PinPoynter

uha det må du ikke kalde hende...hun er belgier og ja, bare en lille skødehund, hvis du spørger hende :hjerte:

kig op

Det er jo så den hund der dagligt bliver vippet af sofaen for at der er plads til mittetat og farmand nå ja... og nogle gange kommer hun Memphis i forkøbet :hjerte:

hvor er hun bare kramse-lækker :hjerte:

ja deter desværre ofte standarden i DCH. Det er ligesom om at fordi folk arbejder frivilligt, behøver de ikke være kompetente. I DCH Odder er der nogle ret forfærdelige lydighedstrænere, og et par okay. Jeg gik til agility, og agility trænerne var super! Men jeg var derude et par dage hvor der var lydighed, og det var lige så jeg kogte indeni... ikke særlig produktivt.

nej det er ikke rigtigt.

se lige hvad jeg tog i aftes :hjerte: Da jeg lærte Martin at kende havde han ikke rigtig noget forhold til katte. Ikke at han ikke kunne lide dem, han arbejdede på internat men mest med hunde, og havde aldrig rigtig lært at værdsætte katte. Men så mødte han Memphis Hun er en meget speciel lille missekat. Forsømt af sin mor, taget ind af mig da hun var ca 5 uger, meget lille og næsten død af sult.Hun er "ikke helt som andre katte"..... tror hun har taget lidt skade i hjernen af at sulte, men hun er så god og dejlig, og hun ELSKER sin "daddy" :hjerte: hver aften når han kommer hjem, har de ca en time på sofaen, ren råhygge. Normalt ligger Memphis på hans brystkasse og savler ham ned af kraven, men i går lignede det lidt at hun var ved at falde ned Hvis Martin prøver at slippe for denne lille aftenlur, kravler hun rundt på ham indtil han giver op :blink:

Personligt kunne jeg godt lide at folk kendte hinanden herinde, da jeg var meget ny. Det giver en mere hyggelig stemning, at folk ved hvem hinanden er osv. Jeg blander mig jo gladeligt hvor jeg synes det er berettiget:mrgreen:, og hvis der er noget der ikke interesserer mig, læser jeg det ikke.

kunne det tænkes at der fandtes en klub eller forening der laver noget sporarbejde? Det ville betyde ingen løse hunde, masser af venner (under kontrol) og noget dejligt trættende arbejde for hunden, uden for meget belastning.

det kan jeg altså ikke se, kan du ikke give et eksempel? jeg mente temperamenter der løb af sporet, ikke topics

Hvilken del af landet bor du i? Det kunne være du var heldig at bo tæt ved nogle andre brugere herindefra. Giver DKWiechert og Ninjamor ret i at kvalitet må komme før kvantitet når vi taler hundeliv, men det lyder til også at være dig egen konklusion.

hvem køber hende en god brugt læder sofa (med indbygget webcam) til jul? :lol:

Undskyld men jeg kan ikke se noget af det du skriver? Hvem siger at kun deres mening er den rigtige? og kun de er i centrum? Jeg synes egentlig folk var gode til at give en mening i denne tråd, uden at det løb af sporet.

forestil dig lige hunden hopper i sofaen og gnubber pelsen lidt rundt deroppe... glat sofa menneske sætter sig på sofaen menneske glider på r*ven ned af sofaen

.......eller komme det i manen hvis den skal flettes op

nu skrev jeg jo at det egentlig ikke generede mig, men jeg kender følelsen, mere fra exemplet med hundene. Men det er nok det der med at "andre bliver husket for deres individualitet, men "jeg" (hvem end man er) er bare en i mængden. Jeg skrev jo også at jeg godt ved det er fjollet, men det er nok det lille indre generte barn der skinner igennem der... "er jeg ikke god nok, mor?" I må endelig ikke læse mine indlæg som om de skrevet i en negativ eller ked af det tone, de er slet ikke ment sådan, prøver bare, med mere eller mindre held, at forklare hvordan det føles, for jer som ikke har prøvet det, og måske ikke forstår :bigsmile: ja, som når folk lige pludselig taler om flyskræk og shoppe ture til London :lol::lol:

jaaaaa Indy vil rigtig gerne møsses og Lex wil nok også.... Akita vil nok helst have en hundekiks :blink: du kan da bare komme herover også

bor ca 40 minutter fra Kings Cross (station i London) i tog så du skal da være velkommen en kop the, og til at komme og klappe pigerne :blink:

helt enig, det er dejligt at der er plads til alle nej, men der kom også lidt den samme stemning ind over den tråd... jeg synes for exempel at i alle burde stå i kø for at ville møde mine piger , og selvom jeg jo godt intelligensmæssigt ved at sådan forholder det sig ikke ( ja, jeg er altså ikke helt urimelig ) så kan man jo ikke styre hvordan man føler. Tænk hvis der i børnehaven blev lavet opslag med "hvis andet barn ville du helst have med hjem", og ingen valgte lille Morten... det ville da også gøre ondt i sjælen hos lille Mortens forældre :blink:

jeg er lidt enig med Dinah her, det er lige præcis sådan noget der får "alle os andre" til at føle os udenfor. Ved godt det er fjollet at føle sådan, og jeg gør absolut ikke et nummer ud af det normalt, er rimelig ligelgad. Men det er den nemmeste måde at få folk til at føle at de er udenfor "gruppen".

på mit arbejde kommer der ofte en stor hanhund ind. Han ser ret smart ud, kortklippet på hele kroppen, lidt længere på benene og toppen af hovedet, korte poter, og meget langt hår på ørene.... der er dømt ren afro når man friserer dem

Pudel er på min liste over hunde jeg rigtig gerne vil eje en dag, men må indrømme at jeg vil have den klippet helt ned, eller i hvertfald næsten helt.

jaaaaaa det kan jeg da sagtens ...men nu har jeg længe arbejdet på ikke at være det, så tror jeg vil holde mig for mig selv inden al mit personlighedsudviklende arbejde går spildt :lol: