PinPoynter

Jeg har så sent som i eftermiddag måtte forklare et par folk forskellen på veltrænet og velopdragen.... Havde Sally med ovre i havecentret, og hun ER faktisk ret veltrænet

Det er nok rimelig urealistisk at tro at man kan importere Irske herreløse staffieblandinger til DK.. For det første pga omkostninger, og også med hundeloven.

Sikke en omgang pladder. Hvis ingen adopterer de danske hunde, og folk dermed ikke kan komme af med dem til internat eller selv finde ny familie, så får man jo netop de tilstand som man ser i andre lande, hvor hunde bliver smidt af i en skov, bundet til lygtepæle, forsøgt aflivede med mere eller mindre held. Faktisk sker disse ting jo allerede i DK, men nok bare ikke i så stort antald, da vi jo er et meget lille land befolkningsmæssigt, kontra lande som UK, Spanien og Grækenland.

Jeg forstår ikke hvad det har med at gøre at de ikke kan tage ham tilbage. Men held og lykke med at finde nyt hjem.

Har du været i kontakt med din opdrætter? En god opdrætter vil med glæde tage hvalpen tilbage, og finde den et nyt hjem (og sikkert blive meget ked af at finde ud af at hvalpen er videresolgt uden at oplyde dem om det).

Jeg ved ikke helt om det hører til i denne tråd, men jeg vil lige fortælle en historie. Jeg boede engang til leje i et værelse hos min venindes mor. Ude foran huset, havde en dame 3 heste gående på en mark, de blev passet godt, fik foder, havde dækkener på om vinteren (alle 3 fuldblodsheste) havde en skurvogn at gå ind i etc. og så fine og trivelige ud. På et tidspunkt blev den ene hest halt på et forben, ret slemt. Der gik en uges tid, og jeg kunne ingen bedring spore. Spurgte hende om hun havde haft dyrlæge ude, og det undveg hun at svare på.. Hesten gik nu rundt på 3 ben, og hvis de andre heste satte afsted i fuld galop, fulgte den med, på 3 ben Jeg sagde til hende at hvis der ikke skete noget meget hurtigt ville jeg melde hende til hestens værn. Som sagt, så gjort, og de kom ud og talte med hende, og samme dag blev hesten aflivet. Damen talte aldrig til mig igen, men det kunne jeg nu sagtens leve med, for jeg mener bestemt ikke at hun handlede i hestens bedste interesse! -Og dyrlægen har jo så nok også set det på den måde.

Jeg vil også rigtig gerne høre navnet på denne dejlige dyrlæge, som ikke har glemt sin menneskelighed i sin travle hverdag Hvor er jeg glad på dine vegne!

Hvordan har han det her til morgen?

Til det markerede: hvis man har en have, kan hunden jo tisse derude. Det gør vores, og de bliver oftest kun gået med (altså en rigtig tur) en gang om dagen. Vi skal køre i bil for at komme ordentlige steder hen med dem, hvor de kan løbe fri og få brændt noget energi af.

Glæder mig til billeder af Ace, har han bar løvenumse? :hjerte:

Hun har lidt problemer med cash flow, der er ikke gået lommepenge ind på kontoen de sidste par uger! Hun spørger om de afhændes på afbetaling, hun kan komme og arbejde pengene af om 12 år, når hun er færdig i lære som fodermester hos Malene Nielsen

Tillykke med løven... Det ender da snart med alle at har en løve, gad vide om den epidemi i alle er smittet med, breder sig til udlandet :klap:

for at tage det fremhævede først. En ven eller meget god bekendt i den rigtige verden, kunne jeg godt finde på at fortælle min ærlige mening. En person på internettet, EFTER dyret er aflivet, nej. Det synes jeg er lige hårdt nok, og nok ret unødvendigt. Af personlig erfaring har jeg fået aflivet tre hunde, med hver deres historie og grænser for hvad vi udsatte dem for. En har jeg fortrudt ikke blev aflivet tidligere, de to andre synes jeg vi ramte det rigtige tidspunkt med. Akita fik konstateret leversvigt, og vores dyrlæge gav hende et par uger. Hun levede 3 uger, og selvom hun havde symptomer, var hun stærk og stolt, og jeg synes selv jeg fandt det rette tidspunkt. Vi havde fået at vide at hun til sidst ikke ville kunne holde mad nede, og at hun derefter ville blive svagere og svagere og tilsidst dø af sult. Så den første dag hun ikke kunne holde noget nede, ringede vi og bestilte tid til dagen efter. Hun kunne nok have fået en 3-5dage mere, men til glæde for hvem? Hun var 12 år, og lavet af stål og stolthed! Den allersidste dag, gik vi en tur på en time, hun jagtede fasaner og fandt dyrespor at følge, og løb, omend lidt langsommere end vanligt, sammen med Indy og Lex. Hun blev aflivet hjemme i haven den 17. september 2009. Lexus kollapsede og blev indlagt en weekend (nogle uger før Akita blev konstateret syg) på stort dyrehospital. De drænede sækken omkring hendes hjerte, da den var fuld af vædske som forhindrede hendes hjerte i at slå ordentligt. Vi fik en meget dårlig prognose efterfølgende, og vi frabad os at hun blev åbnet op (hun var 11 og med begyndende svigtende bagben). Vores egen dyrlæge gav hende 3 dage, et par dage efter proceduren, da hun ikke responderede på medicinen. Men Lexi blev sig selv efter et par dage, og levede yderligere 4 mdr, fuldstændigt som normalt, uden nogen hensyntagen til hendes hjerte (dog på betablokkere for at holde hjerterytmen lav). Hun kollapsede igen den 2. december 2009, pludseligt mens hun legede med Charles, og vi kørte hende til dyrlægen hvor vi sagde farvel. Vi havde aftalt helt fra start at hun ikke igen skulle igennem indlæggelse og have drænet vædske etc. Indy var epileptisk, og fik det ikke bedre af medicinen, men virkede til at have mange bivirkninger. Vi prøvede at skifte til anden type medicin, men hun blev fortsat værre, indtil jeg til sidst sagde stop, og da dyrlægen så hende sagde han også hun havde alle klassiske tegn på en hjernesvulst Der var kun gået få mdr fra hun startede på medicin, til vi sagde farvel. Jeg fortryder meget at vi blev ved så længe, og havde jeg vidst det kun ville blive værre, var hun aflivet en eller to mdr tidligere. Indy blev aflivet den 2. august 2010, kun 7 år gammel. Indy fik forresten sit første epileptiske anfald i en alder af 6 år, ganske kort tid efter hendes bedste ven og "søster", Akita, som altid havde været der for hende, blev aflivet. Vi mistede dermed vores 3 hunde indenfor et enkelt år, det ønsker jeg ikke for nogen at prøve! Kan læse at nogen her har valgt at aflive hunde og katte med brækkede ben. Jeg kunne godt finde på at amputere, især hvis det var et bagben, men igen, det kommer jo an på dyrets psyke, og om man selv magter sygeperioden og genoptræningen. Jeg kunne også godt finde på at holde en hest i boksro (hvis den var vant til at stå på stald), men ikke mere end en gang, altså ved tilbagefald tror jeg at jeg ville sige stop (ret hypotetisk, har ikke hest. Har dog passet en hest som havde været igennem 3 mdrs boksro og 6-9 mdrs genoptræning, han blev aflivet da han fik tilbagefald. Jeg holdt ham da han fik sprøjten).

overfyldte analkirtler kan give meget dårlig ånde.

Kemisk og rigtig kastration giver ofte IKKE samme virkning på hundens personlighed, og kan derfor ikke bruges som rettesnor, om en kastration er det rigtige. En fint fungerende hanhund som trives og kan omgåes andre hanner, ville jeg ikke have problem med at kastrere. Men personligt havde jeg nok valgt at sterilisere begge tæver i stedet, også for at undgå at de evt kommer i problemer med hinanden i forbindelse med hormonsvingninger i løbetiderne.

ellers kan man spørge mig, jeg er ok til engelsk

Det er ikke voldsomt koldt herovre endnu, men ja, indaktiviteten ved at sidde i en bil er nok ikke specielt god for varme muskler. eller dvs, hun er jo "vagthund" derude, og jeg kan gøre hende gø meget at tiden, hvilket nok også betyder at hun hopper lidt rundt i bagagerummet

forvirringen kan måske også skyldes at mange bruger udtrykket forummedlemmer, istedet for liste.

Jeg har altid brugt opvarmning og "afskridtning" :5up: Tænkte også i går at det nk er ved at være tid hvis hun skal have et lille dækken på når hun skal sidde i bilen en time til halvanden bagefter, mens jeg ordner heste. Hun plejede (da vi lige havde fået hende) at være sådan en der åd alting hun havde på i bilen, men jeg tror ikke hun gør det mere, hun kan iføres både sele og snor uden at bide dem i stykker..

tror der menes medlemmer af H-F

Det kan jeg sagtens se fornuften i! Det prøver jeg næste lørdag (hvis jeg ikke kommer derud med hund før), for ja, det slider selvfølgelig på hende, hun er jo rent faktisk pænt hurtig. Jeg skal godt nok vende mig til en hund der faktisk arbejder for føden Så øve med 4-6 pinde indtil indgangen sidder der, og så alle 12 et par gange, så vi er sikre på at "blive færdige"? p.s. Jeg havde åndsnærværelse nok til ikke at lade hende springe fuld højde mens vi øvede vinkler, for det mente jeg jo også ville slide meget.. havde bare ikke overvejet det samme med pindene, som nok er meget mere opslidende end et par hop :stupid:

ja, for er hun først igang er der ingen problemer, det hun gør forkert er at misse den allerførste port. Kunne selvfølgelig prøve med bare en enkelt port :hmm: så der ikke er noget længere fremme at gå ind i?

Havde Sally med ud på gården, og fik trænet lidt agility, men desværre ikke filmet. Sally er nu rigtig sikker på slalomen, enten bare for sig selv (direkte indgang), eller med et spring der står lige for. Satte et par spring op med lidt vinkel på, og der fik hun problemer, men vi knoklede på så godt vi kunne, og det blev bedre til sidst.. F.eks starter jeg bare lige på og hårdt med 12 lige pinde, og det er slet ikke et problem! Så gjorde jeg det at jeg lige åbnede indgangen en lille smule da hun kom i problemer med indgangen med vinkel. Er det rigtigt gjort? Huskede at sætte spring efter slalom, så hun ikke bryder ud til mig, og er der et spring, søger hun flot på det :5up: Må virkelig bøje mig i støvet for den hunds arbejdsmoral, hun stopper ikke, og vil ikke have pauser, bare knokle knokle knokle.. måtte tvinge et par pauser ind. Og selvom vi arbejder med noget hun ikke helt kan finde ud af, bliver hun bare ved at prøve til der kommer en tennisbold flyvende til hende Det virker meget som om, at de ting vi bakser med, og som ikke helt sidder i skabet, er dem som hun så har "tænkt over" indtil vi kommer derud næste gang, og hun så pludselig har meget nemmere ved det.