Oeffe

Hej Luckyluna. Tusind tak for dit gode og uddybende svar. Jeg har ikke fået kigget ret meget forbi, men nu har jeg endelig lidt ro i hovedet til, at svare/opdaterer. Der er ingen tvivl om, at tilliden manglede -og stadig mangler. Ja det er sgu chokerende med sådan en træner og endnu mere chokerende, at jeg var så dum, at falde i :stupid: Hun blev endda anbefalet af en meget dygtig og sød hunde-veninde. Men hun har jo heller aldrig haft problemer med hendes hunde, så hun har ikke oplevet træneren sådan. "Det der let kan ske er jo desværre at han ikke kun bliver straffet for at lave udfald, han får også en rigtig dårlig accosiation til at møde andre hunde og mennesker og mister tillid til at du kan hjælpe ham når han bliver usikker." Det er helt rigtigt nu hvor jeg ser tilbage, kan jeg godt se. Det "vildeste" der er sket mens jeg har haft ham (inden han begyndte at lave udfald mv.) er, at han er blevet sat lidt på plads som hvalp, men helt normalt og stille og roligt. Det er aldrig eskaleret. De fysiske problemer er der helt sikkert, der er et eller andet galt. Den nye træner er intet mindre end fantastisk og så er hun ovenikøbet "ekspert" på netop dette område. Heldigvis siger hun også, at hun har set slemmere tilfælde . Vi har ikke bil, men har rykket tidspunkterne og områderne for gåture, så vi ikke løber ind i nær så mange hunde og mennesker. Det går meget bedre med mennesker og han har ikke gjort udfald på gaden siden jeg skrev herinde sidst. Han er dog meget utilfreds i kolonihaven, når folk går forbi. Her har jeg ikke helt regnet ud, hvad jeg skal gøre - Det kører jo rundt oppe i hovedet med alt det jeg hele tiden skal huske og jeg er så bange for, at udøve misforstået godhed. Han er på ingen måde nulstillet overfor andre hunde - MEN de kan gå forbi på modsatte fortov og han falder hurtigere ned (tror jeg). Han har heldigvis en dejlig hunde-kæreste, men vi sørger for kun, at mødes med hende, hvor der ikke er andre hunde. Sammen med hende er han, som han altid har været :hjerte: De forstår bare hinanden. - Vi har også mange gode potentielle ældre rolige tæver når vi når så langt. Jeg kan sagtens læse engelsk - Det er også der jeg har fundet mere uddybende information om emnet, så du må hjertens gerne forslå bøgerne.

Hvor er I bare søde! Tak for jeres svar. Skal prøve at besvare bedst muligt. Therese : Jeg uddyber det hele nu. Den sidste/nuværende træner foreslog, at jeg sørgede for, at holde afstand til hunde såvel som mennesker uden at hunden gør udfald. Denne skal så gradvist stille og roligt gøres mindre og mindre. De smertestillende har ingen effekt. Jeg fornemmer det bliver slemmere, men aner ikke hvorfor. Jeg fik måske formuleret mig forkert, jeg mente bare, at adfærden bliver slemmere trods smertestillende. Luckyluna : Tak, det betyder rigtig meget. Ja der er sket rigtig meget, det var heller ikke alt sammen planlagt. I den ideelle verden ville jeg "teste" ligeså stille stille, med en ting af gangen i en længere periode (det hjælper jo heller ikke på den lille hund, at der sker så meget). Ja det hele er kulmineret og foregået over det sidste halve år. Det kan tænkes, at der er sket noget op til, men jeg kan virkelig ikke komme i tanke om, hvad det skulle være. Han blev kemisk kastreret i starten af januar. Lenschow : Jeg kigger nærmere på dine links, tak. Du har helt ret i det med krudt og forsøg. Jeg er allerede helt rundt på gulvet. Birgitta : Enig. Der er sket alt alt for meget. Det med tilliden er absolut en mulighed! Her har jeg, trods alt, en ide om hvorfor. Jeg tror det er grundet den første træner kombineret med et voldsomt dyrlæge besøg. Jeg tænker at du har ret i konfrontation og træning med andre hunde, især hvis han ikke har tillid til, at jeg klarer situationerne. MEN det er så skide irriterende svært i et område med hunde og mennesker over alt 24/7. "det er JERES forhold, der skal rettes op på. Først med tryghed og ro. Gode rutiner og hyggelige ting, som han kan lide at lave sammen med dig, hvor du ved at der ikke opstår problemer". AMEN. Det var godt lige at få på skrift, for det ved jeg jo godt. Tilbage til de gamle rutiner og den hyggelige hverdag, uden dyrlæge besøg, ture frem og tilbage til steder han ikke kender (igen dyrlæger, træningspladser) osv. Han kan helt sikkert mærke, at min tillid til ham heller ikke er for god, når han eller jeg har en dårlig dag

Kære dejlige mennesker. Jeg var herinde for nogle år siden og læste med på sidelinjen. Nu vender jeg, i bogstaveligste forstand, frygteligt tilbage og har brug for jeres hjælp. Jeg skal gøre det så kort og overskueligt som muligt. Jeg overtog min hund da han var 6 måneder gammel. Han var en ren fornøjelse. Var meget rolig og tålmodig med fremmede, børn og andre hunde. Nu er han 3 år og er indenfor de sidste 6 måneder vendt på en tallerken. Han går fuldstændig amok når han spotter andre hunde og er for en måneds tid siden begyndt at springe op og bide ud efter folk på gaden Den første hundetræner (dette var inden han gik amok på mennesker) bad mig gå med ham i kort snor og sprøjte ham med vand så snart han kiggede på en anden hund. Det hjalp i den forstand at han var rædselsslagen og det hjalp jo slet ikke på hans tillid til mig. Det var en kæmpe fejl fra min side, at gå med til det :damn: Så fik han en kasterationschip. Jeg ville ikke kastrere ham, da der kunne være tale om angst-agressivitet. Ved dette besøg tjekkede dyrlægen ham i hoved og r** og fandt ingen tegn på smerter. Den næste hundetræner var sød, rar og brugte udelukkende positiv forstærkning. Jeg tog hendes træningsmetoder til mig, kombineret med zylkene, nyt fodder, thundershirt, anderledes sele osv. Intet hjalp. Så tog jeg til en anden dyrlæge, som tog røntgenfotografi. Dette viste tegn på noget som måske kunne være degenerativ spondylose. Jeg kan først få ham MR scannet og få svar med sikkerhed om en måned. Han har i 3 uger været på smertestillende for, at se om der er en forskel. Det er der ikke, nærmest tværtimod. Når jeg læser på nettet virker det hele noget overskueligt. Der er så mange muligheder, træningsmetoder, forklaringer osv. Det er derfor jeg nu har besluttet, at spørge jer til råds. Da hunden nu er direkte farlig for alt og alle, har jeg besluttet, at han bliver nød til, at gå med mundkurv. Om ikke andet indtil jeg har været til MR scanning og er blevet klogere på alt det her. Så derfor kære hundeforum - hjælp mig med, at hjælpe min hund bedst muligt.