Amstaff

Ved godt, det måske ikke helt er terrier mentaliteten OEB har, men har set en del videor, og undersøgt ret meget og syns virkelig de har mange karaktertræk ligesom der minder om amstaff. Størrelses mæssigt er OEB virkelig også den rette, de findes i "små" udgaver mellem 27-30 kg. Umulia: Motions mæssigt, er lange gåture i skove osv noget de kan klare, her tænker jeg i forhold til amstaff, er selv meget aktiv nemlig? Har set der en del forskel på OEB, nogen meget bulldog agtig og andre noget mindre. Ville gerne finde sådan en mellem ting. Er stamtavlen det afgørende i forhold til loven som gør hunden lovlig? Den er jo ikke på listen. Har set en del kenneler i Tyskland og Polen med stamtavle vacciner og alt, nogen erfaringer med at hente udenfor Danmarks grænser?

Hejsa allesammen, tusind tak for jeres kommentarer. Jamen jeg søger lidt "terrier" mentaliteten, har kigget en del på Stafford Shire Bullterrier, syns bare den er lidt for lille. Søger: Hengivenhed, loyalitet, Familiehund, en der kan holde til lange gåture, også en god personlighed. Syns Amtaffen havde alle de behov jeg havde brug for. Jeg tænker selv på disse 3: Bullterrier StaffordShire Bullterrier Old English Bulldog Her de sidste par dage har jeg specielt kigget en del på Old English Bulldog, ved i noget om den? Mange tak

Hej kære brugere af hunde-forum Da jeg med stor sorg i sinde måtte gå af med min 13 årige amstaff pga alderdommens skavanker d.6/1-16, sidder jeg og studere lidt hvilke racer som kunne have interesse. Jeg har kun ejet amstaff og er dybt forelsket i denne race, og virkelig ked af jeg ikke kan få sådan en igen pga lovgivningen, men hvad kunne være alternativ? og er der andre som har stået i samme situation, som kan give lidt vejledning evt? På forhånd tak.

Allerførst vil jeg lige sige tusind tak for alle jeres svar, og tak for at i har brugt tid på at tilkendegive jeres mening, det hjælper mig rigtig meget. Som nogen af jer skriver så er denne tråd nok en slags accept for at skulle igennem det jeg altid har frygtet, men samtidig også for at få et andet syn på min sag. Har prøvet at være så ærlig som overhovedet muligt, og jeg troede aldrig jeg som er en STOR hundeelsker skulle ende i sådan en situation. Min familie og jeg har prøvet ALT, og de er ligeså kede af det som jeg er Min kones astma/allergi blev med tiden værre og værre, og min datter fik også diagnostiseret astma/allergi, og tilsidst måtte de flytte. Det var hårdt. Jeg har altid gjort alt for min hund, han har aldrig manglet nået, og han har haft de bedste snart 13 år af mit liv fra jeg var 20 til nu 33. Vil nu tage den lidt med ro, og lige tygge lidt på tingene, og læse alle jeres besvarelser igennem igen og igen, havde også tænkt mig at tage en samtale med hans dyrelæge som vi har haft fra han var helt lille for at høre hendes mening også. Igen TUSIND TAK for alle jeres svar, er helt overvældet, det er godt at se vi er mange som elsker de firbenede, men samtidig kan have et realistisk billede af livet med sin hund. TAK!

Hej allesammen håber i vil hjælpe med lidt råd og vejledning da jeg ikke aner hvad jeg skal gøre! Jeg har en Amerikansk Stafford Shire terrier på 12 snart 13 år. Har haft min lille bandit siden han var 8 uger, og holder utrolig meget af ham. Han er velopdragen(har gået 2 år til hundetræning) og er helt igennem en dejlig og socialiseret hund. MEN. Det sidste års tid har budt på en del prøvelser og ser dag for dag han bliver ældre og ældre. Bla begyndte han at halte, så måtte få ham til dyrelæge, og de mener det er påbegyndende gigt, så fik glucosamin og skiftede til noget specielt foder, og nu er det heldigvis gået nogenlunde i igen. Men boldspil og lange ture må jeg desværre lægge på hylden, og hørelsen er heller ikke for god, men det er også hvad man kan forvente af en ældre hund. Det var lidt forhistorie nu til sagens kerne. Fandt sammen med min kone for små 4 år siden og vi fik en datter sammen som er 2.5 år nu. I starten boede vi sammen, men grundet både min kone og min datter lider af astma/allergi,måtte jeg tilsidst flytte i en lille lejlighed med min hund for snart 2 år siden. DVS. jeg arbejder hjemme fra, så er delvist her og delvist hos dem. Men nu kan jeg snart ikke mere, er simpelthen slidt op af alt det kørsel og stress. Jeg syntes jeg har gjort alt jeg kan efterhånden, og min familie er jo også meget ked af situationen. Da min hund jo er af den "ulovlige race", det skal lige sige han er IKKE ulovlig da han jo er før loven, MEN. I følge lovgivningen må jeg ikke ingenting hvis jeg ikke kan have ham mere, og føler mig ret fanget og fortvivlet. Er dyb hundeelsker, og virkelig modstander af aflivning af en rask hund, men efterhånden står valget ret tydligt for kan ikke give ham væk, blir dette opdaget bliver han aflivet af politiet. Kan næsten ikke mere selv heller er fuldstændig slidt op, og samtidig går det også ud over min familie alt det her. Håber på et par gode råd og hvad i syns jeg kunne gøre