PinPoynter

Er det ikke noget med at de ikke har krav om udstilling og sundhed? Eller er det det samme hos DKK for labberne?

netop derfor jeg skrev "måtte". Der er jo heller ingen der forhindrer folk i at parre merle/merle collier.

Er det ikke brun/brun parringer der ¢ger risikoen for den der sygdom hvor næsen sprækker helt vildt og bliver pink og crusty?

Jeg troede ikke man "måtte" parre to brune labradors med hinanden?

Jeg troede i var sådan nogle frie hippier derinde på Christiania Charles er heller ikke sart, han har både drenge- og pigekærester, vi er meget tolerante her hos os

Nu VED jeg at han var stresset, fordi han er vokset op i den hundepension hvor jeg arbejder, med en masse manglende socialisering. Jeg kan skam godt lide aktive hunde, men en hund der bruger hele dagen på at springe op og ned ad træmmerne (som så måtte afskærmes med håndklæder), råbe af andre hunde, fence-guarde (l¢be g¢ende frem og tilbage langs hegnet), tendens til madagresivitet, -og bl¢d mave, udfarende overfor hunde, bider i arme (hårdt, men ikke i aggresivitet) og som stadig kun er en hvalp, den er altså ikke "bare aktiv". Når samme hund efter få dage i vores hjem er rolig indend¢re, sover igennem hele natten, ignorerer kattene og ikke vogter sine tyggeting eller k¢dben, pludselig kun har brug for to tredjedele af det foder han plejede at spise, lægger muskeler, tager nogle ordentlige spurte-ture når han er fri på en mark og nyder at lege med andre hunde, så ved jeg godt hvilken adfærd jeg ville vælge.

Ja men det er ikke alle mennekser der er lige klædelige Konen i Charles' midlertidige hjem elskede ham h¢jt, og pr¢vede at g¢re alle de ting Martin havde lært dem, men manden var totalt egoistisk, gad ikke hjælpe med noget af det praktiske, men gad kun at lege med Charlie og hidse ham op, og aldrig lade ham sove i fred, når Charlies allerst¢rste problem var stress og problemer med at slappe af :damn: (det kom han dog hurtigt efter her nu gider han ikke engang stå op om morgenen )

Jeg vil vende den om, og sige stakkels hund som forbliver i et hjem hvor den ikke bliver prioriteret, fordi ejeren har gabt over for meget. Ja, den slags ejer skulle aldrig have haft hund i f¢rste omgang, men når nu engang situationen er en realitet, er det da bedre at hunden kommer et andet sted hen. Det var bl.a. det der skete for vores Charlie.

l¢be kan man jo træne sig til, og du har jo en hund du kan st¢tte dig op ad :klap:

findes der caniX i Danmark? Det er hvor man l¢ber med hunden foran sig, det kunne måske være en lille hobby for dig og hunden, hvor hun stadig får strukket benene i sele, uden at skulle trække for meget

det har jeg aldrig oplevet ved chi'erne vi får ind i pensionen, og der kommer da nogle stykker.

Det kunne være den kunne komme med ud på nogle små ture så? Vi træner Charlies bror, og der er meget stor forskel på hans opfattelse af verden, afhængig om han er sammen med de andre hunde eller ej. Han er nerv¢s af natur, og heller ikke super godt socialiseret.

Kan ikke huske om du har skrevet det, men ved du om hun er venlig/tryg overfor hunde, andre end din families hunde? Hvis hun er, kan en hundeven være en god st¢tte ude i "den store verden" altså måske en i kan f¢lges med på ture osv. Det virker selvf¢lgelig ikke hvis hun hellere vil sende den hen hvor peberet gror.

vi har et par stykker der kommer til pensionen, og jeg synes bare deres pels er for voldsom! Måske fordi de ikke bliver plejet hjemme, men overlader "forn¢jelsen" til os Næste gang vi kommer i nærheden af KBH s¢rger vi for et ordentligt H-F træf :klap:

jeg ville ¢nske man kunne få damojeder med tyndere pels! Så ville jeg gerne have en eller to styks :hjerte: Buddha er lækker, håber vi kommer til at m¢de ham en dag

Dejligt at du venter til efter nytår. Derudover synes jeg også, som du selv var inde på, at du ikke skal forvente alt for meget mht til din kærestes b¢rn, i hvertfald i starten, indtil hun kender dig og sit nye liv lidt bedre. Jeg kan ikke se hvorfor hun ikke skulle kunne få et rigtig godt liv hos dig, du er jo allerede opmærksom på en masse potentielle problemer nu, og villig til at arbjede for at g¢re hende tryg og glad :5up:. Jeg håber da du bliver hængende herinde, det kunne være rigtig spændende at få lov at f¢lge hendes fremgang

Dyrlægen VIL slet ikke medicinere med mindre der er tale om flere anfald per uge, eller anfald som ikke vil stoppe, men fortsætter ind i nyt anfald inden hun er rigtig vågen. Tror også noget af faren ved at medicinere er at når f¢rst man starter kan det være svært/umuligt at komme ud af igen, og Martin har erfaring med hunde der skulle have mere og mere for samme effekt, som tiden gik. S¢vnbehov er jo nok lidt anderledes for en hund, hun sover jo i forvejen næsten altid Vi tager det en dag, og et anfand, ad gangen :5up:

Indy kan finde på at humpe hunde, hvis hun ved hun kan slippe afsted med det (altså en hund der ikke siger fra). Jeg vil ikke have det, så hun bliver prompte pillet ned.

Medicinen hedder vist noget andet herovre, genkender ikke nogle af de navne:genert: Og jeg tror ikke man giver hundene menneskemedicin, bortset fra diazepam som hun fik under "opvågningen". Det er et muskelaflsappende/antideprisiv, alt efter styrke. Min læge gav faktisk mig nogle diazepam tabletter i går, til min nakke, hvis de smertestillende ikke var kraftige nok til at jeg kunne sove, men jeg har heldigvis ikke haft brug for dem! F¢lgeskaderne af epilepsimedicin er som du skriver, lever/nyre problemer, som jeg bestemt ikke er meget for at tilskynde! Jeg må sige at et anfald pr/måned er til at leve med for hende, uden medicinering. Hvis det var flere gange om ugen, ville det selvf¢lgelig være noget andet.

hendes anfald varer et par minutter, og derefter er der en periode hvor hun er vågen men omtåget, det varer ca -5-10 minutter, hvor hun ikke vil have jeg forlader hende, men hun bare vil ligge og hvile og "holdes i hånden". Så sover hun lidt, og så er hun frisk igen, men helt sikkert stadig lidt forskrækket over hvad der har været galt, hun forstår det jo ikke.

uuuuuuh han er lækker :hjerte:

hehe... det er aldrig nemt Men ja, hvis hun kan nå foden er hun vokset fra kraven. Jeg ved godt det er enormt træls for dem med den krave, det er stressende og ganske gammelsdags træls, men det er jo til deres eget bedste. Akita måtte have en på dengang hendes allergi var rigtig slem og hun kl¢ede og kradsede over det hele .. det er så svært når man bare vil hjælpe dem!

Få fat i en krave der er stor nok :blink: også selvom det er træls for hende, bare så i ikke skal være over hende hele tiden. Hvis kraven er stor nok, kan hun ikke nå sin fod.

Ja Indy er da "i det mindste (forstå mig ret) bare" en hund. Det må være en skræmmende sygdom at leve med. Indy kommer op på sengen i aften, om hun vil eller ej! Der er d¢mt tvangsnusning Hun var ikke glad for at vi gik fra hende da vi skulle tilbage på arbejde, selvom det var et par timer efter anfaldet. Hun var dog faldet fint til ro, og sprang ned fra sofaen da jeg kom hjem.

Min dyrlæge vil ikke medicinere med mindre der er tale om flere anfald om ugen, netop pga af bivirkninger. Det er bestemt ikke rart at se på, men de varer ikke så forfærdeligt længe. Vi har fået nogle tuber med Diazepam som skal direkte i numsen på hende når hun er på vej ud af anfaldene. Det så ud til at virke fint.