bernerazuro

Fnis, jeg har et helvedes hyr med at sætte mit DKK-telt op - måske mine arme simpelthen er for korte? Ok, det tager mig ikke så lang tid igen, men jeg synes godt det kan drille lidt og det hjælper at være to, det er ikke bare lige *wush* - men er derudover glad for det Og det hjælper nok med træningen, så ofte har jeg desværre ikke fået brugt det... Åhja, og pas på klemmelus... Jeg fik advarslen, glemte at lytte ordentligt til det én enkelt gang og *snap* sagde det.

Det tror jeg, sammen med at han ikke har fået smertestillende hverken lørdag eller søndag morgen. Han virker i hvert fald til at gå fint, så må vi se om han er helt "back to before" til genoptræning på fredag Ok, kan slet ikke genkende det fra Møffes forløb. Der er altid gået flere timer før han begyndte at halte, udover en enkelt gang på stranden, hvor han lige haltede da han skulle i bilen igen. Men ellers har det altid været efter han har nået at hvile hjemme på gulvet. Jeg håber virkelig for jer, at det er noget der kan klares uden de store lange hvileperiode - og uden operation!

Nej, det er noget værre noget med hende... Og unghunde får jo ellers sjældent korsbåndsskader, så det er lige godt pokkers, at Maggi også er uheldig :-( Hvor meget er det, at hun har haltet? Tak Vi har egentlig lige haft et tilbagefald, hvilket fik mit hjerte helt op i halsen og kunne ikke lige overskue at skrive om det, fordi jeg ikke kendt grunden til det... Vi var jo til optræning i fredags og småkage, så haltede Møffe rundt på tre ben kort efter vi var kommet hjem - kun nogle få skridt dog. Og det var så den sidste dag på smertestillende, da jeg ikke havde mere tilbage til weekenden - vi glemte det til genoptræning, hvor vi ellers havde aftalt, at jeg skulle have noget med hjem. I weekenden har der så været en tydelig forværring og i går til genoptræning kunne det også ses, selvom han fik de absolut sidste 2 piller søndag aften (havde gemt dem af hensyn til netop genoptræning). Men nu er Møffe tilbage igen på smertestillende og han virker heldigvis bedre igen idag! Så det beviste egentlig bare, at vi desværre ikke kan trappe ud af det endnu, overhovedet :-( Øv altså...

Jaaaa, men gåturstræf er lidt sundere end kagetræf (seriøst, står der kage på bordet, så ejer min mave ingen stopknap! Det er faktisk ret klamt) Men ellers bliver det jo nok nødvendigt, hehe

Dejlig opdatering, godt at vide at Puma er kommet til et hjem, hvor han er elsket :hjerte:

Jeg garanterer intet, men jeg HÅBER virkelig, at Møffe får grønt lys fra genoptræning til det... Håber...! Men det bliver ikke i løs tilstand og jeg er absolut ikke sikker.

Smukke dreng! Og sikke nogle muskler, der træder frem Super lækre billeder! Og så top elsker jeg altså det sidste (sammen med alle de andre)... Skøre kræ...

Det er så dejligt, synes Møffe går bedre og bedre dag for dig :hjerte: Jeg tror, at de nu hurtige fremskridt må skyldes waterwalkeren i mandags og så tror jeg også, at det at han går på trapper gør en hel del, sammen med de længere gåture. Synes bare, at det er helt vildt meget bedre han går allerede i dag. Der var næsten ikke nogen halten, da jeg gik med ham her for ½ time siden, det var meget lidt man kunne se i fronten! :banan: Og med fronten mener jeg det med, at man kan se at han lægger hele vægten derop og "får snuden i jorden" (i starten kom hovedet meget tæt på jorden i hans kamp for at aflaste bagbenet). Det gør han næsten ikke mere, det er ganske minimalt.

Nix, det gjorde han ikke Er jo ved at teste ham for, hvad han eventuelt er allergisk (om det er noget jeg kan gøre noget ved, og det virker det klart til!), så han har en ret streng kostplan Men han fik tilgengæld sine hestelunger Der går en rum tid endnu, førend leverpostej kommer på tale, desværre.

Fniiiis, den stakkels hund skulle jo op ad trapperne for første gang i 6 uger i går - og tror I han turde? Næ Der skulle en del overtalelse til, først stod jeg og lukkede med hestelunger... Det var ikke heeelt godt nok, selvom han overvejede lidt for og imod. Men da jeg så kastede hestelungerne op i køkkenet og fik min mor til at gå op og lade som om hund begyndte at smørre madpakke (= Møffe tænkner leverpostej = Møffe må-må-må op!), såååå begyndte den lille man virkelig at overveje at trodse det skræmmende aspekt - og da jeg så sagde "Hvor er mor-ea?" SÅ blev han da simpelthen NØD til at komme op! Heldigvis var det en engangsforteelse! Han er gået op og ned ad trappen nogle gange siden

Av for søren da, stakkels Sally! Men godt, at det er veloverstået, nu har hun det heldigvis snart godt igen, den bette tøs :ae:

Fuldstændig paranoidt ville jeg straks tænke korsbåndet Og få en tid hos en led-ekspert, det kan spare dig flere tusinde kroner... Been there, done that. Da Møffes korsbånd var skadet, var det netop kendetegnet med nogen fysisk anstrengelse om eftermiddagen, fx. Og om aftenen støttede han ikke på benet. Begge to endte desværre med at sprænge. Heldigvis PLEJER unge hunde ikke at sprænge korsbåndet, så mon dog... Men jeg vil stadig anbefalde en ledekspert, det kan spare din hund for bedøvelse og ellers, så har vedkommende nok en god grund. Jeg blev ved det første korsbånd bragt igennem en 3000kr. dyr røntgenseance for at få en fejldiagnose ("hofteluxation", anderledes sagt = løse hofter, noget der ikke plager Møffe overhovedet), efterfølgende henvist til ledekspert, der stillede den rigtige diagnose på et halv minut og uden bedøvelse (hvilket mange andre dyrlæger ellers er nødsaget til). Om bedøvelsen kunne undværes fordi Møffe er sejskindet, skal jeg dog ikke kunne sige. Jeg siger ikke at det er korsbåndet, men jeg går i hvert fald ikke bare med det samme til en alm. dyrlæge med ledproblemer mere oven på den omgang

Så er vi tilbage fra Claus Sloth og han syntes det hele så helt fint ud :banan: Gåturene er hermed hævet fra 2x10min + 2x15 min til 4x20min - det sagde Claus, ville være helt fint! Derudover skal vi nu igang med bakke-skrænte-træning og Møffe må gå op ad trapperne (= jeg kan komme op i min egen seng! :banan:), men kun ført i kort line. Så det var rigtig fint og Claus vil først se os igen om en heeeel måned! :banan: Men med strenge ordre på, at jeg skal ringe, hvis det går det mindste tilbage.

Kallun er blidt for maven, det er derfor man anbefaler at bruge det i forbindelse med overgang fra tørkost til råt. Men hvor meget det kan hjælpe, ved jeg ikke. Men får hun kun lidt blød mave, så kan jeg godt forestille mig, at det bare er det, der skulle til midt i alt det andet

Kenjan er jeg meget glad for (BlackGSD linker) Til foder bruger jeg Porcani Hundeartikler og Hundefoder da de har gratis levering af det foder, jeg køber De har så ikke rigtig nogen interessante apportbukke,så vidt jeg kan se... Og ellers er jeg ret begejstret for Østrand, ved dog ikke om de rent faktisk har Apportbukke? :hmm:

Jeg bruger line udenfor og dæmper Møffe verbalt indenfor og tager eventuelt fat i halsbånd/sele. Derudover giver jeg ham nogle rolige aktiviteter, som eksempelvis kødben eller Kong, så han bliver trættet lidt. Men han er jo heldigvis så roligt anlagt, at der ikke skal så meget til igen for at dæmpe ham

Muskler svinder desværre meget hurtigere end de opbygges, så der går nok 2-3 måneder inden han er tilbage igen med fuld muskelmasse. Men denne gang får vi da i det mindste en ordentlig genoptræning!

I dag var vi, imod alle planer, afsted til genoptrænign for første gang - og det gik super godt :banan: Det var ellers meningen at jeg ville have aflyst det i fredags, men jeg glemte at ringe Og ringede så lidt før middag i dag. Snakkede med en af fysioterapeuterne derude og hun mente, at det ville være fuldt ud forsvarligt at Møffe kom, da der ville være en dyrlæge inde over til at vudere ham og om han overhovedet kunne tåle waterwalker endnu. Så jeg valgte, at vi tog chancen. Afsted vi kom og det hele gik rigtig fint. Møffe fik mange bemærkninger for sin manglende muskulatur i bagbenet, men som vi snakkede om, det er der jo ikke noget at sige til, når han ikke har brugt benet i en hel uge og desuden har aflastet det. Ellers var alt sådan set helt fint, alt taget i betragtning. Møffe var super til slalom og også rigtig fin til "bom" - en enkelt lille og lav forhindring, som han skulle bevæge sig over. Han var dog ikke begejstret, da de skulle måle extensionen i hans knæled, hvilket måtte opgives... Møffe nægtede at lade sig lægge om på siden og blev helt panisk i blikket, så vi droppede det. Jeg plejer ellers godt at kunne lægge ham ned med lidt blid tale og rolige bevægelser, men ikke i dag... :-( Resten kunne godt måles, tilgengæld. Han blev endda smidt i waterwalkeren, selvsagt kun ganske korvarigt og på meget lav hastighed. Og han gik rigtig flot - igen, alt taget i betragtning. Så der var ros til ham fra den kant også! Så alt i alt var det bare en super dejlig oplevelse og NU må det da siges, at gå den rigtige vej

Ok, tænkte det nok, det er netop problemet med gymnasie og sådan noget - de mest interessante oplysninger kommer ALTID fra læreren Super interessant læsning, tak skal du have for linket! :5up:

Har det nogenlunde som Stenshoej. Hække får han lov til, men hegn, biler, postkasser osv. - nix. Ej heller skrald, der er jo for helvede nogle skraldemænd, der skal samle det op. Offentlige bænke, fx., er også no-go Men lygtepæle er ok, imo. Jeg har aldrig i mit liv set et tissemærke på hverken hegn eller hække/buske - virkelig, aldrig. Jeg har endda forsøgt at holde øje med de steder, hvor Møffe har været "taken in crime". Nothing Kun i vores have, hvor Møffe lader vandet og ikke markerer, kan man se det på græsset nogle steder. Men der efterlader han så også nærmest dagligt en sø Seriøst, han kan nogen gange stå og tisse i, ja, i hvert fald over et minut! Det kræ kan godt nok holde vand i sig nogle gange!

Er skam enig i Hopsa's tanker om brug af ældre hanhunde Og er godt klar over, at sædkvaliteten desværre falder med tiden i ét eller andet omfang - hos bernerne er den jo som nævnt ofte allerede gal, når de er ca. 5år, har jeg ladet mig høre. Men tænker mere på, om det er noget, der er til skade for de hvalpe, der kan komme ud af det. Og det er det jeg aldrig har har hørt om, at det skulle kunne være, for så skulle det jo skyldes ændringer i selve arvemassen. Ok, det synes jeg jo er interessant. Mutationer er jo desværre langt fra altid for det gode, det er jo noget af et lotteri... Har du noget litteratur om emnet du kan henvise til, for vil, som tidligere nævnt, virkelig gerne læse noget nærmere om det?

Men du skrev, at hun virkelig gerne vil ud og lege med ham? Anyways. Brug de små ting hun elsker i hverdagen som belønninger. Starte med de ting hun kan i disse situationer, så hun lærer at det ikke absolut er "gratis". Træn nye øvelser indendørs, i et rum hvor der intet andet interessant er. Og gider hun ikke sin mad, så tag den væk efter 5-10minutter og tilbyd hende først igen senere. Jeg ville være kold i r*ven der og gerne køre denne politik i nogle dage. Godbidder skal absolut minimaliseres i en sådan peride, da hun ikke skal føle, at de er nok. Brug dem kun, hvis det er nødvendigt. Men synes det er ret svært at give råd, når jeg ikke har set hende... For garanteret, der er flere ting du kan bruge som belønning, fx. spændende dufte ude i naturen, få lov til at løbe efter en fugl (sørg selvfølgelig for, at hun ikke kan fange den, hehe), m.m. Det gælder om at finde de ting, der motiverer hende og som du kan få hende til at arbejde for.

Jeg ville nok blande foderet op med lidt vand så Du kan jo eventuelt bruge jeres anden hund som belønning for udførte øvelser? Det kan måske godt være en lidt ustabil belønning, men det kan lade sig gøre i en vis udstrækning, hvis hun synes det er så fedt at være sammen med ham

Streng var måske også et forkert ord Det jeg mener er bare, at du skal være konsekvent, ala "det bliver ikke lettere, fordi du ikke spiser". Hvis hun er villigt til at sulte sig i 30 timer, fx., jamen, så nytter det jo ikke, at du giver efter efter 24 timer og hun så får måltiden på den lette måde. Men hvis hun allerede arbejde for føden, så er der ikke så meget at gøre der. Men starter du altid med et træne tingene indendørs og når hun ikke lige har fået mad? Hvorfor skal du blande det op med grøntsager? Hun får ikke andet end mæthedsfornemmelse ud af det og kun en lille smule næring, da hunde ikke kan omsætte grøntsager medmindre de er blendet til ukendelighed. Og hendes foder skulle gerne dække de behov, som grøntsager eventuelt kunne hjælpe til med.

Tak, det håber jeg virkelig også! Savner sgu livet som hundeejer efterhånden - altså, sådan som det bør være! Vil gerne til træning igen, skovture, strandture, playdates, well, you name it. Så jeg vil bare gerne i gang med genoptræning meget MEGET meget snart!