PinPoynter

Det kan da sagtens være at såden en ældre herre har lidt ondt i skroget

kan knuden have generet ham nok til at han pludselig føler sig mere "fri"?

det var en god ide, det er jo også nemt et tilføre maden.

Jeg synes du skal tage fat på problemet med at han jagter katten, nu du er i gang med at finde løsninger :5up: Det er fint at du har lavet en hjemmelavet låge, mn kan også købe en børnelåge og sætte på trappen.

Det tror jeg ikke, det har jeg aldrig hørt om. Har skiftet hende til JWB turkey & vegetable som er helt fri for korn, majs og ris. skal måskew se om jeg kan finde en extra fedtkilde, ved ikke om der er nok fedt i det? Det er noget med at udelukke carbohydrates og istedet få hjernen til at brænde fedt.

Selvfølgelig :5up: Hun ligger og snorker henover Martins ben nu :hjerte:

ja men nu må vi se hvad de siger.

tror det er noget med gener af anfald kontra bivirkninger af merdicin? Det er jo noget skrapt stads for nyrer/lever, og hun er jo ikke ret gammel og skulle gerne holde lige så længe i den anden ende som hun har gjort indtil nu....

Det er det jeg vil tale med dem om i morgen, men de siger stadig at det skal være mere end et om ugen, så jeg ved ikke hvad de vil sige til det .

Hun hviler sig. Hun fik en stor portion aftensmad, da hun er så sulten når hun kommer til sig selv. Hun virker okay nu.

jeg har set rottweilere med en sygdom der farver hårene omkring øjnene hvide, kunne det være noget lignende? Håber i finder svaret, det ser da lidt mærkeligt ud.

Endnu et her til aften. Må ringe til min dyrlæge i morgen tidlig, det her er kommet alt for tidligt, det tyder på det gå den forkerte vej :hmm:

de er giftige for hunde. Galle, jeg håber virkelig du tager lille Emma til dyrlæge i morgen.

Capone, der blev jo spurgt hvad vi forventede af en hund, ikke hvordan vi tror de allesammen er. For mig selv kan jeg da sige at jeg arbejder i pension, og her er der da rigtig mange af hundene som er fulstændig utrænede (og møghamrende irriterende), og de leder ikke engang efter nyt hjem Så jeg har INGEN forventninger til andre folks evner til at opdrage deres hunde, internatshunde eller ej.

:klap: Håber de kan enes, det ville give ham en dejlig pause fra det daglige trummerum :banan:

det kan man jo strængt taget heller ikk vide overhovedet, med mindre der er nogen der regelmæssigt tager hundene med hjem og vurderer dem i et hjemligt miljø. Det burde være muligt i danske internater, da de tit ikke er så store. Battersea i London med deres mindst 600 hunde hele året rundt, ville nok have problemer med at arrangere den slags

Sådan noget som stress er jo en størrelse man IKKE kan regne med, udfra hvordan hunden reagerer i et kennelmiljø. Se bare på min kære Charles, han skal bare gå igennem porten til pensionen, så stresser han. Han er udfarende mod hunde i indhegningerne ved siden af hans hvis han lukkes ud(fence-guarding), skal have tæpper for døren indenfor så han ikke kan se de andre hunde da han springer rundt på væggene hele dagen og gør konstant og voldsomt, bider i arme (lidt hårdere end hvad der er hyggeligt). Og det er jo slet, slet ikke et ægte billede af den hund jeg har herhjemme.

Så er jeg kommet på noget. De fleste mennesker der får hund, vil gerne lege bold lege med hunden. Noget jeg gør med hundene i pensionen, hvis de gider, er at lege bold lege.. for de normale hunde der bare gerne vil lege og røre sig, er der ingen regler, men for de stressede hunde der er ved at kamme over af udadvendt stress (og nok ville have bedre have en rolig tur i snor, men det er vi ikke rigtig gearet op til), komme der regler ind over. Først vil jeg have at hunden selv slipper bolden/bamsen. Jeg rør mig ikke før hunden har givet slip (jeg holder heller ikke ved legetøjet). Når hunden har fanget ideen med at slippe, skal de lære at jeg ikke leger før de "sitter" efter at slippe.. når sit er på plads, er det øjenkontakt der udløser bolden. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men det gør at hundene både får rørt sig, og samtidig bliver der stillet krav til dem, og de skal samarbejde før de får det ud af det de vil.

Hvis nu hunden er på internatet i 2-3 mdr, vil i jo lære hinandne godt at kende, og hvis du er den eneste der har tid til at tage ham med ud på længere ture (du snakkede om en bytur osv), så vil din vurdering i de situationer jo bidrage til en komplet vurdering, men nej du kan ikke forventes at vide alt, da det ikke er dig der tilbringer mest tid sammen med ham.

Helt enig :5up: men du spurgte hvad vi forventede, og jeg svarede

Bliver internatshundei DK virkelig "solgt"? Dert giver mig myrekryb når jeg ser "købe en internatshund" for mig hedder det adoptere, men det er måske kun noget man gør herovre? Udover den lille svada så ville jeg ikke forvente noget som helst af en hund fra internat, udover en grundig vurdering af hundens sind og socialiseringsgrad. Træning ville være en bonus.

Indy får nu James Wellbeloved turkey and vegetable, som er helt fri for korn, majs of ris. Hun fungerer rigtig godt på det. Jeg synes de hunde jeg kender på Burns, skider meget, og der skal meget foder til for at holde dem i huld..

greyhounds er :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte: er nok selv liodt mere en lurcher-person, især saluki-lurchers er bare dejlige! Nu har hverken billeder eller jeg noget med internat ast gøre, men tak alligevel :lol:

Jeg synes, med hensyn til Sachas HD, at du skal overveje at få en voksen hund, så der er chance for at hun kan få den ro hun behøver for ikke at blive overanstrengt og forværret i sin tilstand. Hvalpe vil lege HELE tiden, og det kan være svært hvis den voksne hund ikke selv stopper legen. Bare noget du skal have med i dine overvejelser.

Vi mistede de to ældste med meget kort mellemrum (2 og en halv måned), og det havde helt sikkert en effekt på Indy, hun blev stille, indelukket, "ked af det". Og det varede faktisk et par måneder før hun var sig selv. ti lgengæld var det først da Lex døde at vi så en reaktion, selvom det var akita hun var vokset op med ,og var mest knyttet til, nok fordi hun alligevel brugte Lex som støtte i den første tid, og det derfor ikke var så slemt for hende. Tror det var hårdt for hende lige pludselig at skulle være den store, overfor vores nye hund, Charlie, som kom til et par uger efter Akita døde. Lex tog meget af hans opdragelse til sig, og da hun så var væk tror jeg det var lidt for meget for Indy at overskue. Indy har heller aldrig været en meget selvstændig hund, og der er helt sikkert stor forskel på hvordan hunde reagerer.