KarinaG

Det er jo ikke en skriftlig dansk prøve Hvis det var ville jeg være dumpet mange gange Nej jeg ved det godt, det irritere mig bare når jeg ved at ordet ikke er stavet rigtigt og tiderne flyver frem og tilbage, men ikke kan stave det rigtige (savner min manuelle stavekontrol) og ikke får formuleret mig konstant i samme tid Jeg havde misforstået dig. Jeg troede du mente, at nogle af debattørerne herinde syntes man bare skulle finde sig i sådanne møder... Nåå okay, nej det var ikke sådan

.....lige et par tanker fra mig, mens jeg sad og læste et par af de seneste indlæg igennem. Hele mit mål har altid været at min hund skulle kunne gå løs herude i vores super dejlige store og fredet natur område og derfor har der fra dag 1 været et par regler der er blevet arbejdet med konsekvent. 1. hun skulle ikke jage/rejse hare, ræve, fugle/svømmefugle eller rådyr (mus og mosegrise undtaget), det blev lært uden at nogen kom til skade, det lød måske ikke kønt men det virkede... 2. indkald skulle være 100% når der var vilde dyr og/eller fremmede hunde i farvandet, det er stadig 100% og bliver aldrig gradbøjet (jeg medtager ikke musse-kontakt). 3. hun skulle ikke stikke af eller tage "på solo-tur", selvom vores "snor" er lang kender vi den begge veje og hun har bare aldrig haft trang eller tilbøjelighed til at strejfe. Til gengæld har området været vores legeplads, det er her vi har trænet i sekvenser, lavet tillidsøvelser vhj. naturens egne ting, her vi har lavet lydigheds og jagt træning, indkald, elske snoren på og snoren af osv osv og her vi har haft nogle af vores bedste oplevelser sammen... 98% af alle dem vi møder og har mødt, har givet os i større eller mindre - eller ubetydelig - grad af positive møder ......jeg indrømmer, at nogen gange fylder de få negative bare så meget mere, især mens følgevirkninger er så store

Til det sidst fremhævede... Jeg vil heller ikke sige at det vrimler med dem herude, men når man har en hund som den slags hunde giver problemer, så kan det meget let føles som at "det vrimler med" hvis bare man har 2-3 af den slags episoder på lad os sige 1-1½ uge. Sådan oplevede jeg det ihvertfald, især da jeg begyndte på "om-træning" hvor af meget forgik i snor. At arbejde hårdt hver dag med de almendelige gåture fordi ens hund har udviklet "aggrasive (staves) udfalds-adfærd" over for alle andre hunde, og så igen og igen "påduttes" en eller andens hund der bare sååå gerne vil hilse på din, og en ejer der fuldkommen overhøre dine "de må ikke hilse". Det var SÅ frustrernde Det var der jeg, for at kunne holde folks hunde på afstand, lærte at sige "hun smitter" el.lig. Men oplevelsen af 2 skridt frem og 3 tilbage var næsten dagligt, for der var alle de ejere som var for langt væk til at jeg kunne råbe "HUN SMITTER!" og så var der dem der var fuldkommen ligeglade og bare lod deres hund løbe over til os (her i boligområdet bor vi ca. 8-900 mennesker og omkring 150-200+ hunde, hvor af du vil skulle passere 2-3 af disse i de stille perioder og vel 6-8 af dem på andre tidspunkter (i et løst gennemsnit) og så er der få heldige tidsrum hvor du ikke vil møde hunde du skal passere men blot ser på afstand) Tilgiv evt. stavefejl og andre gammatik fejl, jeg har ikke nogen stave kontrol på denne computer

.....og så er det vist blevet fredag og jeg kan hverken stave eller formulere mig, jeg håber det alligevel var til at forstå

Hmm ja det er så slet-slet ikke min erfaring og det modsatte var netop årsag til (sammen med min manglenede forståelse for min egen hund), at Misja i en årrække virkelig havde problemer med fremmede hunde der bare kom anmasende og som endte med at jeg har måtte stå og gale op som en sur havnearbejder-kælling. Misja havde det smukkeste, tydelige og nuanceret arts-sprog med sig i bagagen, men efter møde med især unghunde der kom bragende op i hovedet på hende, fuldkommen overså/ignorede hendes hilse ritualer der startede (og stadig starter) så snart hun spottede den anden hund, blev hun efterhånden utryk og tilsidst var hendes løsning at vende rundt og løbe alt hvad hendes pels og poter kunne holde til - og så stod jeg der og kunne bare se hende forsvinde i det fjerne vel videne at hun ikke ville holde op med at løbe, til den anden havde indhentet hende eller givet op. Var jeg heldig ville hun løbe i en kæmpe bue og havne hos mig igen, men nogen gange var jeg uheldig og med hjertet i halsen skulle ud og lede efter min hund der var blevet bort. Det var bare ikke sjovt! Jeg prøvede godbids-metoden som andre også forslå, både frolic og pølsestykker og røget bacon - tænk, nogen hunde er så tændt på at hilse på en fremmede hund at de er fuldkommen ligeglade med den slags ting og at det ikke blev en positiv metode jeg fik erfaringer med. Vandsprøjt og vandflaske ude på alle ture er også prøvet, der er hunde som er fuldkommen ligeglade og dette ved jeg, ikke kun er min erfaring. Nå, men sidste skridt blev (igen-igen at kommunikere) med ejer og de der indten ikke ville forstå, ville høre, ville tage hensyn, ja der kom Misja om bag mig og med ro og myndighed gik jeg i mellem og evt. brummede/knurrede af hunden.. Virkede det ikke (mens man ofte stod der og legede runde-dans :damn: ) kom nu et brøl fra mig til ejer om at min hund bider/smitter/er angst/ræd/i løbetid, ikke tåler andre hunde/you name it så gjorde jeg hvad jeg mente skulle til for at undgå kontakt, hvis jeg kunne se at Misja er mere end bare utryk og bange (og nej, hun var ikke sådan pga min adfærd, nogen hunde aflæste hun og var ok med andre ikke og når det var et ikke, så skulle hun have lov at være fri!) Resultat alt i alt: en hund der var usikker på andre hunde og begyndte at gø og lave udfald og mange "om igen" ved hjælp af adfærds behandler og træning-træning og træning. Gennembruddet på alle måder kom, da jeg begyndte konsekvent at "tage over" i de situationer hvor hun blev ræd/utryk/usikker. Hun lærte at løbe hen til mig i stedet fro væk, hun lærte at gå om bag mig i stedet for at stå "alene" i mødet hun ikke ønskede og i dag i en alder af 9 år kan hun langt mere og tåle langt mere, måske (?) fordi hun ved at jeg aldrig igen overlader hende alene med et tvunget møde med en fremmede hund hun ikke ønsker tæt på. En tilføjelse er, at hun har haft og har hendes egen flok hun taler hundsk med og her er masser af hunde hun godt gider i det daglige osv. Men ikke om hun skal tvinges til en fremmede hund der får hendes hale op mellem benene bare hun ser den og så tager jeg det på mig, at gøre alt jeg kan også med de ret så mange hunde der på ingen måde respektere hendes (heldigvis) stadigt tydelige sprog. Og jow, jeg ser hund og ejer an og difrenciere (staves) og jeg fortrækker at møde alle mennesker og deres hunde med et smil, jeg lufter i et natur område hvor der på tidspunkter er vildt mange andre som gør det samme m/u snor og langt de fleste af os tager hensyn til andre brugere af området (ryttere, joggere, cyklister, hundeluftere, naturelskere osv) og ønsker også bare at der bliver taget hensyn til os hvis vi fx. signalere at hundene ikke skal hilse el.a. Hm..sorry vi er sikkert ikke uenig om ret meget og jeg reagerede egentlig også mest på det jeg har fremhævet. Jeg har ikke tal på alle de gange vi mødte og møder hunde uden vilje/evne (?) til at aflæse andre hunde og mange er glade og venlige hunde, men der er dælme også de andre som er alt andet end venlig og i mødet med dem har jeg været endog meget vred i både krop, sind og sprog.

Nu fik jeg læst hele tråden igennem, det første jeg ville få gjort var at få taget røngten af lænd og ryg på hunden. Der kan være slid andre steder pga. fx. kompensering og så ville jeg tale med min dyrelæge om cartofen (staves). Forskellige link om gigt hos hunde (og fandt info om cartrophen og flexvital): " Cartrophen stimulerer ledbrusken til at danne nye celler og stimulerer cellerne til at danne mere hyaluronsyre. Cartrophen stimulerer blodkarrene omkring leddet, leddet får en bedre blodtilførsel og dermed mere næring.Samtidig med Cartrophenkuren skal hunden have et tilskud af de stoffer ledbrusken bruger til at danne nye bruskceller. Dette er enten en mixtur eller pulver (Flexvital), der skal gives hver dag. Når Cartrophen kuren er færdig, fortsættes permanent med tilskuddet for at vedligeholde ledbrusken.Flexvital kan også bruges som tilskud for at forebygge at ledskader opstår, og kan derfor anbefales til meget aktive hunde." http://www.dyrlaegehusetkolding.dk/?page_id=1329 http://www.netdyredoktor.dk/sw1021.asp netdyredoktor - Gigt hos hund netdyredoktor - Slidgigt Gigt hos hund og kat http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=gigt hos hund&source=web&cd=5&ved=0CGAQFjAE&url=http%3A%2F%2Fwww.hundegigt.dk%2Fdownloadfile.php%3Fi%3Dc20ad4d76fe97759aa27a0c99bff6710&ei=v3EgT4-bPMyg-waXnITEBA&usg=AFQjCNF7o6D9mGuF9OWNobouXckfnWfITQ http://www.hundegigt.dk/index.php?c=73&kat=Hemsida_index

Med min forrige gamle hund gik det stærkt men hans hofter var også ude for målbarhed (dvs. værre end E) og begge hans skuldre var slidt i stykker. Han kom på gigt medicin med det samme + div. kosttilskud og det hjalp og gav ham lidt ekstra tid. Med Misja jeg har nu, der har fået slidgigt i den ene skulder og den ene hoft går det fint. Hun fik cartofen (staves) indsprøftninger hos dyrelægen sidste sommer efter at have været halt 3 gange i træk og så er hun kommet på kosttilskud i form af Flexviat og Ingefær og hun har det helt fantastisk. Vi er ude hver dag og den lange tur er stadig på 1½-2 timer hvor hun løber frit og jager, snuser, løber og ter sig meget som hun altid har gjort.. Det er muligt at en kiropraktor eller massør kan afhjælpe noget af din hunds stivhed, jeg ville da snakke med dyrelægen om det og så ville jeg straks tage hende over på permanent gigt/smertestillende. Det kan hun få et rigtig godt liv på fremover, hellere end smerter og stivhed. Pøj med hende :ae:

Jeg er selv den sure kælling nu på 9. år og jeg forsætter så længe det er nødvendigt, det har jeg for mange år siden måtte acceptere... Jeg har for længst lært, af bitter erfaring, hvad det koster et tro det nok skal gå...og hver gang har det været Misja der led under det, min hund mit ansvar og vil den anden ejer ikke hjælpe og tage eget ansvar når jeg så roligt som forholdet tillader det beder om "hjælp"/hensyn, ja så går jeg altså ind foran min hund og i mellem med hvad der nu måtte opleves af mig som nødvendigt i situationen.....Eller går fuldkommen varbal-amok på personen hvis alt går galt pga. den fremmede hund og dens ejer, jeg er kold i den bareste bare r*v når det kommer til min hund dens ve og vel og mine tale-gaver mangler intet i de situationer. Nu er mitte blevet godt og vel 9½ år og jeg skal i langt mindre grad hjælpe hende, men i hendes unge år, pyha hvor jeg tit var ked af det, gal i skralden og frustreret over andre hundeejere... Det mindste man kan gøre hvis ens hund tager kontakt til en fremmede hund der er i snor er, at skynde sig at reagere, bedre situationen, tage ansvar og undskylde over ejeren...

Hov! Glemte at tilføje at jeg har gjort det til en vane 9-ud-af-10 gange nusser jeg er par sek. og stopper før hun selv får nok, af en eller anden grund gør det en stor forskel..

Misja var ligesådan som yngre, med årerne har hun opdaget glæden ved at putte og hygge - til en vis grad altså og kun så længe HUN mener det skal vare Jeg havde det lige som du, ville så gerne, men hver gang jeg begyndte, så rejste hun sig op og lagde sig ude af min rækkevidde - møghund Nå, men jeg er da bare blevet ved med at forsøge mig, lave det til hyggestunder der måske mere lignede leg end nus og altid respektere (men bandet i det stille) når hun gik. Forsøgt mig med lidt forskellige manøvre at komme ind på hende på og med årerne og især efter jeg gik over til at fokusere på samarbejde og tillids øvelser ude på samtlige af de lange daglige ture, valgte hun mig til og blev liggende når jeg kom for at ae eller når vi begge sad i sofaen osv. Hun kan stadig synes "det er for tæt på" når man kommer og sætter sig for at nusse og så rejser hun sig og går, det er også ok (nej det er ej ) men det afholder mig ikke fra, at prøve igen en anden gang. I dag hvor hun er 9,4 år elsker hun at ligge og putte i sengen, ligge under min dyne med snuden ind til mine knæhaser , ligge og nusse og hygge igennem på sofaen. Ja hun kommer selv hen og vil ha NUUUS NUUU!!! - mors dejlige krukke-skrubbe :hjerte: Det vendte for alvor da hun blev omkring 6 år, hvorfor ved jeg ikke, det sidste år er hun kommet meget nær, ingen tvivl om at "vi er flok" og at hun elsker nærhed og tæthed....altså indtil hun ikke gider mere Man ER ikke for ingenting, OGSÅ en husky :blink:

Den er straks værre, for jeg kan ikke planlægge at hun gør det. At hun gør det kan fx. Laila bevidne, men det kræver at hun synes hun har det helt ekstraordinærtmegethårdt - sådan lidt drama queen agtigt Men, jeg skal prøve at udsulte og forsømme hende lidt mere bevidst og så have mobilen klar :blink:

Lillebror ost til en lillebror hund .......jo-joooe

Uuh, mindes min egen gamle golden Max, det er i denne måned 5 år siden og jeg mindes ham stadig på "trods" af den korte tid jeg nåede at have ham i.. Deres gamle-golden-ansigter er bare helt specielle, når det lyse viser sig om de smukke mørke øjne og den bløde mule ♥

Det din Oskar laver, er vist det jeg kalder "at snaske sig" Når Misja snøffer, skal hele kroppen og lyden med for at man rigtig forstår det Hun stiller sig lidt fra en med bagende vendt mod personen det går ud over, stiller sig med halsen let sænket, ørerne helt nede på kinderne, meget runde øjne, kroppen i en lidene stilling og så laver hun sådan en snøft-snøftt lyd hvor kinderne bevæger sig ud og ind og når det er et "meget slemt" SNØFF, så bevæger hun hele kroppen op og ned når hun suger luft ind.....ligesom vi selv kan når vi lukker munden og snøfter ind med næsen... Når hun har snøffet et par gange kigger hun sig over skulderen ned over hendes bagdel og ser på dig med meeeeget lidene øjne....snøff-snøff ser du mig nu??? Er jeg ikk stakkels ??? snøff-snøff sku du ikk tage og give mig "mad-kæl-nus-bamseleg-godbider-gåtur" nu??? Snøff-snøff (efterfulgt af lidene øje-kast) ♥ Mors hund

Det huskes, kan jeg se!

Din hunds navn: Misja Evt. Stambogsnavn: Misja Christiansen Kælenavn(e): Mitte, Mittemus, Tut, Tante-tut, musse, tusse Race/Blanding: Husky/Samojede/Labrador Særlige kendetegn: Store øre Motto: Mus er godt, mange mus er meget godt :mums: Alder: 9,4 år Livret: Mad Yndlingslegetøj: Plys bamser med piv i og selv-fundene ulækre helst gennemsnaskede tennisbolde Bedste sovested: "Hendes" elevations-seng når alle puder og tæpper er lagt pænt på og ellers i hendes bløde lækre Rogz-seng + sofa + hendes pude inde i stuen... Tricks du har lært din hund: Giv-pote + anden pote, high five, bang du er død (den er så glemt i dag), elefanten, target m.fl. Tricks din hund har lært dig: At ligge meget sammen-krøllet oppe ved hovedpuden om natten Episode hvor din hund var meget dygtig: Da hun for alvor holdt op med at frygte venlige og nysgerrige hanhund :banan: Episode hvor din hund var meget uartig: Da hun stjal min morgenmad fra sofabordet Ting din hund har ødelagt: Mine meget lækre og meget dyre rulams handsker blev pludselig finger-løse :stupid: Det din hund er bedst til: at "snøffe"

Også er pøj herfra, Rikke :ae:

Dejligt at prøverne var ok, selv om du så stadig mangler et svar. Har han fået taget røngten af hele ryg og lænd nu ? Din sidste beskrivelse for mig til at tænke på det nedre af ryggen/ lige over lænden men mere hen i nervebaner. Når han leger kommer der langt oftere ukontrollerede vrid der så kan tricke smerterne, end når han løber alm.. Misja lavede som ung et vrid under en mussejagt, mens hun sprang op løb musen så i nedslaget vred hun rundt i kroppen efter den og landede uhensigtsmæssigt. Først var der ingen ting, så begyndte smerterne at vise sig i form af nedsat aktivitet osv og pludselige smerte udbrud. hos dyrelægen viste røngten ikke noget og ved undersøgelse kunne han (dylle) først intet finde, til aller sidst mens vi stod og snakkede og han næsten havde gevet op, ramte hans tommel lige et bestemt sted og det gav bonus i form af et hyl! Det jeg vil hen til er, at skaden hos din hund af en eller anden årsag heletiden får mig til at tænke på det nedere af ryggen/lænden, men at det synlige er som andre er inde på, kompensering og måske stråle-smerter.. Jeg håber i finder ud af det, for jer alles skyld :ae:

ups...

Dejligt at han allerede har det så meget bedre og forsat rigtig god bedring med ham

Anskaffer man sig en blandings hund (jeg har selv en 3-i-1 hund), så vil jeg helt klart anbefale at man kan lide alt ved alle racer der er i blandingen - eller kan lide/matcher det meste og højst, er indifferent over for resten. Ingen kan forudsige hvad der slår i gennem på hunden efterhånden som den bliver voksen og så er det dælme ens egen skyld (og måske hunden der ender som det endelig offer), hvis den ikke alligevel er den hund man drømte om i de næste 10-12 år...

Det lyder slet ikke godt med Dex Jeg håber ikke det er noget alvorligt, men godt at i fandt en der havde akut tid :ae:

Så skønne billeder af din smukke hund, der har det skønneste gammel-hunde ansigt :hjerte:

Op!

Der er nemlig utrolig stor forskel i størrelse/pasform, jeg var igennem flere mærker og modeller alle i samme størrelse og alle taget efter grundige mål. De passede bare ikke Misja, ikke før jeg landede på et Hurrta. Såå ja, du skal nok væbne dig med en god del tålmodighed for mål er ikke bare mål, når først dækkenet kommer på ens hund og så skal du gøre op med dig selv hvad og hvornår dækkenet skal bruges. Skal hunden fx. kunne trænes i det så skal det afprøves inde på stuegulvet i fx. stilling skift, der faldt mange dækkener hos os pga. Misja brede bring og tøndeformede brystkasse - hun kunne simpelthen ikke gå i dæk...