DKWiechert

Der er intet uhygiejnisk i at skide i en spand, eller et gravet latrin. Det uhygiejniske kommer ind i billedet ifm. bortskaffelsen af skidtet bagefter, og hér er toiletter og kloaksystemet altså bare lidt mere praktisk når mange mennesker bor tæt.

Andre lande..... som i?????

hvorfor ville du beholde hvalpene 2 uger ekstra? Hvad skulle formålet være?

I har taget mod hunden som 5-årig, og har altså haft hunden mindre end 1 år, hunden er blevet opereret for løse knæskaller, har dårlige tænder, og er generelt utryg på gå-ture mv. jf. bl.a. denne tråd, så hvad er det lige der gør du mener han er så vigtig at få i avl?

Man går skam også på jagt efter ræve, med riffel. Ganske som man gør med hjortevildt. Der er så bare lidt flere aspekter og hensyn i det, end at man kan sige: "fint nok, så gør man bare kun dét fremover, så er alt godt" For det første vil man i så fald kun få ram på de dyr der er unge. EN gammel ræv bevæger sig ikke ud i dagtimerne, medmindre den bliver forstyrret i graven. For det andet vil man ikke kunne skyde før til solopgang eller solnedgang. Jagt med riffel er IKKE tilladt før, selvom det faktisk er ganske lyst ved officiel solopgangstid. FOr det tredje er det slet ikke tilstrækkeligt. Man får ikke ram på nok ræve, ift. hvad offentligheden, såvel som vildtforvaltningsrådet, DOF og DN egentlig ønsker. 4. Man får IKKE ram på rævene i bynære omgivelser, og hvis man får reguleringstilladelse hertil (så man kan se bort fra afstandsreglerne) så tvivler jeg på nogen ville ønske riffelskydning de steder det vil være aktuelt. 5. generne for de øvrige naturbrugere vil stige markant, hvis en effektiv regulering af bestandene skal opretholdes, uden gravjagt. 6. Hårdt skabsramte ræve, får man IKKE fat på. De trykker for hårdt i gravene til at man kan få dem ud, uden en gravgående hund. ..... ja, jeg kan sagtens fortsætte. Det er simpelthen ikke realistisk, at forvente en fornuftig regulering af bestandene, uden gravjagt. Noget helt andet ér, at jeg ganske enkelt ikke gider den diskussion igen. Hvis ikke man vil lytte til dem der rent faktisk ved noget om det, men blot fremture med ens usande og ofte usammenhængende fordomme som ikke kan siges at være baseret på viden om emnet, så er det meningsløst. Ligesom det blot bliver endnu mere meningsløst når man konsekvent enten direkte eller ved hentydninger, anklager de folk der rent faktisk beskæftiger sig med tingene for at lyve, hver gang de prøver at forklare noget. Og det er vist ikke første gang jeg er nået til den konklusion, så hyg jer med diskussionen, jeg gider ikke mere. Hvis i løber tør for emner, så er der lidt hér: Jægere er dyreplagere, de slår deres hunde, og sulter dem også for at de arbejder bedre. Jægere er lystmordere, og vil sige hvad som helst for at pynte på tingene. Jægere skyder først, identificerer bagefter. Jægere tror de ejer hele pisset Jagthunde er blæst i bolden ......Og det er jægerne også... Jægere er drukkenbolte. ...De skyder også elendigt, uanset hvor meget "sigtevand" de har drukket sig bare til hvis i løber tør, jeg har flere. Og en lille én til den mere seriøse side hyg jer

Jeg er bestemt ikke uenig. Pointen er bare, at det IKKE er jagtlinje-hundene der volder folk problemer. Det er jo helt generelt over alt, med alle racer og alle linjer, at folk har "problemer". Desuden (ikke til dig, retrieveren): Den der med at størstedelen af de problemer folk åbenbart har i hundeskoven og lignende steder, skulle være med labber.... Hvor mange af disse er så rent faktisk labber, og hvor mange af dem der rent faktisk ER labber, er så labber af jagtlinjer?........ (som i modsætning til: Den var sort, og i mørke på 100 meters afstand set bagfra, så jeg at det var en formel 1'er...)

En flat skal være hurtigere end en lab og en golden??? Hvor kommer dén fra Ved du hvorfor labrador skubbede flatcoats "af piedestalen" til jagt- og markprøver i england i 30'erne? Svaret er simpelt: Man havde hér en hund der apporterede lige så effektivt og hurtigt som en cheasapeake (som "dengang" var avlet udelukkende til og for markeds-jægere, så effektivitet var første prioritet!) og samtidig meget lettere at træne, den var hurtigere i vandet end noget andet man havde, lige så let dresserbar som enhver collie, lige så fokuseret og vildtsøgende som enhver setter, og så tolerant, ja nærmest glad, for gentagelser at det pludselig var ligegyldigt om der faldt 1 fugl, eller 500. Hunden fortsatte til man fortalte den at det var slut, og så endda ud til kun at blive mere og mere glad for opgaven. Ikke min beskrivelse, men derimod beskrivelser gjort af andre, dengang labradoren holdt sit indtog i england og amerika (derfor cheasapeake sammenligningen) og blev renavlet.

Prøv at kigge dig omkring en gang Ascha. ALLE hunde volder folk problemer i dag, i langt højere grad end for blot 10 år siden. Hunde der ikke kan med andre hunde, hunde der ikke tåler at andre hunde går tæt forbi, hunde der piver, hunde der trækker som gale, og meget mere. Og altid er der én eller anden "latterlig" forklaring. F.eks. skyldes det en dårlig oplevelse på en gå-tur, eller dårlig socialisering, eller eller eller..... Det er jo over det hele, og fuldstændig uafhængig af race, at folk har problemer med deres hunde. Desuden holder jeg fast ved at man ganske enkelt ikke får en hund der er nemmere at have med at gøre, end netop en lab eller en golden af jagtlinjer. Om den så skal gå som jagthund, eller om den "blot" skal være familiehund. For dét er sgu hvad jeg kan se er sandheden. De andre jagthunderacer opdrættes også stadig primært af jagthundefolk, for jagthundefolk, og derfor ligner de stadig...... tadaaaaaaa: jagthunde. Man er ikke slået ind på dét spor, Ascha. Man er kommet TILBAGE til dét spor. Og hurra for dét. Nogen ér. Nogen er ikke. Der er lige så stor variation indenfor de engelske linjer (formel 1'erne) som der er indenfor alle andre avlslinjer. Og også lige så stor variation som der er indenfor avlslinjer der IKKE er jagtlinjer. Det passer jo ganske enkelt ikke, Ascha. Adskillige "førskudshunde", primært stående racer, avles stadig af jagthundefolk, for jagthundefolk. Kun et fåtal af hvalpene ryger ud i hjem hvor de IKKE bruges til jagt. Det betyder også at de racer stadig ligner det de altid har lignet. Ja. Spørger du udstillere, og folk der ikke gider kigge historisk dokumentation igennem, så har du da ganske ret. Så at englænderne lige siden ikke-jagthundefolk begyndte at udstille og dømme udstillinger, har accepteret at racerne er delte, gør at de har sindssyge regler og er langt bagude ift. andre lande? Dén må du vist lige forklare, for ser man historisk på det, så sker den udvikling de har derovre i avlen på labber og goldens, også herhjemme, bare 30 år forskudt. Englænderne har ikke trådt i spinaten. De har formået at fastholde sind, egenskaber og type i deres jagthunde, såvel som at lade folk med dé interesser udstille og få dén type dé gerne vil have. Det er sgu herhjemme folk stædigt forsøger at fastholde noget der ikke har eksisteret siden '46, da ikke-jagthundefolkene overtog udstillingerne. Englænderne skrev for en 5-6 år siden ind i deres dommer-vejledninger at retrieverne skal dømmes "fit for function"... er hunden overhovedet fysisk i en tilstand hvor den kunne forventes at kunne arbejde. Dét set i lyset af at det er de fleste udstillingshunde sgu ikke. (næsten ordret gengivelse af et par engelske udstilleres ytringer) Imidlertid har man så glemt at dén lille sætning jo ikke betyder at dommere og udstillere rent faktisk ved hvad "fit for function" reelt betyder. De fleste har ingen anelse om hvad arbejdet indeholder. Nu venter jeg så bare 25 år på at det samme kommer til at ske herhjemme. Ganske som det plejer. Therese: Ja. Der har ikke eksisteret en reel dual-lab siden slutningen af 40'erne

gravhundeklubben m.fl..... Hvem er de underklubber af? (pst.. DKK )

dyreværnsrådet m.fl. er i øvrigt enige med både DKK og danmarks jægerforbund

Nej der er ikke alternativer. Og så kan jeg kun anbefale dig at tage ud at se det der slemme slemme noget med dine egne øjne. Det er trænede ræve, og de lever faktisk et ganske fornuftigt liv. der er 2 tråde om emnet hér Protest mod DKK og Gravtræning/prøve

ja, der er plads til fortolkninger. Ellers vil du jo skulle til at skrive helt præcise mål på alt, lige fra bredden af kraniet, længden af næsen osv osv osv. At opgive tanken? Englænderne opgave dén tanke helt tilbage i 50'erne, da det ikke længere var dem muligt at stille deres jagthunde på prøve den ene dag, og udstilling den næste. Og det var vel at mærke INDEN vi overhovedet begyndte at avle labber herhjemme i større stil.

Det ER faktisk lige præcis dén lab, som standarden beskriver. Eneste forskel på avlen herhjemme og derovre (sådan helt sindssygt groft stillet op) ér at derovre startede det hele med labben som jagthund. Udstillingshunden kom til senere hen, og hen i 40'erne havde man en mere eller mindre delt race, men jagthunde, og udstillingshunde. Herhjemme startede det hele med importen af udstillingshunde... først hen i 70'erne fandt man ud af hvad englænderne rent faktisk havde at gå på jagt og markprøver med, og SÅ tog det fart med jagtlinjerne herhjemme. Men kigger man på hvordan kræene ser ud, så ligner vores jagtlinjer, de engelske jagtlinjer. Og de engelske jagtlinjer ligner dét de altid har lignet: En labrador. Yderligere en forskel ér der dog. I racernes hjemland, har man altid erkendt, og acceptere, at racerne er delte. Og det fungerer fint sådan. Herhjemme er det ih og åh så synd, og skam for racerne, og en forfærdelig udvikling, og så videre og så videre.... Den hænger ikke helt sammen, vel

http://www.kennelfuglevig.dk/Wordpress3/wp-content/uploads/2010/12/Gammeldags-Lab.pdf

Njah. Det gør jeg nu ikke.... ret meget. Jeg er ganske enkelt ikke enig i dén fremstilling af sagen. Dertil kender jeg ganske enkelt alt for mange labber af jagtlinjer, (og duals for den sags skyld) til at vide at den ikke holder vand. Det er retrievernes egenskaber som netop apporterende jagthunde, der har gjort dem så velegnede til næsten alt man smider dem efter, også "familiehund" opgaven, som velnok er dén opgave de alle, uanset deres arbejde, også klarer. Dual-begrebet er en død fisk. Og den lugter, for det eksisterer simpelthen ikke. I england har de ikke formået at lave en rigtig dualhund i årtier, ja faktisk har der ikke eksisteret en rigtig dual siden slutningen af '40'erne hvor udstillinger var blevet hvermands-hobby, istedet for jagthundeejerens sidebeskæftigelse. Kun herhjemme i danmark tror man stadig det kan lade sig gøre, men tager man ud at kigge på hvad der rent faktisk sker, så får man hverken fugl eller fisk ud af det. Herudover kan vi se på avlen i England, at den udvikling du indimellem gør lidt anstrengelser for at karikere (som bla. i det citerede) slet ikke er sket. De er mindst 3 årtier længere fremme derovre end vi er herhjemme med avlen på retrievere, og siden '40'erne, har racerne været delt. Ja de er endda gået et skridt videre, og har lavet særlige klasser til de folk der beviseligt bruger deres hunde på jagt, som gundog-class, gamekeepers class mv. Og jagtudgaverne ligner så sandelig det de altid har lignet, og det som også de danske hunde ligner. Formen følger tilsyneladende funktionen meget godt.

Det kan være relevant at se prøver lidt længere væk. For at få set de hunde og førere, der ikke rejser land og rige rundt for at gå på prøver som en sport, også. Og dem er der immervæk en del af, hvis ikke de fleste. Ligesom man også vil få et større spektrum af terræn og arbejdsforhold at se, og derfor også nogle andre sider af de samme hunde at se. Der er stor forskel på om 2 hunde skal arbejde side om side i det samme søg, på eng og lysåben skov, kontra tæt lyng og endnu tættere granskov. Ligesom der på én prøve er nærmest skoleeksemplet på hvad en prøve indeholder: Enkeltmarkering på land og på vand, dobbeltmarkering, en dirigering, og et søg, hvor "samme" prøve et andet sted en anden dag, pludselig indeholder et walk-up. Ligesom forskellene imellem klasserne også viser en forskel i både hunde og førere. Det er en stor verden, man hurtigt kan blive bidt af, særligt når man ser hvad der rent faktisk er muligt med hundene. Ganske imponerende.

undskyld mig, og undskyld Trådstarter for at gå lidt off-topic, men for ÈN gangs sin skyld, har jeg blandet jagt kontra udstilling fuldstændig ude af det, har ikke engang kommenteret på hvad der skal vælges, fordi de foreslåede kenneler vist stemmer godt overens med det ønskede (selvom jeg havde valgt anderledes) PBC har heller ikke kørt debatten derover, selvom der da har været en kommentar eller 2 derhenad. Tværtimod syntes jeg der har været en ganske fin debat og flere forslag, samt et par indgangsvinkler til tingene man så kan tage til overvejelese, eller lade være. Og så skal man fandme have den slags skudt i skoene igen. Fair nok at i ikke vil tro på hvad der bliver sagt i andre tråde. Det er satanedeme jeres egen skyld, for i kan sgu bare tage ud at konstatere det ved selvsyn, såvel som i kan begynde at studere linier og deres præstationer igennem generationerne. Det ha i tilsyneladende ingen lyst eller vilje til, og så er vi tilbage i at i må tro på hvad os der rent faktisk holder øje med den slags observerer. Vi kommer ikke udenom at der ER langt imellem "de gode goldens" jagtmæssigt set. (og dermed også i træningsøjemed) Det er IKE en god golden, hvis den stresser op, eller ikke er let dresserbar. Og det er de problemer der ér i goldens, og det gælder begge avlsretninger, jeg har ikke singlet nogen avlsretning ud hér. Fedt nok at en opdrætter formår at spytte 10 gode brugbare let dresserbare hunde ud hvert femte år........til syvende og sidst (for nogle af opdrætterne) er det reelt mere et spørgsmål om at spytte nok hvalpe ud, så skulle det satme være underligt om de alle var "nitter"...... og ja. Jeg har fornøjet mig med at tælle kuld et par aftener. Der ER nogle opdrættere, både ved goldens og ved labber, og i begge avlstrosretninger, som ville gøre enhver hvalpefarm misundelig. Så skal der satme også være et par med gevinst på ind i mellem. BØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØVS!!!! Skal man nu gå topic igen: Lyder som en fornuftig plan du har dig. Jeg vil dog anbefale dig at tage ud at se lidt mere end bare én prøve. Og spørg løs når du nu ér derude. De fleste (ihvertfald herovre) plejer at være ganske villige til at fortælle og forklare. "god jagt" kan jeg vist godt kalde det

Vandt brugsprøven??? Du kan ikke vinde en brugsprøve Den er enten bestået eller ikke bestået, og er reelt ikke andet end en prøve der skal vise om hunden er baselt dresserbar, og om der bare sådan nogenlunde er styr på kræet, INDEN den får lov at gå på prøver.

Som jeg skrev: Der er langt imellem de gode goldens. Om de bliver købt som familiehund først, jagthund næst, er underordnet. Sådan bliver de fleste labber også købt.

Der er langt i mellem de gode goldens på jagt. Ikke dermed sagt at de ikke findes, men der ér altså bare langt imellem dem.

racebedømmelsen var da også til grin. Hvis hun virkelig kunne det hun påstod at kunne, så var stamtavler fuldstændig overflødige.

Og præcis dét her, kan jeg absolut kun tilslutte mig. Lige bortset fra at jeg så anvender begrebet lederskab, og alt hvad det indeholder. Ikke ret meget i teori mere (for der er dælme ikke noget der har ændret sig de sidste 110+ år, andet end grammatikken) men i særdeleshed i praksis. Og det vil jeg så sandelig fortsætte med, for der er nogle uvurderlige redskaber i forståelsen af "lederskab", lederroller, ledelsesmetoder og virkemidler. Hvad fanden jeg så skal læse 20 hundebøger for, forstår jeg så ikke, for dér kan jeg tilnærmelsesvis får præsenteret 16 bøger, hvor "Ledelse" bliver behandlet med beskrivelsen af én metode. 2 hvor det behandles som en række metoder, heraf alle på nær én under andre navne, og 2 hvor det hele har fået nye navne. Big surprise. Hvis jeg vil lære om klikkertræning, skal jeg så til at læse 20 bøger om adfærdsbetingning med unge mentalt handicappede, eller???? I forlængelse af Shii's sidste indlæg: Man KAN som leder vælge den fremgangsmåde at påtvinge en handling eller lignende. Nogengange er det ganske enkelt nødvendigt. Det kan være ét specifikt individ i en bestemt situation, eller for den sags skyld en hel gruppe i selvsamme. Men som skrevet, så er det én metode, ét virkemidlet til at nå målet. Den gode leder formår at vekselvirke mellem metoder og virkemidler, afhængig af hvad situationen forlanger, såvel som individernes og gruppernes behov. Lige på stående fod kan jeg huske betegnelsen for godt og vel 5 ledelsestyper/former (der ér flere, men wtfc) ingen af disse har større berettigelse end andre generelt. Men enkelte har større berettigelse eller bedre effekt i bestemte situationer og/eller til bestemte individer. Kunsten er at bruge det rigtigt.

Der er seriøst nogen der burde læse op på hvad lederskab, ledertræning, og det at lede ér, hvad det dækker over, hvilke virkemåder og virkemidler der ér og meget mere. Jeg har siden jeg var 6-7 år, været i en verden, både civilt, såvel som proffessionelt, hvor det at arbejde under og med ledere, det at lede, og dét at fungere som leder 24/7 er en del af dagligdagen, en del af ens handlemønstre, både bevidst og ubevidst, såvel som det indgår i ens planlægning af træning generelt såvel som individuelt. Der er skrevet bøger og arbejdsstof om det her i massevis. Adskillige hyldemetre er dedikeret til dén slags. Men intet andet sted end i hundeverdenen, er jeg nogensinde stødt ind i SÅ misforstået, misbrugt, og negativt ladet brug af så godt et ord. og så godt et begreb der er så godt beskrevet alle andre steder, end lige præcis i hundeverdenen. Jeg vil yderligere kommentere på at "kæft trit og retning" ifm. ens ageren som leder, bestemt ikke er gammeldags. Det er faktisk temmelig nyt, og temmelig ensidigt, eftersom dén måde at gere på, blot er ét værktøj, blandt forbandet mange, som faktisk også har sin plads, i forskellige situationer, og ved forskellige individer. Hundeverdenen bliver ved med at pointere, at man skal læse op på tingene, hvis man kun har forstået: "ingen korrektion" ifm. f.eks. klikkertræning... Er vi ikke enige om at klikkertræning (nu jeg har brugt dét som eksempel) indeholder meget mere end blot dét? Og at "klikkertræning" er et temmeligt vidt begreb? AKkurat ligesom "belønning" er det? osv osv. Det forholder sig akkurat på samme vis med "lederskab, at være leder, ledertræning, at lede" At være leder, og at lede, er ikke nødvendigvis det samme, altid, f.eks. Noget af det første materiale om at være leder, og at lede (og træne, for man kan ikke træne, uden at lede og dermed også agere som leder)stammer fra før 1900 tallet, og er, sammenlignet med hvad der udkommer i dag, ikke anderledes hvad angår metoder og virkemåder. Måske lige bortset fra at man ikke afksriver metoder, men derimod forklarer hvilke metoder der virker hvordan, hvorfor, og hvor de kan have deres berettigelse, og ligeså hvornår det IKKE er hensigtsmæssigt. i dag er det åbenbart vigtigt at kalde tingene noget andet, og gerne meget ensidigt. Fred være med dét, men negativiteten i et begreb er dælme noget i selv putter i det, og som jeg læser det, ganske uberettiget. At være leder, har iøvrigt intet at gøre med at bestemme.

dobbelt

nej tak til både kørekort og tvungen hvalpemotivation. Ingen af delene kan jeg, i de former de findes i dag, eller foreslåes i dag, bruge til en skid. nåh ja. 195 point. Og hvad fortæller dét så? Nada