bernerazuro

Det lyder meget rigtigt, hvis det skulle være ved tidligt kastrerede - har hørt flere gange, at det kan give problemer ift. væksten flere gange hos alle racer. Men min google-søgning fortæller mig så, at det er tæverne, problemet opstår ved Rottweilers and Cancer | My Rottweiler

Åh, super, at han er i bedring! Hvad end det var, så virker det til at være på vej væk, og det er jo alfa omega! Men håber I får et svar, så I eventuelt kan tage nogle forbehold... Men i hvert fald: Fortsat god bedring med bassen! :ae:

Ok, det skal jeg i hvert fald have in mente, da vores familie er ret børnerig. Men knoglekræft hos kastrerede hanner? Det lyder spøjst, det må da også gælde de intakte? Hvad er det Charles er, udover rottweiler?

Selvom jeg jo egentlig er til langhårshunde, så har jeg altså en lidt blød plet for rottweileren Og kunne godt overveje en sådan en dag. Mit umiddelbare indtryk er, at vi har at gøre med en psykisk robust hund (og fysisk). Den er kærlig, samarbejdsvillig, hvis motiveret (for man er jo egentlig selvstændig), lidt fjollet. Kan godt lide at nusse (det kunne den, jeg har kendt bedst, i hvert fald - og sagde man SIT, så lagde den det døve øre til, men et blidt siiiit fik den til at sætte rumpen i gulvet ). Den kan være skarp over for andre hunde, men ikke aggressiv (med undtagelse af, nok en del, hanner ift. hanner). Den har vagtgenet (siger vov, når der kommer nogen), men forsvarsgenet er mere so-so? Altså, den nøjes med at sige vov og gør sjældent mere. Men særlig meget VED jeg i bund og grund ikke om den... Så hvis nogen kunne beskrive den nærmere, ville jeg blive meeeget glad Og hvad med sygdomme? Der er HD og AD, og så nævner Royal Canin problemer med hjertemislyd? Anything else?

Åh, ja, selvfølgelig - sorry, min fejl, at jeg ikke udpenslede det dybere. Men jeg havde skrevet det klart nok - sådan går det åbenbart, når man forsøger at formulere sig oven på en påskefrokost (og nej, jeg har ikke drukket alkohol, så jeg kan ikke engang undskylde mig med det )

Småskændsler skal de klare selv, hvis de magter det. Men har du en usikker hvalp, der bliver presset, bliver den enten pivangst eller hammer skarp. Begge dele er vist helst at undgå... Man skal støtte hvalpe, så den bliver selvsikker og velafbalanceret, fordi den ikke oplever, at blive decideret bange, men derimod oplever, at den selv kan klare situationerne. Og du skal selvfølgelig som hundefører, selekterer i de hunde, din skal møde. Njah, det passer vist ikke helt. Ifølge Freddy W. Christiansen, der har studeret både ulve og hunde, så går førerparret forrest 90% af tiden. Ikke fordi de gennemtrumfer det, men fordi de har så fandens travlt med at markere, mens de andre mere pjatter rundt i baggrunden. Skal dog siges, at dette er fra studier er ulve i fangenskab, men en flok, der ifølge ham selv skulle være den mest harmoniske i fangenskab. Der er, ifølge ham selv, sjældent konflikter. Ifølge ulveforskeren David L. Mech, så spiser førerparret så at skrive altid først og knurrer gerne de andre væk, for ligesom at "demonstrere" deres position i det første korte stykke tid. Men dette gælder kun bytte, nedlagt i fællesskab (hvilket er store oksedyr). De jager ikke en ulv væk fra noget, den selv har nedlagt, fx. en hare. Det var blandt de observationer, der blev gjort i sommerhalvåret gennem 10 års studie af de vilde polarulve og det KAN have skyldtes trange tider - de fik kun observeret én eller to vellykkede jagter. De små hvalpe er aldrig med ved jagten og får derfor selvsagt aldrig først, men maden gylpes så op til dem af flere af flokkens individer, når de kommer hjem. Hvordan det foregår, når de begynder at komme med på jagt, ved jeg så ikke - flokken blev desværre ikke studeret i vinterhalvåret, da det var mørkt dag og nat :-( Men som 1-1½ årige fik de i hvert fald ikke det privilegie, at spise først.

Ja, altså, hvorfor skulle det dog nu være noget at panikke over? Jeg har godt nok følt mig åndssvag flere gange (for ja, jeg har været så dum at forsøge metoden flere gange).

Nu har jeg rigtig dårlig erfaring med at gå til en alm. dyrlæge med ledlidelser, så jeg vil anbefale en ledekspert Første gang oplevede jeg at få anvist utilstrækkelig behandling ifm. en forstuvning (1 uges ro var absolut IKKE nok), anden gang betalte jeg 3200kr. for en regning med en fejldiagnose påduttet. Og en hund der haltede på tre ben en hel weekend, med fejldiagnosen hængende over hovedet. Kom så til en leddyrlæge, da første dyrlæge gav fortabt, og han diagnosticerede sprungen korsbånd på 2 minutter - uden røntgen og narkose. Så ja, jeg kan kun anbefalde en ledekspert Men ellers, enig med de andre. Kun en dyrlæge kan finde svar på, hvad der er i vejen. Hofterne er det typiske problem, efterfulgt af korsbånd. Men det kan også være andre ting, i knæ eller has.

Nu var kommentaren også mest på det du skrev med at alle dommere piller og derfor nok skal opdage. Det eneste jeg har oplevet, at der konsekvent er blevet pillet ved, er Møffes gebis. Nej, løgn, én gang har jeg oplevet, at det ikke blev tjekket - og der havde han selvfølgelig lige lært det ordentligt igen og skulle op for den dommer, der gangen før havde forsøgt at se det, med en kneben succes Min skuffelse var selvsagt stor Og også nogenlunde konsekvent: Kronjuvelerne. Alt det andet har været, ja, so-so til slet ikke. Undtagen nogle få dommere. Og det er jo så de ugrundige dommere man netop kan narre med pelsen. Den ene dommer, der har opdaget Møffes stejle skulder, har jeg endda billedbevis på hans grundighed (jotak, det ligner han laver en doggy-style på Møffe ).

Argh, den var vidst lige sikker nok? ;o) Har oplevet dommere, der ikke kunne se stejle skuldre og lange halse for bar pels, fx. Og de har så glemt at mærke ordentligt efter, tydeligvis (ret irriterende med halsen, for den var fra da jeg lige begyndte med bloweren - beginners unluck, jeg blowede bare modsat, det havde jeg jo fået at vide, man skulle, så pelsen blev "fluffy" = ståpels på ryggen = en Møffe, der så ret dumt korthalset ud ). Så ikke alle. Men nogle. Efter jeg er begyndt at klippe Møffe i skuldervinklen til udstillinger, er der kun ÉN dommer, der har bemærket det. Sjovt nok til et skue. Før da blev det bemærket ganske ofte.

Enig - jeg kan gøre mig nok så interessant (og tro mig, jeg har prøvet) - men Møffe er altså totalt ligeglad, medmindre vi er et vidt fremmed sted. Så snuser han færdig og kommer så luntende - og kan godt lige stoppe op og snuse til noget nyt. Mor gik jo den vej, det så jeg godt, så hvorfor være bekymret, bare fordi man ikke kan se hende? Og det er ellers sådan et sted jeg er mindst interessant Men der ved han så åbenbart godt, at han nok ikke selv kan finde hjem fra Har bare måttet se i øjnene, at med en selvstændig hund, der skal indkald altså trænes som alle andre øvelser. Gradvist.

Åh ja, og vores nabo... Når hunden springer op, så træder man bare RIGTIG hårdt på bagpoterne... Det plejer han at gøre, men som han sagde, så kunne han ikke lige finde Møffes. Behøver jeg sige, at jeg så vidt muligt holder Møffe på afstand af ham? Møffe er ikke typen, der springer op... Men det sker altså en sjælden gang, at han "kommer til det"...

Jeg er desværre ekspert udi den irriterende kunst der hedder fortrængning - ok, nogle ting vil man gerne glemme, men langt fra alt, altså! Men lige de to der, dem har jeg også hørt. benletteriet skulle stoppes med at skubbe hunden hårdt og brutalt væk ved bagparten, hvorefter man BRØLER den ind i hovedet. Og ja, du læste rigtigt - brøler. Den næste, åh guuuuuder, ganske irriterende... Både når det går ud over ens hund - det har jeg så heldigvis ikke prøvet så meget, folk har åbenbart for meget respekt for hans størrelse... Og når det er ens hund, der er bund irriterende overfor en anden :damn: Derudover, så har jeg ikke selv fået rådet, men har en ven, der har fået en berner, hans 2.... Nu blev den så teenager og stak gerne af og alt muligt, i det hele taget, ja, teenager. Manden er uduelig til hunde, så er det sagt, så da han mente, at han ville løse det med kastration, jublede jeg - for træne det selv ville han ikke kunne... Og en kastration kunne da måske tage toppen af det. Men først skulle han lige prøve noget, der "havde virket på hans andre hunde" (sjovt nok bare ikke den berner, jeg nåede at kende, selvom han påstod det). Nemlig at spærre den inde i 24 timer ude i laden, var det vidst :-( Så skulle den nok lære, at høre efter hvad der bliver sagt, mente han... :-( Han er simpelthen ubehjælpelig, når det gælder forståelse for hundes måde at lære på :damnit: Han elsker dem, vil dem det bedste og alt muligt - men han er bare... Ja? Unåeligt. Lyder meget mærkeligt, I know, men han skal altså opleves for, at man forstår det! Tror dog hans kæreste heldigvis satte foden i jorden ved den idioti jeg lige har skrevet... Har dog ikke turde spørge ind de sidste par gange jeg har snakket med ham :-/ På den anden side kan det også bare have været en af hans virkelig dårlige jokes...

Jeg er faktisk grundlæggende enig med dig - selvom jeg også snyder lidt Bernere klippes generelt altid om ørerne, så de bliver pænt afrundet. Dette er både kosmetisk og funktionelt, da der ellers dannes filtre - men man gør jo så lidt mere end nødvendigt, så det, ja, ser pænt ud og måske også pænere end nødvendigt. Derudover er der det andet, poterne. De klippes pænt afrundet. Igen både kosmetisk og funktrionelt, da pelsen under poterne kan gøre, at de glider lettere og mere sne kan sætte sig fast. Man kan dog sagtens stille op med en berner, der ikke er klippet nogle steder - hvad dommeren siger til det, ved jeg dog ikke. Ikke så meget, er mit gæt dog. Så er der alle de andre ting - lidt i knævinklen, så hunden ser en anelse mere velvinklet ud (Møffes er dog fine )... Lidt ved skulderen, så halsen fremkommer længere (eller, som i Møffes tilfælde, pludselig fremkommer, som den rent faktisk er og ikke ser fejlagtigt kort ud) og lidt ved lænden, så hunden ikke forekommer så lang igen. Åhja, og skuldrene kan jeg også finde på at klippe lidt ved, da Møffe er en anelse stejl. Jeg ved jo heldigvis hvordan min hund ser ud og skulle han nu i avl, så ville jeg jo også være bundærlig overfor tæveejerne og fortælle om fejl og mangler og omvendt. Skal dog siges, at jeg formklipper ikke Møffe, så pelsen forekommer kortere på brystet, fx. Man kan altid se den sande struktur - jeg udtynder kun. Problemet er så, at man som tæveejer ikke ved, hvad man kan stole på ift. pelsen - og det synes jeg jo faktisk er trist... At man har klippet, så vinkler forekommet anderledes eller fremhæves, fx., kan man jo heldigvis mærke sig frem til, hvis man gider bruge tid på det. Men nogle af de hunde, man ser i ringen, forekommer at have en flot pelsstruktur - men i bund og grund, hvis man bare lod pelsen gro, så ville det se helt anderledes ud. Og ud fra, at en udstilling vel er vores bedste bud på et avlsskue pt., så har jeg det ikke godt med det. Men ud fra konkurrencen i det, så synes jeg, at det er lidt sjovt Men altså, ja, som skrevet - stikker man fingrene i pelsen, så kan man altså mærke hundens bygning. Det er kun pelsen, som retrieveren er inde på, der er et problem. Og det synes jeg så rent faktisk også er et problem...

Åh, det håber jeg da for den bette mand. Møffe har aldrig haltet efter leg, udover dengang hvor han besluttede at spurte afsted og lige efter sidste øjeblik fandt ud af, at han skulle springe over en samojede for at undgå kolision. Der haltede han lidt - men kun kortvarigt. Og så dengang, 11 måneder gammel, hvor han forvred forbenet i leg med min far og forstuvede det - av, hvor havde han ondt og det var først overstået efter en måned :-/ Men små forvridninger har vi ikke gjort os i.

Åååh guder, det lyder jo bare slet ikke godt :-( Stakkels dreng

Åh guder, det lyder ikke sjovt :-( Stakkels hund, men du må i hvert fald prøve at få dem til dyrlæge med ham... Blod i urinen er IKKE godt... Avav. Ang. snuden, så er Møffe af en familie, hvor der her og der er lidt problemer med netop tør og sprækket snude... Og Møffe selvfølgelig også. Min opdrætter anbefalede kopattesavle og det virker nogenlunde, selvom det bliver slikket af - han kan jo ikke få det hele af. Min erfaring siger mig dog at aloe vera creme/gele virker bedre...

Dejlige dreng og rigtig unghunderanglet nu Møffe blev også viiiiiiildt langbenet, da han var omkring den alder

Åhhr, hvor er han også bare blevet en flot ung herre nu Kær baby, flot ung herre!

Lige den der med om det er generende for hunden, det tror jeg nu ikke det er, i bund og grund. Så skulle det jo også være irriterende for os at have diverse stykker tøj på, det ikke sidder løst, tænker jeg. Anyways, jeg bruger altid sele til hvalpe, da de er bund impulsive og hurtigt kan springe frem i linen - ikke smart for nakken. En sele er heller ingen garanti, men det fordeler trykket bedre. I dag, hvor Møffe aldrig springer frem i linen, tager jeg nogle gange halsbånd på, hvis vi ikke skal noget specielt (steder, hvor han kan animeres til at være impulsiv) når jeg har en doven dag

Først og fremmest tror jeg, at det vil være en god idé for dig, at få fat i en god bog, du kan slå op i og som gennemgår tingene meget bedre end de nok nogensinde kommer ud på et forum, selvom her er vidende opdrættere Jeg har ladet mig høre, at denne her skulle være rimelig god og det er vist det eneste, man kan få på dansk pt.: Hundeopdræt - med omhu og omtanke af Hanne Mathiasen - køb bogen hos SAXO.com Anyways, shetland shepdogs... Du finder avlsrestriktionerne her: Racerestriktioner / sundhedsoplysninger

Hold da ferie, herlige billede! Og Voodoo's tomgang, det var alligevel pænt special Er det Vestskoven eller hvor er I?

Hmm, Acana har ikke verdens største piller, men nu har jeg jo også en Kingsize Tror de er nogenlunde fin størrelse til en løwchen, omend mere store end må i det forhold - gav det mening? Orijen nogenlunde samme... Det er så de eneste mærker, jeg kender, med nogenlunde små foderpiller

Øv, altså, at det ikke bare snart kan gå glat hjemme ved jer... Jeg håber, at det ikke er nær så slemt, som du frygter :ae:

Oversættelse til dansk, tak? Ok, forstod det vigtigste: Du er en drøm af en hvalpekøber og du kommer højt op på listen, hvis altså de får hvalpe Herligt!