bernerazuro

Wuaw! Hun er jo bare for sej, altså! Får I ikke nogle øvelser, I skal praktisere hjemme? Vi har fået alle mulige forskellige ting at vide, at vi skulle træne, så han kunne lære at bruge benet ordentligt igen. Bakke-, elefant- og twist-øvelserne er fx rigtig gode. Og stille og roligt skulle Møffe udsættes for flere og flere mere belastende ting (trækkeleg, løb, rolig hundeleg osv.). De er meget påpasselige med, at man ikke får overbelastet hunden for tideligt i forløbet Men altså, Sadie er sq da super sejt, det er jo helt vildt, så hurtigt hun er kommet sig! :banan:

Dejligt at høre lidt fra yndlingssplinten Tak, at du lige kom forbi med lidt om hende, glæder mig til billeder! :banan:

Jeg vil ikke anbefalde jer en hanberner. Det kræver massiv, dedikeret træning fra lille, hvis ikke I vil risikere, at konen ikke kan gå tur med ham uden grime eller andre gå-pænt aggregater - hvoraf ingen af dem er sunde for hunden, da de alle sammen i én eller anden grad skævvrider hunden (grimen trækker hovedet mod siden - nakke- , gå-pænt-selen enten niver hunden i albuerne, så der kan komme sår eller vrider kroppen til siden - ryggen, fronten - alt efter hvilken gå-pænt-sele-type, man bruger). Alle sammen mere ellers mindre mishandling af hunden, imo. Skævvriderne kan kræve kiropraktik, niveren er der masser af hunde, den slet ikke hjælper på - for ikke at snakke om det stress, smerten påfører hunden! Jeg trænede intensivt med Møffe fra lille med gå pænt, men når de bliver unghunde, kan du altså stå med 50-60kg hormonstyret muskelbundt af en unghund, der bare VIL over til tæven lige-derovre. Har nogle venner, der ikke kunne styre deres hanberner, et andet par, der ej heller kan styre den... Hverken eller har så trænet ordentligt, men der skal ikke mange fejl til, førend det potentielt set kan gå galt. Jeg trænede som sagt intensivt, da min Møffe var lille, alligevel skete det fra den ene dag til den anden at han forelskede sig i tæverne - også dem, der ikke var i løbetid. Og jeg siger dig, det var ikke bare en forelskelse... Det var besættelse! Han hylede og skreg og sprang frem i linen som bare pokker. Selvom jeg ikke kunne lade være med at grine for det meste fordi det var så åndssvagt (man skal have en god humor i den periode nogle gange, hvis ikke man vil have grå hår før tid), så var det altså simpelthen bare for meget nogen gange og det var tæt på, at jeg ikke kunne holde ham (hjalp så heller ikke, at det var isglat på daværende tidspunkt)... For ikke at snakke om de uansvarlige ejere, der bare lod deres tæver "kurtisere" over for ens hanhund, selvom man tydeligvis stod og forsøgte at få kræet væk og under kontrollerede forhold. Perioden er heldigvis overstået nu Men havde jeg ikke været i stand til at styre ham nogenlunde (AKA holde ham fysisk, han var uden for pædagogisk rækkevidde, når det skete), så havde det sq ikke været sjovt... Og så havde han sikkert aldrig lært at lade være, da han var blevet belønnet MASSIVT for at skabe sig åndssvag. Anyways... Hvis I godt kunne tænke jer en hanhund, så synes jeg I skal kigge mod mindre racer af samme type sindsmæssigt (forstår jer dog godt i "en gang berner - altid berner!" ). Hvis I VIL have en berner og det SKAL være en hanhund, så lad være med at tænke i alfa-baner (og don't get me started, medmindre du vil have den tunge tunge udgave om, hvorfor). Du skal tænke i, at du har at gøre med en selvstændig hund, der gør, hvad der betaler sig. Det er selvstændigheden, der skaber balladebamsen, men med rette træning, kan du kontrollere, HVORNÅR hunden er balladebamse, så det ikke sker, når du ikke vil have det. Nogle linier indenfor berneren er dog mere pleasende, kender et ret så pleasende hanhunde-eksemplar, men tror så også du ville finde ham knap så ballade-bamse-agtigt Det er min erfaring, at man får den bedste hund ud af, at man får den til at se det gode i, at gøre hvad vi vil have den til - i stedet for det dårlige ved, at gøre det forkerte. Hver gang jeg har "mistet besindelsen" og råbt af Møffe, har det kun forværret et eventuelt problem, da jeg dermed har skabt mental afstand. Hvorimod, hvis jeg går ind og er positiv ved de rigtige, og afleder ham fra det forkerte, så går det fremad :5up: Selvfølgelig kunne jeg skræmme ham til det, jeg vil... Men på den anden side, så underminerer det det, jeg ser i og elsker ved en berner: Selvstændigheden! Og hvis man alligevel ikke gider arbejde med den selvstændighed, hvorfor fik man så i bund og grund en selvstændig hund :blink: For ikke at snakke om de bivirkninger, jeg har set ved mere hårdhændet træning - ryk i linen, inkonsekvens og aggressiv/truende fremtoning ved uønsket adfærd (aggression over for hunde og mennesker i forskellige situationer). Man skal bare sørge for, at man er konsekvent i sin adfærd (et nej er et nej og bliver ikke til et ja, fordi hunden lige skruer charmøren på - medmindre man gerne vil HAVE den charmør hver gang givne situation opstår, altså). Jeg har aldrig kendt en bernertæve, men tror også sagtens I kunne få en balladetøs ud af hende med den rette træning Tæver er typisk mere bløde, hvorfor de reagere hurtigere og mere generelt på "hård" træning (og her mener jeg ikke absolut en hård straf overhovedet), fx. For ikke at sige, at det nogle gange skal fremelskes, da de ikke er så naturligt "ballade-agtigte" - og nu snakker jeg uden at have egentlig forstand på tæver! Hanner derimod har typisk den mere selvstændighed og hårdførhed (og samtidig vidunderligt blide ), der gør, at de stadig tør. Men jeg skal ikke kunne sige det, jeg har som sagt aldrig kendt en bernertæve ordentligt, så ved ikke, om de også vil springe balladedelen over med en træning, der ellers "giver plads" og tillader det Eller, ja. Er i hvert fald spændt på at prøve sådan en tøs! Men måske jeg lige skal spørge, hvad I præcis mener med en "balladebamse"? At hunden lige nupper skoen nu og da, at den opfordrer videre til leg trods afvisning, at den sender dig "blikket", når du beder om noget og derefter løber over og laver en balladestreg? Vil dog mene, at de i alle disse tilfælde er et spørgsmål om, hvordan og hvor effektivt man træner på situationerne... Pruh, håber jeg kom rundt om det hele :hmm: Føler jeg mangler en masse og har vadet for meget i nogle andre ting

Okay, ja, men det kan jo også både være godt og skidt, alt efter hvordan man bruger det. Så længe det ikke gør ondt på hunden eller den føler sig egentligt presset, så er der jo ikke noget problem i det

Bliver nød til at spørge: Hvad er modelering?

Nur altså... Bliver bare SÅ skruk af at se de billede! :hjerte:

Fnis, bernere altså... Intelligente - når de gider! Trist med din først hund, altså.. Men godt, at du kom på rette spor :5up: Fnis, min træning er også hammer ustruktureret Det er virkelig, hovsa, nu skal vi træne - og hovsa, hvad har vi egentligt og hvad er det nu kræet kan?

Hopper med hos Missing Klikker, shaping - bruger så også target. Og så lokning i få situationer, men sjældent i indlæringssituationer. Det er primært nu-og-her, fx. så når jeg aflede opmærksomheden fra en hund eller et menneske, fx. Jeg bruger alt, hvad jeg kan komme i tanke om, som belønning. Mad, leg, dufte, hilse osv. osv. Tjah, kun fantasien sætter grænser der vel. Hvorfor? Tjah, jeg startede jo med at være lidt Cesar Millan inden jeg selv fik hund... Var blevet oplært med, at man skulle vise hunden, hvem der bestemmer osv. Presse den i sit og dæk, sige tingene hårdt og bestemt - om jeg ville finde på at alfa-rulle fordi jeg havde set Cesar Millan gøre det, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg syntes han var fænomenal. Heldigvis blev jeg klogere takket være diverse hunde forums... Metoderne lå vist så langt fra min natur, at det ikke var svært at overbevise mig om andet Tror jeg læste et eller to kritiske indlæg og så var jeg godt på vej over på den rigtige side og inden jeg fik hund, så stod jeg lidt "Lederskab? Tjoh, måske, nu må vi se. Alfa? Neeej. Helt klart klikkertræning!" I dag er jeg primært til decideret klikkertræning med alt hvad det indebærer Og absolut anti-Cesar Millan. Ikke om jeg tror på, at Møffe ser mig som sin flokleder Han går pænt ud af dørene først, veksler mellem foran mig og bag mig, tigger ved bordet, spiser før os og efter os (luxuskræ) m.m.m.. Men han er nu velopdragen og rimelig lydig alligevel - og herligt fræk på den rigtige måde for mig Så ja, min metode, fordi det giver den hund, jeg vil have: En glad, frimodig hund, der tænker selv (hej Møffe, du er vist dog lidt blank i dit lille hoved det meste af tiden), tør være lidt fræk Og fordi jeg synes, det er det, der er sjoves og giver mest indhold i livet med hunden.

Han har heldigvis ingen smerter, så længe det ikke er overbelastet/fejlbelastet - men bliver det det, kan det gøre rigtig nas. Og ja, det er rigtig ufedt, for jeg venter jo ligesom bare, at det sprænger før ellers senere... Så må jeg selv betale, desværre. Men synes, at det er stort, at forsikringen faktisk dækker to operationer, så jeg klager ikke... Men risikoen er der jo desværre for, at Møffe laver noget bullshit og smadrer det nyopererede knæ og skal ind igen, så hvis det sprænger, så satser jeg på, at jeg formår at holde ham i tilstrækkelig ro.

Jeg vil sige, der er nok ca. 10% sandsynlighed for, at det holder? Måske 25%? Aner det ikke, Claus virkede ret "dommedagsagtig". Så på sin vis, så går jeg bare rundt og venter på at hviletiden er overstået og så sprænger det nok, når vi går i gang igen :-/ Ja, hvis det var overstået, så vidste jeg, hvad jeg stod med og så ville det værste være ovre om et par måneder. Nu står der en dum tid foran os og derefter, så kommer den værste jo nok :-/

Jeg fornyede forsikringen i september, så den er næsten helt frisk - den knude, han fik opereret væk og den smule genoptræning, jeg har kunnet få dækket, har kun tager rundt regnet 3000kr. af forsikringssummen. Så der er 22'000 tilbage for i år og operationen koster "kun" 18'000kr, så alt burde dækkes, udover selvrisiko, medicin med hjem og så de 20% de aldrig dækker. Så en 12-14 tusind burde jeg få hjem igen. Gud ske lov da... De dækker heldigvis to knæoperationer og ikke kun en!

Så var vi ude hos Claus Sloth i dag. Og det er korsbåndet, der har det skidt. Møffes knæ er lidt løst, men ikke sprunget løst overhovedet. Så enten er det delvist overrevet eller også er det forstrukket. Så nu står den på 6 ugers ro, hvor Møffe kun må gå 20minutter ad gangen - max 4 gange. Han må dog heldigvis stadig gerne komme til genoptræning, gud ske tak og lov for det i det mindste! Hverken jeg eller Claus tror dog på, at hvilet kommer til at virke, ud fra Møffes alder og historie. Så egentlig går vi bare og venter på, at det sprænger. Men nu prøver jeg da i det mindste, om vi ikke godt kan redde det...! Heldigvis må Møffe gerne gå på trapper, han må bare ikke springe, lege, løbe osv. Sengen er ok, hvis jeg støtter ham. Øv altså, har det lidt sådan, hvorfor sprang det fucking korsbånd ikke bare, så kunne vi få det overstået hurtigst muligt? :-( Har købt noget kosttilskud, som forhandleren roste stort, om det passer, ved jeg dog ikke... Vital Dog hedder det, fra Skt. Hyppolyt. Møffe kan ikke lide det Så håber jeg ikke, at det kommer i karambolage med allergien - forhandleren påstod, at det ville det ikke, uden at vide, hvad Møffe har allergi overfor, det ved jeg jo ikke engang selv endnu... Derudover køber jeg noget lakseolie, når jeg bestiller foder næste gang. Og så skal jeg finde ud af noget med noget condroitin/glucosamin også... Det bliver muligvis fra Vital Horse... Men først og fremmest skal jeg vist spare sammen til en operation :-/ Er godt nok glad for, at min chef har lovet, at der også er noget arbejde til mig i januar i hvert fald...! Så får jeg da ikke kun løn én gang til...! Som Claus sagde, det er sq synd, at sådan en god hund skal igennem så meget lort... Han kan vist godt lide seje Møffe, der bare piver lidt og kigger bedene om på én, om man ikke godt vil stoppe med at gøre det der, der gør av på ens ben :hjerte: For helvede, jeg får et problem, hvis jeg en dag for en skarpere hund, der kan finde på at markere... Jeg er jo vant til Møffe, der aldrig kunne drømme om noget sådant

Kært altså

Hihihi, nåååh, hvor sødte Hvor bliver billederne forresten af? ?! Møffe har noget at lære der...! Han gider knap nok være i sengen, ENDSIGE STJÆLE DYNEN

I så fald ville jeg aldrig nogensinde turde lade min hund operere. Har én gang stået ved en operation, hvor der var påkrævet minimum to, grundet akut problem på anæstesi-apparatet. Det trak ikke længere vejret for en hund, der var ved at få opereret øjet. Én var nød til at trække vejret manuelt for den, dyrlægen kunne umuligt have gjort det, hvis denne havde været alene om det... Men bruge ham som almindelig dyrlæge ville jeg tilgengæld ikke som sådan have noget imod - jeg vil bare helst have en dyrlæge, der både er der til de små ting og til de store. Jeg tror forresten, at det er de færreste steder, hvor der ikke er nogen til stede, til dyret er vågnet fra narkose (aka. er ved bevidsthed og ikke i vild panik). Der hvor problemet kommer, er hvis der skal være selskab til dyret, efter det er vågnet. Ok, det er super ærgeligt, at han ikke kan være der hver dag... :-( Nope, det var den anden dyrlæge, men tak for link anyways :5up:

Jeps, her er farten konstant. Og du må ingen lunde spørge mig, hvad der er bedst - det foregår fuldstændig forskelligt for Sadie end for Møffe kan jeg se

Ét styks hanhund, en vidunderlig en af slagsen :hjerte:

Altså, for tiden eller også når den langtidssygemeldte eventuelt kommer tilbage?

Oka, tænkte bare, at det jo er lidt noget møg, hvis nogen kommer ind med en akut indlæggelse, der kræver operation ASAP - som fx. mavedrejning. Ting, der virkelig IKKE kan vente. Ved godt, at det hører til sjældenhederne, heldigvis da. Tror ikke jeg oplevet noget sådan, mens jeg var i praktik? Vi oplevede akutte, men ikke så akutte, at det var lige nu og her eller døden - bare den type, der ikke skal vente for længe. Men super, at der arbejdes på en løsning og at det ikke er sådan normalt :5up:

Øv altså... God bedring med ham, håber det er hurtigt overstået...!

Måske, jeg skal ikke kunne sige det - men ikke desto mindre er Møffes max på ½år ind til videre 2x8 minutter Med 50meter i minuttet, må det være... Synes bare det lyder langsommere, end det ser ud til at være.

Åh åh åh :hjerte: Fuldstændig hvalpeskruk

Jeg er IMPONERET! Hvor er det bare flot!

Petrine hyl er garanteret synd for hundene, det er jeg ikke i tvivl om - men det kræver, at de har faciliteterne til at kunne tage sådanne hensyn og det tror jeg ikke, der er mange steder, hvor de har. På Sallingvej kan der nogen dage tages hensyn til skrigere, da der er bure tre steder i bygningen - men det kommer an på, hvor mange dyr, der er indlagt. Absolut en luksus, ja. Og vet.sys. er der ikke hver dag? Æv...

Helt klart skræmmende og for mig lyder det godt nok også groteskt, hvis de ikke engang var inde i burene! Eller misforstod jeg noget der? Ej, de var da forhåbentligt i burene? Jeg skal jo ikke kunne sige noget nærmere om din oplevelse, men det lyder skræmmende. Små hunde vågner typisk hurtigere end store hunde og jo mere fedt, jo langsommere opvågning (i det hele taget, også med generelt friskhed og styr på musklerne igen). Det er sådan grundreglerne, men der er altid undtagelserne Umiddelbart tror og håber jeg, at din oplevelse var et engangstilfælde, at der har været en dum dyrlæge på vagten eller whatever. Mit indtryk af medarbejderne derude er, at de er flinke og behjælpelige, og den dyrlæge der bortopererede tennisbolden fra Møffes mave var virkelig flink og tillidsvækkende. Jaja, godt ord igen Men nu var det også ud fra det økonomiske aspekt, hvis hun havde ansatte. Tror umuligt at det ville kunne oppebæres med en enkelt dyrlæges indkomst