Lonny

Det kan sagtens være at du har ret i at det er arv, men jeg tænker jo også lidt over at når man vælger at gå ind i sådan en parring, så er man heller ikke selv helt velforvaret, og dette har så igen indflydelse på både hvalpe og tæve. Men jeg er helt enig i at arv har meget at sige, lige såvel som miljø, det jeg bare mener er, at der er så mange variabler at det vil være helt umuligt at forudsige resultatet, man kan give et kvalificeret bud, men det vil kun være et bud fordi så mange faktorer kan gå ind og ændre på resultatet. Og ligesom Anne-lise, så tror også lidt på at vi ejere også vælger hvalpe udfra vores egen personlighed, og dermed forstærker en ønsket egenskab som måske kunne have været dæmpet eller aldrig fremelsket hos en anden type ejer.

Det afhænger helt af i hvilken retning løberen bevæger sig... Hvis løberen løber imod os og passerer os, så er der ingen problemer. Men kommer løberen derimod bagfra og overhaler os, så skriger Luna som en stukken gris, for ingen (som i absolut ingen) har lov til at være foran Luna, Luna skal gå forest Det er så vidt ligegyldigt om vi bliver indhentet af en cyklist eller en gående (eller Bo for den sags skyld), og det er vildt pinligt når man sådan bliver overhalet af en hurtig stavgænger hvorefter Luna hyler og skriger som blev hun tæsket Men vi har bare aldrig fået hende lært at hun ikke altid behøver at gå forest, og da det er så sjældent vi møder nogen, så overlever vi nok de 3 gange om året det sker :blink:

Og hvor ville det da egentlig også være skræmmende hvis det var så enkelt Hvis vi nu konkluderer at det var let og vi vidste at arven var 70% og miljøet 30%, så kunne vi sterilliserer alle kriminelle og narkomaner og på den måde undgå fremtidige kriminelle og narkomaner, og jeg er overbevist om at hvis man en dag fandt ud af at det hang sådan sammen, så ville der være en potentiel risiko for sortering efter gener Og en helt anden ting, når du kigger på forældrerne til afkommet, hvordan kan du så fortælle hvorvidt deres reaktionsmønstrer bunder i arv eller miljø, og dermed konkluderer hvorvidt afkommet har arvet nogle gener der kommer til udtryk på denne måde, eller om de blot er opvokset under samme omstændigheder som forældrerne og dermed reagerer ligesom forældrerne

Jeg tror simpelthen ikke at man kan stille det så simpelt op at man kan sige, at så meget kommer fra miljø, og så meget kommer fra arv. Arv er jo ikke kun at arve temperament, men måske også at arve nogle muterede gener som forældrerne ikke havde, men som blev skabt da dette individ blev til. Og hvilken effekt denne mutering kan have afhænger jo så af hvordan den spiller sammen med de andre gener individet har. Og hvad angår miljø, det er jo svært at sige hvor meget vi kan påvirke miljøet idet at opfattelsen er subjektiv, så hvad jeg opfatter som godt opfatter du måske som skidt, og vores opfattelse kan være præget både af genetik og tidligere oplevelser. Hvordan vi reagerer på forskellige stoffer er jo også noget der ligger i genetikken, hvorefter at det afhænger af miljøet hvilke stoffer vi så bliver udsat for, og disse stoffers påvirkning i en tidlig alder kan måske have en varig effekt, og hvad er denne påvirkning så, genetik eller miljø? Så jeg mener at der er så mange variabler der spiller ind så det er helt umuligt at sige hvorvidt det er miljø eller genetik, også fordi at det sjældent kun er det ene der har drevet en bestemt egenskab/reaktion frem, men derimod en kombination af begge, og denne kombination kan laves på en million forskellige måder...

Vi har skam overvejet om hun ikke ville være genial til klapjagt, så skulle hun bare gå bag fasanerne og skrige, men det nytter jo ikke hvis det resulterer i at de alle bare vender sig om og glor på hende :hmm:

Jeg kan stadig morer mig over synet, det var så modsat af hvad jeg havde forventet

Jeg var i skoven med Luna i går, og lidt længere fremme ser jeg en flok rådyr (4-5 stks), og de ser også os og stikker i løb ind i skoven. Øjeblikket efter får Luna øje på flokken af rådyr der løber alt hvad de kan, og det er mere end Luna's hoved kan rumme, så hun sætter i sit "berømte" skrig". Hvorefter hele flokken af rådyr stopper brat og vender sig om og glor efter os. Og her blev de så stående og gloede alt imens de funderede over hvad det var for et sært dyr der sagde den der underlig lyd Så det endte med at jeg måtte vende om med Luna, og først da vi var ude af syne valgte rådyrerne at løbe videre, og jeg kunne forsætte med Luna af den planlagte vej Så rådyrerne har vist besluttet sig, Luna er det underligeste dyr i hele skoven :blink:

Jeg tror lidt at jeg kan lægge mig op af Thomas' svar, nemlig at hunde lærer mig at være i nuet. Jeg dvæler (som alle andre) altid ved i går, eller er ved at planlægge i morgen, det er stort set kun når jeg leger med Luna eller går tur med hende, at jeg helt glemmer mig selv og bare er

Hvilken en af dem, hunden eller katten :blink:

Nu brainstormer jeg lige lidt her : Har du prøvet at åbne skeden lidt for at se om der måske sidder en lille knude ved indgangen? Luna var meget irriteret over hendes bagende, og det var kun ved et tilfælde at vi fandt ud af at hun havde en lille knude lige inden for skedeindgangen. En evt. knude kan måske også få hende til at dryppe lidt? Har du prøvet at hjælpe hende med at klø, f.eks. med at tage noget køkkenrulle og så tørre hende godt og grundigt bagi. Jeg tænker bare, at hvis jeg nu havde et sted der kløede som jeg ikke kunne nå, så ville jeg nok også begynde at opføre mig lidt sært på et tidspunkt, sådan bare af ren og skær frustration Du skriver at hun næsten lige har fået renset analkirtler, kan dyrlægen have fået lavet en lille rift der kan være gået betændelse i? Eller er der andre ting der kan gå galt ved tømning af analkirtler?

Det er sket mange gange, Luna er nu engang Luna Men den der lige popper op lystavlen er denne: Vi fik besøg af opdrætter som jo gerne ville se hvordan hans afkom havde det, Luna var vel omrking 2 år på det tidspunkt, så episoden kan ikke helt undskyldes med hendes alder Alt gik fint, opdrætter var med os ude og gå en tur, og Luna opførte sig (næsten) eksemplarisk. Da vi kom hjem skulle vi spise og satte os alle ved spisebordet, efter et stykke tid mente Luna at nu var hun blevet ignoreret længe nok og begyndte at gå rundt til alle og småpive og skubbe til dem. Det virkede ikke, vi er jo alle hundemennesker, så vi ignorerede hendes forsøg på kontakt for nu talte de voksne altså! Men Luna er jo Luna, så hun finder sig ikke lige sådan i at blive afvist, så i et ubevogtet øjeblik lavede hun et højt spring lige op i luften, for derefter at lande på spisebordet hvor vi andre stadig sad og spise Hun formåede at lande på spisebordet helt uden at træde i maden eller ødelægge noget, men hun skræmte livet af vores gæster, og ødelagde alle vores forsøg på at vise opdrætter hvor fint hun var opdraget

Sådan har jeg det også, mit hjerte er næsten ved at briste af stolthed hver dag, men ikke over specifikke øvelser hun kan, bare over den personlighed hun er :hjerte:

Den gang jeg tog kørekort sagde min kørelærer (forhåbentlig i spøg) at hvis jeg nogensinde kørte nogen ned og ikke havde forsikring, så ville jeg slippe billigere hvis jeg kørte dem over én gang til og var helt sikker på at de døde, det var billigere hvis de var døde end hvis man skulle betale erstatning til en levende person og sådan er det åbenbart også med hundeloven... Lille hund bidt ihjel af schæfer - sn.dk - sn.dk - Lokal - sorø Man kan selvfølgelig argumenterer for at en død hund ikke skal sys, og dermed hører episoden ikke ind under skambidning, og dermed gælder min kørerlærers råd åbenbart ikke kun ved trafikulykker, men også ved hunde-ulykker, du slipper billigere hvis modparten dør

Ja, og det næste tvivlsomme ved den regel for skambidning er jo at ikke alle dyrlæger vælger at sy i samme situation, så valget af dyrlæge kan også afgøre hvorvidt det er skambidning eller ej. Ydermere kan ejeren af hunden dermed også være med til at afgøre om det er skambidning eller ej, for ved et lille sår kan det jo godt ske at dyrlægen spørger om man syntes vedkommende skal sy eller ej. Det har jeg da selv oplevet med Luna, hun havde fået en mindre markering med en lille lomme indenunder, og her sagde dyrlægen at han da godt kun give hende et enkelt sting, men egentlig helst bare ville lade det passe sig selv. Hvis det så havde været en politisag, så kunne jeg jo egentlig bare have sagt ja til det ene sting, og pludselig ville det så være skambidning...

Forunkulosen er desværre endnu ikke kommet helt under kontrol, men lige nu kommer den i anden række da jeg ikke syntes jeg kan bade hendes pote dagligt samtidig med hun ser sådan her ud... I lørdags lykkedes det hende at flække ulvekloen, så nu har hun mistet endnu en negl Inden vinteren er ovre, så ender hun jo ud med slet ikke at have nogen negle, men så kan hun selvfølgelig heller ikke ødelægge dem

Se det gør Luna også ved Bo, men da jeg let bliver ekstremt morgensur, så gør hun det sjovt nok aldrig ved mig, jeg bliver derimod vækket med blide kys, så ind i mellem tror jeg også det drejer sig lidt om hvad de ved de kan slippe afsted med :blink:

Du skriver at den anden hanhund gør det samme, hvilken race er den anden hanhund og hvordan ser den ud til at have det med situationen? Piver den også for at komme tilbage til din hund, eller forsøger den at undgå din hund? Er de hanhunde han hilser på nogen som han kender godt, eller er det fremmede hanhunde? Når fremmede hunde laver sådan nogle små hop overfor hinanden, så kan det sagtens være optakt til slagsmål i stedet for leg, når hunde leger fysisk med hinanden, så imiterer de jo rent faktisk en slåskamp...

Jeg vil tro at det er en allergisk reaktion på et eller andet, men jeg syntes også du skal ringe til dyrlægen. Og hold øje med om din hund får problemer med at trække vejret, hævelsen kan jo komme til at trykke på luftrøret

Sådan er det også hjemme hos os, jeg kender ikke rigtig den sidste, men en "spoon" hvor jeg har æren af at have hendes røv lige op i hovedet, den kender jeg

Jeg melder mig så under fanerne med teksten "jeg kan heller ikke læse" Jeg har valgt at hun reagerer en gang i mellem, men hvis jeg skal tælle andre dyr end hunde med, så skulle jeg vist have valgt at hun altid reagerer... Luna er helt bestemt en udadreagerende hund, og hun er meget verbal og fysisk når hun gør det. Hun skriger og kaster sig op i luften for derefter at falde ned på ryggen, hun ligner mere en der bliver mishandlet end en hund der har mistet jordforbindelsen. Mennesker: Hun er mere eller mindre ligeglad, hvis de gerne vil hilse på hende kan hun da godt lige modtage et enkelt klap. Men hvis de ignorerer hende, så ignorerer hun også dem. Medmindre altså at de tillader sig at gå foran hende på gåturen, Luna kan bare ikke accepterer at nogen er længere fremme end hende, så skal der skriges og trækkes til vi enten indhenter dem eller vælger at gå en anden vej Hunde: Hun ignorerer dem fuldstændigt, medmindre de altså gør udfald imod hende, så starter skrigeriet igen Andre dyr: Stort set alt kan jages, det være sig rådyr, harer fasaner, mus og biler :stupid: De få reaktioner vi har på hunde og mennesker er ikke noget problem, vi møder stort set aldrig nogen... Men hendes jagtiver ville jeg gerne have begrænset, og henad vejen er det da også blevet dæmpet rigtig meget. Og umiddelbart tror jeg egentlig ikke hun er så meget værre end mange andre hunde, men hendes skrigeri gør at det bemærkes på en helt anden måde

En af mine bekendte er vokset op med denne skønne race, og har som voksen også valgt selv at få samme race. Han fortalte at da han var 15 og kom hjem fra skole, blev han modtaget af en løbende buller som var ovenud begejstret for at se ham, men under løbet imod ham fik den pludselig øje på en kat og skiftede retning, dog ikke tids nok, med det resultat at den bulrede ind i ham og brækkede hans knæ... Denne bekendte var min nabo i flere år, og jeg skal ærligt indrømme at jeg til at starte med var bange for hans hunde, jeg syntes de så lidt farlige ud, men da jeg først havde hilst på dem, så faldt jeg pladask for dem, de var så charmerende og kælne Tæven var hovedsagelig hvid, og dette resulterede desværre i at hun fik hudkræft, så dette er endnu en sygdom man skal være opmærksom på når man vælger racen

Det ville da næsten være synd at putte den i bad, nu har den jo lige brugt en evighed på at blive smuk

Så ville jeg nok gætte på at han har et alene-hjemme problem. Hvor gammel er det nu han er? Er der ikke noget med at han snart bliver en fuldmoden teenager, og du dermed risikerer at hans evt. alene-hjemme problem vil eskalerer?

Jeg har ikke gode erfaringer med højløbsk tæve og hanhund sammen... Til at starte med troede jeg at det ville blive let, hun gik i løb og Baldur lod stort set som ingenting, så jeg gik og troede at alle de advarsler jeg havde fået var fuldstændigt ubegrundede Så gik hun ind i 8. dagen af sin løbetid og dette var åbenbart tidspunktet hvor hun blev højløbsk, og tro mig, nu lod Baldur absolut ikke som ingenting længere Han peb, hyperventilerede og ødelagde dørkarme når vi forsøgte at sætte ham ind i et andet rum end Luna. Han nægtede at gå tur, for Luna var jo derhjemme. Til sidst endte det med at jeg og Luna flyttede op oven på garagen og boede der ind til hun ikke længere var højløbsk... Jeg ved ikke om vi ville have helt så store problemer efter hun blev voksen, for i hendes første og anden løbetid var hun vist ikke helt klar over hvad der foregik og lod derfor gerne hanhunden gøre hvad han ville. Men efter hun blev voksen, så lærte hun pludselig at sige fra så hanhunden kunne forstå det, og det ville måske gøre det lettere for hanhunden at være i hus sammen med hende :hmm: