Jeg synes den egentlige kerne i denne diskussion går helt hen over hovedet på en del af deltagerne, bl.a. dig. Det handler jo ikke om hund eller ikke hund i butikken - det handler om en butik, der ikke har styr på hvad de selv mener, og som ikke behandler deres kunder ordentligt.
Lad os tage et andet eksempel: En restaurant. Restauranten har et garderobeområde, hvor man kan hænge sit overtøj, men det kræves ikke at gæsterne bruger det. Der er altså ingen, der siger et pip, hvis du sætter dig ved bordet og hænger din frakke over en stol. Sådan går det i årevis.
Men pludselig en dag kommer tjeneren hen til dit bord og siger at hvis du ikke hænger din frakke ud i garderoben, vil du blive bortvist. Vil du så ikke se dig om efter det skilt, der annoncerer at der nu er garderobepligt? Ville det ikke være det pæneste at informere gæsterne om det, inden de går ind i restauranten og må finde sig i at blive skældt ud?
Du synes sikkert heller ikke det er en fed træningsstrategi at lade sin hund ligge i sofaen den ene dag, og så skælde den ud for at gøre det den næste. Det er samme princip, det handler om her.