Jeg har aldrig været stor fan af bure, f¢r vi selv blev n¢d til at bruge et. Vi lader aldrig Akita og Lex være alene uden opsyn (mere end 10-20 minutter). Ikke at jeg tror der ville ske noget nu, hvor de har boet sammen i godt to og et halvt år, men indtil nu mest fordi vi ved der er risiko for at Lex kan provokere Akita. Hvor vi bor nu kan huset ikke deles op.
Hvor vi bor nu, kan d¢ren ud til k¢kkenet heller ikke låses, og da Lex ikke blev fodret regelmæssigt det f¢rste halvandet år af sit liv, vil hun bryde ind/ud/igennem alt for at spise til hun revner. Vi har ikke nerver eller råd til at risikere slåskampe og hund med mavedrejning, så da vi flyttede herover, fik Lex et bur. Og der er hun inde når vi begge er på arbejde.
I ca 10 måneder lukkede jeg troligt buret når vi var hjemme og Lex ikke var i det, for at kattene ikke skulle tisse derinde (ja, mine katte var lidt stressede efter flytningen, og begyndte at tisse hvos der lå hundetæpper etc på gulvet). Men da jeg var sikker på at kattene var okay, lod jeg d¢ren stå åben ind til buret konstant, og gæt hvad; Lex ligger ALTID derinde!
Hun elsker sit bur, det er hendes værelse, hendes fristed. Hun kommer næsten kun ud derfra hvis hun vil ud i haven, og om aftenen når vi går i seng, hvor hun kommer trampene op ad trappen for at sove ved siden af (eller på) vores seng.