Må hellere lige komme med opdatering. Hullet efter tanden er helet fint, og det er selvopløsende sting, som bare skal sidde til de forsvinder. Stingene i skulderen kom ud i lørdags, men det midterste sad ret stramt, så da sygeplejersken tog det ud, begyndte Sally at bløde en lille bitte smule. Hun sagde det var det alleryderste hudlag, og det betød ikke noget, for alt andet var helet fint op.
Sally fik en god løbetur, uden problemer, og legede lidt i haven med Woody, uden problemer. Så gik vi fra hundene et par timer, Sally var alene i stuen, og da vi kom hjem, havde hun slikket hele såret åbent igen :stupid:
Det var så lørdag aften, så vi ringede til vagtdyrlægen og tegnede og fortalte. De sagde at fordi det var så lille mente de det var fint forsvarligt at lade det være til mandag og tage hende til egen dyrlæge (og de er et megastort pengegrisk hospital, så ville ikke sige sådan med mindre de mente det!). Vi fik bundet en steril bandage om det (skulle have taget et billede, var virkelig kreativ!), så det ikke blev fyldt med skidt mens det var åbent.
Næste dag var det tørret, og mandag da dyrlægen så det, var han helt tilfreds med hvordan det så ud, hun må i princippet lave hvad hun vil, bare der ikke kommer skidt i, eller hun river det op igen.
I virkelighedens verden betyder det at hun må motioneres alene på åbne arealer, tage til agility, bære skærm hjemme så hun ikke slikker i det, samt holdes i et andet rum end Woody, med mindre de begge sover.
Jeg havde frygtet genåbning/klipsning og fornyet 10-dage-i-snor dom, så jeg er tilfreds med den dom! Dog kommer det vist til at tage rimelig lang tid før det er helet fuldstændigt op det er ca 1 x 1,3 cm stort.