Charlotte3080

Tak fordi du deler det Og den tak må du gerne sende videre til ejerne. Sagde de hvorfor de ikke vil anbefale kennelen?

Dejligt at høre Dog ikke det med HD, men er klar over at det er noget man skal være opmærksom på. Så der er ikke tvivl om at forældredyrene og gerne længere bagud, skal være testet.

Det er helt klart positivt at Ydun-Blue tester for juvenil epilepsi. For mig opvejer det dog ikke at hvalpene masseproduceres. Der skal være tid til at hver enkelt hvalp får nogle gode, trygge oplevelser ude i verden, for en stor del af socialiseringen sker jo, når hvalpen er få uger gammel, så en dårlig start er vanskelig og nogle gange umulig at rette op. Derudover føles det for mig tryggest at opdrætter gerne vil tages med på råd, hvis der opstår problemer/udfordringer. Summa summarum, så tager jeg gerne turen op i Sverige - der er jo ikke nødvendigvis længere end til nordjylland. Men nok om det Jeg håber at hele denne proces leder til at jeg finder drømmeracen og drømmeopdrætter - og så må jeg vente med hvalp til tiden for mig og min kæreste er rigtig og den rigtige hvalp er ledig Tusind tak Jeg ved ikke om der ofte kommer uovervejede, useriøse medlemmer herinde, der spontant vælger en race bare fordi den er smuk, sød, populær e.l. For det virker lidt til at nogen nærmest går udfra, at jeg ikke har sat mig ind i racen. Omvendt så er det jo fint at sikre sig at en eventuel naiv førstegangshundeejer ikke køber en lagotto i den tro at det er en nuttet sofakartoffel Men jeg har rent faktisk brugt time- og dagevis på at læse racebeskrivelser, debatter, blogs osv, men mangler at have nogle af de, på papiret, skønne hunde i hænderne Min mor brugte, så vidt jeg husker, mindst 2 timer dagligt på træning og i weekenderne var der ofte stævner. Selv er jeg ikke umiddelbart interesseret i at dyrke hundesport på så højt plan, men det er fedt at se hunden være fokuseret på at løse en opgave og den glæde, der kommer, når den får opgaven løst! "Se lige hvor dygtig jeg er, mor!" :klap: Igen, tusind tak

Flere af de racer, vi har kig på, har jagtinstinkt, men vi bor heldigvis 150-200 m fra nærmeste nabo, så hvis de har kaniner, kommer de formentlig ikke lige forbi Det er planen, at hønsene om dagen skal kunne gå frit i haven, når vi er hjemme, men vi må bare sikre os, at hvalpen fra start lærer at høns ikke er noget man jagter. Forhåbentlig kan vi (uanset race) finde en opdrætter, vi er helt trygge ved og som selv er meget opmærksom på temperament i linjerne samt god socialisering. Er de fra samme kennel? Og har de samme ejer? Har du indtryk af om det er arv eller miljø, der spiller ind på deres store forskelle? Et hurtigt blik på den pågældende opdrætters hjemmeside gjorde at jeg med det samme besluttede at det ikke var et sted, som jeg vil have hund fra. Bryder mig ikke om det fabriksagtige miljø - så vil jeg langt hellere købe fra et seriøst stueopdræt. Jeg kører gerne efter den rette hvalp Og så vil jeg lige sige tak for at I alle er så søde til at svare på mine spørgsmål Det er rart for et nyt medlem som mig!

Hvordan viser det jagtinstinkt sig? Det må gerne være en følsom hund - så længe det ikke bliver en meget nervøs hund. Så det skal vi helt sikkert være obs på ifm udvælgelse af opdrætter og forældredyr. Det lyder spændende Ved du om man må komme og overvære en træning? I så fald, hvornår træner hun? Den behøver ikke alarmere, når der kommer besøg. Den MÅ gerne - så længe den ikke fortsætter med at gø, når gæsterne er budt velkommen. Men den bliver ikke købt som vagthund Ift mus og rotter, så er den også velkommen til at tage dem, men det vil ikke være dens job, da jeg også har et par katte. Vi regner med at få høns, så dem skal den lære at omgås. Heste skal vi ikke have, men naboerne har hest, så det skal helst ikke være noget, den er bange for. Men med mange af sådanne ting handler det også om træning og positiv tilvænning. Jeg klikkertrænede meget med min tidligere hest og det var muligt at tilvænne hende til at være rolig ved mange farlige ting på den måde Vi er okay med at skulle bruge noget tid på pelspleje. Jeg er opvokset med bl.a puddel (og labrador og schæfer), så ved det kræver omhyggelig børstning samt klipning af enten os selv eller hundefrisør. Det er planen at jeg selv vil lære det, hvis valget falder på en lagotto. Det ville selvfølgelig være ærgerligt, hvis hunden årligt skulle i bedøvelse, men man kan ikke helgardere sig. Vores nye nabo har egen agilitybane, så det vil være oplagt at træne med den. Jeg er opvokset med en mor, der trænede lydighed på højt plan - vores gamle labrador blev både sjællands- og danmarksmester Og det samarbejde de havde var bare guld værd Vi ønsker en lidt større hund end en D/S og så gør de alt for meget (og jeg har alligevel mødt en del). Desuden er jeg mere til klippe-/trimmeracerne, som ikke fælder så meget Humøret på en D/S er dog herligt Jobbeskrivelsen vil lyde noget i retning af: En loyal kammerat til gå- og løbeture i skoven (som ligger 10 meter fra hoveddøren) og ved vandet. En glad samarbejdspartner til træning af agility, tricks og lydighed. En hund, der elsker at være aktiv udenfor, men også gerne slapper af og putter indendørs - gerne med kattene. Jeg er slet ikke låst fast på lagotto endnu. Bl.a er standard schnauzer, wheaten terrier og cocker spaniel også nogle racer, der skal besøges. Pt hælder jeg mest til lagotto eller schnauzer, men beslutningen haster ikke med at blive taget Hvilken erfaring har du selv med lagotto?

Hej Birgitta og tak for svar Jeg har godt set at der er nogle sygdomme, man skal være obs på i racen - heriblandt juvenil epilepsi og HD. Har Sveriges specialklub samme type blåstempling, så man kan sikre sig på den måde? Vi leder ikke efter en selskabshund, men efter en gårdhund til både træning (formentlig en blanding af lydighed til husbehov og lidt søg samt agility) og skovture. Vi er ikke interesserede i et hyperaktivt temperament, men det har jeg heller ikke indtryk af at lagottoen har

Hej Min kæreste og jeg er i gang med at klarlægge hvilken hunderace, der vil passe bedst til os, når vi engang skal have hund. Der er flere hunderacer i spil - heriblandt Lagotto Romagnolo. Det er planen at besøge opdrættere af de forskellige racer og på den måde kunne tage en velovervejet beslutning. Dog er problemet jo at Lagotto'en er så sjælden i Danmark. Den ene opdrætter, jeg kan finde, er i nordjylland, og hvis beslutningen falder på en Lagotto, hælder jeg klart til at finde en opdrætter i Sverige. Men inden da, vil vi gerne møde nogle hunde Så findes der mon en eller flere sjællændere herinde med Lagotto? Hilsner, Charlotte