Hej alle på hunde-forum.
jeg er ny bruger da jeg søger råd og vejledning ang. Min hund. Jeg er så følelsesmæssigt splittet og håber meget i kan hjælpe med en god omgangstone.
sagen er den:
jeg har købt mig en hund der har været udsat for vold og svigt i høj grad. Han er i dag 5 år gammel og er blanding af dværgpincher og dansk svenskgårdhund.
Pga af hans tidligere oplevelser har han altid været usikker og tilbageholdende og er meget tvivlsom på nye mennesker.
Jeg har haft hunden i 4 år. Da vi fik ham hjem startede han med at tisse på gulvet hvilket vi hurtigt fik skik på. Vi har ikke kunne gå til hundetræning da hans koncentration er helt væk når der er andre hunde.
I september 2014 flyttede vi i hus og efter flytningen har det taget fart. Han har været utrolig urolig og vandrer hvileløst omkring, han kan pludselig ikke med andre hunde, han overfalder dem meget aggressivt. Når vi får gæster overfalder han dem i døren med tæt kontakt og hårene rejst samt agressiv gøen.
har været gravid på dette tidpunkt også men det har ikke vist sig tegn før til sidst. Den sidste måned af min graviditet har han adskillige gange bidt ud efter hovedet på både børn og voksne. Og jeg vurdere ikke at de har været ved ham på nogen forkert måde. Den ene af tilfældene satte manden sig ned, min hund hoppede direkte på skødet af ham og bed ud efter hovedet på ham. Der skete intet fordi manden nåede at skubbe ham ned.
har snakket med dyrlægen hun sagde at vi skulle skåne ham for disse situationer og anskaffe os et bur, hvilket vi har gjort. Han står derfor spærret inde i fredelige omgivelser mens vi har gæster. Men sagen er den at han gør, og gør og gør lige fra start til slut.
vi har forsøgt at ligge hans kurv ind i buret for at han kunne finde sig trygt.
han har nu ødelagt hans kurv i atomer. Hvilket undrer mig?
efter vi har fjernet den gør og piber han ekstremt. Han er en hund der ikke bare ligger sig på gulvet.
han har også spist meget tøj siden baby kom til. Det hele tager fart.
vi kan hverken tage i hundeskov, hundetræning eller andre aktiverende ting andet end på egen hånd.
han har et par gange forsøgt at angribe naboens hund gennem hegnet i have, når jeg vil flytte ham ind bider han også efter mig.
men ellers siger dyrlægen at hun kan se at han ser meget op til mig og er meget opmærksom på hvad jeg gør og siger.
mit spørgsmål er burde jeg aflive ham?
det føler jeg mest for. Men mine forældre synes det er synd og vil have ham hvis det er, men jeg er af overbevisning at han ikke kan tåle endnu en flytning.
hvad synes i?
mvh Louise.