Lonny

Da Luna var 9 uger gammel startede vi op på et lydighedshold med planen om at hun senere skulle konkurrere i lydighed, sådan bare for at vise at hun kunne :blink: Så på det her yderst seriøse hold var der Luna og så ellers kun hyrdehunde, og man kunne tydeligt se forskellen, Luna lærte tingene og hun kunne godt koncentrere sig, men når den lille hvalp på 3-4 måneder havde lært at komme på plads ved indkald, så havde Luna "kun" lært at komme på plads og at komme ved indkald, men hun havde bestemt ikke lært at kombinere de to øvelser, og til tider forsatte hun da også bare videre forbi mig når vi havde indkald Men hun lærte rent faktisk rigtig mange ting og jeg tror da bestemt at vi med tiden ville kunne have klaret os rimeligt i den sportsgren, men det blev jo så desværre ikke til noget. Men det kunne have været sjovt at prøve, og bestemt også at se folks ansigter

Hvad ville du så gøre når du havde fået hunden trukket hen til dig? At blokerer fysisk vil bare resultere i en lille dans i mellem dig og hunden hvor den desperat forsøger at komme forbi dine ben, og hunden spræller og skriger stadig imens du står der med den i halsbåndet? Hvad er næste skridt, og hvordan vil du stoppe den i at skrige af den næste bil der kommer?

Jeps, hendes hjerne kortslutter simpelthen, og som nævnt virker skældud bare til at opmuntre hende, og hvis jeg stikker en form for belønning op i hovedet på hende, så forsøger hun bare at undvige "belønningen" så hun igen kan koncentrere sig om sit bytte Og før nogen nævner det, så har jeg rent faktisk i ren desperation langet hende en på siden af hovedet, det virkede ikke rigtig til at hun bemærkede det, udover at hun altså tog det som en opmuntring til at skrige endnu højere

De er sgu sære de kære kræ

Og endnu et ps., også sjove/kreative eller "helt ude i skoven" er velkomne, men selvfølgelig er helt alvorlige forslag også velkomne, det kunne jo være at nogen lå inde med guldkornet

Ps. Jeg har også engang taget hende under armen for at gå min vej, men her blev jeg stoppet af en billist der var bekymret for hendes velfærd som hun hang der og sprællede i mine arme, alt imens hun skreg af sine lungers fulde kraft

Nu har jeg jo lagt en film ind af Luna hvor hun skriger af sine lungers fulde kraft, og så kom jeg til at tænke på at det kunne være sjovt at høre hvordan I ville træne denne opførsel væk? Jeg skal blankt erkende at jeg har opgivet , skældud får hende bare til at køre endnu højere op, så det virker i hvert fald ikke. At finde en belønning der på nogen måde kan få hende ud af den kortslutning hun er i har heller ikke været mig muligt Så jeg har valgt den "lette" vej, nemlig symptombehandling, så når Luna begynder at skrige vender jeg straks om og går i den modsatte vej af det objekt hun skriger af, dette får hende straks til at stoppe med at skrige, og efter at vi har gået i den modsatte retning i et par minutter, så kan vi igen vende om og gå i den rigtige retning (medmindre objektet stadig er der). Men det er aldrig lykkedes mig at få hende til at lade være med at begynde at skrige, kun at begrænse i hvor lang tid hun skriger Så hvis hun var din hund, hvordan ville du håndtere denne opførsel? Alle forslag er acceptable, jeg har som sagt opgivet, og denne tråd er ikke umiddelbart lavet for at jeg kan få råd til at træne det væk, men mere for at høre hvordan I andre ville have håndteret hendes opførsel

Nej, sådan noget ville jeg da altid fortælle Sjovt nok reagerede hun også selv da jeg afspillede der herhjemme, hun løb straks hen til hoveddøren og bad om at komme ud i haven, hun havde jo lige hørt jagtsignalet, så der måtte bestemt være noget ude i haven

Hold da op Og tænk sig at han ikke engang holdt op med at jagte biler af den grund, det er er da helt vildt

Et tog () . tal lige om storhedsvanvid Jeg har forsøgt at træne med Luna, men efter at det den ene gang næsten gik galt, så har jeg valgt at acceptere at sådan er Luna bare Den dag jeg trænede stod jeg en lille meter fra vejen, godt udrustet med klikker, snor og godbidder, og Luna opførte sig eksemplarisk, men i det jeg skulle til at give hende en godbid valgte hun lige pludselig at hoppe ud foran bilen i stedet, og bevæbnet med udstyr som jeg var, så lykkedes det mig ikke at få et ordentlig greb i snoren og stoppe hende... Den billist hun næsten hoppede ud foran valgte at ignorere det, men det efterfølgende billist blev så harm at han valgte at dytte langtrukkent lige da han var ud foran os, hvilket jo så på ingen måde hjalp på vores træning... Og efter den episode har vi aldrig trænet biler igen, det er simpelthen for farligt, og vi har jo masser af områder uden biler, så det er ikke strengt nødvendigt

Nej åbenbart ikke Du skriver at Bo fangede en bil, hvordan gik det for sig, og hvad gjorde han, røg tænderne pga. sammenstødet eller fordi han bed i den? Hvis Luna nogensinde fanger en, så tror jeg sgu hun dør i forsøget, hendes taktik går nemlig ud på at hoppe lige ud foran "byttedyret" og forhåbentlig skræmme det til døde (eller noget lignende), og det er jeg altså ikke helt sikker på virker på en bil

Men hvis vi nu siger at det er jagtinstinktet der tager over, så kan det måske give en forklaring på at hun kun opfører sig sådan når vi går herude ved os selv (hendes jagtområde), men hvis vi går et sted hvor der er fortov, så er hun fuldstændig ligeglad med bilerne der kører lige forbi hende ude på vejen :hmm:

Umiddelbart ligner hendes reaktion også mest den jeg ser når hun spotter en fasan, jeg har bare lidt svært ved at få ind i mit hoved at hun syntes at en bil skulle være et lovligt byttedyr, jeg mener, den er jo enorm i forhold til hende De første to år syntes jeg det var enormt pinligt når hun startede med sit skrigeri, og jeg gjorde næsten alt for at få hende til at stoppe, hvilket i og for sig bare forværrede skrigeriet... Men i dag har jeg lært at leve med det, jeg smiler lidt undskyldende til de omkringstående, og hvis det er nødvendigt forsøger jeg at forklare at hun ikke er kommet tilskade :blink:

Måske vil det være lettere at beskrive træningsmetoden udfra et eksempel? Jeg har lige lagt denne video ind af Luna, og der kan vist ikke herske tvivl om at hun er "ude af kontrol", hvordan ville man ifølge "Packbonding" filosofien træne dette problem og få hunden under kontrol?

Så Jeg fik langt om længe optaget en lille frekvens, lyden er ikke så høj som den er i virkeligheden idet Luna er et pænt stykke væk fra telefonen jeg optager dette med, men filmen giver alligevel et ganske godt indtryk af når Luna er værst Jeg er ikke helt klar over om hun hader eller elsker biler, og jeg hælder mest til at hun nok er bange for dem, men døm selv: ps. Normalt ville hun ikke få lov at køre så langt ud som hun gør, men for at I kunne se hendes reaktion, så valgte jeg ikke at "stoppe" hende. Stoppe i situationstegn fordi at det kan jeg ikke, men jeg kan vende om og gå den anden vej

Jeg vil nok fraråde denne model, da jeg gik med Luna i et mavebælte fik jeg pludselig usandsynlig ondt i ryggen, og efter mange besøg hos kiropraktoren fandt vi ud af at det var fordi jeg gik med hende i mavebælte (jeg tænkte ikke på at oplyse det før sent i forløbet). Kiropraktoren oplyste mig om at det svarede til at blive sparket i ryggen hver gang Luna sprang frem i snoren, og at det til enhver tid var bedre at have hendes snor i hånden, da armen så er med til at bremse rykket idet at man kan bevæge armen frem sammen med rykket, hvor man overhovedet ikke kan bremse rykket med ryggen og hele presset derfor går lige i ryggen.

Helt enig, om en ting kan ignoreres væk eller ej afhænger helt og holdent af om adfærden er en belønning i sig selv, hvis den er det, så giver det ingen mening at ignorer hunden i den tro at den på et tidspunkt vil beslutte sig for at den belønning man selv har er bedre end den den kan opnå på egen hånd. så hvis den belønning man har ikke kan overtrumfe den belønning hunden selv kan opnå ved adfærden, så virker ignorering ikke Det er meget få ting jeg vælger at ignorerer, men f.eks. tiggeri er en af dem, simpelthen fordi at jeg jo er i besiddelse af den belønning hunden gerne vil have, men f.eks. jagt på et byttedyr ville jeg aldrig ignorere i den tro at Luna på et tidspunkt ville beslutte sig for at en evt. belønning jeg kunne have ville være bedre end at nedlægge et byttedyr på egen hånd, jeg ville i hvert fald få lov at stå helt alene ret længe og ignorere hende i den tro at hun overhovedet har opdaget hun blev ignoreret :blink:

Og det er netop det der gør at jeg er dybt forelsket i racen

Jeg syntes det er en fantastisk dejlig race Jeg ville elske at have en, men så skulle det være en jeg havde overtaget i 6-8 års alderen, for indtil da tror jeg simpelthen at deres enorme overskud og energi ville tage livet af mig De er utroligt charmerende, og jeg syntes det er verdens bedste krammehund, men sikke dog et energibundt

Jeg har haft spurgt Mulline og Pman, og det har gjort at jeg under ingen omstændigheder har tænkt mig at tage Luna med i tilfælde af at jeg skulle undersøge hvad stedet går ud på, så bliver det uden hund... Men de har rent faktisk også været de eneste der er kommet med en lille smule forklaring (og én anden herinde), men alle er kommet med meget diffuse forklaringer, men dog nok til at jeg ved at jeg ikke skal træne der, så min kommentar var mest i spøg. Og jo, det virker lidt som om det er en statshemmelighed, jeg har i hvert fald haft meget svært ved at få nogen til at komme med et uddybende svar, tværtimod er jeg i flere tilfælde blevet skældt ud over at jeg ikke spørger Lise selv, men jeg kan ikke se hvorfor det ikke er tilladt at spørge "køberne" og ikke kun "sælgeren", så jeg har valgt at lade det ligge, der er jo ingen grund til at gøre alle sure

Jeg begynder mere og mere at overveje at tilmelde mig på SOR, simpelthen bare for at få tilfredsstillet efterhånden flere års nysgerrighed :blink: Hvad angår hendes mangel på resultater med egne hunde, så ville det på ingen måde være noget der talte hos mig. Min allerførste træner valgte jeg udfra de resultater hun havde opnået med egne hunde, og det viste sig så desværre at disse resultater var opnået på en yderst brutal måde som jeg overhovedet ikke kunne stå inde for, så jeg er holdt op med at bruge resultater som målestok for et træningssted er noget for mig I stedet bruger jeg i stedet "mund til mund" metoden, og det er netop her at det er totalt umuligt at få oplyst noget konkret om SOR, og dette er så grunden at jeg på trods af overvejelser aldrig er endt med at træne der

Farmand er vist ikke så god til at tage gode billeder, men når motivet er så smukt, så gør det alligevel ikke så meget Og så minder han (måske) lidt om Luna, "uha, det er koldt, jeg vil ikke ud og gå tur :fornaermet:", og når vi så har gået lidt "Nøj, en lille sø fyldt med is, det er da det mest fantastiske jeg længe har set, den må jeg hellere hoppe i

Jeg syntes du er meget sort/hvid i din opfattelse, det kan måske skyldes at når jeg skriver, så skriver jeg ret generelt (hvilket jeg også tror Ulla gjorde i det sidste indlæg), og at du alene forholder dig til startindlægget? Hvis jeg f.eks. var til min læge med ondt i maven og vedkommende er lidt usikker på sin egen diagnose, så ville jeg da til enhver tid sætte pris på en henvisning til undersøgelse af hvad det ellers kunne være, og især kræft da det jo netop kan have meget diffuse symptomer Så jeg ved ikke om du i hele dit liv kun er stødt på ufejlbarlige dyrlæger, hundeejere der 110% ved alt om hvordan enhver sygdom skal behandles, og/eller er utroligt autoritetstro, eller om vi taler lidt forbi hinanden her? Men jeg kan i hvert fald ikke helt sætte mig ind i din holdning om at man enten altid skal stole 110% på sin dyrlæge eller også er man et fjols hvis man ikke finder sig en anden dyrlæge. Og hvad angår at dyrlægen skal komme med andre behandlingsmuligheder, det afhænger vel helt af situationen, hvor længe har det stået på og hvor sikker er h*n er i sin diagnose, lige netop maveondt kan jo skyldes usandsynligt mange andre ting end en lille maveinfektion.

Jeg tror da ikke der er nogen der har oplevet at dyrlægen har sagt nej, medmindre h*n ikke har udstyret til det. Men desværre er det jo sådan at vi som oftest ikke aner hvad det er vi skal bede dyrlægen om at gøre, vi kan kun sige "find ud af hvad min hund fejler", personligt er jeg i hvert fald ikke altid kyndig nok til at vide præcist hvilken form for udredning jeg skal bede om Jeg mener stadig at det er en fejl at stole 110% på sin dyrlæge, som du selv skriver, de er jo kun mennesker, og det er trods alt os (og ikke dem) der kender vores hund bedst. Men selvom jeg føler at dyrlægens vurdering af min hund ikke er korrekt, eller behandlingen ikke har den ønskede effekt, så kan det jo være ret svært at vide hvad man så skal bede dyrlægen om at gøre, jeg ved jo ikke hvilke muligheder der er for at afklare hvorvidt min hund fejler det ene eller det andet Den gang med Luna, der brugte de en uge på at behandle hende for hvad de "mente" hun fejlede, hun var indlagt to gange og de blev ved med at insisterer på at hun nok ikke var så syg som hun lige lod til at være, for det var jo også hendes første løbetid, så hun var nok også bare deprimeret... Først da jeg stod inde på hospitalet og insisterede på, at nu var jeg altså fuldstændig ligeglad med hvad de "troede" hun fejlede, nu havde de fandeme bare at undersøge hende ordentlig og finde ud af præcist hvad hun fejlede før de forsatte behandlingen, først der iværksatte de yderligere undersøgelse som så viste at hun ville have været død samme dag hvis ikke det var fordi hun var blevet akut opereret. Og den eneste grund til at hun nåede at blive akut opereret var at jeg insisterede på at de brugte de nødvendige resourcer på at finde ud af hvad hun fejlede, og ikke bare forsatte med at behandle den diaré de "troede" det var...

Sådan foregår det som regel også når jeg er til dyrlæge, jeg bliver spurgt hvad hendes symptomer er, og normalt er mit svar bare "hun er anderledes end hun plejer" Men jeg må erkende, at på trods af at jeg er rigtig glad for min dyrlæge, så har min erfaring vist mig at man aldrig skal stole på at en dyrlæge har "mere ret" end ens mavefornemmelse, min mavefornemmelse får ALTID det sidste ord, og hvis det så betyder at jeg må opsøge en anden dyrlæge, så må det være sådan! Min opfattelse er lidt at dyrlægerne er så vant til at hundeejere er nærige og ikke vil betale omfangsrige undersøgelser, og derfor foreslår de slet ikke disse undersøgelser fordi deres erfaringer har vist dem at det ikke nytter. Så i stedet forsøger de at behandle hunden for det de "tror" den fejler, simpelthen fordi deres erfaring har vist dem at de har ret i 80% af tilfældende, og at ejeren alligevel ikke vil betale det det koster for at blive helt sikker. Luna var tæt på at dø pga. ovenstående og nægter jeg altid standardbehandlinger, de skal fandeme (!) finde ud af præcist hvad hun fejler før de begynder at behandle hende, og min opfattelser er at dyrlægerne bliver rigtig glade når de finder ud af at de rent faktisk godt kan få lov til at tage de nødvendige undersøgelser, for de vil jo inders inde også helst gøre det der er mest rigtig, deres erfaring har bare vist dem at ejerne som regel helst vil gøre det der er billigst...