KarinaG

Indrøm det - indrøm det, du træder hende garentrisser over poterne når ingen ser det :slem: Ja lyde er noget sjovt noget, Misja snøffer når hun vil have opmærksomhed. Så stiller hun sig lidt foran mig med rumpen til, hænger med heeeele kroppen og kommer med sådan en snøf-snøff lyd der får hele hendes forsømte stakkels krop til at hæve og sænke sig lidt. Virker det ikke, snøffer hun endnu højere og kigger på mig hen over hendes skuldre :stupid: Jeg kender en sort labber tæve der skriiiger som en mishandlet gris når hun bliver holdt tilbage, i mens en anden hund får lov at apportere

Jamen jeg tror at jeg er helt enig - og af de samme grunde som du Det er også hvorfor jeg har brugt det yderst sjældent og i situationer der "bare skulle forstås" af frøknen, basta! Fx. at hun ikke må sætte poterne ude over en fortovs kant før hun har fået et værsgo, det trænede og trænede og trænede jeg og det gik skie godt, så gik hun en gang i teenage-mode, glemte det og SÅ blev jeg sur og dét fortalte jeg hende. Hun har endnu ikke glemt det og jeg har endnu ikke behøvet at "revse" hende for det (jeg ved godt mit ordvalg ikke lyder pænt, men jeg har ikke andre ) - igen.... At tage ting fra bordet er endnu et "no go" og jeg blev dæleme paff da hun tog den leverhapser selv, da du var her, hun har kun 1 gang før gjordt det mens jeg så det og hun fik en "røffel" på dén konto. Jeg tror at hvis jeg virkelig tænker efter, så kan tilfældene hvor jeg har forstærket og sat "trumf" på - altså virkelig givet en røffel der sang (nej, jeg bliver ikke voldelig ), tælles på 1 hånd og hun er 7 år nu! Jeg mener du har ret i at tænke det grundigt igennem, at du skal mærke efter om det er noget du vil og hvis, så skal det være ting der "bare ikke overhovedet er åbne for debat - og du gider ikke resten af hendes liv skulle sige Nej" og er det ikke noget for dig, finde andre metoder der passer til din tro, dit temperament og formålet (håber det var til at hitte rede i) Når jeg har bøjet mig ind over mitte og knurret dybt, har jeg ikke følt at jeg "gik og skældte ud", men følt at jeg i dén grad formidlede til hende at det der, dét skal bare ikke ske igen - men først efter at have brugt masser af tid på anden vis i oplæring og indlæring.....jo mere jeg tænker tilbage og prøver at huske, er det nok først blevet brugt af mig når jeg har ment at "øvelsen" sad der og ikke længere var et spørgsmål om oplæring/indlæring, men et spørgsmål om at jeg får at give hende initeritiv (staves?) og løst til at prøve grænser (det gjorde hun nemlig ikke af sig selv), havde givet for løse tøjler - tror jeg! EDIT: det virker så overhovedet ikke når hun er løs og finder en lækker hunde-pølse, jeg har taget hende i det og virkelig skumlet ind over hende, jeg har råbt NEJ - SPYT UD!!! - men det forhindre hende ikke i, at hapse dem mens hun holder øje med om jeg ser det eller ej! - og når jeg ser det, får hende til at spytte ud, går hun forbi mig med halen nede, 10 skridt fra mig løfter hun halen op over ryggen igen og vil som Amen i kirken, forsøge sig med næste lækre hunde-pøller :damn:

Mht ting lig dem du fortæller om med Luna, var Misjas reaktion den samme som Lunas og jeg valgte så netop at "øge" mine signaler en tak. Altså når der var noget jeg virkelig mente og det ikke var nok at sige Nej, knurre/brumme/presse hende med kroppen, satte jeg "trumf på" (lyder ikke pænt, men mangler et bedre udtryk) ved at læne mig en smule ind over hende langsomt, stirre vredt på hende og brumme...Dén fes ind hos hende. Jeg ville jo gerne have en hund som følte sig fri og afslappet, men samtidig ikke konstant skulle have det samme nej igen og igen på de samme ting. Det synes jeg, at jeg har opnået. Det skal lige nævnes at det har været meget sjældent at jeg er "gået så langt", dels for ikke at udvande "trumfen" og dels fordi jeg ikke fandt det nødvendigt.

Jeg aner det ikke Pia Jeg ved kun at jeg har arbejdet med at "løfte" Misja i år-vis og at hver gang vi stødte på noget (hvad som helst) hun ikke mente at hun kunne/kunne rumme, har jeg med det samme taget det som en opfordring til netop at arbejde os igennem denne ting - som gennem årerne er blevet til rigtig mange forskellige ting.

:banan: STORT tillykke-tillykke til Luna, med hendes 1 års fødselsdag i dag :banan:

:banan: Tillykke - tillykke med Lumis 2 år :banan:

Vil da lige sige at Misja hverken har schæfer-gen eller terrier-gen men et spidshunde-gen, måske derfor hun opfatter et Nej præcis som jeres Hun elsker at gumle bestemte hunde-hømer fra andre hunde, jeg kan kun få hende fra det når jeg tager hende i det - og det gør jeg dagligt :damn: Da jeg engang ikke ville have hende i min seng (hun var omkring 1 år gammel) om dagen fordi hun tissede der, lagde jeg simpelthen mit sammen klappelige vasketøjs-stativ der op. Det var langt nok til at kunne dække sengen og forhindrede hende i at hoppe op. Efter 3 måneder hvor jeg lagde det på sengen hver gang jeg havde redt den undlod jeg det og i mellem tiden havde Misja glemt alt om hendes uvane, så da hun af sig selv fandt tilbage i dynerne tissede hun ikke mere der! Min veninde var træt af at hendes hanhund gik i sofaen når hun var på arbejde, hun brugte samme løsning og efter ½ år undlod hun at lægge det der op og han havde vænnet sig til at ligge i hans kurv og på hendes seng i mellem tiden, så problemet var dermed løst for han gik aldrig i sofaen igen! Havde jeg en hund som gik på køkkenborde, ville jeg bruge samme metode - og ligeledes med vinduet, sætte noget foran i tilstrækkelig lang tid til, at hunden har glemt sin uvane Jeg lærte min første kat at holde sig fra køkkenbordene ved, at sætte kage og bage forme ude ved kanten, når hun hoppede op faldt de ned med et brag. Efter få uger var interessen for køkkenborde - også når jeg ikke var hjemme - væk. I dag ville jeg så nok vælge en anden løsning på dét problem, men katten kom altså ikke tilskade på andet end værdigheden og forbandt hændelserne/larmen med dét at hoppe op på de borde.

Har fået at vide jeg også skal/bør skrive her, så det gør jeg gerne! :hjerte: Buster var min første og længe ønsket helt egen hund, desværre fik han som stor hvalp ledmus i begge albueled der på rekord tid, udviklede sig til OCD. Han var en skøn lømmel af en Labrador Retriver og vi fik 14 måneder sammen.. :hjerte: Max var en ældre Golden Retriver, som jeg og Misja hentede på DB's internat i Roskilde. Hans fortid var næsten ukendt men internatet havde haft ham længe nok, til at kunne teste ham i en masse situationer og hans tilgang til alt var KÆRLIGHED! Desværre for os alle, viste det sig at han havde så slem en HD, at den var ude for målbarhed og begge hans skuldre var hakkede og takkede som ødelagte tandhjul. Han fik 1 skønt og livsbekræftende år sammen med Misja og jeg, jeg tænker stadig på ham og på hans helt igennem elskelige overskuds væsen! :hjerte: Sputnik var min plejehund on/off igennem 3-4 år, han var en veltrænet Labrador Retriver, fuld af overskud og overblik og han fik jobbet at være onkel for både Buster og Misja! Alle 3 var fantastiske hanhunde, som hver i sær satte deres store poteaftryk i mig Der er flere billeder af de 3, her: http://www.hunde-forum.dk/members/karina1-albums-mine-regnbuebro-hunde.html

Jeg har lavet et lille fotoalbum, til minde om mine 3 hunde der ikke længere går i blandt os. Hunde Forum - Karina1's Album: Mine Regnbuebro-Hunde. Desværre er de uploaded bagvendt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg håber det alligevel er til at finde ud af, i forhold til min tekster derinde...

Jaah sku da! - og hvorfor skulle dit kommende pus, ikke også kunne blive det :5up:

Jaah!

Fisk! :hmm: Kan hun det, ja så er hun vel sådan uanset hendes alder

En over- eller under stimuleret hund, er imø vedvarende restløs- og/eller "kreativ" (destruktiv). Luna lyder umiddelbart harmonisk, at jeg så næsten fik et astmaanfald over alle hendes aktiviteter, siger måske mere om mig end om hende

Med tanke på den skønne race du får i huset, er det ikke oplagt at den vil kunne lide at svømme - men lære det, kan den muligvis - hvis ikke den går i spidshunde-stædigheds-mode :blink: Jeg har haft lært begge mine det så tidligt som muligt, Buster var en Labrador retr. og en sommer-hvalp, han ville selv i vandet så ingen problemer der! Misja er halv lab og halv spids (men hun har svømmehud som en retriver), så med hende var det ikke heelt så let at få hende til at svømme (jeg har kun de lokale søer at gøre brug af). Hun trænede sammen med en jagt-trænet Labrador retv. og med hans hjælp gik det ok godt, men hun var alligevel 1 årstid før hun turde svømme ud. Har du mulighed for at tage hende i svømmehal, er det fremgangs måden jeg ville bruge til en ren spidshund - eller vælge at acceptere at den måske/måske ikke, vil være en vandhund En jæger jeg kender der bruger Cockere, lære dem det fra hvalp af. Hans første cocker-tæve apporterede perferkt, inden hendes 4. månede (han er så også en gavet hundeføre)

Åkaj!

Han lyder fuldkommen lige som Misja var, havde jeg givet hende de spil for et par år siden, ville hun ha nægtet at røre ved dem hvis der bare kom den aller mindste larm! Hun kunne i det heletaget slet ikke håndtere ting der larmede, hvis hun selv var "årsag" til det. Jeg gik "den anden vej" og animerede hende til en masse selvtillids øvelser dag ud og dag ind, især ude på gåturene (siger ikke det er samme problem din vuffer har ) og gennem årerne kan hun nu både larme og lave larm, uden at "dø" af det som tidligere - hun er nu 7½ år

Ævs! - ikk lige dén søndag Men ellers alle andre dage minus lørdag formiddage

Fnis - den første dag fattede hun slet ikke at der var godbider med i legen, hun troede det bare var endnu en apporterings/genstands-leg fra min side :stupid: - så det er hendes egen skyld at det nu er koblet på

Super! You say when! :blink:

Det gjorde jeg, klogere er mitte trods alt heller ikke - da hun fattede dén, tog jeg 2 pinde osv. Allerede onsdag aften (har spillet hver dag X 2 med hende siden vi lånte spillene i mandags) fangede hun ideen til fulde - nu mangler jeg bare at hun aflevere alle pinde uden for mange svingærinder :blink:

Ååh ja!! SÅ skal vi smovse hjerter i lækker sovs og kartoffelmos til :klap: ...nå ja og videofilme min super hund

Ja det sad jeg også og tænkte på (kan han tåle rå bacon, ville jeg bruge det) og så måske kun have 1 pind der er sat let på og så KUN spille med den, indtil han er helt fortrolig med pinden, larmen og hvad han skal gøre - og selvfølgelig skam-rose når bare han snuser/dutter/puffer til den

Nåå okay!

Jeg har lånt et spil hvor "dutterne"/pindene er af træ (spil fra Nina ottesen) og dem løfter Misja fint nok, i dag kom et lignene spil som jeg har købt til hende og her er dutterne af plastik (fra Karli), dem vil hun bare ikke løfte men puffer væk! Men i brugsforvirringen til dem jeg har købt står der, at de må puffe dutterne/pindene væk med snuden, så din gør det vel rigtigt nok ?

I hendes egen kurv ved siden af min seng, i min seng/under min dyne - om dagen i sofaen, på min seng og i hendes egen seng/kurv - en sjælden gang på hendes pude inde i stuen eller på gulvet. Kort sagt, hvor hun har løst - når hun har løst