ok, i min verden er 4-5 meter heller ikke ret stor afstand mellem en bange og en udfarende hund, men kan godt se at man er begrænset når an færdes på veje og stier.
Jeg er helt sikker på at de hundeførerer jeg passerer når jeg lufter Sally i snor på vejene her omkring (sker ikke ret tit!) tænker deres, når jeg griber fat i hendes halti oppe ved nakken og bare slæber afsted med mit rallende, spruttende kræ, men jeg holder hende dog i det mindste tæt ind til mig Jeg krydser ALTID over på den anden side af vejen, og er det ikke muligt, pacificerer jeg hende. Hun lyder som en rigtig arrig satan, ikke? Jeg må indrømme at det har taget rigtig lang tid at affinde mig med hendes "pinlige" opførsel, og også indse at det ikke er noget der ændres over night.
Synes da det er positivt at damen anden gang praktiserede en lidt mere kontrollerende rolle overfor sin hund og situationen.
Som Umulia skriver, er man jo ikke ansvarlig for andre hundes psyke, så længe ens hund rent faktisk er under kontrol.
Håber da også at Hope snart har glemt episoden, det hjælper i hvertfald hvis DU lægger det bag dig