her er et eksempel fra den virkelige verden: Vi passer nu en lille 16 ugers papillon, sådan en er MEGET lille, ca halvandet kilo eller deromkring. Og alle vores tre hunde er store i forhold til lille Penny, de vejer hhv 14, 24 og 36 kg. Den allerførste gang hun var her på hurtigt visit med sin mor, mødte hun Charles (den største) som er roligheden og godheden selv. Hun var lidt nervøs, og fik da også en enkelt gang snappet ud efter hans næse, men Charles er en god dreng, så han vendte sig væk fra hende, og gav hende plads.
Hun mødte også en meget ivrig Dexter (den mindste) som dog var i snor, fordi han virkelig syntes hun var spændende! Hun mødte ikke Sally ved den lejlighed, men hende mødte hun så anden gang hun kom her, stille og roligt inde i vores stue. Sally ER meget sød, men udenfor kan hun godt blive lidt for overivrig. Ved denne lejlighed fik lille Penny også lov at komme i haven sammen med Charles, og siden sammen med Dexter, som hun forsøgte at lege lidt med. Hun vimser rundt og er nuttet, og Dexter får lov at lege, men ikke noget med forpoter eller jagten rundt!
Nu har hun så været her 4-5 gange, og har faktisk overnattet her i nat, og gæt hvad, med rolige, tålmodige introduktioner til vores hunde, kan hun nu færdes med dem alle 3 i haven, for nu har nyhedens interesse lagt sig lidt for dem, og De ved at jeg holder øje og stopper dem hvis de ser ud til at sætte efter bette-fisen. Alt forgår stille og roligt, og som hun vokser og bliver større, kan de selvfølgelig også lege lidt mere frit. Hun er allerede meget glad for alle tre hunde, og springer rundt om dem, og under deres ben og maver, og giver mysser og laver play-bows :hjerte:
Jeg har nu alt mulig tiltro til at lille Penny vokser op og bliver en papillon med en god portion selvtillid, og tillid omkring store hunde, fordi hun IKKE bliver tromlet, eller får lov at "klare det selv", men alle bliver hjulpet og guidet til hvordan man er sammen med Penny så alle har det rart.