Louisek

Hans bevæge apparat fejler intet. Heldigvis. Vi går til alle de kontroller man jo skal og dyrlægen er opmærksom på hans fortid. Vi snakker tit med dyrlægen om det hele og hun snakker af og til om at han har det meget skidt psykisk. Vi snakkede kastraktion på et tidspunkt i håb om hans adfærd over for andre hunde og måske det kunne gøre noget i de andre problemstillinger, men det mente hun bestemt ikke. Hun mente tværtimod at vi kom til at holde ham i den tilstand. Hun anbefalede os en adaptil, (et halsbånd der skulle virke på stressede hunde) den hjalp heller ikke.

Jeg bor i Esbjerg jeg havde overvejet det. Men vi har i forvejen forsøgt mange ting og intet har gjort nogen forskel. jeg tænker ikke at vi får det store ud af det. Er bange for han er for skrøbelig og ødelagt til at det ville hjælpe

Det et er svært for mig at sige nøjagtigt hvad han har været udsat for. Men det var en alkoholiker der havde ham. Han har både sparket ham og slået ham med knytnæver. Min hund har set ham bliver overfaldet flere gange og har derfor enorm tendens til at blive aggressiv når folk virker voldsomme i deres leg i hans nærvær. Han har ikke været vant til gåture og har gået i sit eget urin og afføring. Han var ufattelig tynd og sky da vi fik ham. Hvis jeg står med en køkkenkniv bliver han bange så jeg tænker det værste.

Det er en utrolig svær situation i sær fordi han ændrer adfærd så drastisk som han gør. han har været meget med hjemme ved mine forældre, problemet er at de selv har to hunde. Jeg tænker ikke han får det bedre. Selve flytningen er jeg bange for ville tage utrolig hårdt på ham og det at jeg jo også kommer på besøg. Men siden dyrlægen sagde vi skulle skærpe ham for stressende situation blev vi anbefalet også at lade ham blive hjemme. Min mors hunde har den tildels kunne med. Hendes tæve er ikke glad for ham. Den eneste grund til de syndes det er synd og vil have ham er fordi de ikke syndes man afliver dyr. Min far siger "jeg afliver jo heller ikke min mor selvom hun er syg" men den holdning synes jeg ikke holder nogen steder. Man skal jo også tænke over hvad der er bedst for hunden og mest værdigt. Og jeg tror ærligtalt at han har nået bunden. Men hvem ved det kan jo være jeg tager fejl. Men jeg føler bare at jeg sidder og venter på at det går galt, så slem synes jeg hans adfærd er. Det er jo mig der skal leve med hvis han rent faktisk bider en en dag og jeg tror det kun er et spørgsmål om tid han har jo allerede Bidt ud efter både børn og voksne. Tænk hvis han slipper ud af haven en dag (han er dog aldrig uden opsyn af samme grund) je har også selv to børn som jeg ikke tør lade være uden opsyn med ham alene.

Min mor spurgte øvrigt om jeg ikke kunne bruge en hundepsykolog, men får jeg noget ud af det? Det er trod alt mange penge hvis ikke det virker. Og jeg har min tvivl til at det vil virke..

Hej alle på hunde-forum. jeg er ny bruger da jeg søger råd og vejledning ang. Min hund. Jeg er så følelsesmæssigt splittet og håber meget i kan hjælpe med en god omgangstone. sagen er den: jeg har købt mig en hund der har været udsat for vold og svigt i høj grad. Han er i dag 5 år gammel og er blanding af dværgpincher og dansk svenskgårdhund. Pga af hans tidligere oplevelser har han altid været usikker og tilbageholdende og er meget tvivlsom på nye mennesker. Jeg har haft hunden i 4 år. Da vi fik ham hjem startede han med at tisse på gulvet hvilket vi hurtigt fik skik på. Vi har ikke kunne gå til hundetræning da hans koncentration er helt væk når der er andre hunde. I september 2014 flyttede vi i hus og efter flytningen har det taget fart. Han har været utrolig urolig og vandrer hvileløst omkring, han kan pludselig ikke med andre hunde, han overfalder dem meget aggressivt. Når vi får gæster overfalder han dem i døren med tæt kontakt og hårene rejst samt agressiv gøen. har været gravid på dette tidpunkt også men det har ikke vist sig tegn før til sidst. Den sidste måned af min graviditet har han adskillige gange bidt ud efter hovedet på både børn og voksne. Og jeg vurdere ikke at de har været ved ham på nogen forkert måde. Den ene af tilfældene satte manden sig ned, min hund hoppede direkte på skødet af ham og bed ud efter hovedet på ham. Der skete intet fordi manden nåede at skubbe ham ned. har snakket med dyrlægen hun sagde at vi skulle skåne ham for disse situationer og anskaffe os et bur, hvilket vi har gjort. Han står derfor spærret inde i fredelige omgivelser mens vi har gæster. Men sagen er den at han gør, og gør og gør lige fra start til slut. vi har forsøgt at ligge hans kurv ind i buret for at han kunne finde sig trygt. han har nu ødelagt hans kurv i atomer. Hvilket undrer mig? efter vi har fjernet den gør og piber han ekstremt. Han er en hund der ikke bare ligger sig på gulvet. han har også spist meget tøj siden baby kom til. Det hele tager fart. vi kan hverken tage i hundeskov, hundetræning eller andre aktiverende ting andet end på egen hånd. han har et par gange forsøgt at angribe naboens hund gennem hegnet i have, når jeg vil flytte ham ind bider han også efter mig. men ellers siger dyrlægen at hun kan se at han ser meget op til mig og er meget opmærksom på hvad jeg gør og siger. mit spørgsmål er burde jeg aflive ham? det føler jeg mest for. Men mine forældre synes det er synd og vil have ham hvis det er, men jeg er af overbevisning at han ikke kan tåle endnu en flytning. hvad synes i? mvh Louise.