DKWiechert

Haha Lidt naturformidler er man vel altid, men nej. Jeg har på ingen måde kompetencer der er gode nok, i forhold til de naturformidlere jeg kender. For ikke at nævne at min tålmodighed vist ikke heeelt er til dén slags Hvad angår bananplanter, så har vi jo i Danmark flere eksempler på samme. Endda lige nu og hér. For år tilbage var det elmesygen. Nu er det formentlig ikke noget problem mere. Og da slet ikke efter man i tyskland har fået fremavlet en resistent sort. Inden elmesygen var det plataner. Lige nu og hér er det ask der er hårdt ramt. Selv gamle bestandstræer (generativt formerede planter) bliver ramt af toptørre/visnesyge. Det ser dog ud til at en enkelt sort er resistent (en klon. Vegetativt formeret) Og ifølge al sund fornuft (inkl. min egen), burde det jo faktisk være omvendt. Dén kan man så tænke over. Jeg gør ihvertfald :hmm: og ja. registrering og kontrol er netop hvad der skal til, for at kunne standse sådanne problemer. Det er vel ikke værd at spørge: Den blev vel taget ud af avl, sammen med dens afkom?

Du må nøjes med en gartner der hele livet har specialiseret sig i naturvidenskab, herunder særligt biologien (Lige bortset fra mine år som kriger ) Med geparder (nu har jeg ikke hørt om dét før, men jeg kender til tilsvarende tilfælde) er det ikke så meget genpuljen der er for snæver. Faktisk er det en kombination af flere ting. Antallet af formeringsdygtige individer er for lille, til at bestanden kan opretholdes. Egentlig ret indlysende, når man tænker det igennem. Dødeligheden vil næsten ligegyldigt hvad man gør, være ret ensartet. Nogle unger dør pga fødemangel, andre dør pga. fødekæden, andre igen er simpelthen ikke født levedygtige osv osv... Hertil kommer at der er et naturligt antal (reelt burde vi tale om procenter og ikke antal, men for nemheds skyld du ved... :blink:) der ved en meget stor bestand aldrig ville have indgået i avl pga. dårlige egnskaber, som pludselig alligevel "får chancen". Dét koblet sammen med at genpuljen pga. førstnævnte parameter ikke er stor nok, giver af logiske årsager en meget dårlig genpulje, der kontinuerligt forringes pga begge ovennævnte faktorer. Med dét in mente, er det indlysende at noget skal gå galt, og at det kun kan accellerere kraftigt, jo længere tid der går. Dette kan også opnåes kunstigt. Én hunderace jeg umiddelbart tænker på, er Cavalieren, der pga ensidig avl på udseende, har fået ganske alvorlige defekter. Cyringomyeli (staves??) som én af dem. Hjerteproblemer er også en kendt ting ved dén race. Begge dele har man dog fundet ud af at avle væk fra igen, og dét har kun kunnet lade sig gøre, fordi man har kunnet selektere i sin avl. Så vidt jeg ved, så er der dog temmelig langt til man reelt er kommet bare nogenlunde i den rigtige retning igen. Men man kan......hvis man vil. Ved planteavl har vi den heldige situation at man kan lave 100% indavl. Dvs det samme individ krydset med sig selv. Ikke altid, da mange kloner (ja... de sorter man kan købe i planteskoler, er kloner af ét individ) ikek kan befrugte sig selv. Men enkelte kan. Og hér har man virkelig muligheden for at finde ud af hvad der sker. Kontrollere krydsninger, endda krydsninger mellem arter er ganske normale værktøjer i planteavl. Eneste sted hvor der er en forbedring i sundheden, hvor krydsningsvitalitet opstår, er ved krydsninger mellem 2 arter. Ikke andre steder. Og krydsningsvitaliteten er kun givet, i forhold til udgangsmaterialet (de 2 individer der krydses) Ikke i forhold til al anden avl. Og ret ofte er årsagen til dét at finde i den genetiske alder i udgangsmaterialet. Dén helt nye ligusterhæk i planter derhjemme, kan rent genetisk sagtens være 20 år gammel, selvom planten kun er 3. Man bestræber sig på at holde den genetiske alder (i liguster) på maksimalt 8 år. Herefter skal der fornyes. Ved at kontrollere avlen, og selektere enormt kraftigt i sin avl, er det jo muligt at lave kræft-resistente æblesorter osv...Bare ærgeligt at sygdommen selv muterer så hurtigt, at resistensen typisk ikek er tilstede efter blot 10 år..... men sådan er dét nu engang. Selektion i planteavl er det absolut vigtigste. Et mål formuleres inden man går igang, og iløbet af et par år (elelr årtier) har man sorteret tæt på 99,9% af individerne væk. Kasseret, brændt af, aflivet. Tilbage står man med dét der kommer målet nærmest, uanset hvad målet så er. Det samme gør sig gældende for al anden avl. De virkemidler der er i planteavl, er de samme der er i hundeavl, kvægavl, svineavl...you name it. Om det så er bananfluer, så virker det på akkurat samme måde. Det ser bare anderledes ud.

Ja.... Og der står i toppen hvem der har lavet undersøgelsen. (Den Danske dyrlægeforening) DKK har stillet deres databaser til rådighed, såvel som en del andre ting og mennesker, for at lette adgangen til data, og for at lette databehandlingen. DKK har logisk nok også en interesse i at få klarlagt hvordan det forholder sig, for at kunne forbedre noget, og flere ting er blevet ændret siden den første undersøgelse (dvs siden '96) Siden de har den interesse, og det engagement i sådan nogen ting, er det da kun naturligt at det bringes i deres medlemsblad. Det har også været bragt i DCH bladet dengang, og jeg mener at kunne huske at det har været bragt i "Jæger" også.

Man kan ikke engang skelne racehunde og blandinger fra hinanden genetisk, altså er de ikke tættere beslægtet genetisk set end blandinger. Og man avler såmænd også udaf. Det kan man jo netop se i en tavle. Naturligvis er der racer der seriøst er i problemer, men det er jo netop ikke en generel ting, og det er jo netop derfor en stamtavle er så godt et arbejdsredskab til selektion. Man kan jo bare sortere det fra man ikke kan lide. Og at få mindsket sygdomme i hunde generelt (dvs både tavledyr og blandinger) kan kun lade sig gøre ved at kontrollere sin avl. Selektere alt skidt fra. Århundreders avlserfaringer på alt lige fra produktionsdyr til planter leverer bevis herfor. Det er mig en gåde hvorfor det er så svært for nogen at acceptere at det nødvendigvis også gør sig gældende ved hunde. Man kan også sagtens lave 0% indavl på tavlegoldens. Det er en antalsmæssig stor race. Uden tavle har man ikek kinamands chance for at vide om det er indavl eller ej. Er det eneste bevæggrund?De opdrættere jeg har med at gøre vælger ikke meget vindende hanhunde elelr tæver. De vælger de hanhunde eller tæver der passer bedst til deres egen hanhund eller tæve, med henblik på at opnå en forbedring i deres lille del af racen. Sådan bør det være med al avl. Og igen vil jeg pointere at indavl ikke pr definition er skidt. Man kan teoretisk doble op på generne. Selvsagt både gode og dårlige gener.. Har man styr på sagerne, elelr er man lidt risikovillig, hvad nogle menensker også er, så kan man med indavl også efterprøve ens avlslinjer. Om det er godt elelr skidt det man laver og har lavet, og derved endda springe en anseelig mængde generationer over, og derved spare adskillige års afprøven for hurtigere at få afklaret om det nu er succes elelr ej. Er det noget der er værd at fortsætte, eller ej. Etisk forsvarligt....? Tjaaaaaa..... Går det godt, så er det meget muligt det er dér man finder en ekceptionelt god hund. Går det skidt, ja så er det også der man finder ekceptionelt dårlige hunde. I gamle dage havde man aflivet et sådant kuld, for de vil ikke være værd at risikere at avle på.

Nr. 2 er ikke DKK's artikel, men konklusionen på undersøgelsen fra 1996, hvori også står baggrunden for undersøgelsen. Linket til hele undersøgelsen har jeg desværre ikke mere, men den kan du jo finde, hvis du gider. Den første og nyeste er der blevet skelnet mellem racerene og blandinger, hvad du også ville kunne se, hvis du gad læse den. Det er ganske rigtigt at den er blevet lavet for at undersøge aflivningsårsager. Ikek desto mindre er den delt op med sygdomme også, da den af statistiske årsager, og pga seriøsitet i videnskaben skulle kunne bruges til en sammenholdning med den gamle undersøgelse. Hvad du også ville kunne læse i den, hvis du gad.

SUper. Jeg er da glad for du forstår mig :blink:

En stamtavle i sig selv, er ingen garant for noget som helst. ARbejdet man lægger i at BRUGE stamtavlen til at selektere hvalpe udfra er derimod en temmelig god retningsviser hvad angår sundhed, egenskaber og sind. Bruger man ikke tavlen til det den er der for: som arbejdsredskab, så kunne man lige så godt have købt uden. Årsagen til at der ikke statistisk er forskel i sundhed på tavledyr og blandinger, kan udelukkende skyldes at folk ikke bruger tavlerne som selektionsredskab. Gjorde de, ville opdrætterne af dårlige hunde ikke opdrætte ret længe, for ingen ville købe deres skodavl.

Det ER ikke sandt, og det ER bevist. Den seneste af 2 undersøgelser, foretaget med 10 års mellemrum. Begge kommer til samme konklusioner. http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hunderapport Hér er konklusionen på den første undersøgelse http://www.hunde-info.dk/defekt.shtml Herunder er det som skrevet mange gange tidligere, værd at bemærke at blandinger ikke testes så omfattende som tavledyrene gør, ejheller registreres det så ofte. Dette forhold kan udelukkende falde ud til tavlekræenes fordel.

Så har dyrlægen ikke formået at holde sig opdateret siden 90'erne. Og det uagtet om behandlingsrådet går på fortilfælde eller ej. Det er en skrøne at hvalpe kan forebygge falsk drægtighed, elelr at et kuld hvalpe fungerer som behandling mod falsk drægtighed. Falsk drægtighed skyldes hormoner, og de kan først nu behandles medicinelt. En anden behandling der helt udelukker muligheden for falsk drægtighed er sterilisation. SÅ spørgsmålet er igen: Hvor meget har du lige sat dig ind i avl, inden du gik igang, for med de udsagn du kommer med, kan det dælme ikke have været ret meget.

Det er jo netop det du IKKE skal.. Der ER ikke 3 eller flere "typer" lab: Formel 1, jagtlab og udstillingslab.... Der er reelt kun 2: Jagtlab og udstillingslab. ALt det uden papir regner jeg ikke for labrador retriever uanset hvad, så dé er uden for nummer disse jagtlabber kan jo så underinddeles om man vil i engelsk/irske, danske, svenske, tyske, amerikanske, franske, for at nævne de mest fremtrædende lande, hvor man kan se forskelle i tendenser i sind og egenskaber på jagtlabberne, og dét er jo så for dig ligegyldigt, da det hér drejer sig om specifikt hvilke jagt- og markprøvelinjer der er tale om... hvad jeg agiterer for, er at man efter bedste evne forsøger at forstå at formel1 IKKE er en særskilt type lab, og at man heller ikke fremstiller den som sådan. På dét punkt tror jeg du er heldig med valg af race, for så vidt jeg ved, eksisterer der ikke misforståede og overfortolkede artikeloverskriftsnavngivning i din race :blink: Ikek desto mindre irriterer det mig grænseløst hver gang jeg ser sådan noget som dét her. Hér er forøvrigt den officielle forklaring på hvad formel 1 er.

Alm. lab er jo så hvad folk normalvis kender udstillingslabber som. Hærebrede lokummer kalder jeg dem. Formel 1 er blot labber af engelske jagt- og markprøvelinjer, og er en noget vildledende betegnelse, da man som skrevet mange gange tidligere, helt tilsidesætter at der jo altså også er jagt- og markprøvelinjer fra alle andre lande, som egentlig ikke adskiller sig i væsentlig grad fra de Engelsk/irske. De er dermed akkurat lige så "almindelige" som de andre brugslinjer.. Hvad med bare at kalde dem brugslabber, eller jagtlabber. Labber af jagt-linjer kunne også være et bud !? :blink: (Bare for at tærske langhalm på den, men så alligevel....:blink: )

Ganske som med myten om at en formel 1 er lille, spidssnudet og grim, er det en myte at netop jagtgoldens skulle være rødlige.. Der er mange goldens af jagtlinjer der ER mere rødlige og/eller mere gammeldags gylden, end hvad moden siger idag (moden dikterer kloringoldens) men det skyldes nu mere at man indenfor brugsverdenen har det med at avle efter egenskaber, og ikke efter hvilken farve der lige pt. ser godt ud. Jagtgoldens vil med grundlag i samme tendens, ligesom jagt-labber, typisk have mere luft under maven, og være mere agilt byggede end deres udstillingsmodstykker, da de nødvendigvis skal have en fysik der gør det muligt for dem at udføre deres arbejde. Men igen: det er en grov forsimpling. Ikke en hovedregel.

Hvad så med de andre jagt- og markprøvelinjer? Fælder dé så lige så slemt? :blink:

Det holder så bare ikke helt. De linepåbud der er, er lokale forordninger, og har derfor kun betydning i de lokalområder hvor de nu engang er gældende. Et egentligt linepåbud rammer alle.

Dét gør de færreste, siger min erfaring mig :blink:

Det var nu ikke om hundene han sagde det, men om "sporten", og dennes udførelse. En flok mennesker, deres dyrt hjemkøbte hunde, oceaner af tid og penge brugt til træning af hunden, og herefter afholder man prøver efter et mønster og efter regler, som datidens jagthundefører kun havde hørt om, aldrig selv deltaget i... Titlen hed: "Er dette labradorens formel 1?" Sammenligningen er soleklar. I formel 1 race hiver man det bedst mulige materiale hjem man har råd til. Bruger oceaner af tid på at træne materialet (menneskene i raceteamet), bygge bilen op, og bruger ligeså meget tid på at forfine alle dele af et teams arbejde med, på og omkring bilen. Herefter kører man race efter et mønster og efter regler som de færreste dengang reelt havde kendskab til. Selv om man havde indgående kendskab til det (begge verdener), så var der noget.... ja man kunne vel kalde det elitært, uopnåeligt og prestigefyldt i det. Derfor sammenligningen.

Hvis ikke hunden må fælde, så er det ihvertfald ikek retrievere du skal kigge efter, så meget kan jeg da sige :blink:

øhmmm.... nej... Langt størstedelen af træningen foregår såmænd på ganske almindelige gå-ture. Stop-kommando, dirigering og meget mere, kan ikke foretages med line på. det betyder at effektiv træning umuliggøres, for os der vil mere end bare tilnærmelsesvis acceptabelt hundearbejde.

Sandt nok, men så er du helelr ikke jagttegnsløser, og dermed ville specialtilladelsen vel forfalde :blink: Lige præcis. :5up: Id-mærkning burde laves om til 8. uge, derved vilel det være opdrætters ansvar. Og ikek som det er idag købers (ved tavleløse)

Dén holder ikke. Labber af jagt og markprøvelinjer, uagtet om disse er af engelsk/irsk herkomst (altså formel 1'ere) eller om de er af danske markprøvelinjer, svenske, tyske, norske you name it..... .....så kravler de ikke på væggene. Tænd-knappen kan være hurtig at finde, men, og dét er nok det vigtigste, slukknappen er lige så nem at have med at gøre. AT formel 1'ere (altså engelske jagt- og markprøvelabber) skulle have et ekstra gear i forhold til ditto danske, svenske whatever, er direkte absurd. Jeg forstår ikek den fokuseren på "formel 1, kontra udstillings labber" Man tilsidesætter jo helt og holdent al anden brugshundeavl indenfor labrador, ved at stille det op på dén måde. Hvad med de danske jagt- og markprøvelinjer, som mestenddels alligevel har englænder i sig et sted bagude i linjerne....??? Nå.... Hvorom alting er. Formel 1'ere er IKKE, gentager IKKE mindre end andre labber. De er ikke hurtigere, de lugter ikke mere, de har ikke et højere gear, ejheller eksisterer de uden stamtavle. Hvad en formel 1'er derimod med stor sandsynlighed ER: En hund med et sind så blødt som smør, udpræget eager to please, og meget dresserbar, da englænderne alle dage har værdsat lige netop disse 3 ting meget højt i deres brugslabbe avl. Danske linjer derimod har historisk set haft tendens til at være en kende skarpere, og mere egenrådige/selvstændige. Dét er dog også så småt ændret lidt. Formel 1 uden en tavle eksisterer som skrevet ikke. Man kan ikek have en jagt- og markprøvelinje, uden at der er tavle på. Uden tavle - ingen jagt- og markprøver. Iøvrigt vil jeg sætte stort spørgsmålstegn ved, om der skulle eksistere nogen derude der var dum nok til at hive 2 jagt- og markprøvepræmierede avlshunde hjem til Danmark, for herefter at avle tavleløst..... Det ville dælme være rendyrket idioti.

Nu har jeg godt nok ikke hentet hund i tyskland, men spørgsmålene besvarer jo reelt sig selv. Næh. Langt de fleste kan snakke engelsk, og elelrs er det jo bare tysk der skal til. Kommer an på hvad opdrætteren gør med dem.... ligesom herhjemme. Andet end herhjemme? Nej.

Tja... der er altid nogen der benytter sig af udstillinger som en slags sport. dém finder man dog hurtigt ud af hvem er, og så kan man jo bare holde sig fra dem, deres hunde, og deres hundes afkom. som udgangspunkt må man ikke farve snuder og kridte og hvad ved jeg hvad man ellers kan finde på, ikke desto mindre ved jeg da at det sker. Hvad skal man så gøre ved det? Tjaaa.... Holde sig fra dem der benytter sig af den slags, holde sig fra deres hunde, og alt deres hunde har produceret. Derved vil det pludselig ikke blive så interessant længere.

Næh.. Det havde jeg da sådan set helelr ikek regnet med. Eneste sted jeg bakker ud, er hvor man agiterer for linepåbud, som vi alle kan blive enige om ikek vil blive overholdt af dem der udgør problemet i første omgang. Og mange af os der ikke udgør et problem, vil blive kriminaliseret ved et sådant meningsløst påbud. Hvad angår din lilel kommentar om ikek chippede hunde og aflivning..... tjooo... Jeg så gerne at registreringspligten blev ændret til 8 uger, istedet for 4 måneder som det er idag. Det ville flytte registreringsansvaret over på opdrætter/avler, og sælger ved omregistrering, og dét vil igen betyde at der rent faktisk ér nogen at knalde, når en hund ikke er registreret. Som det er idag, så er det "bare" en herreløs hund... en gråzone hvor man bare kan fraskrive sig ethvert kendskab til hunden.. Endvidere burde man gøre det klart for policen og alle andre, at dét navn kræet er registreret i, rent faktisk også er den ansvarshavende for hundens gøren og laden. Uanset om kræet er solgt eller ej. Derved vil der altid være en at knalde for alt hvad hunden nu render og gør.

Det jeg til hver en tid, og til næsten alle emner agiterer for. At folk generelt helt fra barnsben af får en anden opdragelse end de har fået de sidste 10-15 måske 20 år, og dermed lærer at lade være med at følge flokken af: "Jeg har ret til.." "jeg vil ha' det nu.." "det er de andres skyld" "det er mig der er ofret" Det var den langsigtede løsning. På kort sigt: Penge til policen, så de kan håndhæve den allerede gældende og fuldt ud fyldestgørende lov vi allerede har. Man kunne meget passende tage pengene fra alle de fuldstændigt nytteløse, overflødige og hjernedøde arbejdsgrupper, råd og nævn og så videre, der er oprettet de senere år, kun på baggrund af førstnævnte befolkningsgruppe, der tilsyneladende ikke kan, eller ikke vil, tage ansvar for eget liv mere.

Hvem siger jeg ikke har min hund i snor? Mit argument er blot at jeg ikke vil kunne træne min hund godt nok op, hvis den skal være i snor altid, alle steder. For slet ikek at tale om alle de efterårsdage jeg vader hederne tynde, naturligvis uden snor, for der er som regel ikke en sjæl der går ud i pis regnvejr midt på heden om efteråret alligevel. Mit argument er også, at dem der udgør et problem idag, stadig vil udgøre et problem imorgen, også selvom man giver påbud om en line, og ikek som det er idag: fuld kontrol. Dét ved man i alle andre lande...... hvorfor skal danmark, og danskere skåret over én kam, være så evindeligt nævenyttige, at de ikke kan se at den tilgang ikke du'r? Omvendt kan jeg jo dunke mig selv i hovedet, fordi jeg var så naiv at tro at dén slags ideer ikke ville kunne slå rod ved det danske hundefolk.. Jeg er stødt på det mange steder, og hudnefolket var da det sidste sted jeg havde forventet at finde det... men nej. Hvis man er til lidt samfundssatiriske skriverier, er hér lidt om emnet.