DKWiechert

Eksteriørmæssigt......I forhold til hvad man ønsker og hvordan man tolker lige nu og hér. Det er ingen hemmelighed at hvad der ser godt ud ændrer sig gennem iden. Og dermed ændrer tolkningen af en standard sig også. Hvorfor mon man har høj-avl og lav-avl (Hedder det lav-avl?) ved schäfere. Hvorfor mon der er samme foskelle ved andre racer? Hvorfor mon DJR eksisterer idag? osv osv.

Jeg forstår ganske simpelt (stadig) ikke problemet. Mulige følgeskader frem og tilbage. Det er lidt irrelevant, medmindre man ikke formår at lære hvalpen helt fra start af ikke at trække. Jeg vælger retrieverlinen, fordi det er simpelt, det fylder nul og en skid i min lomme (den er alligevel ikke på hunden) og fordi det kan bruges på mange måder. Det fungerer som kvæl i "normal" brug, men ligesom med enhver anden form for kvæl, er kvælet kun givet hvis man hiver i lortet. Og hvorfor skulle man dog have brug for at tilbageholde en hund med nogen som helst midler, når man som hundeejer naturligvis har gjort sit arbejde med hunden godt nok fra start af., hvilket naturligvis har til følge at hunden ganske enkelt ikke trækker. På noget tidspunkt. Sidsnævnte er ikke en større generalisering end hvad der præsenteres fra "antikvæl"-gruppen af :blink: Der høres konstant fra "den" lejr, at kvæl og halsbånd kan forvolde skader på dét og dét, under visse forudsætninger, og at andre hunde kan hænge fast i dem, og så videre og så videre. Jamen seler kan også forvolde skader. Store skader endda. Rygskader, skrabeskader, og hunde kan hænge fast i selerne, og hunden selv kan hænge fast i ting og sager osv. Svaret herpå er som sædvanlig: Jamen kun hvis selen ikke passer, og kun hvis selen er anvendt forkert, og kun....og kun....og kun...... Jamen hvor er så forskellen? Risikoen for skader er givet ved begge ting. Ved alle ting. Under de rette forudsætninger! Til forskel fra halsbånd, seler og andet, er en retrieverline i mit hovede et væsentligt bedre alternativ end alt andet. Når hunden ikke er i snor, så ER der ikke noget den kan hænge fast i, den kan skrabes på, den kan det ene og det andet på. Who cares. Har man grebet sin opgave som hundejer rigtigt an, så er der intetder er bedre end noget andet, der kan dog være visse anvendelsesområder der dikterer en bestemt funktion i hvad man vælger at putte på hunden.

Hov hov. Jeg er den eneste i verden der har papirer på at have en bastard. Og dét er altså en lukket klub, du kun kan få adgang til, hvis du donerer 15 USD. :blink:

Åben øjnene engang, tænker jeg lige højt. Det kan bruges til a skjule fejl med. Det kan retrieverliner som jo er meget almindeligt anvendt af retrieverfolket () såmænd også. Bare tag en line i kontrastfarve, og anbring den udstillingsmæssigt korrekt (i dine øjne) og vupti....så har man sløret en fejl, eller fremhævet en god ting. En undskyldning som: "jamen pelsen ser så grim ud pga. halsbåndet den går med normalt" Kunne ligesåvel reelt set dække over en for stejl elelr for vag vinkel på forparten, som meget let sløres af sådan en skuddermudder i pelsen.

Jeg undrer mig altid over hvorfor det er så stort et problem at lære hunden at lade være med at trække. Det er jordens mest simple ting, kun kompliceret af os selv og vores egen planløse ukonsekvente tilgang til det. Jeg vil råde dig til at tænke en kort gang over det. Vil du have at hunden trækker, eller vil du ikke have det? Hvis svaret er det sidste, så betyder det pr. automatik at hunden aldrig må trække. Punktum færdig. Ikke noget emd at lade hunden vise vejen hen til en græstot den liiige skal snuse til en gang. Ikke noget med at lade den ræse af i linen på en græsplæne. Ikke noget med at lade den stæse derudaf, fordi den jo skal have lov at se sigomkring osv. Enten må den, elelr den må ikke. Og den der med kvæleren...... Jeg har altså set flere hunde med skader forvoldt af seler og alt muligt andet, end jeg har set forvoldt af kvælerhalsbånd. Og jeg er endda én af dem der kan finde på at rykke hovedet af min hund, hvis ikke den makker ret på en simpel ting som lineføring, som den iøvrigt har lært til hudløshed. Dér er jeg godt nok kold på dét punkt.

Ja jeg har så stadig ualmindeligt svært ved at se at det er de "gammeldags" trænere der gør den slags. Lidt ligesom at se en kalde sin lab for "den gammeldaws" slags. Vi ved hvad der menes, et eller andet sted, men det er stadig ikke rigtigt. Siden hvornår har det været normalt at forudsætte "dumhed"? Og bringe dette i anvendelse som argumentation?

Aidstest? "Ja....Den blev så positiv!" "Wuuuhuuu!!" Ej vel. Positiv = Man tilfører noget, lægger noget til, påfører hunden noget osv. Negativ = Man fjerner noget, man trækker noget fra osv... Ikke vanvittigt svært at forklare vel? :blink: Straf er udeblivelse af et gode/fjernelse af et gode, elelr påførsel/tilførsel af et onde, og dermed kan man som hundejer ikke undlade at anvende straf i en eller anden form.

Fortæller jo så bare at du har misforstået et elelr andet. Gælder så vist temmelig mange herinde eller? :blink: Når hunden kan enkeltøvelser, burde man jo gå over at træne i helheder. Koble tingene sammen, og derved få et program ud af det. Intet formål i at jeg standser markprøvetræningen efter "Fri ved fod", når denne øvelse reelt set kun har praktisk betydning indtil jeg når ud hvor der skal apporteres. Intet formål i at jeg standser markprøvetræningen ved "Apport", når denne aflevering burde kobles efter et frit søg, elelr en dirigering. Intet formål i at jeg standser træningen efter jeg har lært hunden dirigering, når denne ofte i praksis ender i et frit søg, og derefter en aflevering........ "Fantasien" til at gøre træningen interessant og givende mangler kun ikraft af at man ikke har et "målbillede". Hvor vil jeg gerne nå hen? Hvad skal hunden kunne? Hvordan vil jeg nå derhen? Hvilke delmål rammer jeg undervejs? osv. Og alt dette her bygger man mestenddels op til derhjemme, udenfor træningspladsen. Intet formål i at ville lære ens hund at gå ordentligt og uforstyrrende i line, hvis man tillader hunden at bestemme hvor man går hen på ens gåture. "Seee den græstot...dén skal jeg da liiige snuse til engang" SUper :5up: Du har nu med succes lært hunden at det betaler sig at trække i linen :blink: Bare et generelt indlæg, baseret løst på dit indlæg

Jeg har et krav der dikterer at træningen skal kunne føre mig til mit/mine mål. Træneren skal kunne formidle redskaberne der fører mig til mit/mine mål. Og træingsstedet er fuldstændig ligegyldigt. Hvordan sikrer jeg mig dette? Det vil tiden vise. Jeg har delmål, og mål. Hvis ikke jeg kan nå delmålene, må der korrigeres på en elelr anden måde, for uden at nå delmålene, når jeg heller alrig mit mål. Ved at formidle mine delmål og mine mål til træneren, kan denne bedre tilrettelægge det stof denne formidler. Ved at formidle mine delmål og mine mål til træneren, kan denne også henvise til bedre egnede trænere, hvis dét er nødvendigt. Ved at skabe kontakter rundt omkring, såvel som at få viden og observationer indenfor det område jeg nu ønsker at bruge min hund, vil jeg ofte allerede have fundet frem til den træning og de trænere jeg ønsker at beskæftige mig med. Ærligt svar: Hvis det du beskriver er alt, så er svaret: Meget. Tag dig sammen og få snakket med trænerne og giv dem en chance for at korrigere og tilrettelægge, istedet for at blive zzzmadder tøzefornærmet over noget der reelt ikke betyder noget. Dog sagt uden at have set situationen :blink:

Jeg griner lidt, hver gang jeg hører den der: "Vi træner udelukkende ved positive metoder, og anvender ingen straf overhovedet" Øh... Nåh nåh.... Alle anvender straf i en eller anden form. Ignorering af hunden ved uønsket adfærd er straf, ganske som et rap over snuden er det. Det er bare en anden slags straf. Og få mig ikek ind i at debatere positiv/negativ, for jeg blander altid den slags sammen, og det interesserer mig en bønne. Hvorfor vil i skifte træningssted? Hvis træningen som sådan er iorden for jer, eller i syntes der mangler "noget", så ville det da sikkert gavne hvis i får forklaret trænerne jeres mål med træningen. Får sat nogen ord på hvad i vil.

Tillykke :5up: Så er det bare igang med begynderklassetræningen. :blink:

Jamen det er ikke unormalt at der står en kommende markprøvedeltager med en hund ved siden af, købt til netop markprøver. Hunden udstråler "udstilling" i alle retninger, men "opdrætter siger......." Så kan det være fuldstændig ligegyldigt at alle de folk der har noget erfaring med markprøver ved noget andet, for det lille håb man har ved siden af sig kommer jo af linjer der "kan". Kan hvad? I reglen ikke ret meget. Lad mig sige det sådan: Jeg er glad for at jeg røg ind i den verden, ledsaget af folk der IKKE har udsigt til kroner/øre på at prakke mig en hund på.

Næhh. Man skal bare slå hjernen til, og komme ud at snakke med opdrættere, udstillere og brugere af hundene, så giver resten sig selv. Den brune variant er jo også et udstillingsfænomen. Akkurat ligesom klorin-goldens. :blink:

Det lærer man at vide :blink: Men jeg har nu snydt lidt, og kigget lidt på justs labs resultater. Dét sammenholdt med at brune labber som regel ikke er noget at prale af hvis vi snakker brugsegenskaber.....tjaaa..... You do the math :blink: Jeg glæder mig til den dag hvor en udstillingslab beviser noget i marken. Indtil nu er det ikke sket.

Jeg er enig i, at udstillingshunde (indenfor labber) bestemt ikke er noget at prale af. Jeg er dog ikke enig i at man ikke kan finde egnet avlsmateriale der har sundheden i orden indenfor jagtlinjer. Og så finder jeg det evigt morsomt at du præsenterer sådan en holdning, og selv udbyder en brun udstillingslab til avl. :blink:

....der kommer en jetjawer....

"Halse" Er den jeg normalt altid har hørt anvendt. Både ved DKK, DCH og den lokale jagthundeklub.

Du er altså lidt for langsomtude i de sidste par tråde Birgitta

Det kunne være en mulighed. Men i bund og grund siger dyreværnsloven jo allerede at man skal sørge for dyrets trivsel. Man kunne s tilføre et årligt dyrlægecheck som et krav. Dét ville være fornuftigt, simpelt, og relativt billigt endda. Ja det vil jeg jo påstå.

..dumdidejdidum....Lalajlalajjj... :hmm: Ikke for at skyde skår i din idé....Men det kan politiet allerede, og den regulering er allerede gældende lov...... :blink: Der er registreringsPLIGT!!! Hunde skal også være forsynet med hundetegn med ejers adresse på. VIlle det ikke være mere fornuftigt, bare at give politiet midler til kontrol, såvel som et par håndscannere, og så lade dem scanne et par chips og læse et par øretatoveringer engang imellem, istedet for at opfinde en lidt mere beværlig måde at gøre akkurat det samme på? Man kunne så afsætte midler til at gøre hunderegistret muligt at bruge fra politiets computere på tjenestevognene, og give de før omtalte håndscannere til dem samtidig, og vupti....Det er nu muligt at fastslå om hunden er registreret og har ansvarsforskikringen der skal være på dyret. Men hvorfor gøre det let, når det kan gøres svært, nyt og spændene

Kommer an på hvem du spørger, tror jeg. I jægersprog er "at halse" det samme som at gø med formål.

Materialet ER godt nok. Men det er stadig "kun" loven, og jagtetik der behandles, og langt det meste er reelt set udenadslære, som man glemmer igen, fordi man ikke har brug for det. Uvidenheden bekæmper man ikke ved at tilføje nye regler, uden at håndhæve dem der allerede eksisterer. Og hvorfor en særlig tilladelse? Hvad er der "særligt" ved at have f.eks. en amstaff, kontra en border? Det er hunde, for pokker. Ikke 2 forskellige studier i åben hjernekirurgi. Grundlaget er simpelthen for svagt, til at jeg kan fatte sympati for sådan noget. Den lov der allerede eksisterer, kunne fungere fint, hvis der var ressourcer til at håndhæve den.

Jagttegnsundervisning går primært på loven. Udenadslære. Ikke andet. Våbentilladelse køber man sig til. Den første riffel man får tilladelse på, koster 840 kroner, alle efterfølgende koster 420. Uanset om det er våben erhvervet til jagt (forudsætter jagttegn forinden) Elelr om det er våben erhvervet til baneskydning. Altså vil jeg vove den påstand at de eksempler ikek kan bruges som sammenligning med det forslag der er fremstillet.

Jeg er, ikke overraskende, helt enig. Det skal væe simpelt, realistisk, og praktisk anvendeligt. Følelsesbaseret populistisk tilgang til sådan noget, gavner ikke noget, og det ville vi da bestemt undgå hvis Priceman og jeg sad bag roret Spørgsmålet er så, om Danmark er klar til os??

Vi har en udmærket dyreværnslov som, indrømmet, kunne bruge et par ændringer hist og her, men som i sin helhed faktisk er ganske god og fyldestgørende. Den giver lovhjemmel for mange tiltag, restriktioner og så fremdeles. Mon ikke det ville give mere mening at give politiet ressourcer til at håndhæve loven, istedet for at køre en populistisk kampagne der egentlig ikke rigtigt fører noget nyt til sig, lige med undtagelse af et tiltag der udelukkende vil kriminalisere de mennesker der ikke udgør et problem i første omgang. Jeg er bedøvende hvilke hunde der skal dækkes ind af det her. Det er slet ikke der jeg mener problemet i sådan et forslag ligger. Problemet ligger i, at halvdelen af det de bygegr forslaget op på, allerede er gældende lov, og den anden halvdel vil ikke kunne nå dem der udgør et problem alligevel. Tværtom tror jeg (og det vil tiden så vise i bl.a. Schweiz, hvor de HAR sådanne krav indført) at det reelt set vil forringe forholdene generelt betragtet. Og det vil uværgeligt føre til unødigt store udgifter for dem der aldrig har været et problem tidligere. Det kunne de jo ikke i Schweiz. Og Danmark er ikke just et land der er kendt for at bygge sådanne love op på fornuft i forvejen. Desværre slægter vi England og USA meget på i dén henseende.