Lonny

Jeg ved godt, at der på disse billeder ikke helt bliver puttet, men jeg syntes stadig at det er ret sejt gået af en kat der ikke er vant til hunde, og det på kun 3 uger Men når der skal puttes helt tæt, så fortrækker katten at vente på at det bliver nat og vi alle sover, fordi han har nemlig fundet ud af at Baldur er nærmest bevidstløs når han sover om natten :blink: Desuden er katten noget mere forsigtig hernede i stuen, da stuen er den gamle kats teritorie og den gamle kat har få fat i ham en enkelt gang hernede, så her er han noget mere forsigtig... Mig og Baldur har rent faktisk lige taget en formiddagslur, hvor den nye kat så vækkede os ved at stå og miave. Stadig lidt søvndrukken går jeg så hen for at lukke ham ind til os i stuen, og katten går direkte hen til Baldur og lægger sig 10 centimeter fra hans hoved Men pludselig hopper den nye kat ned og siger sådan en underlig lyd, sådan en lidt langtrukken miaven, hvorefter han spurter op på første sal Det går så op for mig at jeg i min søvndrukne tilstand har glemt at den gamle kat også er herinde i stuen, og det er så ham der har sagt den underlige lyd, og dermed bedt den nye kat om at skrubbe af

Jeg beklager billed kvaliteten, men de er taget med mobilen. Men selv om billederne ikke er så gode, så kan man da sagtens se de 2 banditter :blink:

Jamen, jeg sover jo også på det tidspunkt :blink: Men jeg har et sofabillede hvor de næsten putter, så det kan jeg da lige få lagt op

Vi har fået en ny kat, en Hellig Birma på 1,5 år :hjerte: Og Baldur har lige fra starten af været så sød, han har gjort alt for at blive gode venner med katten Han nærmer sig lige så forsigtigt, han smasker, blinker med øjnene og sørger for ikke at kigge direkte på den, alt i mens halen kører som en lille propel Kort sagt han gør alt, for at vise at han er venlig og bare meget gerne vil hilse Men vores lille ny, var til at starte med desværre lidt usikker på om sådan en hund nu også kunne være venlig :blink: Så Baldur har på trods af sin venlighed, modtaget en del slag over næsen Men i nat hvor vi havde vinduet åbent, og der var lidt koldt i soveværelset, der krøb katten op i sengen til os andre, og lagde sig til at putte i mellem Baldur og mig :hjerte: Så på 3 uger er det lykkedes Baldur at overbevise en kat (som kun har mødt en enkelt hundehvalp før), om at han var fredelig og at vi alle godt kan sove sammen i samme seng Jeg er så stolt af min hund Og jeg er søreme også stolt af mine seje nye kat, jeg syntes godt nok at det er stærkt gået af den, at den inden for 3 uger har så meget mod, at den vil putte med vores dejlige hund, når nu den ikke er vant til hunde Så jeg er stolt af mine dyr ps. Så mangler jeg bare at min gamle kat holder op med at ønske at flå øjnene ud på den nye kat... Men det skal nok komme, den gamle kat får nemlig dejlig makrel hver gang han skal møde den nye kat, så jeg håber, at en dag vil han bare tænke makrel hver gang han ser vores nye kat :blink:

Nej, jeg har ret faktisk aldrig tænkt over at man kunne dømme folk på hvilken hund de havde, ikke før at jeg et par gange er blevet stillet dette spørgsmål på et hundeforum :blink: Jeg kan nogen gange tænke at folk ikke burde eje den hund de har, men dette er møntet på bestemte personer og aldrig generelt. Jeg tror endnu ikke at jeg har mødt en race jeg ikke kunne lide (jeg har dog mødt bestemte hunde jeg ikke kunne lide...), og derfor har jeg heller ikke rigtig nogen fordomme overfor nogen af dem

Jeg laver også lidt almindelig lydighedstræning med Baldur, da dette tapper ham meget for energi. Der skal ikke meget mere end 5 minutter til med en ny øvelse, så er han helt bustet :blink:

Hej Jane, når nu du ikke har læst hele tråden, så kan jeg jo fortælle at du er enige med de fleste af os :blink:

Stort set lyder det jo som om vi er enige, men bare udtrykker os forskelligt Jeg er dog ikke enige i det markerede. Jeg tror ikke at hunden, i kraft af et ikke eksistrerende lederskab fra ejerens side, går ind og tager lederskabet, og det er derfor at problemerne opstår. Jeg tror ikke at det har noget med lederskab at gøre. Jeg tror derimod at det har noget at gøre med, at på trods af ejerne aldrig har opdraget på hunden og dermed fortalt den hvad der forventes, så forventer ejeren alligevel at hunden ved det... Det vil sige at vi ender med en hund der dagligt får skæld ud fordi den gør nogle ting der den ene dag er ok iht. til ejeren, men som ikke er ok den næste dag... Dette gør at du ender med en stresset hund, som ikke kan finde ud af at få hverdagen til at fungere. Hunde kræver, ligesom alle os andre, at verdenen på en eller anden måde giver mening, og hvad der var ok i går, er også ok i dag. Vi andre bliver jo også stressede hvis vi aldrig ved hvordan vi skal gebærde os og vi konstant for modsigende signaler fra omverdenen.

Der fik du lige bragt dagens første smil frem

Ninjamor: Vi er dybest set enige, så det er ikke fordi at jeg ikke har set dit indlæg, jeg har bare ikke så meget at tilføje :blink:

Jeg kan ikke helt finde ud af om vi er uenige eller enige :blink: Måske mener vi det samme, men siger det på forskellige måder, eller også er vi uenige på en hel del punkter :blink: Det er det der gør det så svært at kommunikerer på skrift, at man skal vente med lige at få uddybet nogle punkter, og at man ikke kan se ansigtsudtryk og alle de andre detaljer

Aktivhundeliv: Jeg har endnu ikke læst at du har defineret ordet lederskab på en måde så jeg præcist forstår hvad du mener, så vil du ikke være sød at definere præcist hvad du mener? Hvis min hund hopper op af mig, og vi siger at det er pga. af manglende lederskab, hvad er det så præcist du mener at jeg mangler at gøre? Hvis min hund trækker på gåturen, og du mener, at det er manglende lederskab, præcist hvori består min manglende lederskab, og hvad er det du vil have at jeg skal gøre? Jeg mener ikke at jeg kan udføre lederskab overfor min hund, For det første fordi at jeg er jeg i tvivl om hunden overhovedet er et flokdyr, idet at flere undersøgelser viser at vildhunde, i f.eks. grækenland, ikke lever i flok, og hvis de gør, så er flokken på max. 3 og man har ikke kunne se at der var nogen leder. Derimod skiftes de til at lede, alt efter hvad de er gode til. For det andet, fordi at jeg nægter at tro på, at min hund tror at jeg er en hund og og dermed tror at jeg er en del af dens hundeflok. Jeg er et sjovt og venligt anden slags dyr, men absolut ikke en del af en hundeflok. Og hvis jeg endelig skulle lade som om jeg var en del af en hundeflok, så er mine kommunikationsevner inden for hundesprog så dårlige (hunde har et meget nuanceret sprog) at jeg ikke stoler på at det jeg ville få kommunikeret vil være godt nok, eller præcist nok. Så chancen for misforståelser er så stor, at jeg fortrækker at opføre mig som menneske, og bruge de regler for indlæringsteori som virker på alle dyr (inklusiv mennesker), da jeg her vil have mindre chance for at begår alt for store fejl. Men det kan som sagt være at du lægger noget andet i ordet lederskab end jeg gør, så vil du ikke være sød at lave en kort og præcis defination og komme med et par eksempler på hvorledes man udfører lederskab i det daglige?

Hvor er de søde sammen :hjerte: Og hvor er Cujo bare forsigtig overfor Hjalte, det er dejligt at se

Det vil jeg gøre, men jeg tror ikke at der vil blive færre spørgsmål af den grund :blink:

Ja, jeg tror også selv at Baldur ville blive ret sur over at blive sammenlignet med et rensdyr :blink: Men den fik da et smil frem på læben her til morgen, så tak for den

Ja, det er rent faktisk en rigtig god ting det med den røde næse Han har haft det lige siden hvalp, så når han begyndte at opfører sig som en rigtig laban og næsen samtidig var pink, så vidste vi at det ikke var fordi han gerne ville være fræk, men han var bare overtræt (ligesom børn), og så gjaldt det om at få ham til at falde i søvn :blink:

Den sorte farvepigment på næsen kommer med alderen, da Baldur var helt lille hvalp var han meget mere lyserød. Baldur er lige knap 2 år, og han udvikler sig stadig bygningsmæssigt, så måske bliver hele næsen sort med tiden, men det er ikke til at sige endnu. Han har en hvid trekant oven på næsen, men når han bliver træt, så bliver den helt pink (fordi at pelsen er så tynd at den røde hudfarve skinner igennem), så vi kan altid se når herren er overtræt :blink:

Tak, hvor er du sød

Det gør jeg heller ikke, så er det jo netop at de får det der truende udseende... Jeg kan meget bedre lide det der lidt bløde look de får, når ørerne er intakt (for ikke at nævne, at jeg ikke kan forstå at man klipper i en hund uden nogen medicinsk årsag)

Mange tak, jeg syntes også at han er mors lille charmetrold

Sådan her ser Baldur ud, og ham er der ikke klippet i :blink:

Jamen så lad os da glemme denne debat i mellem du og jeg, idet jeg ikke orker at diskuterer med en der allerede har taget et beslutning, og er fast besluttet på at intet skal ændre den

Jeg må desværre også indrømme at indtil for nyligt, der var jeg ret uvidende om labradoren, og troede kun at der fandtes de der lidt lettere overvægtige meget dovne af slagsen (som er for store at have på skødet) :blink: Jeg har så senere hen fundet ud af at sådan ser virkeligheden slet ikke ud, der findes skam andre labrador typer end den mine nabo havde da jeg var barn :blink: Nija: Du er tilgivet for bollefadæsen som du så yndigt kalder det :blink:

Jeg er fuldstændig enig i ovenstående, og du rammer nok meget godt ind på hvad det er der gør mig frustreret Og selvfølgelig har folk ingen chance for på forhånd at vide hvilken type hund jeg har, og derfor kan jeg da sagtens forstå hvis de holder afstand. Jeg føler bare nogen gange at man vælger kun at se det negative og fuldstændig overhører alt andet jeg siger, og derfor bliver jeg frustreret og kontrær :blink: Og hvad angår at en labrardor også har de egenskaber jeg søger, så er den desværre for stor til at have på skødet (som også er en af de egenskaber jeg søger) :blink: Men der kan da sagtens være en anden hund i middelstørrelse der på samme måde kunne have dækket mine behov, jeg ved bare ikke hvad det skulle være for en hund (da kærlig og lille jo selvfølgelig ikke var de eneste krav ), Men nogen gange ville jeg da ønske at jeg havde fundet den hund, så jeg ikke altid var nødt til at forsvare mit valg af hund :blink: ps. Baldur er ikke kastrat

Jamen så er han da en kamphund, men nu er det jo bare ikke arbejdsegenskaber vi snakker her, og det er heller ikke sådan ordet bliver brugt Hvis jeg snakker med en der proffesionelt har med hunde og gøre, og taler om hundens brugsegenskaber, så vil Baldur til enhver tid være kamphund og have disse egenskaber. Men i en almindelig diskution, hvor det dybest set bare bliver brugt for at vise hvor meget foragt man har for den type hunde, så nægter jeg altså at bruge det Så, som allerede sagt, så er det dybest set bare en diskution om ord, og ikke fordi at vi egentlig er uenige :blink: