KarinaG

Jeg havde fingreløse handsker på, det var meeeget koldt og efter kun 40 billeder strejkede mit kamera sku pga. kulden!

Årh! (endnu :banan: ) En super sne-billede tråd Hvor er jeres billeder og hunde dog skønne Må jeg også spamme her? Jaah, ikk Moar, min nums fryser kald mig nu ind Weee, nu kommer jeeeg Mere af min glade hund Min kloge moar siger noget med godbid, så kan jeg jo godt liige kigge op! Lidt natur er der også i sneen: Og en flok får der ligner nogen som ikke synes vejret er så sjovt: Lidt fra andre sne-år: Halloo, nogen mus dernede?? Nu må jeg hellere stoppe med spam

Misja får Zylkene op til og Zylkene og stesolid selve nytårsaften. Begge beroliger nerverne og den kombi af de to produkter, virkede godt på Misja sidste år så nu forsøger vi os igen med det.

Lidt svært skal det vel være, det er jo god aktivering og så er de så stille imens de leger myresluger Misjas lange tunge skal helst have de helt lange og trange marvben, ellers suger/slikker hun det hele ud på meget få minutter

SLET - for det var helt usandt :klap:

SÅ kom der endelig sne her for alvor og masser af den :banan: Misja og jeg tog den ud over markerne i formiddags, jeg føler godt jeg kan mærke mine lår efterfølgene for hold fast sneen lå dyb flere steder. Heldigvis er Misja også træt nu, oven på en god times leg og jagen efter mus i sneen Jeg beklager den ringe billede kvalitet - synes til gengæld at motiverne opvejer det lidt - mit kamera er et temmelig gammelt auto. apparat, uden de store finesser Min glade hund Skynd dig nu med det kamera moar, inden jeg fryser fast! SE!!! Der var faktisk en mus, men jeg er froset fat i måsen nu! Siger du noget klågt til mig nu moar? - siger du "kig op-godbid?" Ååårh, nu siger du klåge lyde igen moar :klap: Mere hvid om mulen end vanligt :hjerte: Og så et par billeder af naturen:

Det skal man også have, altså skidt/være påpasselig. Jeg hiver heller ikke i hendes ben, men føre et forben ad gangen roligt frem efter i vandret mens jeg holder og støtter ved albue og pote og på den måde lader "benet strække sig selv". Ligeledes i bagben, føre jeg det i en rolig bevægelse bagud til vandret, mens jeg støtter ved knæ og pote Det er den bedste måde jeg kan beskrive det på - og velbekom

Jamen jeg ved som sådan heller ikke om hun skal strækkes for jeg kan ikke spørge hende, jeg gør det bare og dette ud fra viden om os mennesker. Mennesker der er sportsudøvere - enten som proffe eller som amatør/på motions plan - skal strækkes i sener og muskler efter endt aktivitet. Ligesom de skal varmes op Hunde har brug for det samme som os (sener og musker er sammenlignlige i mine øjne) og derfor strækker jeg hende bare pr. automatik, mens hun er stadig varm. Hun er ikke helt ung længere så både muskler og sener skal jo holdes vedlige nu, mens de stadig er stærke. Men hvordan synes jeg er svært at forklare, hvis du slet ingen idé har om det selv (bestemt ikke ment negativt, jeg er forsigtig fordi man så let kan lave skade) ? Hvis du bor i nærheden vil jeg meget gerne vise dig det, men hvis ikke gør, vil jeg bestemt anbefale dig at spørge Charlotte næste gang om hun ikke lige vil vise dig hvordan hun gør, så du selv kan gøre det efter jeres lange gåture/store aktiviteter

Jeg havde Misja til hundemassør da hun var ung, det var en af vet. assistenterne der havde uddannet sig og tog i mod i dyreklinikken. Jeg kan kun huske at hun hed Mette, ikke var særlig dyr og fandt arbejde i en anden dyrlægeklinik som havde bedre plads til hende som hundemassør. Men vi fandt frem til at Misja havde brug for en kiropraktor, hun var skæv over krydset og kunne ikke strække det ene bagben helt ud - så her var massage ikke nok. Jeg fik anbefalet Marianna Bendixen og på et andet hundeforum var der en bruger som brugte hende til hendes ene hund - og bil, hvilket jeg ikke har - vi fik kørsel med dem og var der to gange. Misja blev rettet ud :5up: og det har holdt sig lige siden (omkring 4 år siden nu). Sidenhen har jeg hørt og læst en masse knapt så godt om Marianna , men kender en hele del som bruger Charlotte Frigast. Skal jeg en dag have Misja til kiropraktor igen bliver det hos hende, for der kan jeg selv komme hen med bus og tog da hun jævnligt er på Københavns dyrehospital. Mht. massage fik jeg en kopi af en opgave om hundemassage og den + mine egne erfaringer og viden som holistisk massør gør, at jeg massere og strækker Misja når/hvis jeg synes hun trænger. Det er nu godt nok længe siden hun fik massage sidst, men jeg strækker hende næsten hvergang vi har været ude på den lange tur - det gør jeg pr. automatik når jeg tørre poter på hende. Alt-i-alt har hun haft god gavn af begge dele, men hun hader det og ligner en der bliver mishandlet - men sådan er hun bare og ligesom med negleklipning, så er der visse ting som ikke er åbne for debat herhjemme for sjovt nok overlever hun hver gang

Misja var omkring 5 år da Max flyttede ind, ind til da havde hun været alene-hund i 3 år og før da, delt mig med Sputnik som var min dagpleje/døgnpleje hund. Jeg tror det handler mere om hvordan de to hunde har det med hinanden fra start af og om, at i giver begge plads til alene-tid sammen med jer og helt alene - når den nye hund kan det. På mange måder greb jeg Max an på samme måde, som jeg ville med en hvalp. Dvs. at han var "fredet" i den første uge hvor ingen fik lov at komme på besøg og hvor jeg gik de samme ture med ham og Misja, så han lærte nær-området at kende. Jeg begyndte heller ikke at bede ham om noget særligt, først da jeg kunne mærke at han begyndte at kunne rumme mere, begyndte jeg at bede om mere. Det var helt klart på mange måder let for mig, da Misja var så veltrænet, for det smittede af på Max. Det gjorde det også let at han på forhånd kunne være alene hjemme med Misja, i starten adskilt af et gitter så de begge kunne få fred men efter ca. 1 måned tog jeg gitteret ned, gik ned og købet ind og da jeg kom hjem lå de i deres vanlige rum (den ene i min seng og den anden ude i gangen) og snorkede Men måske det er anderledes med din Luna fordi hun stadig er så ung, der må du rådføre dig med din mavefornemmelse af hende og af ham - måske i skal ud og besøge ham et par gange uden Luna for bedre at få en fornemmelse af ham og er alt stadig godt, så introducere de to hunde til hinanden. Nogle bruger også den mulighed - hvis de har muligheden - at "låne" den nye hund med hjem om dagen i et par dage, eller måske starte med kun gåture med begge hunde sammen inden den nye kommer hjem og så når alt det går godt, tage den nye hjem og starte blidt ud, som var det en hvalp der bare "udvikler" sig hurtigere..

Tak, det var sødt sagt :kys:

...og enten skriver jeg for meget, eller bare for langsomt

Sad jeg også lige og tænkte på! Da Max blev aflivet var der slet ingen tvivl om at Misja manglede ham for en tid, ligesom hun manglede hendes "Onkel" Sputnik som hun var sammen med hver dag i hendes første to leve år. Det tager tid for dem lige at vænne sig til, kun at være en hund og det kan vel sagtens give sig udtryk i noget restløshed..

Det må du undskylde, jeg har vist bare tolket frit - eller misforstået dig Personligt ville jeg - skulle jeg vælge endnu en hund til Misja og jeg - igen vælge en voksen hund. Jeg synes det giver langt mere ro midt i den forstyrrelse det er, at få "et fremmede væsen" ind i hjemmet og nu er mitte jo ikke sååå vild med helt små hvalpe, de er nemlig hvalpe-giftige Jeg synes dine overvejelser lyder både grundige og saglige, jeg gjorde det da jeg skulle vælge internatshund at jeg tog Misja med derude for det alt afgørende var jo, at de to hunde "klikkede" helt umiddelbart. Ikke at de behøvede at lege og alt det, men at de befandt sig rigtig godt med hinanden lige fra første minut. Så derefter så jeg på om jeg nu også faldt for ham - nå ja, både mitte og jeg faldt pladask og i er jo også allerede faldet for ham der :hjerte: Så kan det hele lade sig gøre rent praktisk, ja så tag Luna med og lad dem mødes med masser af plads på neutral grund - det ville jeg i hvertfald gøre

Han ser - og lyder rigtig dejlig Lonny Da jeg havde to hunde, nr. to var en ældre internatshund, syntes jeg ikke det var mere besværligt end at alle de dejlige ting ved ham og dem, aldeles opvejede det. Mht. træning, trænede jeg først med dem begge sammen, men det gik slet ikke så lige så snart jeg oplevede han kunne være alene hjemme, trænede jeg dem hver for sig og dette betød også at Misja fik lidt fred et par gange om ugen derhjemme OG stadig fik ene-tid med mig derude + kontakten og træningen af ham gik langt lettere OG jeg kunne give ham hans alene-tid der fik knyttet han og jeg mere sammen Så er der det med racer, du snakkede på et tidspunkt om en helt anden race, der med sikkerhed var både social og sårn - er har du helt droppet den tanke? Nu kender jeg jo ikke den skønhed du har i tankerne, men det er vist ingen hemmelighed at racen der, kan have probs med fremmede af eget køn. Ja jeg ved godt at det kan andre også, men der er jo racer der pga. oprindelige brugsegenskaber, går fint og uden problemer med hunde af begge køn og med fremmede hunde - retriverne fx. Men, er det ham i vil, af alle mulige grunde, ja så er det da bare at tage kontakt til opdrætterne og høre ad - uanset hvad der så ellers måtte komme af plusser og minusser - jeg er sikker på at i inden da, har snakket igennem hvad der vejer tungest hos jer :5up: Og jeg tror at du er farvet af tiden med Baldur og en hvalp, med hunde der funger, er der jo - ud over lidt ekstra rengøring og lidt ekstra træning - kun dobbelt op på alt det gode

Sikke nogle dejlige og smukke vinter billeder :5up: Jeg hååber på en MASSE dejlig pinge-ling frost de næste to måneder - og også gerne lidt sne - og ja, så skal kameraet med på tur igen Jeg sad forleden og blev helt trist over al det regn-våde vejr vi har haft og måtte oprette et helt album på face, udelukkende med gamle vinter-sne billeder - bare for at komme en smule i godt vejr-humør

Dén har jeg også først for nyligt fundet ud af

Jamen herude ER det en total landsby-i-byen De gamle indfødte ved nærmest ALT om alle om man kan lide det eller ej. Det her sker, i mine øjne, kan jo også være et udtryk for noget omsorg og at gide komme hinanden ved, at i det heletaget gide andre og forholde sig til andre i ens nærhed. Det behøver ikke at være "og ikke kan geberde sig med takt og tone og undlade, at kigge ind ad andre menneskers vinduer etc. " men en simpel tage stilling, gøre sig tanker om det man ser og oplever i sin nærhed. Jeg har skændtes højlydt med de ejere jeg ser slår deres hunde herude, jeg har en holdning til dem jeg ser igen og igen tryne deres hunde uden at se hundens sprog og signaler og jeg skjuler det ikke og er så "græsk-katolsk" over, om jeg bliver populær eller ej - det er skuette derfor jeg er her! Hellig i så fald? Ja-ja, så er jeg dælme nærmest guddommelig hellig :banan: I min verden kan man vælge at se det som du beskriver det "Der ligger for mig at se en tone af hviske-tiske-har-i-hørt-forargelse og fromhed over det." - eller man kan vælge at se det som mennesker der ikke er helt ligeglade og har oprigtige bekymringer/tanker om hundehold og hundevelfærd og her, vælger et forum at udtrykke sig på Se hvis jeg nu bare gik og pegede folk ud, gik og delte sladder ud til højre og venster nede hos vores egen lille lokale købmand ja, så ville du have helt ret. Men jeg ser ingen herinde - eller herhjemme i min landsby-i-byen, der har den dagsorden - de fleste af os, selv de gamle herude, har faktisk et liv og de liv, har nogen gange reddet liv herude fordi her ikke bare leves "blindt-og-det-kommer-ikke-mig-ved" inde i hver sin lejlighed eller bag hver sin hæk! :blink:

Ja det er super dejligt, når man får den slags opleveler med :5up: Det er sådan noget der kan redde ens dag, sætte smilet i ens ansigt og i det heletaget, bare blive gladere inden i

Jeg kan også historier der er gode herude fra, langt-langt de fleste hunde herude, får én på opleveren hver dag :banan: Men nu er det jo ikke dem, TS bragte på banen

*Fnis* jow, hvis man som jeg, er et edder "nosie" snakkechatol og snakker med de pågældende hvergang man mødes ude på den lille vej, om deres søde hund, hva de laver med hunden osv osv