bernerazuro

Den del med begge veje var også mere i relevans til tråden. Manden kan jo ikke kræve respekt for sin hobby og samtidig nægte en sin. Åååh, men tror du misforstod mig! Problemet er, at den, som vil kunne leve med mig, nok ikke kommer ridende på den hvide hest og jeg har egentlig aldrig heller været den opsøgende type. Jeg tænker som sådan ikke negativt om mænd og er ej heller forudindtaget. Jeg synes bare ikke ofte man møder mænd (eller kvinder), der har så dybe interesser. Og så skal man møde en, der både har en dyb interesse, som man går i spænd med, osv. Low chance, når man sjældent møder nye fyre.

Det er selvfølgelig rigtigt, kræver heller ikke en dyb interesse, men interesse nok til at vedkommende holder af hundene og ikke synes, de er en belastning, men en god del af hverdagen Og er villig til at lægge øren til bare lidt af det... Og ja, ligesom dig, har jeg det også sådan, at bad han mig droppe det, så ville han simpelthen ikke holde nok af mig, som jeg er... Og så er det ligesom bare ikke "meant to be". Jeg vil da hjertens gerne respektere hans sære interesse og lytte, når der sker noget fedt på den front, men det skal gå lissom gå begge veje.

Jeg har egentlig tænkt en del over denne tråd det sidste døgns tid. Jeg er pt single og det fortsætter jeg jo egentlig nok med at være, grundet de valg jeg har taget i mit liv. Jeg er gået i hundene - totalt. Det er i dag nærmest det eneste jeg interesserer mig for. Jovist, jeg læser da bøger og ser film, kan lide lidt havenusseri, finder glæde i mit arbejde and so on. Men intet, der er en egentlig interesse med stort. Derfor vil det jo selvsagt være et krav at min mand havde samme interesse/hobby - ellers ville vi ikke svinge sammen Og havde jeg nu fået en kæreste for nogle år siden og han havde ladet mig køre hundetosseriet så langt ud, som det er i dag og han ikke længere kunne forliges med det og nægtede mere hund... Så ville vi nok have så lidt tilfælles, at det ville betyde mere for mig at beholde min interesse, end at beholde min mand. Vores veje ville i bund og grund nok have skiltes allerede inden. Men sådan er vi jo så forskellige og det kommer jo an på, hvor meget det enkelte element fylder i ens liv. Nogle bøjer sig også, når kæresten siger, at man skal droppe en af sine venner - andre ville ikke acceptere det og dem regner jeg egentlig med, at jeg også er blandt... Jeg aner det dog ikke - jeg har endnu ikke prøvet at være forelsket

Foder til en kastreret hankat med adgang til udenfor, på 6 år Men hvis det ikke er det samme som Select Gold, så er jeg ikke rigtig interesseret...

Uha, Gelenkkraft? Super, så kan jeg måske få en billig med hjem, hvis de kører der forbi... Må prøve at undersøge det der Activa Gold, for tror virkelig, at det er det samme som Select Gold, bare den tyske udgave - men det er dælme svært, kan ikke finde ingredienslisten :-( På hjemmesiden reklamerer de mærkeligt nok kun med deres hundefoder... Og min søster var rimelig glad for det til deres kat...

Æv, de fører ikke rigtig noget interessant :-( Havde håbet på de lidt mere spændende mærker, såsom Acana, WolfsBlut og Taste of the Wild. Men tak for linket :5up: Kender du forresten det der Activa Gold de fører? Det ligner nærmest Maxi Zoo's Select Gold i design...

Nogen der ved, om der findes en hundefoder forretning lige "syd" for grænsen - i Burg, altså når man kommer med færgen til Puttgarden?

Åååh nej for helvede, det var da sort uheld :-( Og selvfølgelig må du brokke dig, det ender jo med at fylde i én til langt op over halsen, hvis ikke man gør det! Kender selv følelsen, står jo med Møffe, der har ligget for en ny operation (ser heldigvis ud til, at vi slipper ), genoptræning med mere, samtidig med, at jeg skylder en del penge - heldigvis til mine forældre, men alligevel... Det er til at få kvalme af :-( Og man føler bare, at det aldrig stopper... :-(

Stooort tillykke med lækker-måsen! :klap: Det skal nok blive spændende at følge med i hans gøren og laden! :banan:

Synes også den er super fin til Møffe Har hørt fra flere, at den slider pelsen, men det er umiddelbart ikke noget jeg har bidt mærke i...

Lækre vuffere! Velkommen til!

Hvis jeg var dig, ville jeg vente lidt og så tilgengæld prøve at få det hele til at gå op i en højere enhed Har hun stambog fra DKK (Dansk Kennel Klub)? I så fald, ville jeg skynde mig at kontakte opdrætter og høre hende om gode råd om en avlsgodkendt hanhund fra DKK. Der er ingen avlsrestriktioner på racen på nuværende tidspunkt, desværre - udover: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads. Du behøver ikke engang at udstille, så gode råd fra opdrætter må kunne gøre det for jer, så I får nogle racetypiske hvalpe - både fysisk og psykisk - som også måske kan bidrage til den fremtidige avl. Opdrætter kender måske også en hel del til avlen, så hun kan udpege en god hanhund til jer fra linier, der ikke er specielt ramt af allergier m.m.

Det kan næsten være fra en som mig, du har hørt det Jeg har ingen respekt for DRU og de andre klubber. Mangel på krav (hvor DKK så nu pludselig ikke rigtig er bedre længere), mangel på avlsmateriale og fusk med papirerne har skræmt mig laaaangt væk fra dem, både som almindelig hvalpekøber, men også med tanke på en eventuel fremtidig avlsgodkendelse på hunden. DKK har langt den største genpol i kraft af deres mange registreringer og det store netværk (FCI), derudover, så er det i DKK, hvor der foregår de større helbredsmæssige undersøgelser (eller, måske rettere, i DKKs specialklubber). Ergo er der langt større potentiale for seriøs og god avl der, end i DRU. Men men men... Alt kommer selvfølgelig an på opdrætteren og i sagens natur kan du finde et kuld (med fokus på sundhed, indavl/udavl, eksteriør og temperament that is, altså fokus på det hele) fra DRU, der kan have langt bedre forudsætninger end et specifikt DKK kuld. Men så er det jo, at man med stamtavlerne har en enorm god mulighed for at navigere uden om "skidtet" og kun tage det, der er godt nok

Tillykke med hende! :tillykke:

Av, øv med benene - håber de snart er helt ok igen!

Uagtet eventuelle medfødte skavanker, så er det jo altid skidt ikke at få nok motion. Hunde får præcis de samme livsstilsygdomme som mennesker, dvs. større risiko for gigt, hjerte-kar sygdomme med meget mere. Eventuel pludselig hård belastning vil også kunne gøre større skade, da hunden vil være mere "stiv" i det. Manglene psykisk stimulation kommer til udtryk ved nogle hunde gennem hyperaktivitet, destruktiv adfærd m.m. Det kommer dog meget an på hundens sind. Nogle vil bare lade stå til, selvom jeg vil vove den påstand, at det ikke betyder, at de trives godt ved det. Den, der er bedst til at svare på de fysiske problemer vil dog nok være en dyrlæge. Men på en hurtig søgning fandt jeg faktisk lige denne undersøgelse om mennesker og dødelighed, ift. kondi: Kondition og ddelighed Uagtet hundens alder, vil jeg dog mene, at 2 gåture månedligt er ALT for lidt, medmindre hunden har en stor mark at boltre sig på. Så kan det... Gå an.

Kæmpe stort tillykke med Bøvle! :tillykke: En rigtig fin alder, håber han holder længe endnu! Her er solen lige begyndt at skinne, men ellers har det haglet on/off - tror dog, at jeg kan takke Bøvle for solen! Haglen, det må være én eller anden andens skyld :blink:

Jeg må blankt melde pas Men det er nok Hurtta, der tager fejl ang. H-seler. Jeg synes dog, at det giver mest mening, at det er dem, der er H-selen, for de ligner da et H forfra, hvis man så dem i 2D. Men jeg aner det ikke.

Den påstand har jeg nu aldrig hørt fra en tavlefanatiker Avl på racehunde uden stamtavle er derimod i højrisiko for tæt indavl. Og det er såmend en fact, et kort kig på de registrerede hunde af racen i DK vil bevise det. En del tavle-avlere gør selv brug af indavl, men her er det trods alt med et bevidst mål og man ved nogenlunde, hvad man indavler på. Deri synes jeg, der ligger en væsentlig forskel, selvom det ikke absolut gør det godt (det kommer jo an på, hvilke mål opdrætter har og om opdrætter egentlig har sat sig ordentligt ind i det). Og så er det, at man her som hvalpekøber rent faktisk kan vælge ikke at støtte indavlen, hvis man mener, at det er forkert. Nej, og hvorfor mon? Jeg kunne aldrig drømme om at hoppe i kanen med en, fordi jeg fik at vide, det "det er et godt match" - så vil jeg sq hellere leve resten af mit liv uden barn. Hvis man nu tilgengæld kunne sortere sædceller og æg ift. at blive gravid og dermed opnå det bedste match med ens mand, jamen, så ville det være en anden sag. Hunde "hopper i kanen" med næsten hvem som helst. Der, hvor den så går gal, er når opdrætter lader deres tæve tvangsparre...

Det kan godt være, at du har ret, jeg har bare solgt en del hundeseler til katte, my bad, at jeg ikke lige nåede at tænke over den mulighed. Ang. H-seler, så var jeg af den overbevisning, at det var denne type: Hurtta Pro H sele Blå Men der er vist uenighed på tværs af det hele om, hvad en H-sele er Jeg er dog nærmest blevet forbudt denne type af min dyrlæge til Møffe, grundet hans dårlige hofter (den lægger trækker mere ned ad til hofterne, end en y-sele) og har flere gange hørt, at den ikke er god til hvalpe, som sagt (af samme grund, går jeg ud fra). Men ja, step-in seler er også en mulighed :5up:

Jeg ville ikke bruge K9-selen på en hvalp. Har hørt en del dårligt om den type seler (H-seler, kalder man dem vist?), ift. hvalpe. Derimod ville jeg bruge det, man kalder en y-sele (eksempel: Hurtta Pro Y-Sele - Sort). Hvorfor er katteselen dårlig? Hvis stedet, den deler sig foran, ligger på brystbenet og remen er et meget lille stykke bag albuen (kun så den ikke snærer, ikke mere) og den ellers sidder fint tæt på hende, så er det, som det skal være.

Aldrig oplevet det endnu - til trods for, at jeg har min gang på udstillinger. Har oplevet mange, der har fundet "racen", folk, der synes blandingsavl egentligt er forkert osv. Men de holder af alle hunde. Jeg selv er jo selv bidt af min race og nogle hunderacer siger mig bare intet. Blandingshunde er også herlige og synes det er fint, de er her - men selv have en? Det sker nok aldrig, medmindre den kommer ind "akut" (I ved, familie eller venner, der ikke længere kan have deres el.lign).

Kæmpe stort tillykke! Det må jo siges at være gået rigtig godt!

Nej, sådan har jeg også forstået det og stemt ud fra. Jeg har så bare uddybet lidt mere på andre led også her i tråden.

Springer lige let og gelente over alle indlæg i tråden, for den er da blevet lidt lang og skal også ud og nyde vejret lidt i dag Anyways, jeg har stemt "samme som før", selvom det kun tildels er sandt. For jeg er i bund og grund blevet mere utryg - men det handler ikke om forbudsdelen. Utryg, fordi der er kommet strammere regler i forhold til hundebid, og selvom jeg har svært ved at forestille mig at Møffe nogensinde kommer til at bide i alvor - så kan der en dag komme en lille sur hund op til ham og gøre Møffe bange - og hvem er det så, der får balladen? Møffe med lidt savl på, eller den lille hund, der har fået et sår, der skal sys, fordi Møffes tand nærmest var på størrelse med dens hoved? Jeg har en gang oplevet ham brumme af en hund, der hakkede ud efter hans ansigt (den sprang pivangst og uden for kontrol rundt foran ham og gøede og hakkede så ud, da Møffe kom til at gå et skridt imod den - den var løs og uden for kontrol, Møffe i line). Så ja, jeg er mere utryg og er generelt mere påpasselig med især småhunde.