PinPoynter

Glem alt om leg og socialisering lige nu. Det eneste det handler om for jer er at hun vender sig til sit nye liv, og bliver gode venner med jeres hund og din søn (og resten af familien selvfølgelig, hvis i er flere). Det er en smadder god ide du selv er kommer på, med at lade sønnen fodre hende :5up: Du kan evt sige til ham at han ikke må kigge direkte på hende når han kommer ind i rummet, heller ikke når han fodrer hende. Det er en stor omvæltning for ALLE hunde at komme til et nyt hjem, men for en mangelfuldt socialiseret hund er det nærmest traumatiserende.. tænk på at hele den verden hun kendte, som var lille og sikkert ret forudsigelig, nu er lavet helt om. I en tid her fremover, skal hun bare lære jeres rutine at kende, og tilpasse sig sit nye liv, uden for meget press om også at skulle kapere en masse fremmede mennesker og socialisering. Lad hende se mennesker lidt på afstand, og ros hende, gerne med godbider hvis hun vil tage dem. Hvis i er flere ude at gå med hende og hun stresser over det, så lad hende gå bagest, så hun kan se Jer alle, og ikke skal "kigge sig over skulderen" for at holde øje med om de andre kommer for tæt på hende i forhold til hvad hun er tryg med. At hun ikke har lært at lege er trist, men du kan ikke tvinge det frem i en usikker hund, det skal nok komme helt af sig selv, den dag hun tør, og har overskud til det :5up:

Hvor længe har I haft hende?

Det har noget med at gøre at du har et vist tidsrum til at rette evt stavefejl, men derefter kan man som bruger ikke længere redigere, da det kan ødelægge hele tråde og diskussioner hvis folk efter lang tid går tilbage og redigerer i det de har skrevet. Er der skrevet noget som ikke skulle have været offentliggjort eller lignende, ved en fejl, kan man altid rette henvendelse til admin eller moderatorer.

En kortbenet D/S?? Er det ikke det vi andre kalder en jack russel?

den er heller ikke skiftet her, måske Dinah har hænderne fulde?

Jeg ved ikke om det er nogen trøst Brian, men stort set alle hundehvalpe ser næsten ens ud, indtil de er nogle uger gamle og racepræget kommer til udtryk. Det er godt nok en trist aften for jer

:ae::ae: masser af tanker

jeg kigger gerne mails igennem for dig en anden gang, men det lyder nu som om du klarer dig fint selv :blink:

Jeg bliver ved med at tro at tråden er til August(Lykkelivs baby)billeder

den ser ud som om det er samme mønster som hurtta? Der bruger min Charlie og Sally samme sele, næsten uden at justere den, og der er altså 10 kilos forskel på dem, de er bare bygget helt forskelligt De bruger størrelse 90, så 70 lyder for mig ikke specielt stort (Sally vejer 24kg/Charles 35kg)

helt enig :5up: På samme måde har jeg brugt rigtig meget energi på at lære Charlie at komme til mig i stedet for at "tage imod en opfordring" fra andre hunde. Ved enhver lejlighed når Charles er i nærhed af en hund med anspændt kropssprog, roser jeg for rolig adfærd samt for at han kigger væk fra hunden/kigger på mig, og han er rigtig god til det. Vi bruger jo meget vores hunde i forbindelse med arbejde på hunde med forskellige sociale handikaps, så det er guld værd at have en hund der kan holdes helt passiv (altså han spiller ikke død men som ikke tager kontakt/kigger på den anden hund) mens en anden hund arbejder med sine problemer (begge under kontrol selvfølgelig).

De to huskier vi passer er mor og søn. Moderen er udpræget udstillingshund (lav og tæt), og sønnen er efter en brugshan, og er selv meget høj og ranglet.

min Charles er kastreret tidligt, og er bestemt meget glad og legesyg, og faktisk svær at holde nok oppe i vægt, ikke den anden vej rundt.

Hvor er Coopers redningsvest? Det ser hyggeligt ud :banan:

Jeg husker ikke præcis hvor gammel Charles var (han var ikke vores på dettidspunkt), men ca 6-7 mdr gammel. Vi har INGEN problemer ifm hans tidlige kastration, hverken fysisk eller mentalt. Der er en risik mener jeg fr rottweilere der bliver kastreret, noget med knoglekræft? Men siden han er en rescue ville han blive kastreret uanset, og vi må håbe han ikke bliver syg. Charles kan med stort set alle hunde, det er virkelig sjældent han lader sig provokere af en anden hund, og så er det ofte meget fremme i skoene intakte hanner, men igen, det er langt mere undtagelsen end reglen. Han bliver aldrig chikaneret af intakte hanhunde, der er aldrig en hund der har prøvet at humpe ham (andre end Sally da hun var i løbetid og meget forvirret ).

Vil bare lige indskyde at hunde gdt kan klatre, hvis de finder ud af at de kan Vi har to terrriere i pensionen som kun kan sidde i den afdelig hvor tremmerne går helt op til loftet, ellers kravler de over (mindst 2 meter).

mon "tandsten" er tandstilling?

Tror også det er tillid. På et af de hvalpehold jeg gik på med Indy, var en af øvelserne at vi skulle ligge på ryggen og få hvalpen til at stå/gå/ligge på vores mave

vores hegn er vist mellem 180-200cm (alt efter hvor knoldet jorden er lige under hegnet ). I det gamle hus var det ikke meget over 120 cm og de prøvede aldrig at hoppe over, dog hang de gerne over hegnet for at kramme naboen en gang imellem :hjerte:

Jeg kender godt det der med at folk gerne vil blive og se ens hund gå fuldstændigt bananas, som om den måske holder op om et øjeblik??

men hvad gør han hvis du ikke lader ham dække, men holder ham i bevægelse?

Akita fik tabletter, de samme som man bruger til mennesker (eltroxin).

En af mine tidligere hunde havde det, og som din, livede hun fuldstændig op på medicinen og blev sit gamle glade jeg. Hun levede på medicin i 6 år, så god erfaring herfra

kan umuligt være værre end min :oops:

Havde en super session med Sally i morges, hun begynder jo at ligne en agilityhund! :banan: Hun lavede de fineste felter på balancen og A'et, KUN via min kommando, uden hjælp fra Lynn eller godbider :banan::klap: Og hun løb en lille bane af 3 spring, tunnel, A, spring, pose og spring Det var første gang hun prøvede posen, og hun kunne bedst lide hvis Lynn lige holdt den så hun kunne se igennem Ihhh det var godt at komme igang igen :hjerte: