I kan få video af 3 af mine 4 løb. Dagens første (og eneste agility) var både en katastrofe, og skidt filmet -slutningen er ikke med- så den springer vi lige let og elegant henover Dexter havde ventet i bilen hele morgenen, da vores første løb ikke var før 11:20!! Vi er begge typen der godt kan lide at komme igang fra morgenstunden, så han var nok lidt frustreret.
Men her er vores combined 1-3 NBC spring, som vi med hiv og sving klarede os igennem... der var IKKE mange fejlfri i den klasse, især slalomindgangen fældede mange. Det er svært at se på videoen, men vinklen er ikke god, og der er heller ikke meget plads fra springet. Han lyttede så fint da jeg sagde han skulle sætte farten ned over det spring, hvilket gav ham plads til at finde indgangen. Gode dreng! Der var også en del der satte deres hund af rigtig tæt på første spring (selvom der var rigeligt med plads), og hunden dermed fik et skidt opløb til flyvet, som ellers normalt ikke er noget der fanger mange hunde, synes jeg. Vi blev nr 7. Nummer 5 i den klasse var en grade 1 hund, resten af de placerede var grade 3, så det er jeg tilfreds med.
Der var en for-sjov klasse der hed maxi/mixi pairs, det var et parløb med 1 stor og 1 enten medium eller lille hund, super sjovt! Janice og jeg havde set frem til det her i lang tid Vi løb fejlfri, men lige udenfor placeringerne.
dagens sidste løb, et grade 2 spring, som vi vandt! Man kan ikke se det første spring, men resten er der. Vi vandt et fint lille glastrofæ :hjerte: