Det er helt klart positivt at Ydun-Blue tester for juvenil epilepsi. For mig opvejer det dog ikke at hvalpene masseproduceres. Der skal være tid til at hver enkelt hvalp får nogle gode, trygge oplevelser ude i verden, for en stor del af socialiseringen sker jo, når hvalpen er få uger gammel, så en dårlig start er vanskelig og nogle gange umulig at rette op. Derudover føles det for mig tryggest at opdrætter gerne vil tages med på råd, hvis der opstår problemer/udfordringer.
Summa summarum, så tager jeg gerne turen op i Sverige - der er jo ikke nødvendigvis længere end til nordjylland. Men nok om det
Jeg håber at hele denne proces leder til at jeg finder drømmeracen og drømmeopdrætter - og så må jeg vente med hvalp til tiden for mig og min kæreste er rigtig og den rigtige hvalp er ledig
Tusind tak Jeg ved ikke om der ofte kommer uovervejede, useriøse medlemmer herinde, der spontant vælger en race bare fordi den er smuk, sød, populær e.l. For det virker lidt til at nogen nærmest går udfra, at jeg ikke har sat mig ind i racen. Omvendt så er det jo fint at sikre sig at en eventuel naiv førstegangshundeejer ikke køber en lagotto i den tro at det er en nuttet sofakartoffel Men jeg har rent faktisk brugt time- og dagevis på at læse racebeskrivelser, debatter, blogs osv, men mangler at have nogle af de, på papiret, skønne hunde i hænderne
Min mor brugte, så vidt jeg husker, mindst 2 timer dagligt på træning og i weekenderne var der ofte stævner. Selv er jeg ikke umiddelbart interesseret i at dyrke hundesport på så højt plan, men det er fedt at se hunden være fokuseret på at løse en opgave og den glæde, der kommer, når den får opgaven løst! "Se lige hvor dygtig jeg er, mor!" :klap:
Igen, tusind tak