Jeg har en veninde med et eksemplar af racen bulldog, som bare fejler alting. Det skal lige siges at Michelle har redet hende fra et rigtig skidt hundeliv, og har ikke betalt noget for hende (hun har altså ikke støttet en uansvarlig avler ved at tage hende ind). Squish blev ved med at få blærebetændelse (som i KONSTANT!), var inkontinent, kunne ikke holde til ret lange ture, trivedes ikke hvis det var for varmt etc.. Derudover havde hun pludselig et par episoder hvor hun besvimede.
Hun blev henvist til en specialist, og det viste sig at hun havde hjertefejl samt at hendes blære var misdannet. Urinen blev ledt forbi blæren og direkte ud!
Squish blev opereret i blæren, og fik strammet ganen op (eller hvad det hedder, vi kalder det hendes nose job ). Hun er meget bedre nu! Det kostede over £2000,- men man sætter jo ikke en pris på kærlighed? Hun har stadig sin hjertefejl, men mærker ikke så meget til det nu hendes luftveje er bedre. Hendes inkontinens er 100% væk efter operationen, det samme med de konstante blærebetændelser.
Hun er glad, elsket og totalt dejlig, men ingen tvivl om at en hund som hende aldrig skulle have været født i første omgang. Det er Michelle også selv enig i.
p.s. Michelle har 2 rigtig smukke dejlige mops. De har ikke vejrtrækningsproblemer, kan gå timelange ture, og er i så flot form! Tror faktisk aldrig før jeg har set så slanke og muskuløse mops, det er en ren fryd.