bernerazuro

Jo, det er der jo netop nok Mente også, at det kun var hanhvalpe, men blev pludselig i tvivl mens jeg skrev indlægget... Hehe Men mon ikke der ikke også er ét eller andet med tæver i den retning? Godt nok er vi kvinder sjældent lige så høje som mænd, men vi er jo ikke dværge... Men det er ren tankespind, det her (ååh jo, og endnu en grund til, at jeg aldrig vil kastrere Møffe: Han er sq doven nok i forvejen!)

Jeg har godt nok aldrig hørt om hverken hedeture, sukkersyge - aller afkalkning af knogler før! :-/ Nu blev det da lige slået fast med syvtommer søm, at Møffe IKKE under nogen som helst omstændigheder skal kastreres, medmindre det er livsnødvendigt-agtigt... Med hans svage led, skal der sq ikke lægges mere risiko til! Slet ikke med tanke på, at andre hanhunde har det med at humpe kastrater... Nej, det vil vist være direkte dumt Jeg har hørt, at det kan være dumt at kastrere hvalpe af hensyn til udviklingen af knogler - det skyldes jo så nok, at knoglerne så har svært ved at blive knogler? Altså, at udvikle sig fra benbrusk til relele knogler. Nu fik jeg vist så forklaringen bag

Jo, alle større proteiner i RC er spaltet - både det fra kylling, ris og andet. Sådan forstår jeg det ud fra brochuren. Problemet opstår så, når man læser indholdsfortegnelsen. Hundefoder og kattefoder bidrager til hundens og kattens velbefindende og livskvalitet. Kattemad Hundemad - Ipaper

Da jeg var i ´praktik på en klinik, fik jeg at vide, at RC var ok, men begge Hill's er mere "bredspektret" ift. allergi - ultraen som værende det absolut bedste allergifoder. Men Hill's to er jo så tilgengæld ret fedtrige og derfor udelukket for Teitur. Products - Prescription Diet Products - Prescription Diet

Som jeg forstår det (har lige været inde og læse Royal Canin's brochure), så er det alle de større proteiner, der er spaltet ud i små proteiner - ikke kulhydrater eller fedt. Uagtet om det stammer fra ris, kylling eller hvor det stammer fra (og ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så er der også protein i ris: Ris, parboiled, rå - Næringsindhold, ernæringsinformation/ernæringsdata, varedeklaration)

Ja, jeg har jo nærmest klokkeslet på Møffes :-/ Kl. ca. 7 om morgenen d. 6. maj 2011 og ca. kl. 20:00 d. 8 januar 2012 - jeg så det dog ikke her, da han var alene i haven og søge mad, jeg hørte dog skriget.

:-( Håber virkelig, at det meget snart er overstået! Kæmpe krammer til jer begge to! :ae:

Jeg (det er mig med Møffe) er blevet sådan en, der altid vil gå til leddyrlægen nu, hvis der er noget med benet - efter en ganske uheldig episode med en normal dyrlæge og et dårligt ben. Anyways, for en normal hund (Møffe er ikke normal), så vil en korsbåndsoperation sådan set gå ganske snilt. Hunden vil forholdsvist hurtigt begynde at støtte på benet og efter nogle måneder vil den være fornuftigt genoptrænet. Jeg vil fri dig for de dybere detaljer i Møffes historie, du kan læse dem i tråden, som Birgitta linker til, hvis du vil - men Møffes knæled er ikke som normalt og derfor er vores genoptræningsforløb IKKE ligefrem det bedste at sammenligne med. Dyrlægen har aldrig oplevet noget sådan og ser derfor Møffe månedligt, for at tjekke op på, hvordan det hele udvikler sig. Personligt ville jeg med et korsbånd gå direkte til en leddyrlæge, som har god erfaring i korsbåndsskader, så fremtidsudsigterne kan blive spået om. Og hvis de er forholdsvist dårlige, så vil jeg nok kaste hunden ud i operation med det samme... Alternativt gælder der en periode med ro, hvorefter korsbåndet pludselig sprænger, hunden har forinden mistet muskelmassen og kastes dermed igennem en stor operation med efterfølgende hvile og genoptræning, med liden muskelmasse som udgangspunkt... Ikke optimalt. Men man skal selvfølgelig heller ikke bare hovedkulds kaste hunden ud i en operation... Den er ikke helt lille og begrænser hunden i dens udfoldelsesmuligheder i nogle måneder. Fortegnene hos Møffe var ved det første, at han pasgangede lidt. Ikke reel pasgang, men noget derhenad. Pasgang er, hvor højre bag- og forben flyttes fuldstændig samtidig og samme i venstre side - det er en aflastningsgang, som typisk ses hos trætte hunde og hunde, der har ondt. Derudover ville han ikke rigtig løbe, hverken i udstillingsringen eller på løbeturene (med de andre hundevenner var der dog intet problem). En enkelt dag havde vi været på stranden og om aftenen, da vi skulle ud og løbe, haltede han nærmest på tre ben (dog ikke helt). Det var overstået næste morgen. Lidt over en uge efter sprang korsbåndet nede i parken, hvor han ellers løb i en pæn "lige ud" bane med en anden hund. Ved det andet korsbånd oplevede jeg ikke, at han ikke ville løbe, men måske lidt pasgang-agtigt igen. Et par gange, hvor vi havde været ude på længere ture, oplevede jeg reel halten - men der var lang tid imellem disse episoder og det var ganske lidt og hurtigt overstået. En måneds tid vel eller to var der vel imellem episoderne. Jeg overvejede selvfølgelig om det var korsbåndet, men slog det hen med, at det nok var aflastning grundet overbelastning af det raske ben-agtigt. Jeg vidste tilgengæld, at den var godt gal i december. Vi havde været en tur i skoven, hvor Møffe havde fået lov til at boltre sig for fuld knald. Samme aften kl. 20 haltede han rundt på tre ben og gjorde det hele aftenen. Også næste dag (mandag morgen), dog var der allerede bedring her, hvor jeg ringede til Claus Sloth for at bestille tid. Diagnose var enten partialt overrevet korsbånd eller også var det forstrukket. Prognosen for heling var ikke særlig god, men vi forsøgte med korte gåture og begrænset frihed. Tre uger efter sprang det komplet. Det 'sjove' er, at halten altid er kommet nogen tid efter anstrengelse. Men jeg mener ikke, at det var sådan med Doberfans Sadie?

Glemte forresten at sige kæmpe stort tillykke med alle jer, der har hivet gode resultater med hjem! Tillykke!

Spøjse historier om ringpersonale! Har aldrig oplevet mærkelige sider af dem før Jeg var afsted lørdag og heppe på to hunde, vi kender - og Møffe var med som heppekor (han heppede så ikke så meget). Først skulle vi se Møffes gode bernerven Jayson. Han er en lille, men fint bygget berner og mangler absolut ringtræning, så jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå. Han løb heldigvis med et fint Very Good, så vi er rigtig godt tilfredse og han kan nu avlsgodkendes i DBSK :5up: Jayson Herefter var det over til Volpino-ringen, hvor Kahlia herindefra (som ikke rigtig er her mere) skulle stille Gaby. Det gik jo super rigtig godt og konkurrenten var super flink (der var kun én anden tilmeldt af racen). Gaby løb med det hele, undtagen BIR. BIM med certifikat og hele baduljen. Næste dag gjalt det kun Gaby og Møffe blev hjemme og sov. Denne gang syntes dommeren desværre at hun havde for høje skridt i fronten og for lidt pels, så hun fik ikke lov at blive Københavnsvinder. Men hun fik sit excellent!

Kæmpe tillykke med Poker! Det lyder jo bare, som om hun er faldet rigtig fint til Håber det hele fortsætter lige så glat! Kær og nuser

Uha, Stella, sikke en oplevelse i skoven! Synes da bare, at I er ualmindeligt uheldige...! :-( Held og lykke til både dig og Teitur i morgen - og til Birgitta og Silke!

Ja, den verden er ikke til at finde rundt i. Jeg stoler så heller ikke helt stort på Anima, synes ofte at de har været sløve til at opdatere. Derudover har jeg hørt fra flere kanter, at Eukanuba/IAMS stoppede for flere år siden med dyreforsøg. Så spørgsmålet er, hvem/hvad man skal stole på (Og bøffer laver vi alle sammen en gang imellem )

Åååååhr, lille Yoda Det er lige før han får mig til at ville have mig en BC Meeen, må nok sande, at vi ikke vil gå sååå godt i spænd igen...

Correction: De er på listen over fodermærker, der netop ikke bruger dyreforsøg Der står:

Super fed oplevelse! :banan: Har også hørt masser af ros af Ulla

Selvfølgelig gør vi det! Og nej, ikke indtil det sker - for det sker ikke! Og dermed basta!

Nu vil jeg ikke være party boomer, men Møffes andet korsbånd sprang jo første 3/4 år efter det første - og han var genoptrænet på det tidspunkt. MEN der var et par tegn tidligere på, at det nok røg. Kan kun huske den ene gang efter en strandtur, hvor han i bilen virkede til at halte på benet (hvilket så måske forklarer det forargede blik en dame sendte mig, hvis han også haltede lige inden, hvor jeg ikke lige kiggede på ham). Og så var der en anden gang, hvor han også lige havde haltet minimalt. Sådan noget - hov, var der noget? Ikke alligevel? Og så var det overstået-agtigt. Det var først i november, hvor der ingen tvivl var om, hvad der var under opsejling - god skovtur og samme aften en knaldhalt hund. Meeen, det sker selvfølgelig ikke for Sadie, hun har jo ingen tegn vist

DET var godt at høre! Regnede næsten heller ikke med andet, men det sidste jeg hørte var jo, at hun stadig aflastede lidt Og super, at der ikke er tegn på problemer med det andet ben! Super dejligt

Dejlige billeder! Og sidder og tænker på samme som Hestkjær )

Kæmpe stort tillykke med hende! Hun holder sig sq godt! Dejligt, hun er frisk og frejdig endnu!

Jeg ved ikke om du læste mine efterfølgende indlæg? For tror jeg fik uddybet mig lidt bedre der i, at jeg ikke kræver en dyb interesse overhovedet, men interesse nok til at vedkommende holder af og vil leve med hunde.

Den del med begge veje var også mere i relevans til tråden. Manden kan jo ikke kræve respekt for sin hobby og samtidig nægte en sin. Åååh, men tror du misforstod mig! Problemet er, at den, som vil kunne leve med mig, nok ikke kommer ridende på den hvide hest og jeg har egentlig aldrig heller været den opsøgende type. Jeg tænker som sådan ikke negativt om mænd og er ej heller forudindtaget. Jeg synes bare ikke ofte man møder mænd (eller kvinder), der har så dybe interesser. Og så skal man møde en, der både har en dyb interesse, som man går i spænd med, osv. Low chance, når man sjældent møder nye fyre.

Det er selvfølgelig rigtigt, kræver heller ikke en dyb interesse, men interesse nok til at vedkommende holder af hundene og ikke synes, de er en belastning, men en god del af hverdagen Og er villig til at lægge øren til bare lidt af det... Og ja, ligesom dig, har jeg det også sådan, at bad han mig droppe det, så ville han simpelthen ikke holde nok af mig, som jeg er... Og så er det ligesom bare ikke "meant to be". Jeg vil da hjertens gerne respektere hans sære interesse og lytte, når der sker noget fedt på den front, men det skal gå lissom gå begge veje.

Jeg har egentlig tænkt en del over denne tråd det sidste døgns tid. Jeg er pt single og det fortsætter jeg jo egentlig nok med at være, grundet de valg jeg har taget i mit liv. Jeg er gået i hundene - totalt. Det er i dag nærmest det eneste jeg interesserer mig for. Jovist, jeg læser da bøger og ser film, kan lide lidt havenusseri, finder glæde i mit arbejde and so on. Men intet, der er en egentlig interesse med stort. Derfor vil det jo selvsagt være et krav at min mand havde samme interesse/hobby - ellers ville vi ikke svinge sammen Og havde jeg nu fået en kæreste for nogle år siden og han havde ladet mig køre hundetosseriet så langt ud, som det er i dag og han ikke længere kunne forliges med det og nægtede mere hund... Så ville vi nok have så lidt tilfælles, at det ville betyde mere for mig at beholde min interesse, end at beholde min mand. Vores veje ville i bund og grund nok have skiltes allerede inden. Men sådan er vi jo så forskellige og det kommer jo an på, hvor meget det enkelte element fylder i ens liv. Nogle bøjer sig også, når kæresten siger, at man skal droppe en af sine venner - andre ville ikke acceptere det og dem regner jeg egentlig med, at jeg også er blandt... Jeg aner det dog ikke - jeg har endnu ikke prøvet at være forelsket