Tillykke, eller hvad man nu skal sige til dén.
Forskellen er at jeg ikke anser uvidenhed (elelr som jeg egentlig vil skrive det: Dumhed) som en brugbar undskyldning for noget som helst.
Da jeg startede ud med den første hund, var der ikke noget med alt det her overtagelse af verdensherredømmet, rullen rundt elelr andet.
Kræet lærte at gå pænt, ved at vi spyttede godbidder i kæften af den (jeg gjorde så ikke, fordi jeg ikke kunne se fornuften i dét, og hunden heller ikke)
Fri ved fod var det samme. Gik kræet pænt, var der ros, godbidder, elelr anden motivation.
Gik kræet forkert, blev dyret guidet på rette vej.
Allerede "dengang" vidste man at der var mange måder at gøre tingene på, og at ikek alle måder førte til samme resultater, ad samme veje.
Dengang var man bare ikke så evindeligt "forskrækkede", ja nærmest paniske, bare fordi en anden vælger en anden vej.
Og jeg frygter nærmest at sige det, men det er faktisk allerede ved at være 20 år siden, og det var bestemt ikke usædvanligt.