Kim Andersen

Tak for jeres svar. Jeg skal lige sige at jeg havde taget beslutningen, men er simpelthent kommet for meget i tvivl. Derfor jeg skriver herinde. Jeg har overvejet muligheden i at finde et nyt hjem til hende, men er det ikke uansvarligt at sende problemet videre? Og nu er hun jo 5 år, så tænker også at det er for sent. Har ikke noget imod at tage hensyn til hende. Hvilket jeg også har gjort i lang tid nu. Problemet ligger mere i at det på en måde er hende der styrer hvad jeg skal og ikke skal. Samtidig er hun også meget alene hjemme, da alle i min familie har hunde, og der kan hun altså ikke komme med. ( er meget sammen med min familie) Det er jo ok at hun ikke kan li andre hunde, men er overbevist om at hun slår dem ihjel hvis hun ku komme til det. Hun passer ikke bare sig selv. Tak for jeres svar, jeg tænker videre.

Hej. Jeg er en (glad) ejer af en fransk bulldog tæve på 5 år. Da jeg fik hende, og indtil hun blev knap 2 år, var det ren fornøjelse, og hun var med alle steder, og legede gladeligt med andre hunde. MEN. En dag så hun sig sur på en hund(min søsters) og gik til angreb. Der skete ikke noget, men siden dengang har det ikke været en fornøjelse længere. Hun er agressiv overfor alle dyr hun møder , selv hundehvalpe, og det har nu resulteret i at hun absolut ikke kan komme med nogle steder hen, og jeg har svært ved at få hende passet når jeg selv skal noget. En hund i fjernsynet skal også dø, så slemt er det. Jeg har en datter på 3 år, som der ingen problemer er med. Overfor mig er hun heller ikke agressiv. Dog er hun begyndt at vise nervøse takter når der er besøg af fremmede børn( legekammerater) nøjagtig på samme måde som når hun bliver sur på andre hunde. Ørene lægger ned, rejste børster.. Jeg havde faktisk i samråd med familie taget en beslutning om at få hende aflivet, da jeg ikke føler jeg kan stole på hende, og det kun er et spørgsmål om tid før det går galt? Har været hos en hundepsykolog, dog uden noget resultat. Er en aflivning den rigtige beslutning?? Hjælp!