bernerazuro

Tog også mig selv i, i går eller i forgårs? At ligge og tænker at, uha - nu kan vi måske snart begynde til hundetræning igen, om 1½-2 måneder!? :banan: Og i det mindste bare træne lidt herhjemme, sådan rimelig snart :banan: Der er vist nogle støvede pladser i Møffes hjerne, der skal hives lidt frem - såsom plads, apport, dæk/sit med forstyrrelser m.m. Får næsten ikke trænet, som det er nu, men vi har da trænet "hold apportbukken" nogle gange og er kommet op på 7 sekunder :slem: Det er faktisk ret stort, for Møffe har aldrig været glad for den, han synes vist, at den er ulækker...

Må du nok sige! Det er også fedt at se, at han ikke længere står og er usikker på benet, men rent faktisk STÅR på det og nogen gange MEGET endda. Og jeg går heller ikke længere i panik, ved den mindste smule løb fra hans side :hjerte: Selvfølgelig forhindrer jeg ham i det, men det er ikke længere "åååh guder nej, bare ikke 'back to familier'?!" ENDELIG kan vi slappe en bitte lille smule mere af, selvom vi stadig skal være MEGET påpasselige.

Og ræve, for den sags skyld. De kan grave sig ind under.

Så fik jeg endelig taget mig sammen og hevet kamera med til genoptræning Det tog så også sin tid, men det hjalp vist, at det gik så godt i onsdags Mine venner hjalp mig igen idag, men de var lidt forsinket, så vi sørgede for at være klar-parat, når de kom, hvilket betød at jeg sad i bagsmækken på bilen med Møffe, da de kom. Og hvad siger min veninde selvfølgelig? "Hej Møffe!" Og hvad gør Møffe selvfølgelig og hvad gør Rikke selvfølgelig ikke ordentligt? Jo, Møffe springer lykkeligt ud af bilen og Rikke holder ikk ordentligt fast :damnit: Nå, men der skete heldigvis ikke noget *pyha* Afsted til genoptræning og igen idag gik det fint Han skulle lige igang i waterwalkeren, og så var skridtene igen kæmpelange. Som min veninde siger så pænt i slutningen af filmen "hold da op, Møffe, du bruger hele løbebåndet" Hvilket man også kan fornemme svagt i tredje klip, men vandet er så smudsket, at man ikke rigtig kan se, hvor løbebåndet ender. Ja, som sagt, jeg ved ikke hvordan en grand danois kan få træt igennem i de der waterwalkere Møffe langben og -skridt.

Kæmpe stort tillykke med uldtotten Schæferhvalpe, altså :hjerte: Og jeg stemmer også i for regelmæssigt billedspam!

Puha, pukkelrygget, det lyder heller ikke sjovt! Men det kan en kiropraktor forbedre, kan jeg forstå, så det er jo super :klap:

Øvs da også, havde da håbet, at det bare var det og nu var overstået :-( God bedring med hende...! :ae: Håber på hurtigt svar på prøverne

Tjah, det kommer nok an på, hvad man trives med. Levealdermæssigt, så ville du jo aldrig se mig med en gravhund, papillon eller toypudden, "bare" fordi man kan forvente at de blive 15 år gamle. Temperament og størrelse er simpelthen bare ikke mig ved dem. Men jeg kan udmærket tilpasse mig andre racers aktivitetsniveau end bernerens (du vil dog aldrig se mig med en husky, fx., der er grænser for galskaben), jeg kunne fint leve med en mere samarbejdende race end berneren m.m. Mere reserverethed ville heller ikke gøre mig det store (bare vi ikke snakker om sky hunde eller aggressive, men ren reserverethed overfor fremmede), eller mere udpræget vagtinstinkt (non-existent hos Møffe, han kan højest pive, når han hører der kommer nogen ).

Hopsa: Bernerens gennemsnitlige levealder er pt. i DK på 7,07 år (mener det er ifølge klubbens RAS). Forventet max er godt og vel 10-12 år. Det er desværre sjældent, det er de færreste der når at runde de 10 år. Jeg er sandelig heller ikke til labrador, det er ikke der jeg ville skifte hen. Nu kan jeg ikke huske, om jeg slettede det... Det gjorde jeg nok, fordi det blev til for meget vrøvl. Men fx. tornjakken kunne jeg have et rigtig godt øje til - super lækker hund af sind og eksteriør og med en forventet levealder (max) på 12-14 år - og det er så under kummerlige forhold i Kroatien. Og her snakker vi altså om en hund, der vægtmæssigt ikke er meget mindre end berneren. Højdemæssigt det samme. Desværre er den blevet forbudt i DK, uden noget som helst belæg i fornuft (den er jo åbenbart farlig, selvom den er med i et EU-støttet ulvebevaringsprojekt, fordi den netop ikke bider indtrængende ulve, men skræmmer). Nøjes med ala de forskelle, som jeg egentlig ikke går så meget op i, hvor jeg stadig ville knuselske (og ikke bare elske) hunden. Fx. som det ville være ved en newf'er eller en tornjak. Det er racer, jeg kunne finde på at anskaffe, hvis jeg ellers kunne få dem (tornjak) eller at de var sunde (newf). Men gå helt væk fra berneren tror jeg aldrig jeg gør, medmindre avlen går helt i skrue. Men synes heldigvis, at der virker til at komme fokus på det nu, stille og roligt.

En rigtig god opdatering herfra! Vi har været afsted til genoptræning igen-igen og aldrig er det gået så godt fremad mellem to sessioner, som i dag ift. i mandags! Er helt høj af det Helle (fysioterapeuten) fik allerførst Møffes bagben op på en luftpude, så hun kunne provokere ham til at bruge musklerne i bagbenet og det gik faktisk rigtig fint. Og som hun tragi-komisk sagde, det eneste positive ved hele det her forløb - det er, at han har fået RIGTIG godt med muller i venstre bagben - jeg startede med at misforstå det, som om det var det eneste positive hun havde at sige om hans præstation på dagen, men det var det heldigvis ikke Højre bagbens muskler så heldigvis også rimelig fine ud, alt taget i betragtning, selvfølgelig (og det er rigtig meget). Sådan stod Møffe et godt stykke tid og fik godbidder i en lind strøm (det der udstillingsstå, det skal vist trænes på ny, når vi kommer igang igen med det). Til sidst sagde Helle, at nu var det tid til vandløbebåndet, men NÆSTE gang (på fredag) går vi måske nok igang med nogle deciderede øvelser, yay! Slalom, forhindringsbane m.m., nu må vi se, hvad det bliver til Nå, Møffe kom op i waterwalkeren, hvilket gik rimelig snildt - jeg havde nemlig min dejlige veninde og hendes dejlige kæreste med, som havde kørt mig (det må jeg jo ikke, da jeg har fået sådan en dum hjernerystelse i søndags) og de stod på den anden side af tanken og kaldte på Møffe. Så kunne han godt finde ud af at komme op uden særlig overtalelse fra min side, hehe Der gik dog ikke længe førend Helle havde en dyster mine på... Tanken ville nemlig kun fylde en 10-15cm vand i og Møffe skal altså have, jeg tror det er 45cm? Så det var ikke nær nok. Alt imens Helle stressede lidt op over dette, kom der en kæmpe flok fra Rigshospitalet ind, som skulle belæres om det hele. Yes, tænkte Møffe vist, masser af nye mennesker, der kan nusse mig! Men det blev desværre ikke til noget, der var en kvinde, som forklarede lidt og nogle mennesker, der sukkede lidt forelsket over stakkels Møffe, der stod 'fanget' i waterwalkeren - og så forlod de etablissementet, da Helle ikke havde tid. For den waterwalker drillede virkelig og pludselig var der oversvømmelse inde i det rum, hvor "maskineriet" stod. Hun fik dog det hele til at fungere rimelig hurtigt - i hvert fald godt nok til, at Møffe kunne få gået i tanken. Og jamen dog, hvor gik han bare super fint! Lige siden operationen, har han taget nogle meget korte skridt i den, hvor der var masser af plads til benene. Men i dag? Det var næsten som før operationen! Tilbage til de der kæmpe lange skridt, der får mig til at forundres over, hvordan en grand danois dog kan være derinde, når den går. For Møffe giver ikke mange centimeter til vandløbebåndet, bagpoter og forpoter rammer næsten kanterne, når de er helt strukket ud. Selvfølgelig var det ikke helt som før, men det var bare stort at se - og så kæmpe en forskel! Og dumme jeg glemte helt at spørge Helle, hvor længe han fik gået i dag. Det bedste er vel næsten, at han ikke på ét eneste tidspunkt virkede til at blive egentligt øm i benet. Det har han ellers virket til de sidste par gange, men intet i dag. Super super lækkert og dejligt! <3 Hjemme igen er han nu selvsagt TRÆT! Og lidt øm i benet oven på al den anstrengelse, det var. Men det er ganske ok, så længe det ikke holder ved - og det tror jeg ikke på, at det gør Ekstra bonus-info er, at nu må Møffe gå op og ned af trappen herhjemme 2 gange dagligt. Så han er ikke længere forvist helt og holdent til stuen i de vågne timer længere Og derudover skal vi "for alvor" begynde at gå lidt længere med ham. Til at starte med, skal vi sigte efter 10-11 minutter ad gangen og hvis det går godt, så efterhånden putte 1 minut på ad gangen. Og, forhåbentligt, inden alt for længe, må vi putte mere på. Så alt i alt var det her bare SUPER!

Nej, det kan jeg dælme godt forstå! Hold du fast i GD'en, den kender du linierne hos og den er sundere end berneren (tror jeg) og du må jo elske den. Så ville det være dumt at skifte. Sådan skulle det nu heller ikke forstås Grand danois'en er bedre end berneren, sundhedsmæssigt, at det så, for mig, ikke er nok til, at jeg ville vælge den i stedet ud fra det udgangspunkt er en anden sag (havde den nu tiltalt mig mere på andre punkter tilgengæld). Udgangspunktet for debatten var egentlig, at jeg personligt bare gerne ville "nøjes", for at få de ekstra år med hunden, ift. at trådstarter syntes, at vores racer levede for kort. Og nogle virkede til at finde dette forkert. Heldigvis for det da

Helt klart det gør en forskel. Men grand danois, fx, har jo også sine problemer, såsom mavedrejning, HD (selvom det vist heldigvis ikke er så voldsomt, så vidt jeg har forstået), noget med hjertet vist også... Udfra fra mit "kendskab" til racen, helbredsmæssigt, ville jeg i hvert fald ikke skifte over til en grand danois, hvis det ikke skulle være en berner. Men anyways, så ville jeg nu stadig gerne "nøjes" med det næstebedste, hvis det kunne give mig 4-6 år mere med hunden. Det er altså meget, især taget den sorg i betragtning, som man gennemgår den dag man siger farvel. (og det under forudsætning af, at hundene er raske hele livet igennem)

Kan nu godt forstå, hvis man vil nøjes med den næstbedste og have den i 10-14 år, fremfor det bedste i 7-10 år (og højst sandsynligt næppe mere end 8 år). Overvejer selv lidt det samme. Berneren er ikke ude af mit liv (nu har jeg så også forvildet mig ind i klubbens bestyrelse, så det taler så nok netop for at jeg bliver ved med at holde fast i berneren), men dælme, der er alt for stor risiko for, at de dør unge og overvejer derfor en anden race, for at få en, man ikke i samme grad frygter at miste for tidligt. Og med alt for mange forskellige risikoer for skavanker - min egen har selv sprunget begge korsbånd, ikke engang 2 år gammel, da det første sprang. D/E-hofter, allergi... Jotak. Og han kommer ellers af glimrende linier. Nu har vi så også været ualmindeligt uheldige, det er gudskelov ikke normen - håber bare, at hans linier i stedet slår igennem i forhold til hans alder, for derudfra 'burde' han bliver gammel Så vil jeg hellere have en hund, der passer en anelse mindre til mit temperament, men hvor vi stadig går super godt i spænd. Der findes jo ikke kun én race, man kan leve og bo sammen med og have det godt med.

Ai, men altså, Rikke, det går bare godt for dig... Mente bedst i show, fordi der var en, der spurgte ind til det Det må være det slag jeg fik i hovedet i søndags

Puha, det lyder godt! Så håber jeg på et positivt svar på de prøver, der bliver taget!

Ai, men Louie altså... Du kunne ikke reagere på bare et par færre ting?

Bedst i race bliver man, hvis man bliver bedst i gruppe og vinder over den bedste i alle de andre grupper Jeg skrev heldigvis også kun "vist" - var nemlig lidt i tvivl. Pokker tage, at man ikke udstiller for tiden, man bliver helt usikker på de ting. Tak for rettelsen

Hehe, garantrisse, for syntes jeg havde set ansigtet før. Men var bare ikke sikker

Det står her: http://www.dkk-kreds6.dk/dokumenter/National%20udstilling_2011.pdf Kredsens hjemmeside. Lidt dumt af DKK, at de ikke skriver adressen i kalenderen.

Der plejer at komme et punkt, de hedder yderligere info på hundeweb, ved den udstillingen, man skal på. Punktet er der inde, men linket er vist ikke det rigtige lige nu :hmm: Anyways, så kan man her se i hvilken ring, de racer man vil se, stiller op i - og om de er første race i ringen eller kommer på senere. Udstillingerne i DKK starter vist altid kl. 9:00, hvor de første racer bliver bedømt i ringen. Typisk er der også rally-prøver, lydighedsprøver m.m. i forbindelse med udstillingerne. Udstillingsfolket er jo vidt forskellige. Der er fra den mest afslappede person, der bare tage det som en oplevelse, til den "stilede", der står og shiner hunden op uden for ringen og virkelig går op i, at det foregår "ordentligt". Så det bliver noget med at "snuse til stemningen", for at finde ud af, hvem man kan snakke med, mens bedømmelserne er i gang. Og man skal ikke tage en afvisning negativt, for det kan være, at vedkommende står og er usikker selv eller skal til og ind i ringen. Når bedømmelserne er slut, så er det ikke ringen, der stresser, men så slår mange teltpælene op og tager hjem. Nogle få bliver og shopper i standende eller vil se/skal deltage i konkurrencerne i store ring (hvor der kæmpes imellem racerne om "bedst i gruppe" og "bedst i show") Det bedste er nok at komme tidligt og finde nogle mennesker, der har voksne tæver - for de er de sidste, der skal i ringen. Det starter med baby'er og hvalpe (begge køn), herefter alle hanklasserne og slutteligt tæveklasserne. Og ja, udstillinger kan virke lidt "lukket", men det er ikke fordi folk ikke vil snakke - de har bare ikke alle sammen lige god tid/overskud til det

For at sætte prikken over i'et, så kender jeg til en tæve, der var over 1 år, da hun endelig skiftede pels Møffe gjorde det vist nok omkring 4-5måneders alderen, det er vist også det mest normale. Mener dog at hans halvbror stillede op i hvalpeklassen (6mdr. +) i babykluns. Nyd nu den pels, så længe du har den - den er bare så super lækker dejlig og blød

Det har du ganske meget ret i For mit vedkommende i hvert fald Hvis du spørger Møffe, så siger han nok, at det var kagen... Tæt forfulgt af Kong'en. Herefter det mærkelige pivedyr, han ikke kan få til at sige piv... Genoptræning ligger på minuslisten hos ham Ska' nok prøve

Heh, i dag modtog vi, noget tidligere end forventet, Møffes sidste fødselsdagsgave - nemlig en ny seng fra os alle sammen herhjemme. Han er dog ikke sikker på, at han kan lide den... Den har en ny farve og den føles MEGET anderledes og lidt skræmmende... Det er nemlig en nærmest luftig pude i den nye, hvor den gamle havde en skumgummi-madras. Pt. tør han ikke rigtig træde op i den, selvom jeg har taget puden ud. Men har lokket ham op én gang og sitte. Men så var den fest også forbi, ifølge Møffe Der går nok nogle dage, førend den bliver accepteret! Men ros til Porcani, skulle faktisk først have haft den torsdag i næste uge, da jeg gjorde brug af deres gratis levering - købte en fodersæk med samtidig

Åh nej dog, det havde jeg misset... Men så håber vi på, at maven snart er afhjulpet i hvert fald. Og I så kan komme igang med næste skridt. Jeg havde forstået, at det skulle hjælpe sådan overall på det hele

Puha, Stella, ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Men hvis jeg var dig, så ville jeg give homøopatien en chance i et stykke tid - de der 10/14 dage folk snakker om? Nu er du jo ligesom igang og så ville det da næsten være dumt at stoppe.. Tænk hvis det er det, der skal til - selvom jeg godt kan forstå du tvivler. Hjælper det ikke, så må du tage den derfra med symptombehandling og hvad dyrlægen ellers kan finde på, som I kan overskue... Tænker jeg. Men øv, hvor må det være forfærdeligt at se sin lille skat have det sådan