PinPoynter

Åhh han er så sød, har du virkelig allerede haft ham i 3 mdr?! :hjerte:

mine to trives bedst påven blanding af råt og tørkost. De får tørt om morgenen og kød om aftenen, og det er det de begge trives bedst på.

Erika fik taget nogle billeder også, men de skal lige igennem maskinen

:banan: [media] [/media]

Jeg forestiller mig ikke at internater giver hunde til børnefamilier, med mindre de ved om hunden er vant til børn, eller det er en lille hvalp? Ellers vil jeg ikke sige der er en max alder, det kommer jo helt an på om hund og børn går godt i spænd

ja, kan du så komme igang

hvis det er den vej umulia bor på, hvordan skal hun så lufte hund hele sommeren uden bil?

hvad med at give ham al maden som fordersøg? Hvis han er på streng diæt og spiser meget hurtigt, kan du derved strække tidsrummet han bruger på at spise, OG få hans lille hjerne brugt lidt positivt på at finde sin mad, enten i haven eller i huset (min venindes bull dog sviner dog rimelig meget når hun spiser, så haven er måske at foretrække ). Og ja, gem da en lille håndfuld til den tid på aftenen hvor der gå ballade i ham, men giv det INDEN han begynder, igen som søg, evt med en aktivitetsbold? Så han kan få afledt noget af sin energi.

du behøver da ikke rulle med øjnene af mig, jeg spurgte jo bare fordi jeg ikke var sikker. Men tak for opklaring.

Jeg er ikke sikker på om jeg forstår dig rigtigt her, men mener du at Silkes helbredstjek er vigtigere end et akut kejsersnit?

Det kan også være resourceforsvar. Det ville nok være en god ide at få en adfærdsspecialist ud og se jeres hund i hjemmet, og give en ordentlig "diagnose" og redkaber i kan arbejde med, det er nemlig ikke altid smart at sidde og give råd for den slags over nettet, hvis man ikke har set situationen selv. Lige mht til snapperi er det meget vigtigt at gribe det HELT rigtigt an, da det ellers i værste fald kan udvikle sig til regulære bid, og det er der jo slet ikke nogen der ønske for hverken jer eller hunden, især når der er børn i familien.

der er noget i hans dejlige ansigtsudtryk der minder meget om min Charles, som er rottweiler/ Rh. ridgeback blanding

lille rettelse, den skal sendes til Dinah (med "h" i enden) ellers ender den hos en forkert person :blink:

Jeg synes det lyder som "normal" adfærd, dvs jeg kender et par bullterriere (ved godt det ikke er den samme race) og en bull dog, og de har meget samme mønster når de bliver for stressede/ophidsede. Det er ikke agression, men en måde at afreagere den adrenalin de føler i kroppen, og det virker bare voldsomt fordi det er nogle muskelbunter uden meget selvkontrol eller "ballerina moves".

Udenfor hilser Charles roligt, indenfor er han lidt mere nysgerrig. Sally er lidt entusiastisk både ude og inde

akut kejsersnit for en underlivsbetændelse??

Jeg tror også det er nogenlunde der jeg er Jeg kan ikke finde ud af at lede efter trådene, men hurtigt fortalt er de tre forskellige hunde: Akita, hun fik leversvigt og dyrlægen fortalt mig hvad symptomerne ville være, hun kunne ikke optage næring, ville blive meget tynd, ville til sidst begynde at kaste op engang imellem, det ville kun blive værre derfra, og til sidst ville hun ikke kunne holde noget mad nede, da kroppen langsomt forgifter sig selv. Han gav hende 2 uger, men hun levede 3 uger fra diagnosen. Hun var tynd og træt, men nød stadig en god lang gå tur. Den da hun blev aflivet gik vi en tur på en time, hvor hun både gik efter rådyrfærd, og løb sammen med vores andre hunde. Hun havde aftenen før kastet op, et meget let måltid. Da jeg vidste der kun var en vej derefter sagde jeg stop. Hun blev 12 år og var stadig frisk i alle andre henseender. Lexi som var Martins hund, hun var underlig en dag og vi tog hende til dyrlægen, men han kunne ikke finde noget galt. Den weekend kollapsede hun, og røg op til det store dyrehospital, hvor de opdagede en hjertesygdom der betød at den pose der ligger omkring hjertet blev fyldt med væske, og hæmmede hjertets rytme og slagkraft. De fik hende drænet, men kunne ikke give en længere diagnose uden at åbne hende op (det var vi ikke interesserede i, hun var 11 år og havde haft et godt langt liv). Dagen efter hun kom hjem måtte vi afsted til egen dyrlæge da hun havde hjerterytme i øst og vest. Han kunne ikke engang dæmpe det med medicin, men lod et kateter sidde i hendes forben, gav os hans hjemmenummer og sagde at vi skulle tage hende hjem og sige farvel, vi havde nok 3-7 dage.. Men hun levede endnu 4 mdr, helt uden men!! hun fik tabletter tre gange om dagen (betablokkere), og levede 100% som en rask hund, fik lov at løbe og lege alt det hun ville, og anede ikke hun skulle have været død! Pludselig en dag kollapsede hun igen, og vi havde allerede aftalt at hun ikke skulle igennem hospitalsophold etc igen, så vi sagde farvel. Indy, fik epilepsi, og måtte tilsidst medicineres. Derefter døjede vi meget med bivirkninger af medicin, og prøvede at få hende langsomt kørt ver på en anden type, og det blev kun værre og værre.. til sidst ringede jeg til dyrlægen og sagde at der bare slet ingen bedring var, og han mente hun havde en hjernesvulst, hun havde alle symptomerne, og vi aflivede samme dag. Det hele kom snigende og blev langsomt værre, og hun er nok den jeg fortryder jeg ikke fik aflivet noget før. Men det var svært fordi jeg troede jeg var oppe imod en medicinsk bivirkning, ikke et andet sygsomssymptom!

Jeg har fået 3 hunde aflivet indenfor et år. Vi valgte hver gang ud fra individuelle kriterier, hvornår det var nok for hver hund. Jeg er sikker på at jeg har skrevet om dem alle i en anden tråd om ligndende emne, men jeg gentager gerne igen hvis du ikke har læst den?

Jeg tror ikke dit indlæg er til ret stor hjælp for Teiturs mor. Hvis dyrlægen mente det var uetisk at give ham en chance, havde de nok presset på for en aflivning.

det kan man netop ikke med en aftenvagt, fordi de jo ikke kender en. Min dyrlæge herovre har efter finanskrisen haft så mange kunder der ikke betaler deres regninger, at de nu tager depositum før operationer!! Også fra kunder som min manager, hvis arbejdsplads bruger dem som dyrlæge, og de VED at hun ADLRIG ville løbe fra en regning. Det er grotesk at det er sådan det er blevet, men dyrlæger skal jo også betale husleje, lønninger osv. Hvis vi skal til dyrlæge efter lukketid er det på hospitalet hvor de uddanner dyrlæger, og de ved godt hvad de skal tage for deres tid og behandlinger, men man slipper dog med at betale EFTER behandling, ikke før.. (£ 160 for 3 hæfteklammer i et sår...) Mht til dyrlæger i Danmark, har jeg engang stået med en nysteriliseret hunkat, som begyndte at bløde en del fra såret, og min egen dyrlæge havde lige lukket, så min far måtte komme 30 km op til mig, for at køre mig og kat ud på den anden side af århus akut. Jeg havde fået beskeden at det var kr 1000,- at betale bare for at se katten, og dem måtte jeg så også lige fremskaffe. MEN da jeg så kom derud sagde hun at der ikke var tid til at ordne det med pengene, katten skulle åbnes NU eller den ville forbløde, så det kunne vi ordne næste dag, og da jeg så kom for at hente katten sagde hun at betalingen skulle hun nok ordne med min egen dyrlæge, så Gud ved hvad det handlede om, men det var gratis for mig!! Og min søde lille Memphis overlevede :hjerte:

Ingen øretæver DF, blev selv bange da jeg så det Tror hun er midt i at sige en lyd eller noget, og derfor skærer ansigt... for normalt er hun altså ret yndig