Det er ingen skam at bruge et hjælpemiddel, der ikke er en straf for hunden. Jeg brugte en grime til min Grand Danois i en periode.
I den forbindelse vil jeg gerne lige påpege at "Halti" er et firmanavn, selv om mange bruger det som en fællesbetegnelse for alt, hvad der sættes på hovedet af hunden. Og en Halti er et rigtigt dårligt produkt! Den er af nylon med skarpe kanter, som kan give hudafskrabninger, og hos nogle racer går den op i øjnene fordi den har dårlig pasform.
Jeg fandt en meget bedre, af læder, i en netbutik i England. Jeg sendte dem hundens mål og fik en, der passede perfekt.
Der findes flere typer, så lad være med at lægge dig fast på at det skal være en Halti, men køb den, der passer bedst til din hund.