PinPoynter

mht til at gå tur med hende, så tror jeg han skal starte lidt langsommere. Altså ikke noget med at blive ved med at pr¢ve at gå, og så hun ikke vil med ham ned ad gaden. Gå-turen ville være det oplagte tidspunkt at finde de rigtig lækre guffer frem. Lad ham give hende snor på, og så tager han hende med up på trappen, hvor han sidder 5-10 minutter og giver guffer, og så ind i huset igen. Efter et par dage kanb han pr¢ve at gå et lille stykke ned ad gaden, kun ca 5-10 meter, og give guffer der, og bygge videre derfra over lang tid, og kun i Cleos tempo. Da han allerede en gang har gjort hende utryg ved sin væremåde, og måske igen ved at tage hende længere væk fra dig end hun var tryg ved, er det så vigtigt at han tager dig rigtig god tid denne gang, og at ALT foregår på hendes premisser og i hendes tempo.

Tja, hvis han forstår hvordan han skal forholde sig omkring hende nu, så er der jo kun tiden der kan lære hende at have tillid til ham. Lad ham overtage noget af pasningen hvis det er muligt, lad dem have "noget" sammen... måske nogle extra lækre guffer, som KUN far giver?

Kan Lexus nå at være med i konkurrencen??

Indy var vist halvandet f¢r hendes pels så ud som den g¢r nu. Hvad race er din hund?

Jeg fodrer med CSJ Champ, fordi der ikke er tilsætningsstoffer i, da Indy er allergisk. De fleste såkaldte allergivenlige fodertyper har stadig enten farve eller konservering tilsat, eller andre e-numre, og hun få sår omkring munden og ¢jnene. Det er samtidig dejligt billigt, vi betaler ca 90 kroner for 15 kilo, og alle 3 trives rigtig godt på det.

Enig med Nollike, et grundigt dyrlægetjek må stå ¢verst på listen ved alle pludselige adfærdsændringer. :ae:

Vinter-Dumle :hjerte: Tror sgu Indy er smeltet sammen med sofaen :lol:

min far passede Akita, og senere Indy og Lexus, når jeg skulle rejse eller lignende. Det var forfærdeligt at sige farvel til dem, men ellers gik der normalt ca 14 dage før jeg sådan rigtig savnede dem. Nogle gange blev jeg nød til at aflevere dem ved ham dagen før (hvis jeg skulle tidligt afsted), og det var så skrækkeligt at skulle sove i mit eget hus uden dem.

belgiere elsker småkravl :hjerte: undskyld for at springe off topic

Jeg har før hørt om hunde der finder ud af at spise tapet, og der er noget med at der er noget i det de godt kan lide. Indy gjorde det også i 9-10 måneders alderen, men hun stoppede ikke ved tapetet, men tog pudset af også Kan ikke huske hvor gammel Aslan er, men omkring den alder Indy havde på det tidspunkt, sætter de blivende tænder sig "fast" i kæberne, og de kan godt blive lidt som små hvalpe igen der skal tygge i alting pgs kløe fra tænderne.

sikke en lettelse at i fandt ud af hvad det var!

de er godt nok søde :hjerte:

krydser fingre for jer :ae:

Tak for svar

altså jeg er principielt imod at man ændrer hundens naturlige udseende, men kan da godt se at hun lignere mere en voksen pige med stritører. Personligt kan jeg også bedst lide stritøre-racer. Hvad sker der hvis du vil avle på hende og alle eller flere af hvalpene ender med at få hængeører? Er det ikke at skjule en kosmetisk fejl hos tæven? (spørger af ren nysgerrighed).

og de er jo så små at en enkelt fra eller til....... :blink:

Super! dejligt at det gik så fint

Da Akita var ung havde hun altid mad stående hele dagen det ville aldrig ske nu

Lex siger at hun sagtens kan forstå ham. Lex elsker AL mad, og kommer rendene bare hun tror jeg rører ved fodertønden.. også selvom det slet ikke er mad-tid :blink:

Han lyder da bare rigtig snu, men du kan jo fortælle ham at leverpostej er usundt for hunde, og han skal passe på vægten her i julemåneden

sikke en bidsk kamp-broholmer :hjerte: (og det skulle forestille at være et beskidt gulv? amatøøøør! :pift:)

Ej Adele, han er da for nuttet!! kopiere dele af billedet og lægger dem ovenpå en kopi som jeg har lavet sort/hvid, det er den nemmeste måde jeg kender.

:hjerte:

Hvis dine forældre selv siger de er ved at være "oppe i årene" ville jeg mene det var en dårlig i de med en hvalp, uanset hvor de bor og hvad race, men bestemt hvis den skal løftes op og ned fra 3. sal i næsten et år. Jeg ville foreslå dem at tage en allerede voksen hund ind, der er ovre den værste hvalpekådhed, og som kan holde til at gå op og ned ad trapperne.

Indy har af gode grunde aldrig løftet hvalpe rundt, men hun har dog flyttet på killinger som hun hjalp mig med at flaske op. Mens de var meget små kunne hun ikke lide hvis de kravlede for langt væk, så de blev løftet tilbage på tæppet, og det var med munden rundt om det meste af killingen(hals/skulderparti), som Ninjamor beskriver det, og meget forsigtigt holde om dem. At de så knap så forsigtigt bare blev spyttet ud når hun nåede sit mål... tjaaa Men de led ingen nød (og fik af gode grunde kun lov at kravle frit rundt når jeg var hjemme, og vågen!)