DKWiechert

så har den vel bare strithår.... Er det et problem?

Jeg er så lidt rasmus modsat, for jeg finder det lige dele latterligt og skræmmende, at vi har fået endnu en minister der ønsker at lovgive sig til sund fornuft fordi det jo har fungeret så godt alle andre gange man har forsøgt dét.

Ja det er jo så dét hvordan man får den vendt så det bliver anvendeligt i en bog, hvis man da overhovedet vil dét.... Det var bare lige en tanke der strejfede mig, for jeg syntes godt nok jeg tit oplever at nogen folk tilsyneladende bare VIL have at der er noget galt. Givetvis ubevidst (håber jeg da) Selvfølgelig kan man jo så også støde på det modsatte, og det er jo også et problem. Noget om sund fornuft måske? Jeg ved det ikke. Var bare en tanke.

kom lige i tanke om endnu en ting. Ikke noget jeg selv har haft "problemer" med, men noget jeg støder på ret ofte... Lad nu for pokker være med at søge problemer før der reelt ér et problem. Ok. Den giver ikke så meget mening, når den står alene, men det kan vel forklares sådan: Hvis man VIL se at der er noget galt med hunden, så skal man nok se det. Og ikke lang tid efter man er begyndt at se et problem med hunden, så har hunden rent faktisk et problem. Giver det mening?

Fødevarestyrelsen leger fatsvage idioter igen. Massehysteri pga. dværgbændelorm. Noget man har vidst eksisterede i rigtig mange år, og én af mange årsager til hvorfor man, med støtte fra staten iøvrigt, har anlagt kunstgrave mv. over hele landet, man har fået tilsagn til udvidede reguleringsmuligheder, og meget mere..... Mens Førdevarestyrelsen og naturstyrelsen forventer at jægere regulerer mere rundt omkring, mens de endda betaler en del af regningen for det, mens naturstyrelsen planlægger, støtter og endda direkte anlægger kunstgrave mv..... ja så arbejder fødevarestyrelsen også lige på et lovforslag om at fjerne muligheden for hold af tamræve til træning af gravgående jagthunde... Giver da meget god mening, ikke også?

en ting jeg vist har fået banket ind i hovedet med syvtommersøm, er de 3 T'er Ting Ta'r Tid. Det ER kun en hvalp. Og lad den dog for guds skyld have lov at være netop dét, den fatter jo alligevel ikke ret meget andet end: Sov, Spis, skid, og leg. så tag den med ro, og lad være med at forvent for meget af det bette kræ. Sådan, lidt karikeret sagt, ihvertfald. Og det kan jo så overføres på temmelig mange ting. Bl.a. én af mine kæpheste: de der alenlange socialiserings/prægnings/whatchamacallit -lister man ser fra tid til anden..

Tal lige om tele-shop reklame.

Som skrevet mange gange. Det kan sagtens OGSÅ være en hobby... Og er det heldigvis også som regel. Det er for mig absolut ikke et spørgsmål om at det ikke er "fint nok".

Nu har jeg bare lige klippet den her sætning ud, ikke at forstå som at resten er ligegyldigt, for jeg er ganske enig. Der er vel ingen der er i tvivl om, hvorvidt en hobby, er noget man interesserer sig for og beskæftiger sig med i fritiden. Det jeg opponerer imod, er at ALT man laver med hunden af træning og konkurrencer og aktiviteter, åbenbart skal være en hobby. For det behøver det dælme ikke være. Der kan være ting der følger med, som man så udfører, fordi det giver adgang til det man egentlig vil. FOr at bruge et par eksempler der allerede ér i tråden, så kender jeg da et par jægere der udelukkende har hund, fordi det siger loven at man skal have. Hunden er hverken en interesse eller en hobby eller andet i dén dur. Og dét finder jeg da ærgeligt, men ikke desto mindre..... Schweisshundeførerne har givetvis "hund" som hobby... Eller dvs. det har de fleste givetvis. Og heldigvis da. Men arbejdet som schweisshund, er mere end dét. Det ér mere end en hobby der udføres i fritiden. Jeg kender dog også en schweissfører, der har schweissarbejdet i sig selv, som hobby... hunden er ligesom fulgt med, fordi uden hund, intet schweissarbejde. For lige at få dén vinkel med også. ALle idrætsudøvere, der konkurrerer på lidt højere plan, og reelt set er berettiget til kompensation eller støtte for en del af deres idræt (ikke alt sport får så rent faktisk del i dét) defineres som amatører, i diverse regelsæt, i statens budgetter samt i regelsæt for konkurrencer og lignende. jeg kender da til flere hundeførere (der ikke har med jagt at gøre) der støttes af bl.a. sponsorer og lidt fonde histen og pisten... Så er det altså ikke på hobbyplan længere. Det kan godt være en hobby samtidig, hvis du forstår, men det er altså også mere end dét. Professionelt bliver det ikke, som flere gange nævnt, førend man kan leve af det. Så dén del kan vi vel forhåbentlig lukke.

Nope.... For hvis de definitioner der gælder for alt andet, også gælder når der er hund involveret, så holder din tolkning ikke. Jagthundearbejde er ikke en hobby (du bragte den selv på banen, der er også andre "hverv" i mangel af et bedre ord). Det kan sagtens OGSÅ være en hobby, og for nogen aldrig mere end en hobby. Jagt er, i nogle tilfælde (oftest, i min bog ihvertfald) en hobby... hundearbejdet der følger med, siger loven at man SKAL være i stand til at udføre, og dermed ikke pr. definition en hobby. Lønnet eller ej. Schweissarbejdet KAN være en hobby, men er for den registrerede fører også mere end dét. ikke meget anderledes når jeg er ude at regulere ét eller andet. Jagt er for mig klart en hobby. Men når jeg regulerer, på anmodning fra kommune/naturstyrelsen mv. så er det et arbejde jeg udfører. Noget der er helt klare krav, restriktioner, og vilkår på. SÅ er det heldigt for mig at det også lige er en hobby for mig, for lige i sådan en situation, får jeg ammunitionen foræret = kompensation i ét eller andet omfang. Fedt.

Forskellen mellem at dyrke en hobby, altså at have en interesse man går op i, logisk nok selv betaler for, og bruger sin fritid på. at være amatørudøver af en sport/idrætsgren/disciplin/arbejde, som man logisk nok interesserer sig for, man betaler i vid udstrækning selv for det hele, man bruger sin fritid på det og i det omfang det er nødvendigt tager man også fri til det. Man kan ikke leve af det. Og at være professionel. Man har det som sit erhverv. Man kan også samtidig have det som sin hobby, men der er altså en ret skarp opdeling. Man kan ikke være amatør-udøver og professionel samtidig. er rimelig klart defineret, og har været det i over 100 år. Der er en helt klar, og meget skarp opdeling af de her ting, i den verden der IKKE har med hund at gøre. Dels i regelsættene for hovedforeningerne for sport og idræt, dels i lovgivningen, og dels i konkurrencer, nationalt og internationalt. Og den opdeling/inddeling/definitioner, har sådan set eksisteret og været formuleret lige siden det blev aktuelt omkring skiftet til år 1900, hvor england fik de første professionelle sportsudøvere.... Det har ikke ændret sig væsentligt siden dengang. Nogle konkurrencer har taget før udelukkede professionelle udøvere med i konkurrencen, støtte-regler har ændret sig, man er blevet mere large med hvad amatører må modtage af sponsorer og penge og støtte udefra.... Men inddelingen samt definitioner har grundlæggende ikke ændret sig, hverken her i lille danmark, ejheller internationalt. Og nu stiller jeg lige spørgsmålet én gang til.... (tredje gang er lykkens gang, siger man jo) Når nu man i alle sportsgrene verden over er enige om hvad der er det ene, og hvad der er det andet...... hvorfor gælder dét så ikke, når der er en hund involveret? Tillægsspørgsmål: Når det i loven står at man SKAL bruge en egnet hund til dét og det... er det så stadig en hobby? Når man udfører et arbejde for staten, hvor man tillige står til rådighed døgnets 24 timer, man har lovgivne beføjelser til at gå ind på anden mands jord og meget mere, man får bare ikke løn for det, er det så også en hobby? Vi kan blive enige om, at der ikke er noget af det nævnte, bortset fra tjenestehunde, og jeg tilføjer, narkohunde, bombehunde og så videre i dén dur, der er professionelt.

indtil han fik muligheden for at leve af det, så ja.... Og det tror jeg dælme ikke han ville være skuffet over, for i de sammenhænge har "amatør" altså en noget anden betydning, end det har fået i folkemunde efterhånden. I "gamle dage" var det at være amatør, faktisk noget at være stolt af. Men det var givetvis lidt mere end bare en hobby for ham. Amatør, i sportssammenhænge, er ikke "ringe til sporten"... det er, lidt humoristsisk sagt, "kan ikke helt leve af det"

tja ifølge idrætsforbund mv som støtter den slags, så er hobby udelukkende fritidsbeskæftigelse, noget man kan gå til eller fra som man ønsker det. Amatøridræt (eller sport generelt) er på et højere plan, hvor der økonomisk er større udgifter forbundet med udførslen af sporten (træning, konkurrencer, effekter mv. koster jo altsammen, og skal man "være med" så kan der ikke skæres ned) Man kan ikke leve af det, og man har formentlig brug for en meget forstående chef, samt sponsorater hist og her, for overhovedet at kunne få tingene til at hænge sammen Proffesionelle kan leve af sporten, og har dette som erhverv Det er meget forenkelt sat op, men i bund og grund sådan det hænger sammen i al anden sportsudøvelse/idræt og tilsvarende ting og sager..... Mit spørgsmål er så, hvorfor det åbenbart forholder sig anderledes, fordi der er en hund involveret??

lidt i dén retning, kan vi sikkert blive enige om, ja. Husker jo bl.a. en skytte der i årevis har trænet og konkurreret, mest i fritiden, for tjener man ikke noget (arbejde) kan man heller ikke konkurrere... Efter mange års træning, og succes i konkurrencerne, kommer der en sponsor til. Der tjenes stadig ikke en krone på det, så arbejde må man stadig, men for det mindste får man nu de fleste patroner, og et enkelt våben i ny og næ, uden at skulle betale for det. EN forstående chef gør det også muligt at træne og konkurrere lidt oftere... EFter en succesrig OL havde vi nu i Danmark en reel mesterskytte... Hobby? Nope. Amatør-idræt, som faktisk støttes af staten i et vist omfang. Skydning og den slags hører så desværre til den slags sport, hvor man ikke rigtig får noget alligevel, men regelsættet er ganske klart på området.

prøv at slå betydningen op, i sportssammenhænge. FØrst i '80 fik vi professionel fodbold i danmark. Før det var det amatørfodbold... Og for nogle, kun en hobby. Der har sågar været regelsæt internationalt, helt tilbage til før 1900 tallet, der klart definerede hvad der er det ene og hvad der er det andet, indenfor sport og idræt, simpelthen fordi man ikke måtte deltage i diverse ting og sager, hvis man var professionel.... Bl.a. ved OL gjorde det sig gældene, indtil for ikke ret mange årtier siden. Forskellen ligger i om det er begrænset til fritid, om man fik løn der var stor nok til at man kunen leve af sporten alene, samt en blanding af disse. FOrenklet sat op. Jeg kan ikke se hvorfor vi skal ændre i den slags definitioner, blot fordi der er en hund på slæb.

Så det er også bare en hobby, når man deltager i OL i sportsdiscipliner man ikke umiddelbart kan leve af, uanset om man kun bruger sin fritid på det, eller om man rent faktisk TAGER fri for at kunne udøve hvadend man nu render og laver........ Det er også bare en hobby, når man udfører et arbejde for staten, med reelle lovgivne beføjelser og krav, uden at tjene en krone på det, fordi selve det at tjene på den slags traditionelt og etisk ikke er tilladt....... Det er også bare en hobby, når man udfører et stykke arbejde med sin hund, som loven siger man SKAL udføre, eller kunne udføre...... Det er også bare en hobby, når man med sin hund konkurrerer på akkurat samme plan, som andre idrætsfolk i andre discipliner... de fleste af disse har det jo åbenbart også bare som hobby, for de tjener heller ikke på det.... javel ja.....Så blev man så klog. Jeg, og både historisk og nutidig fortolkning af den slags, indenfor idrætten samt forskellige erhverv, siger noget andet. Og dét tror jeg mere på. Jeg vil dog lige påpege, at jeg aldrig har kaldt det en profession, hvad du i dette indlæg ellers giver udtryk for at nogle af os åbenbart lægger os i tøjret for. Det er en fejltolkning. Men at kalde det jeg lister ovenfor, for "en hobby" ér at nedskrive værdien af hvad det drejer sig om. Hobby ér ganske vist noget man interesserer sig for, og derfor udfører, arbejder med osv... Men begrænset til sin fritid.

Sport dyrkes professionelt, når betalingen man får for at deltage er stor nok til at man ikke behøver andet arbejde. Indtil da, hvis det nogensinde kan lade sig gøre at få fuldtidsbetaling for ens idrætsudøvelse, er man en del af de mange mange amatører som Danmark har indenfor ret mange sportsgrene.... det gør det dog ikke til en hobby. AT kalde seriøst og ulønnet arbejde med ens hund, om det være sig jagt, schweiss-arbejde, konkurrencer af én eller anden art, for "hobby-træning" er ifølge alle andre definitioner af seriøs og målrettet sportsudøvelse, idræt, konkurrence, og arbejde alt andet end "hobby"... Hvorfor nedskrive værdien af det der gøres, blot fordi der er tale om en hund og dens fører?

Jeg kender et par steder hvor der trænes specifikt til salg efter omkring 2-2½ år. koster i reglen omkring 20-40.000 kroner. AFhængig af race, jagtform, alder mv. Ikke her i landet, dog. Det sidste du nævner er absolut også en mulighed. Og de hunde plejer ikke at koste alverden.

Jeg kan ikke tale for alle andre, men for mig, og en stor del af de folk jeg kender, så ville det ikke give nogen mening at købe en unghund man med stor sandsynlighed skal til at "rette fejl" på. De første par måneder brugt rigtigt, forærer én en meget stor del af dét man bygger videre på når hunden bliver ældre. At overlade det til opdrætter (som også med stor sandsynlighed har rigeligt andt at se til med egne hunde, og måske en hvalp eller 2 fra samme kuld) eller for den sags skyld en helt anden, vil ikke give nogen mening for det fremtidige arbejde. Det vil snarere modarbejde én. Til jagtbrug kan man da købe 1-2 år gamle hunde, der er blevet trænet, og måske har gået en sæson på jagt også. Koster egentlig overraskende lidt at gøre det på dén måde. Men erfaringerne med dén indgangsvinkel er ikke de bedste.

Meget simpelt. Det fylder mere og er væsentligt mere besværligt ifm. f.eks. jagt, end retrieverlinen. Der skal rigeligt andet med i lommerne i forvejen. Når det ikke er en retrieverline jeg bruger (og dermed altså "i fritiden"), bruger jeg et godt gammeldags torturinstrument, nemlig en kvælerkæde!! Og hvorfor så dét? Jo. Den kan jeg høre rasle, når hunden pusler rundt i underskoven, og så ved jeg hvor den er præcist. Helt uden at have behov for rent faktisk at kunne se kræet. Det her har fungeret for mig, på dén her måde, med alle hunde jeg har haft med at gøre, siden jeg førte den første hund i DcH regi for snar 20 år siden. ALtsammen helt uden at rive og flå i liner eller andet. Jeg kan sågar huske lineføringstræning fra "dengang" med en sytråd mellem halsbånd og hundefører.. Beklager. Selv hvis jeg ville, så kan jeg altså ikke se hvorfor det pludselig ikke fungerer mere, med "den slags" redskaber. SÆrligt eftersom jeg ser flere skader og dårligt trænede hunde med alt muligt andet himstregims-grej monteret, end jeg ser hunde der trækker i retrieverliner mv. Og hvorfor er et klikhalsbånd, eller en sele bedre, end en retrieverline der ikke trækkes i?

og igen... Hvis hunden aldrig nogensinde får lært at trække i første omgang, så har man slet ikke problemet, og i så fald kan du have et halsbånd lavet af sytråd, det tjener nemlig kun ét formål: At være der. En småsyg idé er det at lave lappeløsninger, for at rette op på et problem der, håndteret bare nogenlunde fornuftigt, slet ikke burde eksistere i første omgang. Men fair nok. Vil du kalde folk som mig for småsyge hundemishandlere, så skal du da være velkommen. Ikke at jeg kan se hvor det lige kommer ind i billedet henne, men who cares.

http://www.whole-dog-journal.com/issues/16_7/features/the-no-pull-debate_20782-1.html og jeg har alle dage brugt, og har fortsat tænkt mig at bruge, kvæl med almindelig line, eller retrieverline. Tricket er, som flere har nævnt tidligere, at lære hunden at gå pænt fra starten af, og iøvrigt vedligeholde dette. Så har man ikke et problem der forlanger en løsning af nogen art.

og et par andre vinkler: http://helsingoer.lokalavisen.dk/falske-advarsler-i-skoven-hunde-skambider-raavildt-/20120327/artikler/120329379/2096 http://roskilde.lokalavisen.dk/article/20090225/ARTIKLER/549558472 http://www.hestemagasinet.dk/viden/vis.asp?id=395539&start=&slut=&pg=&aart=&aar=&bl= http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/ArkivSNS/Juli2010/hunde_05072010.htm http://www.sn.dk/Lam-skambidt-af-loes-hund/Greve/artikel/65161#.UubRoqo1i00 http://dinby.dk/amager-bladet/strejfende-hunde-i-sigtekornet beklager hvis der er en genganger imellem.

Der er vist ikke toner, på skrift. Medmindre det er noder vi snakker. :blink: KUN de officielle prøveresultater kommer på hundeweb. Uoffiielle prøver, kommer selvsagt ikke på hundeweb. Årsagerne hertil kan jeg kun gisne om. Jeg har en teori om at det for brugsprøvers vedkommende skyldes at man ønsker at give "frit lejde" for fejltagelser osv og samtidig undgå at skræmme nye hundeførere helt væk. Indenfor labrador, er det jo alle c-prøverne der er uofficielle. De er i bund og grund identiske (meget groft sagt) med b-prøver, lige bortset fra at de altså ikke registreres. De bruges som afprøvningsplads, inden man deltager på b-prøverne. Og det i sig selv er jo fint nok. Der er plads til fejltagelser, og jeg ønsker dem ikke gjort officielle. MEN!!! Det er ikke sjældent set, at man kan kigge på en hund, der på opdrætters hjemmeside, samt på hundeweb, har x antal 1. præmier på de officielle prøver, og når man så undersøger udenom hundeweb viser sig at være stillet i en milliard uofficielle prøver, med 0.ere, 3.ere og en sporadisk 1.er eller 2.er...... Hvilket så peger på at hunden faktisk er noget helt helt andet, end hvad hundeweb viser. og tænk den så et skridt videre, for dén hund, kunne sagtens være forældredyr til en hund du har set irl. Eller et hvilket som helst andet led i linjerne bag. Ja det kunne sådan set være gældende for alle hundene i linjerne bag. (det er også set!) Så kan dén ene hund man har set have præsenteret sig fint for én irl..... men er det reelt noget man vil arbejde videre med? som jeg skrev i allerførste indlæg, så var det mere en generel betragtning, at man skal passe på ikke at lade sig forblænde af hundeweb. Og det er der mange der lader sig blive. Og også lidt hvad du giver udtryk for i det indlæg jeg oprindeligt kommenterede på. Det (hundeweb) er et supplement til sit forarbejde. Ikke andet eller mere. Og eftersom man altid, også FH (Før Hundeweb, høhø) har kunnet undersøge hvad man ville, dels via resultatlister, dels via kontakter man har, dels via selv at tage ud at se og meget mere, så kan man det altså også i dag. I dag er det faktisk meget nemmere, i kraft af internettet, og de muligheder dét giver. Bl.a. mulighed for at skabe kontakt til personer der ved mere om specifikke linjer/hunde/whatever, over hele verdenen. Dét var noget sværere førhen.

Jeg er helt rolig. Igen: Nej, det er ikke alle prøver, alle sundhedsresultater, osv alle forfædrenes ditto, der ligger på hundeweb. Så har du vel også set alle de uofficielle prøver, selvsamme hund har deltaget i, for de registreres jo ikke. Hvad med forældrenes, og længere bagud, søskendes osv... nope.. det er ikke alt der bliver registreret. Så langt fra, faktisk. tjaaa.... resultatlister lægges også op af afholdende klubber og grupperinger..... også de uofficielle. Med lidt detektivarbejde, kan man ofte finde informationer om hunde ad den vej, som hundeweb aldrig får at vide. Også selvom opdrætter ikke har hjemmeside. hundeweb er god. Men den fortæller ikke helt så meget som mange gerne vil påstå den gør. Og uundværlig, er den bestemt ikke.