Hej derude,
Vi har 3 tæver, 2 kongepudler på 8 hhv 6 år, samt en dværgpuddel Pi, som vi fik som hvalp for godt 1½ år siden.
Efter en lidt svære start, med vandladning og andet godt indendørs, lod vi hende, efter råd fra dette forum, sove i sengen (pudler fælder ikke, så det er egentligt meget hyggeligt ).
Min bedre halvdel var meget hjemme omkring det første år fra vi fik Pi, og om det er tilvænningen til det "nye" liv, uden Trine hjemme - det er jo meget markant for sådan en bette ski,
eller om det er noget andet, ved jeg ikke, derfor søger jeg råd fra dette Fora. Det går ud på følgende:
a) Når vi går tur, er hun meget angressiv overfor andre hunde, hun vejer 2,5 kg så det er til at håndtere, men det er drønirriterende, da hun sætter gang i vores 2 andre hunde, der ellers altid har været meget fredsommelige. Det skal tilføjes at vi altid har gjort meget ud af at vore hunde skulle mødes med, og omgåes andre hunde.
Her til morgen kommer vi gående på den vanlige morgentur, og møder en af naboerne der kommer gående med hans labrador. Pi begynder i samme sekund hun får øje på dem at trække, knurre og gø af naboen og hans hund, og får sat så meget gang i alle 4 hunde at det bliver til gø koncert. Meget træls. Jeg holder dem i snorene, men det er sågu ikke i orden og drøn irriterende. Hvorfor opfører hun sig således ?
b) Hver morgen (fruen er dampet af på det tidspunkt) står jeg op og går i bad. I samme øjeblik jeg gør det, pisker Pi ned til sidevindue ud mod villavejen og venter bare på der kommer nogen forbi hun kan gø og knurre af. Hvorfor opfører hun sig således ?
c) Hun laver fortsat - engang imellem - inde i huset, og når hun gør det, er det meget ofte på mine sko, min dyne, min pude eller lignende. Hvorfor opfører hun sig således ?
d) Jeg er ved at være nået dertil at jeg, pånær morgenturen, ikke vil gå med den bette slyngel, når jeg egentlig blot kan gå og vente på vi møder nogen, og så går Pi igang med hendes show, men hvad kan der være galt - hun er jo en fantastisk, kærlig og sjov hund, men der er ovenfor anførte ting, der gør det lidt frustrerende.
Gode råd og forslag modtages med kyshånd og tak.
Bedste hilsner
Trine og Allan