Lonny

Forskellen ligger vel lidt i at disse dyrebørn ikke har behov for deres forældre i lige så mange år som menneskebørn har, dyrebørnene kan som oftest klare sig selv efter et par måneder, hvor børn først kan klare sig selv efter 15-16 år Jeg syntes det er et utroligt svært emne som meget sjældent er sort/hvidt, og måske kræver det også en defination af hvad du mener "dårlige forældrer" er, for det kunne jo være at jeg var helt enig når jeg vidste hvad du mener med "dårlige forældrer" Allerhelst ville jeg have at den biologiske famillie fik hjælp til at håndterer situationen, da jeg tror at børn har bedst af at blive hos deres biologiske famillie. Men så er der jo de famillier der enten ikke kan eller vil tage imod denne hjælp, og her mener jeg bestemt at man bør træde ind så tidligt som muligt, men jeg mener stadig at famillien skal have en chance først. Men at bruge det økonomiske perspektiv til at beslutte hvornår et barn skal tvangsfjernes eller ej, det syntes jeg ikke om, men kan jo også risikerer at ende i den anden grøft hvor det økonomisk bedst kan betale sig at lade som ingenting...

Du får det til at lyde som om vi snakker om en hundehvalp eller en kattekilling Fordi at folk hellere vil have en baby end et lidt ældre barn, så syntes du at vi skal fjerne børnene tidligere i forløbet, forhåbentlig misforstår jeg fuldstændigt hvad du har skrevet, for ellers syntes jeg da godt nok det er en lidt afstumpet holdning at have til disse børn og deres famillie

Min gamle hund virkede også enormt glad for fremmede mennesker, hele kroppen gik på ham, og han nærmest forsøgte at kravle rundt på dem. Men så snart de forsøgte at røre ham, så stak han enten af eller forsøgte at humpe dem, og dette var en ren stressreaktion. Min gamle hund var enormt bange for fremmede mennesker, og når de så kom for tæt på ham, så gjorde han alt for at overbevise dem om at han ikke var farlig og de ikke behøvede at gøre ham noget. Så hans overdreven glade opførsel var bestemt ikke fordi han var glad, og dette kunne netop ses ved at den var meget overdreven, det var derimod tydeligt tegn på at han var bange. Så måske er din hunds signaler slet ikke så forvirrende alligevel, prøv at tænk på en hvalp der forsøger at overbevise en voksen hund om at den ikke må gøre den noget, den gør præcist det samme ved at være overdreven venlig og til tider ligefrem en pestilens.

Jeg har altid hørt at man skal passe ekstra på med hunde i flok (altså mere end 2 med på turen), netop fordi at de passer på hinanden og rotter sig sammen. Og det gør så også at de kan hidse hinanden op, og dermed kan en situation udarte sig, selvom det aldrig ville ske hvis hundene var hver for sig. Så når jeg går tur med mere end én hund, så lader jeg dem rent faktisk aldrig hilse på fremmede hunde, "better safe than sorry"

Den tænkte jeg meget længe over, hvorfor var den havnet der, og hvordan kunne en fremmed havne der :hmm: Altså indtil det gik op for mig at vi ikke talte om en gnaver

Og tænk hvis jeg ikke havde opdaget det, og Bo havde fået stukket foden derned

De vender samme vej som alle andres, men han stiller altid skoene lige inden for døren, og når Luna så har travlt med at komme ud, så vælter hun rundt i dem, og herefter gider han ikke stille dem ordentlig igen :blink:

Ja, eller ind

Måske skal folk lige have en advarsel om at trykke på billedet, det er ikke så lækkert hvis man sidder og spiser morgenmad :blink:

Efter jeg var kommet mig over min overraskelse, så blev jeg rent faktisk også ret imponeret over hendes præcision, intet har ramt ved siden af

Uh, den har jeg (Luna) også fået påført en træner Jeg glemte at fortælle træneren at Luna var meget morsyg, så da træneren skulle holde Luna imens jeg løb væk fra hende, så kom det lidt bag på træneren at Luna straks satte i et skrig og sprang efter hendes moar

Du må da indrømme at hun var utrolig præcis i sin aflevering af hendes mening om ham :blink:

Der var nogen i AOI som klagede over at de aldrig så billeder af Luna mere, så jeg vil da lige vise hvordan hun elsker at køre i bil (40 km i timen)

Bo påstår ganske vist at han ikke aner hvad han har gjort, men Luna var tydeligvis sur på ham...

Ikke siden jeg var barn og blev bidt et par gange pga. min store iver for at hilse alle hunde I dag har jeg bare altid rifter og blå mærker over det hele, men intet seriøst

Det tror jeg ikke, det jeg forsøger på når jeg træner er, at få hende brugt rent mentalt idet hun bliver træt på en anden måde. Dette gør jeg f.eks. også ved at tage hende med et sted hun ikke har været før, hvor hun så bruger mental energi på at opsnuse fremmede dufte og se nye ting. Så måske skal du bare forsøge at tænke i andre baner, hvad ville han syntes var sjovt og som samtidig er mentalt trættende. Hos er det fodersøg, led efter dit forsvunde legetøj, boldkast hvor bolden havner i højt ukrudt og skal findes igen, godbidder gemt rundt omkring i haven og lignende, men generelt noget der indebærer at hun bruger næsen

Men er det ikke netop dette behov du forsøger at få dækket igennem træning? Og hvis det er, så lyder det til at I får det dækker på andre måder, og så er der vel intet galt i at droppe noget som hunden syntes er kedeligt, og du dermed syntes er hårdt arbejde?

Som du kan se af mine tidligerer tråde, så havde jeg virkelig også min kamp med at få Luna til at syntes træning var en sjov ting, og jeg brugte usandsynlig meget energi på at finde en belønning hun overhovedet gad arbejde for, så når sådan en træningstime var overstået, så var jeg næsten mere træt end Luna :blink: I dag elsker Luna at træne, og da vi ikke gør det så tit mere, så kommer hun sågar selv til mig og plager mig om at vi skal træne, så min dårlige samvittighed er pludselig at vi ikke træner nok Grunden til jeg skriver ovenstående er for at sige, at det kan godt være at hans tålmodighed og villighed til at træne kommer med alderen og øvelsen. Men hvis du ikke "orker" at blive ved med at hitte på, for bare at føle at hunden ikke kunne være mere ligeglad... Så syntes jeg det er helt ok at undlade at træne. Vi er til tider så fokuseret på at gøre det "rigtige" i forhold til tidens normer, at vi helt glemmer at kigge på vores hund og se hvad de syntes er det rigtige. Og så bliver det vi forsøger på pludseligt hårdt arbejde og ikke en fornøjelse, så personligt mener jeg at du skal glemme alt om hvad der er "rigtig og forkert" og i stedet gøre hvad du og Benny syntes er sjovt, på den måde kan det aldrig blive "forkert"

Dette er netop også grunden til at Luna bliver meget forvirret hvis jeg opfører mig sært og i hendes øjne lægger op til leg, men ikke har noget legetøj i nærheden

Og netop derfor "hader" jeg at have hvalp, og igennem hele hvalpetiden går jeg bare og mumler for mig selv "2 år mere, så er den voksen, bare 2 år mere..."

Luna ville nok gøre det samme bortset fra piveriet, og her ville det være fordi hun troede vi legede men ikke kunne finde ud af hvordan hun skulle gøre det uden et legetøj

Hvor er de skønne sammen, og hvor er Goliath dog bedårende alene

Luna var et smut forbi dyrlægen i går til den årlige vacination, og som sædvanlig gik vi lige en lille tur udenfor og snusede til alle de spændende dufte. Og for første gang nogensinde så jeg Luna sparke bagud efter hun havde markeret på et ekstra spændende sted. Så her skulle hun altså lige sikre sig at alle vidste hvem hun var og hvor vigtig hun var Da vi kom ud fra dyrlægen igen, så var der en stor bil parkeret lige ved indgangen og denne bil var nær væltet, for inden i var der 3 fuldvoksne løse (sad på bagsæde) DDB som bestemt mente at de lige skulle fortælle at det her var altså deres bil! Og den før så seje Luna gav et lille forskrækket hop, hvorefter hun skynde sig om på den side af vores bil som var længst væk fra de 3 hunde, og jeg nåede kun lige at åbne bagagerummet, jeg nåede end ikke at åbne hundeburet, så sad Luna inde i bilen... Så det er altså kun når ingen kigger at tøsen er sej :blink:

Ja, og

Hold da op, sikke en omgang I har været i gennem :ae: Jeg krydser fingre for at nu er prøvelserne overstået og alt begynder at gå den rigtige vej