KarinaG

De ser ud til at have det kongeligt

Den bog jeg har understreget er en super god bog jeg selv ville ønske jeg havde kendt, da jeg for mange år siden stod med min første hund (vær obs på at du får fat i den nyeste udgave af bogen) ........og nå ja, jeg er så heller ikke uenig i det med hækle og kyse fejl hos dén herre

Jeg vil forslå dig at besøge den nærmeste retriver klub hvor der bliver trænet (om det er den race du søger) og så besøge et par udstillinger og/eller skuer. Du kan se på DKK's hjemmeside hvornår der kommer en udstilling i nærheden af dig og på retrivernes hjemmeside, hvornår de forskl. skuer kommer. Der kan du vist nok også se hvornår der fx. er markprøver og det kunne være interessant for dig at se - tænker jeg - og jeg har endnu ikke hørt om steder hvor man ikke er velkommen som tilskuer. Uanset hvilken race eller blanding du ender med at ønske dig, så vil jeg anbefale dig disse ting alligevel. Find ud af hvor specialklubberne træner henne, ud se dig nogle opdrætter der har de liniere du ender med at ville have og skriv eller ring og spørg om du må komme ud og hilse på deres hunde. Det vil give dig input og fornemmelser for i hvilken retning du skal bevæge dig. Langt de fleste som udstiller vil også med glæde svare på spørgsmål og lade dig hilse på deres hund/e, bare ikke i minutterne op til de skal stille På en udstilling/skue vil du hos retriverne møde begge typer af linjer, da alle skal have et par bånd hvis de vil opdrætte - i hvertfald hos DKK Ender du med en dejlig blanding så sørg for at du VED hvad hunden er blandet af, ikke alle racer matcher skide godt og du vil have brug for en hvis forudsiglighed i dit valg - vil jeg mene

Hej Mads Jeg kan heller ikke lade være med at tænke over i retriver-banen, der findes jo hele 5 af slagsen du kan vælge i mellem. Nogle af dem med mere "jagt" i sig end andre - og især Flat, Lab og Golden er meget sociale hunde der også er rimelige "tyk pandet" og generalt vil være super til at supplere dig positivt ud fra hvad jeg læser og ud fra hvad jeg kender til de racer - sådan generalt selvfølgelig, for undtagelser findes jo altid Med en social fobi, uanset grad, vil jeg også mene at du vil finde den aller største glæde - på alle leder - ved en mentalt stabil/tykpandet (det sidste er meget kærligt ment) race der på alle måder sender gode signaler. Der tror jeg, du vil have størst chance for at du ender med at blive så ustyrlig glad og lykkelig over dit valg, hvis du går i den retning! Som nogle af de andre også skriver, er det så vigtigt at dit valg vil supplere dig med dine problemer - men også med dine ønsker - positivt og jeg tror at hvis du vælger retriverne, at du så skal vælge fra jagt linjer. Du behøver jo ikke at vælge den i kuldet der topper i drifterne, hvis du ikke vil gå jagt med den, men hvis du ønsker en hund der kan lide at arbejde med dig så skal der være drifter i den. Fra jagtlinjerne vil selv den "sløveste" i kuldet ofte være mere arbejds ivrig, end den mest gearet af show-linjer......det sidste er så bare min mening og baseret på mine erfaringer og kan sikkert diskuteres Held og lykke med det

Jeg har samme problem og ja, man lyder ski så dum Jeg købte en alm. benfløjte for et par år siden og jeg tror det kan betegnes som det bedste køb jeg har gjort, Misja var ca. 5 år og jeg indlærte den hos hende på et par timer ved, at træne som et alm. indkald. Jeg har så valgt en bestemt fløjte lyd, langtrukken og tydelig genkendelig. Fløjten virker langt bedre end mit alm. indkald, selv når hun er højst i hendes byttedrifter, kommer hun promte! :banan: ......og så kan det høres på en enorm lang afstand, uanset om jeg står i stiv modvind midt i et astma anfald og Misja med en mus i munden! :5up: Jeg kan på det varmeste anbefale det!

God idé René - og dit nr. 2 er altså også noget helt særligt, sådan et skud man hverken kan planlægge eller "sætte op" :5up: Jeg vil kigge mine egne billeder igennem og se om ikke der skulle være et par favoritter i mellem, men måske der ikke er hund på alle 3, det er ok eller ?

Præcis :5up:

Længerevarerne stress kan være en "allergi-udløser" (og en udløser/tricker af mange andre ting) pga immunforsvaret, det kan det være - og er det ofte - hos både dyr og mennesker. Jeg selv har en masse symptomer på "andre ting/lidelser" der kommer pga. livs lang stress/kronisk stress, uden min stress = uden "de andre ting" Hvilket er hvorfor, det også er vigtigt at kigge på hvordan hunden har haft det i månederne forude... Misjas symptomer kommer lettere ved stress - og blev i sin tid udløst af stress. I det halve år forud for hendes allergi blomstrede for første gang, havde vi først haft 1 voksen og dennes 2 fremmede hunde boende i et par måneder, kort efter de flyttede ud igen, blev min gamle hund Max aflivet og 1 uge efter begyndte Misja at klø sig til blods. Hun var 5½ år gammel og havde ikke tidligere udvist nogen allergi symptomer.

Puha puha puhaaaa!!! Der er da ikke meget håb for menneskeheden, efter dette

Jamen hvor godt er det potevoks når hunni har været ude i 1-2 timer og så skal hjem henover saltede fortove??? Kan det stadig beskytte så Pt bruger jeg ikke noget fordi jeg er i tvivl om hvor godt det virker efter så lang en gåtur, men tørre bare hendes poter når vi kommer hjem, smøre evt. med ko pattesalve for at undgå sprækkede trædpuder.

Som i andre, leger Mitte heller ikke med andre hunde i den helt store stil længere... Hun var helt enormt social og legende indtil omkring 2-3 års alderen, der ville hun gerne lege med stort set alle de hunde vi mødte. Men så blev hun bare voksen! Hun og jeg leger daglig sammen og hun er stadig social på den led, at hun tydeligt får noget ud af at slå følge med en eller flere andre hunde hvor der bliver snuset, søgt og undersøgt sammen og hver for sig og det hænder da også at vi pludselig møder en eller anden hund som får hende i lege-mode, men der kan gå laaangt i mellem og det er da ikke synd! Synd ville være at hun havde et trist og u-stimulerende liv, men det er jo ikke tilfældet bare fordi hun ikke gider lege eller hilse på fremmede hunde Jeg tror det er helt normalt for de fleste hunde, på et tidspunkt at blive mere selektive i forhold til andre hunde og hvem de "gider" og hvem de ikke "gider".

Ummm sådan en snaps smager bare godt Min ex. svigerfar lavede den også :5up: - og så kom jeg da i tanke om, da jeg læste et par af jer andres indlæg, at jeg i meget stor udstrækning bruger aroma lampe og når jeg giver massage, også bruger forskl. olier som jeg blander op inden brug (synergistisk). Man kan læse mere her: Om Æterisk Olie - www.123hjemmeside.dk/holistiskverden Ja krystaller er det heller ingen hemmelighed (man behøver blot at tage et kig på begge mine HP'er ) at jeg har en bunke af, ligesom jeg har stene helt tilbage fra min barndom. Jeg var den slags unge hvis kuffert altid vejede det dobb. når jeg kom hjem, end da jeg rejste ud for jeg havde en ½ sten-strand med hjem

Det kommer lidt an på hvad man definere som værende "alternativ", synes jeg Nogle mener at både akupunktur, massage og zoneterapi er "alternative" behandlinger og nogle mener at de psykoterapautiske samtaletilbud også er det. Jeg har både modtaget zoneterapi og akupunktur og er selv udlært massør, så mener man at disse ting er "alternative" så er jeg da "på"

Kalorie-mæssigt svare 1 mus = 1 stegt kyllingelår, i følge min dylle - så da hun var yngre vejede hun konstant for meget, indtil jeg lærte at tage højde for hendes jagt-susse ...og nu bor jeg i lejlighed så ingen mus her, men har da overvejet om hun skulle lejes ud til folk med musse problemer i hus og have - hun ville sikkert elske det

Den har det fint (prøv at læs mit forrige edit ) Hun er 7 år nu og "nedlagde" hendes første muserede da hun var omkring 6 måneder. Det første år havde hun så konstant orm, men som min dyrelæge forudsagde, ville hendes mavesyre efterhånden lære at klare det selv - og det holdt stik! Jeg har kun set orm 1 gang på næsten 5½ år nu og det var da hun hapsede en hundelort

Taak skal du have for ros Hun får en gang imellem en kødfuld okseknogle, men hun kan pga hendes allergi ikke tåle det for ofte - og så er hun nok lidt speciel, for hun jager-fanger OG spiser mus og mosegrise 5-6 gange om ugen - og hun jager fra hun bliver sluppet til hun igen kommer i snor og hun kan på ca. 1 time konsumere 3 mus eller 1 mosegris og 2 mus - på den måde får hun trangen til at tygge (+ så meget andet) tilfredsstillet EDIT: Det "mest grovædene" jeg en gang var ude for var, da hun efter ca. 1 time kastede op og ude kom der 1 stor fed mosegris, 4 fede mus og hendes morgenmad!

Jeg kigger heller ikke på hvad der står på fodersækkene, gjorde jeg det havde jeg en meget overvægtig hund! Det er bestemt kun vejledene det som står på poserne, hvilket du sikkert også ved Misja får fx. ca. 300g. foder pr dag + lakseolie (feder jo også) og så lidt tørfisk og hun er hvad man roligt kan kalde en meget aktiv hund (halv lab og halv slædehund). Hun vejer pt. ca. 26½ kg. tror jeg og ser ok ud, men hun må i mine godt veje 1 kg. mindre - selvom mine dyrelæger og jeg ikke er enige er, de vil ikke have hende længere ned Så juster hendes foder ned - og skriv ned hvad hun skal have i løbet af en dag, for nemheds skyld (jeg bruger del. mål for det er så nemt at måle og tage op i) - og se så hvordan hun ser ud om 2-3 måneder og juster evt. længere ned hvis hun stadig har lidt rundbue-stil

Jeps! Gå efter ribben og en tydelig talje! Som ung hund må den hellere veje en smuuule for lidt, en lidt for meget - efter min mening EDIT: Jeg gør selv det med Misja at jeg tager og måler hele den fodermængde ud hun max. må få på en dag, fordeler det over to måltider (hun får både morgen og aften) + 1. dl. der bliver taget fra til godbider over dagen. Hun er selv blevet utrolig mad-glad på hendes voksen dage så hun er ligeglad med, at det er hendes foder hun får som guffer og for at jeg ikke "kommer til" at give hende mere end hendes vægt kan holde til, gør jeg det på denne måde. Der ud over får hun KUN lidt tørfisk i løbet af dagen, kunne hun tåle andet end det (hun er multiallergiker), fik hun oksehud, griseøre el. andet men kun i en nøje beregnet mængde pr. dag - igen for at holde styr på vægten.

Interessant tråd Min første hund Buster begik jeg en - tror jeg - klassisk fejl med. Da han var 4. mdr. fik han ledmus i albuerne så han skulle have ro på og fra at være en aktiv og legende Labrador-knøs, måtte han ingenting. Da han var 6 mdr. hed det OCD i begge albuer og nu måtte han SLET ingenting og i ren frygt for en understimuleret hund, overstimulerede jeg ham i stedet - han blev drøn stresset Hans sidste 2-3 leve måneder var han i behandling der fjernede hans smerter og der fik jeg min "normale" og harmoniske hund igen. Misja lavede jeg mange fejl med, jeg var slet ikke klædt på til en hvalp helt uden tidlig prægning og socialisering. En af de største fejl jeg begik var nok, at følge min hvalpetræners råd om at Misja skulle lære at klare sig selv over for andre hunde som mobbede hende.....ellers ville jeg ødelægge hende og gøre hende svag! Hun var enormt stærk i sit sprog men mødte for mange hunde der ignorere hendes signaler og det gjorde hende så usikker at hun ofte bare satte i rend, når hun så en fremmede hund komme i mod hende... For det var jo ikke korrekt, det råd hun gav og jeg brugte meget lang tid på, fra hun var ca- 1 år og frem, at rette op på det og give hende tillid til at jeg nok skulle "ordene" den slags problemer. Jeg måtte forbi en anden træner der også var/er adfærdsbehandler og en masse bøger. Især Turid Rugaas "På talefod med hunden" var en øjenåbner for mig. Med årene har jeg også lært at MIN mavefornemmelse er den rigtige OG, at det er min forbandede pligt at følge den!

A-ah (betyder nej, nej)

Er du heelt sikker

Joww, ½ time efter vi var komme hjem kunne jeg tænde for det igen - jeg vil ha et nyt kamera

Enig! Det er netop derfor jeg synes det er så godt, i hvertfald hos os. Hun kan på en mild dosis gå ude i nattemørket også selv om der bliver fyret af, jeg kan komme i kontakt med hende og aflede med øvelser så turen ikke bliver et mareridt som tidligere. Zylkene havde samme effekt sidste år i december, derfor prøver jeg det igen i år og det er jo et naturprodukt (?) såvidt jeg ved. Med zylkene kan jeg også minske dosis på stesolid nytårs aften, jeg vil aldrig give min hund noget der "gør ting" ved hendes krop i sådan en situation. Jeg vil bare have at hendes nerver er så meget i ro, at hun kan tage i mod min hjælp når/hvis hun får brug for det og så ellers er i stand til at sove roligt igennem.... Før jeg brugte stesolider fik vi først søvn kl. 4-5-6 om morgenen nytårs nat, fordi hun var for angst til at give slip.

Jeg har kendt et par stykker der giver en øl til deres nytårs ræd hunde, den ene for hvidtøl og det ser ud til at virke. Men jeg tør ski ikke give mitte det, hvis hun får det lige som jeg - søgsyg, svimmel og uden kontrol - ja så tror jeg bare hun vil synes det er endnu mere angstprovokerende Men de hunde jeg kender som får øl, sover bare og det er vel også fint nok Misja sover så også bare på det mix jeg giver hende, så jeg holder mig til det - har gennem tiden prøvet så meget som ikke virkede på hende