bernerazuro

Tjoh, han er en lille krig om det, men han ryger jo ind i bilen ganske hurtigt efter waterwalking og direkte hjem og hvile. Så det er heldigvis ikke noget problem Og tak for svar

Tilføjer laser? Anyways, fem minutter er super flot :5up: Møffe fik vist kun 2 eller tre minutter første gang? :hmm: Men der var så også lidt anden forskellig træning inden, hvor de skulle se hans gang og han skulle gå forhindringsbaner, hehe.

Jeg ville nok vælge 34-38. Hellere lidt for løst end minimalt for stramt

BARF er nok topmålet af, hvad min dovenskab rækker til Begynde at ordne kartofler og grøntsager orker jeg ikke rigtig, hvis ikke det er piske nødvendigt. Så ind til nu holder jeg mig i hvert fald på tørkosten, hehe. Han få pt Orijen Adult og Orijen Fresh Fish. Der er ingen korn i og han har ingen korn fået i nu 2½ måned (udover hvad en hundeejer i ny og næ kommer til at give ham i parken, inden jeg når at sige "forbudt"). I midten af december vil jeg så evaluere forløbet og højst sandsynligt konkludere at det i hvert fald ikke har hjulpet at stoppe med at give ham korn, desværre. Prøve at begynde at give ham korn igen og så teste kyllingen af.

Han fungerede såmend upklageligt på BARF, det var bare dyrt - og så fik han flere og flere hot spots. Det virkede som om det stoppede, da vi gik over til Orijen fiske-udgaven og jeg tror også, at det måske skyldtes én eller anden protein-allergi - hvor min mistanke pt er på kylling. Han slog i hvert fald mærkelige prutter, når han fik kylling og han har fået hot spots igen efter vi gik over til Orijen Adult (hvor der både er kylling og æg). Men vi tester stille og roligt, én ting ad gangen. Pt. står korn for skud men vi er dog snart færdige og det virker ikke til at være det. Men råt oksekød, mums siger Møffe :mums:

Det tror jeg ikke... Har lige blandet foderet op et par uger før med anden smagsvariant, som jeg ved han kan lide, så har svært ved at tro det, selvom det da har træffet mine tanker, hmmm. Men forsøgte igen i dag at tilbyde ham mad fra min hånd, nej tak sagde han. Min mor tilbød umiddelbart efter - jatak! Sagde han. Og herefter ville han så gerne tage fra min hånd og endda træne. Det er altså virkelig mærkelig? Til gengæld har han været sjov den sidste tid, haha. Mor fandt en gammel bøf i fryseren, som var tiltænkt Møffe (da den ikke var specielt god) og jeg klippede den så i små bider og trænede med Møffe (der ser ud til lynhurtigt at komme til at lære at twiste den anden vej af, hvad han allerede kan!). Råt kød gør så bare ét eller andet uklart ved Møffe, der virkelig får et viiiildt glædes-har-du-ikke-mere-kød-mor-du-er-sååååå-sød-har-du-ikke-godt-noget-mer-kød-pleeeeeeeeeeaaaaaaasssse! Han spurtede rundt om mig, pustede efter vejret fordi han havde så travt, store vilde øjne og kæmpe logren - helt helt oppe i det røde felt at køre over det lækre-lækre mad! Tænk hvis mor nu gemte på mere! Jeg siger jer, jeg følte mig MEGET speciel Og det nummer laver han hver gang han får noget råt kød efter vi er stoppet med at BARFE. Han er bare sindssygt, virkelig sindssygt, glad for det, det er jo helt vildt Han faldt dog helt ned efter en time til halvanden. Inden da måtte jeg helst ikke rejse mig, så var han der straks, især hvis jeg henvendte mig til ham Og kørte hurtigt op og logrede og snoede sig og sagde tydeligvis: Mor, hvis jeg nu siger at du er verdens aller-aller-bedste og dejligste, så får jeg mer', ikk'? Har ellers kun oplevet det tidligere, når en af gåtursvennerne er kommet med kødben (så er det hende, det er gået ud over). Normalt er Møffe riiimelig ok til at hilse uden at vælte folk omkuld eller andet, men ikke når der er råt kød i spil

Åh nej altså Man havde jo håbet Hvil i fred, lille Nala :kys: Og et stort kram til jer, der er ladt tilbage

Herhjemme er det sele, undtagen når kameraet er med på tur (Møffe er altså flottere i halsbånd ). Hvis jeg nu havde en hund, der gik super pænt i line, ville jeg klart tage halsbånd i stedet, men Møffe går "kun" pænt for det mest, men kan altså godt sætte sig noget i hovedet, når han får færten af en spændende duftplet - så derfor sele.

Det kan jeg dælme godt forstå! Det er store skridt, føler man!

Dyrlægen har ringet i dag - og gæt engang! Knuden var en 100% godartet cyste :banan: Herligt herligt herligt! Og jeg kan stadig ikke finde den forsvundne knude - dobbelt bonus! Og den tredje virker til at "trække indad", den føles ikke længere så rundt og fast som et peberkorn - triple bonus! Så mon ikke de bare var opstramninger eller virusbetonede? Det bliver jo nok svært at opklare hvad. Møffes madglæde ved jeg dog stadig ikke hvad jeg skal mene om? :hmm: Tilbød ham en håndfuld mad, da jeg kom hjem fra arbejde i dag og sagde "værsgo'". Møffe? Slikkede én gang og vente hovedet den anden vej. Jeg kastede maden på gulvet og sagde værsgo'. Møffe rejste sig og spiste den, overså én pille. Jeg tog den og tilbød ham den, han spiste den

Jeg tør altså næsten ikke sige det... Men... Den ene knude virker til at være pist forsvundet? Helt væk? Jeg ved ikke, om jeg tør tro det, men har virkelig mærket igennem igen og igen og intet fundet. Den anden er der dog stadig og stadig på størrelse med et peberkorn. Måske af en lidt anden følelse/konsistens? Dunno. Men ingen glade smileyer endnu - tør simpelthen ikke tro! Derudover er Møffe begyndt at finde sin madglæde igen stille og roligt. Det har vist sig, at han ingen problemer har med at få mad af mine forældre umiddelbart. Så tror måske at han har oplevet noget ubehageligt ifm. mad/tørkost fra mig? :hmm: Kan bare ikke sætte fingeren på det Måske noget fra tirsdagens møde med den sorte hund? En øm muskel ovenpå et slag fra hunden? Ingen anelse! Men han har i hvert fald spist lykkeligt fra min hånd idag - og spist sit søg, da jeg kastede det et nyt sted. Det gamle madsøgs-sted var åbenbart ikke godt nok, ved ikke, måske det lugtede for meget af krage efterhånden? Vi har jo vores trofaste krageflok, der følger os på gåturene og spiser resterne af Møffes morgensøg, hmm. Og i går havde han spist mad fra både mor og far og så tilbød jeg ham - nej, vil ikke! Sagde Møffe. Så sagde jeg "Værsgo'" og Møffe spiste tøvende. Men kun hvis jeg sagde værsgo'. I dag spiser han dog lige gyldigt om jeg har sagt noget eller ej Dog ikke rigtig, da vi var ude og gå endnu. Kiropraktor-besøget gik rigtig fint (og der spiste han tilgengæld gladeligt). Der var intet sket i fronten, trods det voldsomme slag, både jeg og Lone var meget forbavsede og positivt overraskede! Møffe har åbenbart nået at registrere hunden, der kom løbende og deraf reageret fornuftigt og fået afbødet slaget - dygtig hund! Bækkenet var tilgengæld slået lidt tilbage, men ikke så voldsomt, som det var de sidste par gange vi var afsted - der var det både slået tilbage og ned, fik jeg at vide i dag. Og han havde to skævheder i ryggen. Ævs. Men det er altsammen sat på plads nu, så vi håber, at det går godt :5up: Men man har sq næsten lyst til at stikke den sorte hunds ejer regningen og sige: "Værsgo', og se så at få "styr" på dit kræ, inden det skader flere hunde!" Og Møffe skal altså have den ros, at han tager alt i stiv pote hos kiropraktoren, så visse vasse med at hund løfter og rykker i bagparten da

Wee, hæfteklammer væk :banan: Og nu skal I bare meget snart i gang med genoptræning :banan:

Nej, for helvede altså... De hunde! De burde have forbud mod at skræmme livet af deres ejere!

Stort tillykke med fødselsdagen, Pajko-drengen! :banan: Gud, er han yngre end Møffe? Jeg troede han var ældre

Enig med de andre, den sele sidder i mine øjne helt helt forkert. Den sidder snarere oppe i struben, end den sidder på skulder-leddet, som den skal. Og umiddelbart måske også for tæt på armhulerne. Ville helt klart købe en ny til hende snarest. Jeg har selv sådan en sele til Møffe, købte den til sølle 50 kr. og den er bygget HELT helt forkert foran. Ikke på grund af Møffes bygning, da han faktisk bedre kan med H-seler end Y-seler (men til gengæld skal have Y-seler grundet hans hofter), men simpelthen fordi producenten ikke har anet en hattefis om seler.

De gamle holder heldigvis vagt :slem:

Nej, det skal jeg nok ikke undervurdere, men for helvede, synes da mit humør har været rimeligt de sidste dage? Og i morges ville han igen ikke spise Men det gjorde han tilgengæld her til eftermiddag. Mærkelige hund. Foredraget i morgen kan KUN være godt - det handler om hundetræning. Og det er min favorit-træner, der er foredragsholder :banan:

Altså, benet har han ikke rigtig spist i går, det er en lårknogle, hehe, og med ca. ½kg kød, tror jeg, at han følte sig veltilfreds nok til ikke at gide benet. Men kødet var slugt helt og aldeles, så vidt jeg kunne se, da jeg tjekkede op for lidt siden. Det der undrer mig er, at det kom fra den ene dag til den anden - og selv da Møffe blev råfodret, hoppede han på tungen for tørkost. Begge de smagsvarianter han får pt., hopper han på tungen for med glæde - eller, gjorde, for 8 dage siden, that is. Han kunne gå klæbet til min side og kigge forventningsfuldt op på mig i håb om den lille mundfuld midt i parken (fyldt med spændende dufte). Og nu? Nu skal jeg nærmest tvangsfodre ham med det - om han har fået andet eller ej. Det er IKKE Møffe-agtigt. Møffe ligger dog lige nu og gnaver lykkeligt i benet. Jeg fatter det nu ikke rigtigt alligevel. Griseøre spiste han også tidligere i dag, så synes ligesom at tand-forslaget er modbevist - selvom jeg selv var begyndt at tro på det. Derudover bliver kiropraktor ikke i dag alligevel, desværre... Min far går til keyboard om tirsdagen = ingen bil Det havde jeg lige glemt... Har fået en ny tid torsdag aften (18:30) - selv skal jeg nemlig til foredrag i morgen, allernådigst benådiget tilladelse fra min chef, da der er personale-møde samtidig

Døø'tiiii Luxen! Og selvfølgelig skal man lige lette benet, det istemmer Møffe sig! :blink:

Oftest, ja. Alt der er blødt har altid smagt himmelsk hos Møffe, tørre ting har altid været bundskraberne, ubrugelige til decideret træning - lige bortset fra kødben. Så kødben er egentlig det eneste, man kan tjekke det op med - og han har lige fået ét i dag, som jeg ikke holdt øje med ham ved, da det var bulder mørkt = en kødbensddemotiveret Møffe de næste dage. Og der var masser af kød på (som i nok ½kg - godt med gode kødbenskontakter), så han blev godt mæt. Hvilket bare er typisk - altså, at han lige har fået et kødben, så man ikke kan bruge det som test. Men jeg satser altså på, at kiropraktoren kan klare det, det er både billigere og kræver ikke narkose....!

Jeg tror ikke, at det er tanden, selvom jeg selvfølgelig ikke kan benægte det. Alle hans tænder er super flotte, bortset fra den halvdøde (som sådan set er flot nok, bort set fra misfarvningen) og den virker ikke øm, når jeg banker og sammenligner reaktion ved de to hjørnetænder. Og han spiser jo gerne - bare det smager lidt bedre end tørkost. Det er kun tørkosten, han er "so-so" med.

Har forresten fuldstændig glemt Dyrlægen ringede til mig på arbejde idag, eftersom det blev min far der ringede i morges (ud fra arbejdstider og så'n) - lidt spøjst at stå midt i bleskift og børnepasning, med skrigeunge på skødet, lille baby kravlende op ad skødet og børn all over i forskelligt humør - og så skulle føre en dybt alvorlig samtale med en dyrlæge i røret Nå, men hun syntes umiddelbart ikke det lød som noget, jeg skulle være bekymret for. Der bliver selvfølgelig kigget på det, når vi skal op og fjerne sting her d. 30., men, som jeg også regnede med, mente hun, at vi burde vente med videre planlægning, til vi har svar fra laboratoriet. Jeg forsøger at have tillid til hendes vurdering, ud fra at hun trods alt har set den store knude og vurderet den, hehe. Men lidt bekymret er man jo altid - hønsemor! Jeg har derudover fået tid ved Lone (ledmanipulatøren) i morgen, så det bliver spændende, om det skaber mirakler i forhold til Møffes appetit!

Og nej, fuldstændig korrekt - bernere vokser aldrig inden i knolden, de bliver ved med at tro, at de er små, fjollede hvalpe

Dyrlægen har kigget på tanden og været på flere tandkurser, så jeg går ud fra, at hun har forstand på det hun snakker om Anyways... Ang. madleden, så tror jeg måske hverken den skyldes sygdom eller knuder... Men måske, at han har knaldondt ét eller andet sted. Han ville slet ikke spise her til morgen, førend han var blevet tvangsfodret med smertestillende Vi mødte i tirsdags et sort lyn af en hund, der formåede at knalde ind i Møffe med 180km/t ikke mindre end tre gange... Først så Møffes hoved bogstavelig talt blev knaldet til side. De to sidste gange knaldede den en i Møffes bagparti. Det var så voldsomt, at Møffe krympede sig :´( Først gang tænkte jeg, at det var et uheld og var derfor så "dum" at blive. Da det skete anden gang, forsøgte jeg at komme væk med Møffe, inden der skete mere - men det lykkedes så ikke, førend den ENDNU engang knaldede ind i Møffe Tror måske, at den har slået noget gevaldigt skævt eller et eller andet. Og det skete på dagens sidste tur, hvorfor jeg ikke har registreret madleden førend dagen efter (onsdag). I hvert fald prøver jeg at få en tid ved ledmanipulatøren snarest muligt.

Yup, det blev jeg da lige mindet om Ej, men altså... Jeg har gået og været SÅ påpasselig, når jeg har luftet ham - og så laver han det nummer i et ubevogtet øjeblik af et øjeblik nærmest... Altså...