Hvis man er heldig er der nogen i nærheden der ikke helt kan vente til nytår, men liiige skal fyre lidt af i ugerne/dagen f¢r. Med Indy (som er af en race der potentielt er i risiko for at være lydangst) gjorde jeg meget ud af at i starten var fyrværkeri helt vildt sjovt! :banan: Altså, blev der fyret en raket eller lignende af, dansede "happy dance" og hun fik lækre guffer. Ved h¢je brag begyndte hun hurtigt selv at kigge op og lægge an til at der skulle ske noget godt.
Ligeså langsomt fasede vi ud af alt det sjove, og skyderierne blev bare til noget der foregik ubemærket i baggrunden. På hendes f¢rste nytårsaften, i en alder af ni og en halv måned, traskede vi hjem fra min mor kl 22, mens det meste af Århus allerede bragede gevaldigt l¢s "under" os (boede i h¢jbjerg/skåde syd for byen, det ligger ret h¢jt, så man kan se det meste af byen derfra).
Indy gik med næsen i jorden det meste af turen, roligt og snusende som hun plejer, og reagerede slet ikke på noget. Klokken tolv vågnede hun lige for at tjekke hvad der foregik, men da både Akita og jeg var gået i seng, lagde hun sig også ned og sov videre :blink: