Hop til indhold

DKWiechert

Members
  • Antal indlæg

    5.754
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Alt der er opslået af DKWiechert

  1. Come on. Brugshundeklassen og kval.prøven i sig selv er til grin. Man finder ikek én eneste brugshund i brugshundeklassen, andet end hvis man er til retrieverdag, og selv hér er de sjældne. Hvad er formålet med at stille en hund af brugslinjer i en brugshundeklasse, når den kommer op mod udstillingshunde uden nogen som helst brugsmæssige kvalifikationer udover en kval.prøve? Den har jo ingen kinamands chance for at vise noget, endsige blive præmieret i dén klasse. edit: Bare lige for at sikre mig det bliver forstået rigtigt. Det er IKKE skrevet nedladende ment elelr på anden måde grimt/ondt osv osv.....
  2. Der er også et hav af hunde af brugslinjer der ikke kan.... Same difference, og undtagelsen der bekræfter reglen, og alt det der. Og hvis folk endelig har en hund der kan, så er der jo ikke noget at blive skuffet over. Så kan man diske op med hundens navn og resultater, så man kan få syn for sagen, og derigennem endda prale lidt af sin hund. Men sker dét? Ikke endnu ihvertfald. Jeg tager hatten af for dem der prøver indædt og stædigt. og jeg kender flere der er nået længere med deres brune lokummer, end jeg sikkert når og gider at nå med min næste hund. Men hvorfor stædigt fastholde at man har noget mellem hænderne, man ganske enkelt ikke har? Altså jeg kan da også kalde min gamle bastard for en meget lys (og plettet) retriever, og en super jagthund og alt det dér... .men virkeligheden ser en anelse anderledes ud, når man ser objektivt på det.
  3. Igen: Der findes et hav af gule og sorte der helelr ikke duer til andet. Avlslinjer. Brune labber er et udstillingsfænomen, og de kan, på lige fod med sorte og gule udstillingslabber, ganske enkelt ikke bruges til dét de egentlig burde være avlet til. Resultaterne taler deres tydelige sprog, hvadend man vil erkende det eller ej. Det er vigtigt at bemærke at jeg ikke kalder udstillingslinjerne for ringere hunde elelr andet i dén dur. Men det ER ringere retrievere. Det er ikke brugshunde, avlet til brug, vi har med at gøre dér. Og hvad jeg finder decideret skammeligt, er at opdrætterne af disse hunde ikke vil stå ved hvad de producerer. (nogle vil, men jeg kender til flest der ikke vil, og særligt ved de brune) Sådan ér det, og sådan forholder det sig nu engang ude i den virkelige verden. Vil man ikke tro på dét, kan jeg på det kraftigste råde til at man tager ud og får syn for sagen selv.
  4. Dén kan vi blive enige om. Man bliver taget alvorligt i dét øjeblik man rent faktisk producerer hunde der kan. Det er ikke sket, og sker heller ikke førend man begynder at fokusere på dén del af retrieververdenen.
  5. Det gør jeg da. Ensidig avl på udseende.... Udstillingsavl. Ja..... Den brune farve udspringer (ihvertfald så vidt jeg ved) af de sorte, så der skulle gerne være nogle sorte hunde i linjerne, ellers er der dælme noget galt. Jagt og markprøver bestået...... Øhm...... Med hvilke resultater, og i hvilke klasser? Man "består" ikke. Man får en præmiering. Det er kun kval. prøve og brugsprøve man "består". Og begge dele er intet andet end basel lydighed. Om du lige så godt kan droppe din træning og gå på udstilling er vel op til dig og hvad du har som mål med dine markprøver. Og for den sags skyld om hunden overhovedet egner sig til udstilling, hvis man vælger at gå dén vej. Næh. Der findes da mange sorte, og for den sags skyld gule der heller ikke egner sig til jagt- og markprøver. Igen er det et spørgsmål om avlen bagved. Med andre ord mangler du stadig at forklare hvad det er du mener, hvad du lægger i ord som: Super jagthund Sindssyg gode til markprøver. Hvis 2- og 3-præmier, og 0, måske med enkelte 1-præmier hist og hér, er kendetegnene for sindsyg gode markprøvehunde, og super jagthunde, så ja. Sagen er så dén at dé placeringer fortæller mig at kræet dels ikke vil arbejde, dels ikke arbejde jævnt og ensartet, dels lave svinkeærinder, og dels knuser vildtet eller ruller sig i det, eller har behov for at markere hvert eneste træ i hele skoven. Noget er avl, noget er førerfejl. Men netop dé placeringer er ganske normale at finde blandt udstillingshunde (herunder de brune), og der er temmeligt langt imellem udstillingshunde der på nogen måde går stabilt og godt på markprøver i andet end begynderklassen. Og selv hér halter det. Der er et godt gammelt udtryk, som mange sælgere af de udstillingshunde bør huske på: Put your money where your mouth is, og frembring nogen resultater der beviser de påstande.
  6. avl. Den brune farve ved labber er et produkt af et rent udstillingsfænomen. Sådan ér det, om man vil erkende det eller ej Et faktum er at resultaterne udebliver, for de folk der vælger en brun lab, med drømme om jagt- og markprøver. Og det er dælme ikke fordi der ikke er nogen der forsøger. At du har haft en sort lab der har været knald i låget, kan man ikke rigtig bygge nogen statistik op på, vel :blink:
  7. gaffa-tape kan gøre meget ved det.
  8. shhhhh....... Kun træt og gråhåret..... ikke gammel :oops::lol:

  9. DKWiechert

    Okseknogle.

    Tilberedte ben er ikke just en god idé. De splintrer.
  10. :5up: Brune labber er et rent udstillingsfænomen. De er ikek avlet til at arbejde, og ser man rent og skært på resultaterne, så er der ganske enkelt ikek nogen diskussion. Vil man have en hund der kan arbejde, en hund der ikke knuser vildtet og en hund der er som labber bør være, så er det ikke en brun man skal have. Vil man have en godmodig klappe-kage-hund, så er en brun lab fin nok. Det lyder da interressant. Hvad er "sindssyg gode" :blink: Og Schweiss er da også lige den éne sportsgren hvor udstillingslokummerne overhovedet kan præstere noget. De skal yde noget et par hundrede meter... thats it. Og den der Gwen bailey ting..... Åh ja.
  11. Næh. Du kan da bare flytte til Danmark igen og følge med i debatten. Både DKK og DB har klart og tydeligt meldt ud at dét ikke vil løse problemet, da problemet er at finde i den anden ende af hundesnoren.
  12. Vinterture er så absolut mine favoritter, må jeg indrømme. Forbavsende hvor meget dyreliv der er om vinteren, og dér er det endda let at se og spore. For ikke at forglemme de mange danske vilde plantearter der faktisk har deres blomstringstid om vinteren.. :lol: Ja og så vejer jeg endda kun omkring 72 kg selv.. Men husk nu på, det er inklusive mad. 5 mand afsted, så forsvinder der 5 kg om dagen. Dvs at jeg efter "blot" 4 dage, er nede på mere magelige 50 kg. Mit eget grej alene vejer kun omkring 23-24 kg. Resten er fællesgrej som mad, amerikanske langstilkede vinglas og rødvin, øl, lagkagebunde og lagkageingredienser osv..... Man behøver jo ikke leve som i stenalderen, bare fordi man er på tur. (jeg tror mit forede nedløbsrør med vinglassene i vejer 3 kg alene )
  13. Vandrensefilter. Katadyn Hiker er et godt filter, der dækker de fleste behov. Her: Tankning af vand direkte fra en mindre sø, på bornholm. Vandposen er en 2½ liters source. (Virkelig god, og billig i forhold til camelbacken) Lejrplads for 6 mand under teltflager, med bål i midten Teltflager fungerer ofte bedre end telte. I telte havde vi om morgenen haft alvorlige problemer med kondens og vandtryk på inderteltet pga vægten på oversejlet pga dette: Ikke dermed sagt at telte ikke kunne gøre det, da jeg har lagt i snestorm med 1½ meter snefald en enkelt vinter. DOg i fjeldtelte til 7000 stykket. Ikke mindst vejer det brøkdelen af hvad et telt vejer, det kan sættes op på adskillige måder, afhængig af hvad man vil med det og ens præferencer, og ikke mindst er man væsentligt tættere på naturen, i og med at man kan kigge lig eud på den, istedet for at ligge bag 2 elelr flere lag stof. Meeen det er et rent og skært spørgsmål om præferencer. Nåh... Hvis der er noget, så kan du jo bare spørge. Måske kan jeg svare :blink:
  14. Dét er det. Men 100 kroner hér og dér....Det løber hurtigt op. Vægt, eller retter letvægt, koster. Eksempelvis soveposer. Fiberposer er billige (så'n da), men vejer og fylder. Til gengæld er de stadig lidt isolerende på trods af at de er våde. (hvis de nu blev det) Dun fylder næsten ingenting og vejer under det halve, til samme isoleringsgrad. Til gengæld isolerer de ikke hvis de er våde, og de koster kassen, hvis det skal være en ordentlig kvalitet. Så er der lidt flere + ved dun fremfor fiber, såsom åndbarhed, holdbarhed osv. Så alt i alt må man prioritere. Et telt der er stort (og tungt) eller et lille telt med knapt så meget plads. Eller helt droppe teltet og få sig en teltflage istedet..... Aluminium eller titanium. (20-30% vægtforskel)... 5 liter vand, eller en lille dunk, og et vandrensefilter til 700,-... Frysetørret elelr frisk føde, evt frysetørret suppleret med hvad moder natur kan levere....Evt endda hjemmegjort frysetørret.... EN hel tandbørste, elelr saver man den man har over på midten, og nøjedes dermed med et lille håndtag.... En hel tandpastatube, eller kun 1/3? EN halv elelr en hel opvaskebørste? Kan man droppe den helt? (ja! Aske og hånd, sparer både børste og sæbe) Er et helt liggeunderlag nødvendigt? Kan 2/3 ikke gøre det? En mugg, istedet for flad og dyb tallerken. EN rigtig kniv, og en ske, istedet for en lommekniv, og kniv-ske-gaffelsæt Kunstlys.... er det nu nødvendigt (nej. Det er det ikke) og så fremdeles....... Man kan så argumentere mod om en halv tandbørste nu virkelig gør så meget, men kæd tingene sammen engang. EN halv tandbørste væk = 5-15 gram sparet Opvaskebørste og middel sparet væk = 50 gram elelr mere sparet gaffel og smørekniv sparet væk = 100 gram eller mere, hvis ombyttet med titanium KSG = 50-100 gram sparet væk. lommelygte = let et par hundrede gram, inkl. batterier. Når først man går igang med spareplanerne, så ryger man hurtigt op på et par kg. Mest henter man ved telt, sovepose og rygsækken i sig selv, men det er også hér det er dyrest at reducere vægten. Jo lettere man vil ha' sit grej, jo dyrere bliver det. Men dét har du givetvis fundet ud af. :blink:
  15. Jamen er det ikke sagen i en nøddeskal da!?

    Skide være med hvor lange de er, bare de er lige lange ;-):lol:

  16. Det er dét man gør, når man går med pulk :blink: Faktisk en ganske god måde at vandre på, selvom skrabelyde og andre kunstige lyde osv kan pisse mig fuldstændig af, når jeg er ude.
  17. Igen: Jeg har nogle erfaringer samlet sammen igennem mere end 20 år, som får mig til på det kraftigste at fraråde den slags ideer. Hvad folk vælger at gøre på trods heraf, er deres sag. Jeg har fortalt hvad jeg ville (eller rettere ikke ville) gøre. Hvad grejet angår: Rygsækken skal der ikke spares på. 1500 er en god pris. Ja faktisk er det endda rimeligt billigt. Luftmadras.... Et selvoppusteligt 7 cm. helårs mærkevare koster 700 for en stor model der fylder minimalt pakket sammen. Alternativt kan jeg anbefale hængekøje. Ikke en harald-nyborg hængekøje, men en dedikeret sovehængekøje. Pris i omegnen af 500 inklusive teltflage (hvilket sparer både telt og liggeunderlag væk. Liggeunderlag et must om vinteren indeni dobbeltlaget), og man sover fantastisk. Kan dog fåes op til 2000 kroner, hvis man vil. Sovepose: Dansk leverandør Wolfcamper fabrikerer udmærkede fiberposer, og man kan købe en kile at lyne i, for at udvide størrelsen på dem. Flere af mine spejdere bruger dem hele året rundt, og de er en fornuftig kvalitet. I omegnen af 1000 kroner. Der ER alternativer til dem, personligt foretrækker jeg dun. De ånder bedre, og er generelt meget mindre i pakket størrelse og ikke mindst i vægt kontra isolering. Men også hundedyre. Telt: Jeg foretrækker teltflage, evt koblet med hængekøjen hvis det skal være riddi' godt. Men ellers er der flere. Dén her har jeg haft. Er dog givet videre, fordi jeg til stadighed hverken kan eller vil forliges med et lukket telt. Fornuftig kvalitet, omend lidt trang hvis man partout VIL være 2 personer inkl oppakning inde i den. http://www.spejdersport.dk/eureka-autumn-wind-2xd.aspx Denne har min gamle spejdergruppe anskaffet sig, dengang vores gamle tunneller ikek kunne mere. (indrømmet, de var også 10+ år gamle, og havde været det meste af kloden rundt, inkl. div. grønlandske storme mv) De virker solide (siger jeg efter 1 år), og er ufatteligt nemme at stille op. Masser af plads. http://www.spejdersport.dk/sigma-wilderness.aspx (Bare lige hevet linksene fra den første sælger der dukker op på min liste. Man kan uden tvivl få dem billigere end i spejdersport, særligt hvis man kigger mod ENgland og SVerige) Storkøkken??? Hvor stort? Mad til én mand... to mand.. en gruppe (8 mand)?? Edit: Åååhhh. Mangler et M EN trangia koster 400 (formoder det er sådan én du har kig på), men er en god investering der ganske enkelt ikek overgåes af noget andet.. Lad være med at forlede dig til at bruge gasdåser og brænder. Det er IKKE den papkasse det er pakket i værd. Undlad at købe trangia med belagte pander og gryder. Der går ikke et år, så kan du kassere gryder og pander, fordi belægningen er revnet og ødelagt. Almindeligt aluminium er udemærket at lave mad på! Undlad at blande spritten med vand. Det soder ganske vist mindre, men brænder også koldere. Reguler temp. (og dermed indirekte brændertid) med reguleringslåget istedet. 1 liter sprit pr. trangia pr. uge ca. Undlad at gøre ydersiden af gryderne rene på turen. Det koster 20% mere brændstof og giver længere kogetider, at lave mad på blanke gryder. Lær at pakke lydløs trangia: De 2 vindskærme lægges sammen, viskestykke foldes ud, og en ende lægges i de 2 skærme. Gryderne stikkes ned i de 2 skærme, og resten af viskestykket lægges ned i gryderne. Brænder, håndtag, kryddermølle, opvaskegrej mv lægges i gryderne. Viskestykket trækkes nu op og over kanten hele vejen rundt, så de små grydeholderflapper ikke klaprer, og så panden har noget viskestykke at ligge på. Panden lægges på og trangian spændes sammen. Værsgo' du har nu en raslefri trangia. Det var 5600. Sådan cirka, medmindre jeg lige har overset noget, eller regnet forkert. (-de hundetasker jeg ikke vil anbefale nogen at bruge, naturligvis. :blink:) Håber det gav lidt alternativer
  18. Ja jeg låner så generelt ikke udstyr ud, kun med meget få undtagelser. Men jeg har i dén grad kvalitetsudstyr liggende, og meget af det i flere eksemplarer, størrelser, og anvendelsesområder (specialiseret grej), og det meste af det er absolut ikke det billigste, eftersom jeg har samlet det sammen igennem mere end 20 år, afprøvet, og købt til efterhånden, og rent faktisk misbruger det flere måneder om året.. Så det SKAL ganske enkelt være kvalivare der er fit for fight. Men jeg må erkende at et sæt grej; Rygsæk, dunsovepose, silkelagenpose, liggeunderlag, teltflage/telt/kåte, multifuel trangia, og det løse, ihvertfald ikke rudner 8000 kroner, medmindre jeg regner påklædningen og støvlerne med. Derfor jeg spørger: Hvilket grej skal du have fingre i, for jeg vil næsten tro jeg kan finde et både bedre og billigere alternativ for det meste af det. :blink:
  19. Nej. Det er det ikke. Hunden er ikke skabt til at rende rundt med ekstravægt spændt ovenpå den, hængende på siden osv. Vil man endelig lade hunden tage en del af slæbet, så køb en pulk, og lad den trække pulken, i en ordentlig sele lavet til at trække genstande. Og det er uanset anbefalinger på mellem 20 og 50%. Til mennesker anbefaler man maks 1/3 af egenvægten, hvilket, særligt for unge menensker/børn, i dén grad er at overdrive. (Og på trods af at jeg ved dét, så har jeg alligevel mellem 40 og 70 kg med i rygsækken når jeg er afsted på længere ture, det er dog inklusiv madvarer der ikek kan skaffes i vild natur, som udgør 1kg pr. mand pr. dag, hvilket efter et par uger får rygsækken til at veje ikke så lidt mindre) Jeg gentager mig selv, men igen: Jeg kan ganske enkelt ikke pointere det kraftigt nok, at jeg absolut ikke vil anbefale at lade hunden bære "sin del" af oppakningen... Og ærligt talt. De par kg foder, dém er der dælme plads til i rygsækken. Ellers må man skaffe plads til det.
  20. God turrapport :5up: Liige det med at lade kræene slæbe..... Jeg vil på det kraftigste fraråde det. Ikke fordi hundene ikke vil kunne gøre det på én tur.. Eller 10 ture...eller 100 ture for den sags skyld.... Men det er den sikre måde at smadre sin hund på, på længere sigt. Og en indskydelse til det med træningen af kondi.... Husk nu at hunden sandelig også skal trænes op til en tur... Igen: Man smadrer kræet, hvis man ikek får det gjort, på længere sigt.
  21. Bla. at ytre min utilfredshed med byfolks og førstegangsejeres ønsker til en lovændring.
  22. Er det rimeligt at "vi alle" skal underkaste os et sæt regler (både skrevne og uskrevne, såvel som ønskelige i ét elelr andet omfang) opfundet af førstegangsejere, elelr ejere med hundetyper der ikke bruges til dét de er skabt til, der iøvrigt er bosat i byen, og ikek har begreb om hvad der sker udenfor denne, hvad der er muligt udenfor denne, og hvad man alle dage har gjort udenfor denne? Dét mener jeg ikke. Og selv hvis jeg af lovgivningen skulle være nødsaget til at påføre min hund og jeg selv et par ulemper, skal jeg gerne være den første til at indrømme at jeg vil blive en lovbryder. En kriminel. Jeg tænker hér særligt i baner af alle de løsningsforslag der konstant dukekr op rundt omkring. Oftest helt og aldeles ugennemtænkte løsninger. Hundekørekort, indhegning af matriklen, linepåbud over alt, og i dén dur. Så er jeg skideligeglad med at "folk" mener det godt. "folk" har bare ikke tænkt over at det i så fald komemr til at gælde alle. I hele Danmark, og at ikke alle pr. definition bor i en storby i et boligkompleks i en ghetto, og at ikke alle har hund med baggrund i de samme forudsætninger. -ENkelte af os har hund dels fordi vi gerne vil have det, og dels fordi vi rent faktisk har et arbejde denne hund skal udføre. Dvs. et reelt formål. -ENkelte af os bor ikke i en by, i en lejlighed, eller en lille villa med et frimærke af en have, men har adskillige hektar jord der er "vores" matrikel. -Enkelte af os har adskillige hundrede hektar natur vi færdes i dagligt, hvor de færreste mennesker nogensinde sætter deres fødder. -Enkelte af os er efterhånden træt af at "folk" ikke bare slår de små grå til, og begynder at være deres eget ansvar bevidst... og iøvrigt reagere derudfra, istedet for at sprede halvtåbelige ideer til højre og venstre som en nymodens virtuel udgave af den spanske syge. -Enkelte af os forstår ganske enkelt ikke, hvorfor det skal være så djævlens svært at indse at ikke alle hunde pr. definition kan og skal kunne med alle andre hunde. -Ligeledes er det svært for enkelte af os at indse hvorfor det kan være så djævlens svært for "folk" at lade være med at blæse "løs-hund" problemet så meget op. Strejfende hunde har alle dage eksisteret. Det er mærkeligt nok kun indenfor de sidste 10 år at det åbenbart er blevet et nationalt problem. (sjovt nok samme tid der er gået siden det nærmest blev en videnskab at holde hund, og ikke mindst en menneskeret... ja faktisk endda en pligt at have det) Jeg erkender blankt at jeg ikke aner hvad jeg vil med indlægget....... Måske et lettere opgivende forsøg på at sige "luk røven, og løs problemet, istedet for at lægge skylden over på alt og alle andre"..... bare skrevet lidt pænere... Måske..... :stupid:
×
×
  • Tilføj...