Vi lufter/træner/passer en schæfer som har dårlige hofter og albuer. Ved ikke hvad grader, da det engelske system er lidt anderledes, men det er nok til at vi opdagede at han ikke var helt ok, noget tid før han fyldte 1 år. Han har siden svømmet regelmæssigt ca hver uge/14. dag, går til osteopat ca hver 3. uge, og får smertestillende. Men han har altså et ganske ok hundeliv, hvor han er glad, leger med andre hunde og går ture osv. Selvfølgelig har han dage hvor han er mere stille end andre, men det meste af tiden har han et liv fuld af kvalitet og med normale hundeaktiviteter, i det omfang han nu kan holde til.
Hvis man er proaktiv og sætte ind med behandling, kan man gøre meget. Især hvis det "kun" er 1/1 og B/C, som jo ikke lyder voldsomt slemt på papiret.