DKWiechert

Nu snakker du kemikalier og opløsningsmidler og "den slags", i forbindelse med garvning af skind.... Den "gamle" måde at garve på, gøres med myresyre eller garvesyren fra f.eks egeblade og lignende. Også den syre der opstår over tid i vandkarrene skindene vaskes i, som er et affaldsprodukt af de bakterier der står bag forrådnelse, er en gammelkendt "ingrediens" i garvning. hjernen fra dyret man vil garve skind fra har også i lange tider været brugt. metoderne idag adskiller sig ikke fra metoderne dengang, andet end ved motoriseringen og automatiseringen. ganske vist er ingredienserne nu hjemkøbt i ren form, og opblandet, istedet for at det er hvad man nu engang har til rådighed, og en blanding heraf. Som tillæg er det reelt ligegyldigt med lugten. Om det er et råddent dyr man slæber, eller et garvet skind er ét fedt, og for hunden ret ligegyldigt. Et råddent dyr lugter bare "mere" og gør udfordringen mindre.

Lad nu for pokker da være med at lægge ord i min mund (eller meninger iøvrigt) jeg aldrig har ytret! Jeg kaldte ingen for dårlige hundeejere, elelr at nogen manglede evnen til at være hundeejer. Jeg kaldte det: Altså igen skyldes "problemet" en manglende evne (eller erfaring) til at justere ens træning og forventninger til hundens udvikling. I tillæg kan jeg sige at jeg aldrig i mit liv har lagt en træningsplan. En hunds liv og udvikling er ikke lineær, men snarere som en bølgegang på havet. Planer holder derfor ikke. Kig på hunden, og ret til efter dén, istedet for efter en plan. I forsvaret sagde vi altid at selv den bedste slagplan, holder kun til første møde med fjenden. Det samme gør sig gældende med temaet "hund"

Hvad med at lære hunden at tie stille istedet? ET anti-uansethvaddeter-halsbånd, fjerner udelukkende symptomet, det fjerner ikke årsagen til det. Det er med andre ord symptombehandling, intet andet.

Jeg er af den faste overbevisning at "lømmelalder" som helhed er et selvskabt problem. Reelt set kalder jeg det for intet andet end en undskyldning, for ens egen manglende evne til at justere ens træning og forventninger efter hundens udvikling. Og så ved jeg godt at det sikkert træder et par folk over tæerne, men sådan må dét så bare være. :blink:

Jo det kan det netop. Der er langt flere fordele ved at sterilisere en tæve, end der er ved at kastrere en hanhund. Kastrerede hanhunde vil iøvrigt stadig (kunne) blive "kørt op" af tæver i løb, og gavnen af en kastrering pga dét vil derfor ikke være tilstede. "Mindre synd" drejer det sig kun sjældent om. Det drejer sig om en kold og kynisk betragtning af hvad der er flest fordele ved. Personligt ville jeg både kastrere og sterilisere, hvis begge køn var i huset. Det der med at de bliver roligere og ændrer adfærd og hvad ved jeg.... Glem det. Den holder ikke.

....Fordi det ene udelukker det andet eller?...... iøvrigt har jeg nu temmelig svært ved at se nogen "krig" i det der er skrevet indtol videre.

Der har altid været hunde i familien, og jeg startede ud med DCH konkurrencer med en ussel blandingskøter fra et internat, som dog var min tro følgesvend igennem mange år. Sidste hund var ligeledes et genbrugskræ med lig i lasten, som jeg indledningsvist ikke ville have med at gøre af flere årsager. Også denne hund blev min tro følgesvend, til leddene ikke kunne mere. Da jeg tog jagttegnet med de 16 man nu skal være (hvor fa'en er de mange år blevet af ), stod det klart at der skal en egnet hund til. Labben stod mig nærmest, selvom både tysk korthår og spaniels absolut er racer jeg kan lide, sålænge de er af ordentlig avl. Tja. Sidste hund som nævnt ovenfor kom vel lidt "i vejen", men de sidste 3 år har jeg kigget efter ordentlige labber, for 2 år siden fandt jeg en opdrætter jeg uden nogen tøven, til hver en tid vil lade vælge en hvalp for mig, uanset hvor denne hvalp så skulle komme fra, og idag har jeg godt nok stadig ingen lab, men (måske) har jeg en 2 årig lab i huset i nærmeste fremtid. Endda fra det kuld der førte mig til dén opdrætter i første omgang for 2 år siden. Dét afhænger så af hvad opdrætter dømmer hunden til, når den er blevet afprøvet på koldt vildt. Men jeg har ikke travlt, og set i lyset af at hunde generelt udelukkende eksisterer på grund af menneskelig egoisme, så er det mindste vi kan gøre dælme at undersøge tingene til bunds, inden vi køber en eller anden hvalp eller en hund, der er produktet af en gang useriøs skamavl på et par forældredyr der aldrig burde være sat i avl i første omgang, ejet af et par avlere der ikke aner noget som helst om det de gør. Med 3 års intensiv undersøgen, mener jeg bestemt jeg har gjort hvad jeg kunne for at finde min kommende hund. Og når dén melder sin ankomst, så kan man ligeså godt fortsætte sin søgen uden afbrydelse, for om 5-10 år skal der jo en ny hund til. :blink: Hvad priser angår.... Tja. jeg kigger ikke på prissedlen, når jeg har fundet "hunden". Omvendt så er der ingen af dem jeg "mænges" med, der tager ågerpriser, så det er lidt ligemeget.

Stor smilende smiley..... Betydning!?

Ja! -Kartoffelmel slår hunde ihjel. Såre simpelt. De skal bare have nok af det -Undgå at lade hunden æde småsten. Det er ikke skidegodt for tænderne, og hunden kan i og for sig heller ikke tåle det. -Hvalpe har energiudladninger. Det tager enddog lang tid at lære en hund "ro", og det kan ikke tillægges nok værdi at gøre det. Men husk nu på det er en hvalp i har. Lad den dog være livsglad. -I kan ikke forvente at hunden lystrer en nej-kommando, en sit-kommando eller nogen anden kommando for den sags skyld, førend den ahr fået det lært. -Ja. Gåturene er for lange. Strengt taget har en hvalp slet ikke behov for at gå nogen ture. Den har behov for at komme ud, tumle rundt og så selvfølgelig at forrette sin tørft. Sidstnævnte fungerer udmærket med føreren siddende i døren, og kræet i en 3 meter line. Derved får den ret hurtigt oprettet en tryg zone at gøre det i. -Hunden er ikke døv. Kontakt skal læres. -Gåsele/halsbånd...... Som med så meget andet er dét en religionssag. Hvis du kan finde ud af at træne hund, og håndtere hunden ordentligt, så er det fløjtende hvad hunden har på. Det kan for den sags skyld være en stump uldgarn fra strikkekurven. Det ene er ikke bedre end det andet (generelt set).... Bare anderledes.

Same difference. Nej. Netop. Det er en blanding, og er netop kun en blanding, med de mangler det nu engang giver i forhold til ens muligheder fremover, såvel som de mangler der nu engang er på sådanne i avlsmæssige sammenhænge. Lige præcis dét er pointen.

Punkt 1. AMerikanerne siger hvad som helst..... bare det sælger Punkt 2. Amerikanerne sælger hvad som helst....bare det giver penge i kassen Punkt 3. Amerikanerner gør hvad som helst...bare det sælger og giver penge i kassen. Designerdogs er den arveste lorteundskyldning for meningsløs skamavl af ellers gode racer..... og gæt engang: Det sælger!....... .......men det er stadig en omgang lorteavl. Dét er en gammel skrøne, begået af menensker der ikke har gidet at sætte sig ind i hvad der er fakta. Du vil iøvrigt ikke finde én eneste troværdig statistik der bakker dén påstand op. Tværtom. Hundeavl ER ikke naturligt. Hundeavl er af rene egoististiske årsager, og det mindste man kan gøre er at sikre at en parring sker med henblik på at forbedre udgangsmaterialet. Dette inkluderer bl.a. at dyrene i det hele taget skal være noget værd i avlen. De skal være testet i linjerne bagud, og meget meget mere. Fordi det er så zzzmadderzzødt når lille poppy har hvalpe.... Igen: Vi er egoister. ENdda ufatteligt dumme egoister, siden vi gang på gang tillader skamavl på vores kælekræ. Alle hunde er fantastiske, på hver deres måde. Men ikke alle hunde burde være sat til verden i første omgang. Akke ja. Kun et lille uddrag af mine holdninger, men sådan ser jeg på dét.

Jamen det skal da nok blive en succes! .......Idioter! Og en tåbe af en dyrlæge.

Jeg har da ikke omskrevet noget, jeg har forsøgt at kæde det sammen, på en forståelig måde. ??? Det er de ikke fordi du kun tager fragmenter hist og her, og stiller op mod hinanden. Det duer da ikke i nogen som helst sammenhænge, og da slet ikke når det er sammenhænge man forsøger at beskrive i en bog. Størst motivation, størst kløgt, størst gåpåmod... etc etc... ALtså det "stærkeste" dyr. Det dyr der i den givne situation har den største "score" i udslagsgivende faktorer. Og hvorfor er det så ikek tilfældet? Det mener jeg faktisk netop er tilfældet. Dét kan du have helt ret i. Men det hjælper så sandelig ikke på (mis)forståelsen, hvis man kun har brudstykker at forholde sig til, elelr hvis man tærsker langhalm på små bitte fragmenter der er fundet hist og her, i vidt forskellige afsnit, omhandlende vidt forskellige ting, baseret på vidt forskellige indgangsvinkler. Så er det jo klart det kan fortolkes forskelligt. :blink:

Det er useriøst at sælge dem for mere, i henhold til mit sidste indlæg. De skal og bør sælges til kostpris, netop for at give opdrætter en lille en over næsen. Den slags må bare ikke forekomme.

"Ups-kuld" er vel almindeligt kendt som kuld der ikke kan stambogsføres af den ene eller den anden årsag. Og de sælges til kostpris, som sidst jeg kigegde var i omegnen af 1500 kroner. Kan gerne være steget til 2200, det aner jeg ikke noget om. Og nej. Et sådant kuld er absolut ikke fuld pris værd, og har helelr ikke kostet det samme at producere. Der ligger dels ikke noget arbejde bag ved parringen (deraf: UPS!!!!!-kuld!) Der er ikke de samme muligheder med hvalpene bagefter heller.

Mennesket har brug for system for at kunne udlede noget af en observation. Derfor bruger menensket begreber som social rangorden, i forståelsen af at det er en mere elelr mindre fikseret størrelse........ .....Hvad den så imidlertid ikke er. Rangordenen er i praksis variabel.... ....dog ikke mere variabel end at alle kan være "leder"....... såfremt de har evnerne og mulighederne for det...... .....såvel som at individerne rent faktisk gør en indsats i det daglige for at bedre flokkens trivsel....... ....... ....hvilket er en ganske naturlig selektion..... Styrke som individ (side 48 bla.) , er ikke det samme som fysisk styrke. Muskler nytter intet, hvis ikke der er hjerne, kløgt, snarrådighed, handlingsvillighed, tilpasningsevne og meget mere bag dem. Jeg mener ikke der er noget modsigende i det.:blink:

Så er det jo heller ikke umotiveret. En hund bider ikke umotiveret. Havde i overvejet at lade være med at tage fat i halsbåndet? Et elelr andet sted i dens opvækst (hvis ikke mange steder) har i konsekvent overskredet dens grænser, ignoreret dens signaler, og alligevel fortsat med jeres handling...... Næste skridt ER bid. Eneste løsning på dét, er at forsøge at genopbygge tilliden til jer. Og det gøres IKKE ved at lade børnene håndtere hunden, eller at blive ved med at tage den i halsbåndet. Lyder hårdt, og sådan er det reelt set også ment, for at tydeliggøre problemet. I er nødt til at indse at det næppe er hunden der er noget galt med. Det er jeres håndtering af hunden den er galt med. Hunden er tydeligvis helelr ikke tryg ved jer. Arbejd på dét, da jeg er overbevist om det er dér problemet er. At gå til træning hjælper hverken på det ene eller det andet, hvis man som hundefører ikke har lært noget af det. Selvfølgelig kan hunden bide igen.... og vil såmænd gribe lettere og lettere til bideriet, når den presses. Det er et resultat af at have overskredet dens grænser for groft, for mange gange. Børn og hunde bør aldrig holdes uden opsyn. Uanset hvilken hund det drejer sig om. Ikke mindst af hensyn til hunden, da børn (særligt de små) ikke aner hvordan de skal omgås hunde og dyr generelt. Lille frække frederik på 1½ sidder og leger med sin plastikhammer, og dunker hunden i hovedet et kvarters tid. Da hunden vil rejse sig for at gå, dukker storebror op og får hunden ned at ligge igen.... Hunden kan ikke slippe væk, og er efterhånden godt træt og ør i hovedet af al den dunkeri.... Den knurrer og gør ved, men lille frække frederik fatter jo ingenting. Han er jo kun 1½. Sidste udvej: snap ud efter ungen, og gå så... Desværre er det lige en kind den får fat i, og det bløder selvfølgelig lidt. Mor komemr ind og spørger hvad der er galt. Storebror siger: Vi legede bare, og pludselig bed hunden lille frække frederik... Vi gjorde slet ikke noget!!! Lyder det bekendt? Ikke en usandsynlig historie hvis man spørger mig. Og i sådan et tilfælde er det så absolut selvfoskyldt at ungen er blevet snappet. Så har han lært dén lektie! Nåh. Men hvad spørger du så om? Aflivning eller omplacering. Igen: Han hører fint..... I kan bare ikke få ham til at følge jeres ordrer. Jeg ahr haft sådanne hunde før. Den første jeg gik til lydighed med, ville uden tøven forsøge at slå uniformerede mænd ihjel (politi, postbude, soldater etc etc.), hvis den fik chancen. Med line på, og mig i en alder af 8-9 år, trak jeg 1.præmier hjem med netop dén hund. Det drejer sig essentielt kun om én ting: Ens egen tilgang til tingene, og hvorledes man håndterer hunden. Tja... Lidt blev det da til. Om du kan bruge dem, elelr om du overhovedet vil læse så kontant en post, uden at fare i flint, vil jeg jo så snart finde ud af. :blink:

Der findes noget der hedder "stopsignal", hvad alle jagthunde meget gerne skulle have lært, og ellers stopper den senest når den samler apporten op. Iøvrigt er det ikke noget problem at skyde dyr i bevægelse. Faktisk dør de "bedre" af det.

Den der med hunden tilbage........ En opdrætter kan ikke forlange hunden tilbage, det giver vel sig selv. Men ikke desto mindre er det købeloven der gælder, og her har en sælger mulighed for at tilbyde reparation af varen, tilbagelevering, eller ombytning. En sælger er IKKE forpligtet til at tilbyde alle 3, hvorefter køber frit kan vælge og vrage mellem mulighederne. Og jovist er det meget brugt at sige: "Du kan bare levere hunden tilbage....", velvidende at det vil de fleste ikke. Men den bruges nu imo ligeså ofte fordi købere har nogle ret underlige ideer om hvad der er galt med hunden. Ret ofte er der nemlig ikke noget galt, andet end at køber ikke har været opgaven voksen.

Okay. Jeg formoder du er klar over hvad Formel 1 betegnelsen dækker over? At den gør, er et spørgsmål om at lære den at lade være. Må en hund ikke være utryg ved nye situationer? Nye mennesker? Må en hund ikke, som mennesker gør det: se tiden lidt an, før den tager mod nye ting og mennesker? Hvis det er så stort et problem at den ikke bryder sig om fremmede, så fyld lommen med godbidder, og hver gang den møder fremmede mennesker, så giv dem en stak godbidder, og bed dem fodre hunden, og tage den med ro. Giv den tid. I sidste ende drejer det sig om tillid. Tillid til hundeføreren....tillid til dig, og dine valg. Hvis i ikke kan få den passet, i ikke vil bruge pengene til en god pension, i ingen interesse har i hunden, og dens fældning ikke mindst er et stort problem, så har i flere muligheder: -Giv "sorteper" videre -afliv hunden -lær at træne hunden. Det er en jagthunderace, og har behov for at bruge sine evner. Ikke mindst hvis det virkelig ER en formel 1 i har jer

Tag til et arrangement i retrieverklubben, eller giv peter fra mghund.dk et ring, og køb dig en retrieverline. Den koster 65-70 kroner, og så har du line til resten af hundens levetid, såvel som næste hunds hvalpetid (da den jo sikkert tygger sig igennem på et tidspunkt, i leg) Jeg kunne ikke drømme om at bruge andet til træning og almindeligt brug, de er lækre at bruge, de fylder intet i lommen, de koster næsten ingenting, de er så simple at intet kan gå galt med dem, og så opfylder de det behov en line skal opfylde: De holder hunden, når det er påkrævet! Enhver der fraråder dem, fordi de reelt er kvælerhalsbånd og line i ét, har ikke formået at indse én ting: Kvælerfunktionen er kun givet i kraft af den person der går med hunden, og træner hunden. Og kan man ikke holde hunden med en retrieverline, vil man ikke kunne holde hunden med nogen line overhovedet. Og så vil jeg lufte den påstand, at der ikke findes noget der hedder vedligeholdesfri læderline. Det er læder, og kræver derfor vedligehold for at bibeholde egenskaberne. :blink:

Retrieversnor.