KarinaG

Sikke dog en smuksak! og herlige billeder af hunni der hygger igennem :hjerte: Jeg får sku helt løst til en golden igen, dejlig slank og uden så stor pels er din vovse, kræver han pelspleje i form af klip og trim eller er han en af dem med selv-holdt pels ?

Jamen folk er lidt mærkelige en gang imellem og jeg undres bare en lille smule over, hvad de får ud af "det der med at have hund"! Max, min gamle store golden elskede mudder og jord, men jord skulle gøres vådt for virkeligt at gøre ham glad i låget! Han hed ikke for ingenting Max-mudder og Max-muldjord Men, jeg har ikke tal på de gange især andre fremmede hundeejere kommenterede på ham og hans (mudder) eksteriør når vi var på vej hjem fra mosen, hvorfor jeg dog gav ham lov til at rulle sig, om jeg ikke burde lære ham ikke at rulle sig, om der ikke blev beskidt i hjemmet (jow, og så blev der rent igen!) osv. i den dur - nyder de ikke bare at se deres hund nyde? Er deres ture ikke for deres hund ? Jeg fik da et totalt glædes-kick ud af at se ham så glad, folde sig ud og tydeligt nyde hans gamle liv. Hvordan kunne jeg ikke give ham lov! Turen var hans og for ham og ja, at se ham gøre alle de ting han elskede, var mudder og beskidte gulve værd - hver gang Nå ja og skulle det en enkelt gang ikke være med mudder på, så gik vi da bare en anden tur end i mosen - svære var det jo ikke, selvom det ikke var lige så sjovt og hyggeligt Max på vej ud Max gør sit: 1. i vand 2. på land Og så kendte man ham igen ♥ Men måske er det bare mig der er underlig

*Alt Til Hund og Kat* holder fragtfri resten af dette døgn, så jeg måtte jo lige købe den lange line som passer til Misjas nye smarte halsbånd :banan:

Taark, Laila

Lidt blandet fra april... En potelig bukse-hilsen Misja venter (u)tålmodigt på vores selskab Misja-grå-mule nød en solstråle inde i stuen Og straks skulle menneske forstyrre med mobilen Min lille dejlige grå-mule slapper helt af Så grå er hun efterhånden blevet Fine grå poter der ligger meget damet over kors (pinlig afsløring, de trænger vist både til klipning og studsning ) Okay nu er jeg ved at være irterne, synes grå-mulen Og sådan ser mulen ud når man ligger lige nede under den Nu er grå-mulen sur, jeg generede hendes solstråle-søvn

Præcis det der koste Misja og mig og som gjorde hun begyndte på alle de udfald som en anden brøle-løve. Heldigvis kan man "vende bøtten" igen, men det er og bliver op ad bakke og meget lettere for alle, hvis man helt at undgå de tillidsbrud. I øvrigt mistede hun også meget hunde-sprog og tillid til fremmede hanhunde, det er aldrig blevet som det kunne have været havde jeg vidst bedre dengang, nu her 9 år efter. Men sådan er der så meget...min næste hund bliver så skide perfekt og klog fordi jeg ingen fejl laver nu det bliver 3. hvalp....eller nowet *gs

På tisseren og alle babserne??? Nå men lidt mere seriøst *gs* en jæger jeg snakkede og fulgtes på ture med herude (han er desværre flyttet) havde tidligere gammel dansk hønshunde, han blev passioneret vinter jæger i norge og sverige og han fortalte at de rent faktisk fik frost skader pga. deres korte pels. I dag har han af samme grund, udelukkende cockere af egen avl. Så jeg tror ikke et dækken er helt nok til de nedre dele :blink:

Ja det var så min Misja der ikke havde læst bogen med rådet om, når ejer gemmer sig hun havde da travlt med at grave efter mus. Mine to andre hunde havde læst bogen og kunne ikke klare at jeg "blev væk", så det kommer nok an på sind og mentalitet hos hunden *S* Hunden skal klare det selv ellers ødelægger man dem og gør dem pivet..... den kostede tillid da hun var hvalp! Og så den med at tage godt fat i snoren, tage et langt skridt tilbage med det ene ben og så FLÅÅÅÅÅÅ hunden tilbage, såkadenlæredet og jeg har aldrig praktiseret lige dén! Misja var omkring 1 år og pga. mine tåbeligheder, udviklet sig til et snor-monster når andre hunde passerede inde for synsfære. Hun sprang konsekvent ud i strakt snor og brølede op som en sindsyg, jeg fik at vide det var dominans og at jeg starks skulle tage fat om halskraven og hive hende op mens jeg brølede, vælte hende omkuld og siddene oven på hende brøle og klemme hårdt om halskrave huden på hende til hun overgav sig...... Jo-joooh det skulle nok hjælpe, især på hendes dengang manglende tillid til mig som føre. Nok vidste jeg ikke HVAD jeg skulle gøre, men jeg vidste sku godt hvorfor hun gjorde som hun gjorde.... hun var usikker. Nå, men jeg fandt rette hjælper og rette rådgivning på det og andre problemer jeg havde skabt mellem os...

Okay-okay Buddha! Border collie, Australien Shepherd, Kelpie, Korthåret stor Collie, Mallinois, Finsk Hyrdehund, Picard (måske for stor), Stor eller mellem Puddel (klippe hunde), Stor eller mellem Schnauzer (trimme hunde), Dobermann, Broholmer (måske for stor?), Hovawart (måske for stor?), Appenzeller sennehund eller endnu mindre er Entlebucher sennehund (begge nogle af mine favoritter), den mere blide Irish Softcoated wheaten Terrier (klippe hund), Tibetansk terrier (høre til blandt selskabshunde og kan holdes i kortere klip)... Jeg vælger (med undtagelse af dober) de helt korthåret og de meget pels pleje krævende fra + de aller største og mindste da jeg går ud fra, den gerne skal kunne løbe ved siden af vognen også i sne. Nu ved jeg ikke præcis hvor lille og hvor stor max og mini er hos dig, disse ligger i cirka og næsten mellem størrelse fra stor mellem til lille mellem og hos dem alle tror jeg, du vil kunne finde hvad du ønsker alt efter dine præferancer ud i smag og behag og så ud på de næste store udstillinger og se, nusse, røre og snakke :blink:

Fair nok mht. labberne, jeg har nok bare efter jeg selv fik en, mødt flere af de modsatte - den er langt hen ad vejen, hvad du gør den til. Men har du så prøvet at se bland de mange spidser, som også er hyrdehunde ? Der får du potentielt set, især på fårehyrderne, hunde som også kan det der med at samarbejde og træne og lære diagering, ofte kan holde til længere distancer og alt slags vejr osv. Finsk hyrdehund (min egen favorit i den gruppe af spidse-hyrder) Finsk Lapphund (den er langhåret) Eurasier (kan du så ikke lide) Buhunden Islandsk fårehund Finsk spids Samojede (ups)

Jamen det skal du sørme også være, det er jeg selv, jeg har så bare aldrig fundet MIN ENE race så jeg skifter (næsten, for jeg bliver inde for samme type) race som vinden blæser :stupid: Og hvorfor, bliver du så ikke ved spidserne ??? Evt. en eurasier hvis du absolut ikke vil endnu en Samojede, eller en Islandsk fårehund, Fondks lapphund eller Findsk hyrdehund (de er også spidser) ???

Mht. det skal du jo huske på at du får en hvalp der vil vokse op og tro den er en hvid sammy bamse og derfor lege lige som M & V har lært den at lege :blink: Du kan sagtens finde en Golden der er mindre og også lettere i bygning end labben, ja undskyld mig at jeg bliver ved med de jagthunde men jeg kan ikke lade være med at spekulere på om du ikke vil synes at der bliver langt - meget langt mellem dine to spidser og så en blød hyrdehund! ? Sådan i hverdagens trommerum! Du får meget af det samme sociale, frække, hitte-på somme, flabede, kreative og positive sind hos især en han-lab, som du har i dine to hvide drenge.

Ja jeg giver dig til dels ret, men tror du ikke at den vil fryse enten babser eller tisser af efter et par timer ude i høj sne og frost! - det tror jeg!

......ellers ville jeg umiddelbart til dig, ud fra hvad du skriver her, vælge inde for fårhyrderne. Jeg tror du ville finde det meget behagligt og praktisk (forstå ordet ret i denne sammenhæng) at have en hyrdehund som vil være let for dig at diagere og få til at følge med uden svinkærner og her vil en Border eller anden mellem stor og atletisk letvægter der samtidig kan tåle vind og vejr som dine sammier, være til glæde for dig. Bare mine umiddelbare tanker her

Jeg ville så vælge inde for retriverne, deres gode humør, sociale væsen, ønske om at behage og om at bevæge sig ville være perfekt for samojeder. Hyrdehundene har ofte masser og masser af byttedrift og lige hvad dét angår, tror jeg det er hip som hap. Ja faktisk tror jeg du vil finde lydigheden lettere hos mange retrivere end kvæghyrderne som godt kan have noget "hårdt" og frygtløst over sig (sådan generalt) .

Tager lige dem jeg kan komme i tanke om ses herhjemme, har sikker glemt nogle og som sagt kan en del kvæg også drive får... Picard - kvæg og gårdhund Australsk catteldog - giver sig selv! Old english - kvæg/får - drive og vogte Briard - kvæg/vagt Corgi, både pembroke og cardigan - kvæg Vestgøta - kvæg Norsk Buhund - kvæg/får Der findes langt flere, men dette her er de racer jeg kan komme på findes herhjemme...

Jeg forstår godt du ikke også orker at hyrde, men en god følgesvend med god lydighed som kan løbe løs sammen med/ved siden af vognene med sammyer ville da være perfekt! ? Aussien er både på kvæg og får, cattel på kvæg, de små heelere (corgi, vestgøta m.fl.) på kvæg men kvæg hyrderne kan ofte også på får. Du kan også ofte se det på hundens statur, tæt og robust bygget=kvæg, lettere og smidigere=får. Vent et par. min., så smider jeg gerne lige en mere specifik liste hvis du er interesseret...

Det lyder fuldstændig som mine 3 hunde, 2 fuldblods retrivere og så Misja. Misja ville, hvis hun kunne få lov, være nøgle-hund Af specifikke racer til Buddha/ts tænker jeg: schæfer, aussie, collie, sheltie, kelpie, catteldog osv., ja jeg tror faktisk at hele hyrdegruppen ville ligge på min no. 1. og fårehyrderne før kvæghyrderne pga. arbejds metode. Efterfulgt af visse fra selskabs gruppen, især puddel, visse af mastifferne (i deres eget tempo vel at mærke) og på 2. pladsen de mest samarbejdene inde for jagt gruppen - fx. Golden retriver og Lab., spaniels osv. Ville jeg have en trænings partner og følgesvend på lange ture ville jeg selv vælge inde for hyrdegruppen, meget træning = fårehyrde, lidt mindre træning=kvæg hyrde (sådan sat hårdt op på spidsen). Vil jeg have en lydig følgesvend jeg kan regne med, ude på lange ture, ville jeg først og fremmest vælge inde for retriverne og især golden, lab, flat. Igen tegnet hårdt op!

Jamen det var faktisk lidt sjovt, for den ene gang gemte jeg mig i en busk, i regnvejr og en flok får stod og gumlede græs lige over for mig og holdt øje med hvad pokker sådan en busk-kravler lavede ude i regnvejr og inde i en busk! Men Buster og Max havde læst de bøger, de kunne slet ikke have at jeg kom ude af synes (se lige bort fra de måneder hvor Buster tænkte med tisseren) så der virkede den

Mit umiddelbare bud mht. indkald vil være hyrdehunde gruppen. Og dog, for jeg ser en del bordere herude der hellere vil brage ind i fårefoldene end komme på ejeres indkald! Så jeg tror at meget afhænger af føre og tilrettelæggelse af træning og "af kodning" af ens hund og så "rette ind" efter det og at man "er foran" sin hund så man kan stoppe og kalde ind før noget andet tager over for hunden (hvis du forstår) og så vil jeg sige "ingen" ved biler og veje, jeg ville aldrig turde føle mig sikker.. Jeg har en halv Lab. retriver og halv slædehund (samojede/Husky) og det jeg fra start af lagde allermest vægt på, var indkaldet! ikke "kom nu her" indkaldet, men "På plads (som i vend snuden min vej og løb, NU STRAKS) indkaldet. Misja har nedlagt små gnavere i form af markmus og mosegrise fra hun var omkring ½ år gammel (og spist dem hun fangede), hun har aldrig været opmærksom på hvor jeg var i de hjemlige omgivelser (på vores 100 hk. store eng-mose) og hun reagerede ikke som der stod i bøgerne når jeg gemte mig - hun opdagede 2 gange ikke at jeg var "væk" og efter over ½ time opgave jeg (hun gravede efter mus og kiggede ikke op) og de 2 gange hvor hun opdagede jeg var væk, søgte hun tilbage hvorfra vi kom og løb så mod hjem - men mod hjem er over bla. Klausdalsbrovej så derefter opgave jeg at HUN kiggede efter mig, men sørgede og sørger altid for, at hun SER at jeg nu går/skifter retning....Jeg har et øje på hende heletiden, for ellers får hun "snuset" sig selv væk uden nogen af os opdager det! Nå, men jeg vover at påstå at hendes "på plads" indkald m/u fløjte er 99,99 %, dog skal der ikke fløjtes når hun har for tæt musse.kontakt, men lige vente 2 sek. Hun har en stor radius på hjemmebane, men løber ikke væk, hen til fremmede hunde eller mennesker, men blot hen til "hendes" næste eng-mark. I videst muligt omfang får hun en "vente" kommando inden hun ryger ude af syne, fordi fremmede ikke skal møde en enlig hund de ikke ved er venlig og for dem harmløs. På udebane er hun langt mere OBS på hvor jeg er og søger heletiden ud og hjem til mig af sig selv og har et godt indkald, også der! Jeg tror det er alfa og omega hvad man beslutter sig fra start af, SKAL det bare være 100% eller ej og så gå 100% efter på at lære den dét uanset race. Misja og jeg havde ingen særlig god kontakt det første 1 års tid, jeg lavede en masse fejl med hende, hun var hverken til at bestikke elle lokke og hun sig selv nok og egenrådig som bar pokker (meget ringe social og menneskelig kontakt hendes første 8 uger), hun gad ikke mad eller godbider osv men indkald kunne hun og vi - og resten kom efterhånden som jeg blev en bedre føre for hende. Min første hund var ren Lab. retribver, det samme her, hans indkald var super og stabilt - indtil han blev kønsmoden, så var alt - ALT på 4 poter bare bedre. Det ændrede sig så igen da han kom ind i en mere rolig periode omkring 11-12 mdr.s alderen... Undskyld hvis det blev lidt langt og rodet..

Selv nå-nå, og bliver jeg mere afslappet falder jeg altså ned fra stolen

Ååh mand, det bedste udtryk ever!!! jeg MÅ bare huske det øgenavn Og undskyld for ot, vær du glad for din hvide sunde og dejlige bamse. Er den lige som du drømte om, er den jo perfekt! :blink:

Javel ja! Du plejer ellers uden problemer at gå OT her og der og nogen gange, i lange baner hvilket du også selv startede her...

Hvis du læser op på racen så er de faktisk begge to Japanske og oprindelige bare fra to forskellige tidspunkter og den (nu) amerikanske er fantastisk, nå! Jeg elsker og nyder at se dem live på div. udstillinger, man ser dem sjældent herhjemme andre steder end der. Der står lidt om det her: Akita Inu History | akitaassociationofireland.com "The origins of the American Akita follow that of the Akita Inu, in the region of the Akita prefecture in northern Japan. They originally were medium sized dogs used for hunting bears and guarding homes. This was around the early part of the sixteen hundreds, this type of Akita was known as a Matagi Akita.Then as the years progressed some Japanese owners began to use their Akitas to fight other dogs, as a result of this the Akita was cross-bred with the Tosa and Mastiff resulting in an increase in overall size." http://akitaassociationofireland.com/?page_id=56 : "From the reconstruction period after the War to more prosperous times, two major breeding lines, the Ichinoseki line and the Dewa line became popular. The first is the “Ichinoseki-goma” lines of Mr. Kunio Ichinoseki, and the second is the “Dewa” line. It was the Dewa line that became popular all over Japan and among the occupation forces as well. The line featured “Taishu-Kongo,” who became very well known."