Hej Lonny.
Nu ved jeg ikke lige hvor gammel din hunhund er og jeg ville under alle omstændigheder tage en snak med dyrelægen, for evt. at udelukke andre ting.
Men mht. "tom mave opkast" er det slet ikke så sjælden endda, det er bare ikke noget man høre så meget om af en eller anden grund..
Misja har haft det siden hun var lille og hun får mad 4 gange om dagen: to hoved måltider morgen og aften og så en lille håndfuld på ca. 5-6 foderpiller som det aller første når vi vågner og en lille håndfuld på 6-7 foderpiller som det aller sidste, når vi går i seng. Glemmer jeg de to (aller første og aller sidste), kan jeg være helt sikker på at hun kaster op ud på natten eller kaster op ude på morgen gåturen og det er netop "tom mave" opkast; Lidt brunligt/gulligt/gennemsigtigt mavesyre.
Jeg har spurgt mine dyrelæger og det er ikke noget som de vokser fra, men det er heller ikke noget som er farligt når blot man sørger for at forhindre det ved at fordele måltiderne som fx. jeg har gjort med to hoved- og to små måltider. Hvor små de sidste to skal være, finder du bedst ud af ved simpelthen at prøve dig frem.
Problemet for fx. Misja er, at går der alt for lang tid får hun også kvalme og med kvalmen følger mad-lede og så vil hun ikke spise, maven forbliver tom, mere kvalme og så kører rouletten med opkast-kvalme-madlede-opkast osv osv og DET har et par gange givet mavekatar og kostet dyrelæge besøg, med efterfølgene behandling - så det kan ikke tilrådes at glemme det første eller det sidste lille-bitte måltid - det gør, herhjemme, hele forskellen :blink:
For at jeg kan holde styr på hvor meget foder Misja får i løbet af en dag, har jeg målt hele mængden op i dl. mål og derefter fordelt det hele ud i 5 "måltider" (det gør jeg hver morgen):
1 mængde som "morgen-vækker",
1 mængde som morgenmad (hovedmåltid nr. 1),
1 mængde der står fremme til godbidder i forb. med daglig træning m.m.,
1 mængde som aftensmåltid (hovedmåltid nr. 2)
og til sidste hendes sene "godnat-snut" (gives når jeg selv går i seng) der gør, at hun sover hele natten igennem uden at kaste op
Jeg vil tro, at dit problem med at din hund skal lave bummelum om natten måske er fordi hun er ung endnu (?), måske fordi mængden af natmad er for stor (?), eller du bare har "lært/vænnet hende til", ikke at behøve at skulle holde sig natten igennem(?).
Giv hende hver aften mulighed for at bummelummer inden i går i seng, det betyder måske at den lange aftentur skal lægges til aller sidst og ½ time før sengetid. Jeg ville gå mede hende til hun har "pruttet" hvis det er hvad der skal til. Men prøv også at lade "nat-snutten" være så lille som muligt og bliv ved med at mindske mængden til i finder lige det rette og så hav en lille afmålt mængde foder parat, til lige når i vågner om morgenen.
Det lyder måske bøvlet, men man vænner sig hurtigt til det. Især hvis det holder ens hund rask og ude af dyrelægens konsultations værelse
Jeg håber du kan bruge noget af at dette, ellers så spørg løs igen. Jeanette kan altid lige buzze mig (eller du kan buzze mig på HG) i fald jeg ikke får set denne her tråd
Pøj-pøj med det hele :ae:
Karina.