bernerazuro

Velkommen tilbage og jo, jeg husker jer i hvert fald godt

Haha, nej, det er faktisk hans tissemand og det andet bagben, jeg skubber op

Så lagde Møffe sig... Næsten! Rigtig Skulle bare lige lege blæksprutte med den slappe hunde, for at få billedet i hus... Men her er det så (og ja, det er min sok - med dertilhørende fod - i kan se) - til skræk og advarsel for andre om, at være 110% sikre på, at krave/dækken sidder ordentligt på efter en operation:

Har slet ikke fået taget et denne gang Men skal prøve at huske det, når han gider ligge rigtigt :5up:

Æv, at han åbenbart ikke får øret tilbage på geled igen... Men så længe han ingen smerter har, så det er jo fint nok - så krydser jeg for, at der ikke støder komplikationer til!

Så har Møffe været inde for at få fjernet hæfteklammer - eller, de blev så ikke fjernet alle sammen. Claus lod nogle få sidde og så skal vi op igen på torsdag og har fået noget salve med til at smøre såret. Ellers så det heldigvis fint ud derudover! Og så får I da lige et par nye billeder fra tidligere i dag, inden vi tog afsted

Kan faktisk ikke huske, hvor hurtigt jeg har kunnet se bedring, når Møffe har haft et hot spot. Men vil mene, at efter 3-4 dage burde der være klar bedring, medmindring det måske er meget voldsomt. Men at han har haft det én gang, er ikke ensbetydende med, at han får det igen - ikke når han er i den alder (han er vel 4 år efterhånden?). Så det har nok været et hændeligt uheld, der er skyld i det, tænker jeg... Møffe har haft det on/off siden sommeren 2010. Det stoppede så nogenlunde sommeren 2011, hvor vi gik væk fra råfodring og over på Orijen. Men han fik det stadig et par gange, men tror måske vi er ovre problemet nu Der har åbenbart været noget kød, Møffe har været følsom over for, dunno Pt. lever han udelukkende på fisk og hest, intet andet kød. Men af behandling har jeg haft succes med at klippe omkring såret og duppe med klorhexidin 2-3 gange dagligt og tørre det straks efter, så såret ikke får lov til at være fugtigt. Har hørt at kaliumpermanganat 3% også skulle være godt.

Det går ok Han er jo kommet sig vildt godt, men der skete desværre et lille uheld i fredags, hvorfor jeg lige har villet vente med at opdatere tråden til jeg vidste lidt mere. Min mor forlod ham sidst den dag og var derfor den, der gav ham dækken på, hvilket hun ikke havde prøvet før = det blev sat forkert på. Så da jeg kom hjem fra arbejde, var det nærmest faldet af og Møffe har fået slikket i såret :-/ Det væskede efterfølgende i 1½ døgns tid omtrent, og jeg ringede til Dyrehospitalet i går eftermiddag. Men hun syntes, jeg lige skulle se det an, for væsken var hverken gullig eller grønlig. Og her til morgen væskede det ikke så meget længere. Møffe halter dog mere, han er tydeligvis mere øm, men det er ikke storslemt. Han sprang dog noget rundt på tre ben fredag aften, så jeg var oprigtig bekymret der. Indtil der heldigvis var bedring i det. I dag væsker det ikke længere, og han støtter også bedre. Han sluttede med antibiotika i går aftes, hvor han fik sin sidste pille, det er nok det, der har reddet os fra en infektion. Og i morgen skal vi op til Claus Sloth og have fjernet hæfteklammer (eller, hvad der nu bliver gjort, efter at Møffe har fået revet lidt op). Så jeg er helt klart mere rolig nu Og Møffe er også ved fint humør og var lykkelig over, at her er faldet lidt sne:

Nu springer jeg lige let og elegant over de andre indlæg, da vi har gæster lige nu Men umioddelbart lyder det fornuftigt :5up: Jeg aner ikke, hvad uddannelsen indebærer inden for veterinærstudiet i adfærd (hvor dybdegående eller velopdateret), men når der står klikkerinstruktør, så kan hun imo umiddelbart ikke være helt galt på den umiddelbart, udfra den grundlæggende basis klikkertræning stammer fra. Men jeg har aldrig nogensinde hørt om hende.

Hvem har din dyrlæge henvist dig til? Jeg har selv arbejdet på en dyreklinik og fandt der ud af, at bare fordi de henviser til nogen, er det ikke ensbetydende med, at det er en, der egentligt er en ekspert, så meget som bare én, som de har hørt en positiv historie om fra en af deres klienter. Eller bare en adfærdsbehandler, der har været forbi og lavet en aftale med dem - uden noget solid uddannelse.' Dyrlæger er ikke adfærdseksperter, desværre, det de har forstand på, er det dyrlægen arbejder med - altså, diagnosticering og behandling af sygdom.

Ai, men 5x5 meter, er det virkelig så småt?! Jeg og Møffe ville da blive sindssyge! Kan sq godt forstå, at han ikke synes om det så... Og lynhurtigt mister motivationen.

Tænker lidt, at han bare er berner? Bruger du forskellige belønningsmetoder? Altså, veksler mellem at gå glædes-amokka (ok, den synes Møffe så godt nok ikke er så stort), leg, godbidder, osv.? Og så ville jeg nok sige 2 x sit, måske, og så laver nogle for sjov øvelser og ligesom bare sætte træningen efter ham og lave lidt hyggestunder osv. - også selvom træneren egentlig siger, at nu skal der trænes... Jeg har brugt meget at sætte mig ned og hygge, med de hunde jeg har trænet med - og så stille leget dem op igen. Bare for at få en afbrydelse, så det ikke bliver sejtrækkeri. Kan ikke huske om jeg brugte det på Møffe, godt nok? :hmm: Tror jeg ikke, og kan nærmest også kun forestille mig, at han ville falde af på det Men har brugt det på en labrador, jeg har gået til træning med Ellers er det lige svært at sige, så meget ved jeg ikke om det

Ikke at jeg har stor forstand på, hvem der kan rette op på eventuelle skavanker, men hun har været forbi kiropraktor? Just to be sure

Møffe enten skridter, traver eller løber hurtigt (med løb mener jeg ikke spurt, men ej heller et rigtig gallop - det ville jeg i hvert fald ikke kalde det), en sjælden gang spurt. Én gang har jeg oplevet ham gallopere og det var i en udstillingsring (hvor hunden jo skal trave ). Primært foregår det i skridt, men trav foregår nu også en rimelig del. Løb foregår når han har fået øje på en potentiel god snuseplet eller ved indkald (hvor både trav og skridt også foregår nu og da). Spurt har jeg ikke set meget længe, men han har jo også været begrænset det meste af tiden grundet operationer... Men det sker, når han ser nogen, han MEGET gerne vil hen til, fx. min søster

Jeg har Dyrekassens HundTotal forsikring (alt i én pakke). Er ret begejstret, de har dækket alt jeg har sendt ind på Møffe uden så meget som at hæve et øjenbryn Hvilket ind til videre indkluderer 3 dyre operationer m.m.... De dækker 80%, minus selvrisiko og medicin, man har med hjem. Derudover dækker de også i en vis udstrækning alternative behandlinger (kiropraktik, akupunktur) og genoptræning efter operation. Det koster vist næsten 2000kr. årligt, men så har jeg også livsforsikring med. Agria er billigere ved nogen hunderacer, så det skal man også huske. Det er ret dyrt at forsikre sin berner der i forhold til i Dyrekassen, i hvert fald da jeg tjekkede op. Til gengæld kan man tilføje, at man vil have dækket arvelige lidelser hos dem (fx hofteledsdysplasi), det kan man ikke hos Dyrekassen - men så bliver forsikringen selvfølgelig også dyrere.

I mine øjne lyder det til, at hun måske har seperationsangst? Har I trænet det at være alene hjemme og det at være i bur? For er hun nervøs for dette, kan det meget vel være forklaringen på, at hun hele tiden går efter dig... Du kan som sådan ikke se det på, om hun virker angst eller ej, når hun bliver forladt eller I kommet tilbage. Det er noget, der kan kræve, at man observerer hunden, MENS den er alene hjemme (altså, sæt et kamera til at optage, mens man er væk). Derudover tænker jeg, at den måske er blevet gal med ørerne? Aner ikke om det ligger til fransk bulldog, men har kendt én hvis bulldog var døv. Så måske hun reagerer på noget i dit kropssprog og ikke din stemme - og dermed også en forklaring på, hvorfor hun bliver så forskrækket? Selv hunde, hvor hørelsen er i orden, reagerer mere på kropssprog end på stemmen. Det med at stirre ind i væggen lyder imo lidt mærkeligt, måske hun bare kobler af eller tror hun ser noget? Øjnene kan vel også drille, når man kommer lidt op i alderen. Må indrømme at jeg er blank her. Og ellers, så prøv at finde mere ros og flere godbidder frem. Lav nogle selvstændighedsøvelser med hende, så hun bliver mere motiveret for at være lidt sig selv og lad vær' med at blive irriteret - hunde provokerer ikke, fordi de synes det er sjovt. De gør bare, hvad de mener betaler sig og det er der, vi skal ind og overbevise dem om, at vores idé skam er den bedste lige nu Så start mere eller mindre forfra med de øvelser, hun halter bagud ved og ja, tag hende med et grin, når hun viser sin selvstændige bulldog-personlig i fuld flor og leger Rasmus-modsat - elsk hende for det Ved gud er det irriterende nogle gange, og der skal selvfølgelig arbejdes på det, så det bliver stabile øvelser - men det hjælper aldrig at blive irriteret. Btw. Tiggen ved bordet. Min erfaring er, at det der virker bedst er, at ignorere hunden - fuldstændig. Ingen verbal opmærksomhed og ej heller øjenkontakt. Det virker lissom om at hunde tror de rent faktisk HAR fået en snack, selvom man bare siger til dem, at de skal gå deres vej. Jeg plejer simpelthen demonstrativt at vende ryggen til Møffe og lægger han hovedet på bordet, så fjerner jeg det med hånden uden så meget som at værdige ham et blik (og i bund og grund ville det sikkert hjælpe bedre at ignorere det også, men altså... Vi har ikke ligefrem lyst til hundesavl på bordet herhjemme ). Det virkede - indtil min mor smeltede og nu giver ham mad ved bordet så snart hun ser muligheden for det Men helt generelt, vil jeg anbefalde, at I nok får en professionel ud og kigge på hende. Min anbefaling vil være en fra Hund og Træning - det er i hvert fald dem jeg kender bedst og har været virkelig begejstret for

Og kræet mener jo selvfølgelig, at man saaaagtens kan lette ben nu - stående på det opererede ben :stupid: Opdatering fra veninde og far, der ikke lige har tacklet ham korrekt, så han ikke fik mulighed for det

Fnis, ja, der er sq lidt berner i deres blik/udtryk, det kan jeg faktisk godt se Kunne være man skulle kigge nærmere på dem:-) Weimaraner har aldrig rigtig sagt mig noget, især øjnene finder jeg, hm, ja, uhyggelige... Men det hjælper med længere pels. Men har ikke indtryk af, at deres egenskaber lever op til mine ønsker. Sankt Bernhard skal jeg ikke i nærheden af... De er simpelhen for usunde, deres gennemsnitlige levealder er 5 år :-/ Og de har kraftig tendens til ledproblemer. Vi har en sankt bernhard elsker her, hvor vi bor. Han er på sin nummer 7 og ingen af dem er blevet særlig gamle. Hans nuværende er vist 7 år nu (virkelig rar hund, men altså, ja, absolut alt alt for doven), og som han siger, nu er han taknemmelig for hver dag.

Tak søde :kys: Kender godt det der med at man liiige dropper ud af en tråd, for nu har man ligesom fået det hele og nu er det "slut" - og så ikke alligevel :-( Glæder mig virkelig, til vi bare kan være hund og menneske... Og Møffe skal ud og lege med alle vennerne igen Det var jo liiiige ved og næsten, men så blev det andet korsbånd skadet midt i det hele. ØV.

Møffe sprang mærkeligt nok rundt på tre ben i går aftes. Jeg ved ikke hvorfor, men har et par teser. Den jeg håber på det er, er at hans "morfin"-plaster var faldet halvvejs af, mens jeg var på arbejde (og inden da også var begyndt at falde lidt af), så han har ikke fået det smertestillende han skulle i den periode... Alternativt kom jeg til at lade ham lave for meget, da han fik sin aktiveringsbox og pludselig skulle tisse midt i det hele og så ind og løse resten... Men han lavede bare intet forkert her, så har svært ved at forestille mig det Men han er i hvert fald i bedring igen nu Og ligner en glad glad julegris ved udsigten til at skulle ud og gå! Han ser så sød ud Han har jo ellers aldrig vist den STORE glæde ved gåture, dem fik man jo hver dag, så det var ikke så kæmpe et højdepunkt igen - men nu

Væskende er så meget sagt, for det skal ikke forstås sådan, at det flyder fra sårene... Men er der pels, bliver den klæbrig. Det var sådan jeg opdagede Møffes første hot spot, netop fordi hans pels blev helt klistret på stedet. Men så lang tid er der aldrig gået siden. Men det er ikke sikkert, at det er et hot spot, jeg ville bare lige give mit besyv med

Det kunne godt ligne furunkulose, imo, selvom det er ikke meget at gå ud fra... Men væskende sår med grønt sekret? Det kan se lidt forskelligt ud, der findes tre typer - hot spots er kun den ene og det, der bruges mest i hverdagssproget, er mit indtryk - da folk husker det Første gang Møffe havde hot spot var det én mellemstor cirkelformet plamage ved haleroden, bestående er flere væskende sår. De efterfølgende gange har det for det meste været større eller mindre pletter og flere af dem. På et tidspunk var nærmest hele hans bryst fyldt med hot spots (ikke ét stort, men flere små). Det sidste han havde var tre meget små væskende sår ved haleroden, med flere centimeters afstand. Det har en sælsom lugt, betændelsen. Jeg kan ikke helt beskrive det... Men lidt varm, fugtig, vammel, badr. Møffe skælder ofte omkring det og man kan ligesom hive nogle hudlaser af nogle steder og så har man ellers åbnet ned til himmerig af ildelugt Møffes hot spots skyldes en allergi af en art. Vi har efterhånden fundet nogle ting, han IKKE reagerer på nu, men hvad han reagerer på ved vi ikke endnu - ind til videre ligger vores primære mistanke på højt proteinniveau, højt fedtniveau, fjerkræ eller svinekød. Anyways. Det der kan du næppe banke ned selv, hvis det er hot spot/furunkulose og så udbredt, som du giver udtryk for... Det er simpelthen for stort. Men en anden gang, så har jeg rigtig god erfaring med at klippe pelsen af omkring såret og så duppe det to-tre gange dagligt med klorhexidin og tørre grundigt bagefter med køkkenrulle, så der ikke er fugtigt. Flere har også godt erfaring med noget aloe vera, det har jeg ikke rigtig fået forsøgt mig så meget med endnu, da jeg ikke har turdet på "friske" hot spots. Men har prøvet på næsten-eliminerede hot spots uden det har givet bagslag, i hvert fald. Kaliumpermanganat 3% skulle også kunne bruges, da det udtørre området, så der ikke er fugtigt (og måske desinficerer lidt). Jeg har ikke selv nået at prøve det, da jeg ikke har kunnet få fingrene i det. Lidt om lidelsen (mine dyrlæger har så aldrig taget et skrab eller en vævsprøve): netdyredoktor - Furunkulose

Han har det fint Nu er morfinplasteret taget af og hans ben hæver ikke rigtig op mere, så vi slap for vanddrivende medicin i denne omgang, dejligt Har kun fået masseret en smule to gange i dag, min far fik ikke gjort det overhovedet, mens jeg var på arb.... I morgen kommer min veninde og passer ham, så han ikke er alene der, men på onsdag begynder vi så småt at trappe tiden op igen. Har det bare dårligt med, at han skal være alene, når han har ondt, men han skal jo heller ikke "glemme" det Men er bare taknemmelig for, at min veninde har kunnet hjælpe. Møffe mener desuden at han er rask nok... I nat da vi skulle i seng, ville min mor liiige laver gennemtræk. Lukkede døren op, så hun ikke troede at Møffe kunne kommer ud og så gik vi alle sådan set op for at gøre os klar til natten - og Møffe? Møghunden fik sq da presset sig ud af døren og ud i haven Min mor fandt ud af det og fik med en smule besvær fanget ham - kræet mente jo selvfølgelig, at nu var der fest og skulle leges, så han kom ind med kæmpe halelogren og frækt glimt i øjet

Hehe, så har du i hvert fald en god undskylding for at skrive noget vrøvl Hun er sødte