DKWiechert

Har ikke meget at byde ind med, udover en forbavselse over stadig at kunne læse ting som: Leder i den gamle forstand osv. Hvad er en leder i den gamle forstand da? Det er nu mere end 100 år siden at nogle af sidste århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige bøger om opdragelse, prægning og uddannelse af mennesker blev skrevet, og endnu længere siden at artikler som bøgerne for en stor dels vedkommende er bygget på, blev skrevet. Fællesnævneren er at en leder, en fører, er en person der ikraft af sine handlinger og erfaring er istand til at foregå som et godt eksempel. En leder må til enhver tid lære sine folk hvad han forventer af dem, og må aldrig forvenet mere af dem end de kan honorere. En leder bør til enhver tid være villig til at tage teten og gå foran, for derved at vise det gode eksempel. En leder støtter, råder, vejleder, og bakker sine folk op. Så er der overblik, rolig føring, fattet og gennemtænkte handlinger, snarrådighed, observationsevne og meget mere. Men som sagt, der er skrevet bøger om det, så jeg vil næppe kunne lave et referat på så få linjer Kan man dét, så har man gjort sig fortjent til at være leder, og vil som sådan også automatisk blive det. Se Dét er den gamle opfattelse af leder, og er som sådan vel ikek meget anderledes end hvad vi forventer af folk idag. Jeg vil endda påstå at "den gamle" opfattelse af leder, som i fremlægger det, abslut ikek er gammel, men derimod er en ganske ny ting, abseret på uvidenhed, ignorans, og en forskrækkelse over alt der lugter af oganisation. (eftersom det jeg har skrevet faktisk udspringer af militæret!) Men skide være med det. gammelt er skidt, og nyt er godt. kan man jo læse alle steder efterhånden.

Joda. DKK og DRK. Og med nummeret havde jeg mulighed for at undersøge linjerne, så det har da ikke været helt skidt. Dengang interesserede det mig nu ikke meget, der var det forholdene "derude" jeg udelukkende var interesseret i. men man bliver jo alligevel skeptisk når opdrætter ikke vil fortælle en hujende fis, andet end hvis man dukker op. Selvom jeg nu godt kan forstå det idag :blink:

Der er jeg ikke helt uenig. Jeg har dog en oplevelse der gør at jeg ikke spontant fraskriver sådanne annoncer alligevel. 1 lab tilbage i kuldet, nu 10 uger gammel, stambog, og stamtavlenummer oplyst. Men opdrætter vil ikke fotælle nogetsomhelst, medmindre jeg dukker op, så vi ku' få en snak. Og hurra for det, for det var dén opdætter der fik mig "fanget" i markpøveverdenen Men pinten du har vil jeg alligevel tilslutte mig, med små forbehold :blink:

Ja. Træk hænderne til jer, og gå fra ham når han bider. Eller stik ham noget han MÅ bide i. Det er en hvalp. Han skal jo lige lære det først :blink:

Jeg vil ikke benægte at de kan komme derop. Har hørt om labber med vægt helt op på 125-130 pund = 56 +kg Men en lab i træningsform, uanset om vi kigger på engelske/amerikanske eller danske linjer, bør ikke veje mere end 55-70 pund. (~25-31 kg. hanhunde tungere end tæver) Men igen så går trenden indenfor udstillingshunde mod tungere og større hunde, og efter min mening er det ikke en positiv avlsretning, hér står jeg så alene mod en skare af udstillingsfolk, men jeg mener ikke at en SÅ tung og stor lab på nogen måde kan udføre det arbejde den egentlig er avlet til, ikke uden at komme alvorligttil skade før tid ihvertfald. Smag og behag, tror det er rimeligt sikkert at sige at en gennemsnitsvægt for labber, uagtet køn, er omkring 30 kg. Idealvægt op til de 30. +/- en bit self. Meeen, det hører så vist til i en helt anden tråd :blink:

Så vidt jeg ved, står der ikke nogen vægt i standarden, men jeg kan tage fejl :blink: Nej jeg ved at nogle af dem er store, og også ser store ud. Det er bare ikke normalvægt for en lab at komme over 30 kg, og da slet ikke hvis vi snakker de avlslinjer jeg foretrækker. Udstillingslinjerne derimod er i den tunge ende af skalaen, og enkelte af dem endda i den "ekstreme" ende. Skødehunde er de dog allesammen

Okay..... De labber bliver satme da også større og større år for år hva 25-30 kg er hvad man skal regne med, og for "mine" foretrukne linjer, så er det endda til den meget tunge ende. Den største lab jeg til dato er stødt på, vejede lige knap 30 kg, og lignede mest af alt en korthåret new foundlænder :blink:

Jaja. Og en labrador og en korthår er ikke jagthunde, men derimod en retriever og en stående hund....

Fair nok :blink: Mening giver det bestemt. Jeg ser bare stadig ikke noget "anderledes" i dén metode, end i så mange andre metoder. Det er "kun" en variation over emnet, som jeg ser det. Men bare det virker, så er resten jo ligegyldigt.

Kan godt være det bare er mig der er blind, men jeg kan altså ikek se noget nyt i det hun laver. Og nu vil jeg så være lidt flabet: Tænk. Det går alle andre metoder sådan set også ud på :blink: Ej. Se hvad hun laver, og se bort fra al reklamen engang: Linen er stram og hunden reagerer IKKE på det = Ingen reaktion, linen forbliver stram. Linen er stram, og hunden flytter sig i retning af trækket = Belønning Mere er det ikke. Klikkeren er bare en variation over emnet. men tak for linkene

gjort, masser. Men ikke noget med forstyrrende elementer som kamera og så videre. Breve og slideshows er heller ikke noget jeg har "leget" med i sådan en sammenhæng. Ideen er smuk, for dem der kan lide det. :5up: Personligt foretrækker jeg at afslutte en hunds liv med et stykke veludført arbejde, og minderne om dét.

Ok. Så har jeg bare misforstået noget. Det sker

Selvfølgelig holder den. I min sammenligning skrev jeg at en lab af markprøvede linjer med alt hvad dertil hører koster mellem 5000 og 7000 kroner idag. Dvs. Der er en opdrætter der har brugt tid, kræfter og penge på at træne hunden op til noget der minder om dets fulde potentiale, har afprøvet den løbende på markprøver og har resultaterne til at bevise det, hunden har bevist sit "værd" og vil i en alder af 3-4 år blive sat i forbindelse med avlstanker. Altså bruger man igen tid på efterfølgende (normalt sideløbende med ens egen træning og bedømmelse af egen hund) at udvælge en passende hanhund hvor akkurat de samme forhold gør sig gældende. Begge hunde har gennemgået de tests der er nødvendige, og ofte endda lidt mere end det, og er begge så gode repræsentanter for racen som muligt, i den avlsretning man ønsker at bevæge sig i. Alle hvalpene der kommer ud af det bliver undersøgt, vaccineret og chippet, og deres resultater senere i livet er afgørende for om tæven og/eller hanhunden brugt i avl, får lov at blive brugt endnu engang. Og så er der prægningsarbejdet efterfølgende, hvor jeg udelukkende kigger i retning af de folk der lader deres hvalpe få en død due at lege med, og laver slæbespor til madskålen som aldrig står samme sted ved fodringstid 2 gange. og så fremdeles. Og så er der naturligvis en stamtavle på hvalpene, som giver en den lettest mulige adgang til oplysninger om helbred og egenskaber bagud i linjerne, ligeledes giver det mulighed for at undersøge på tværs af hvalpekuld, hvilket velnok giver et endnu bedre billede af hvad man står med. Og det var endda den simple udgave af det. Alt det får du for 5000 til 7000 kroner ved en "populær race" i DK. Ifølge DKK er kostprisen, altså den pris det koster at fodre én hvalp op, sådan cirka i omegnen af 1500-2000 kroner, og laves et "ups-kuld" så må man ikek tage meget mere end kostpris for sine hvalpe. Forklar lige igen hvad der gør en simpel blandingshund 5000 kroner værd?? Svaret er for mit vedkommende simpelt: Udbud og efterspørgsel, såvel som en god portion naivitet formoder jeg.

Jeg vil så påstå at for 5000 koner skulle man som absolut minimum kunne forvente at hvalpen er chippet og vaccineret, at registreringen betales af sælger, og at forældredyrene har gennemgået alle relevante helbredsundersøgelser. En lab idag koster 5ooo-7000 kroner med tavle, af rene markprøvelinjer, også selvom disse er importerede, med alt forarbejde iorden. Og hér kan man for det mindste selektere i hvad man får. Den mulighed forsvinder når tavlen forsvinder. Efter min ærlige mening er blandinger og tavleløse ikke mere end ½ pris værd, alene fordi selektionsmuligheden ikke er tilstede. Med dét sagt, så ved jeg også godt at "småhunde" er ofre for modelunerne idag, og at prisen som følge heraf er steget meget, og er det dét man vil have, så må prisen vel være underordnet.

Sig til hvis du finder sådan nogen, tanten. Så vidt jeg ved laver man ikke bildæk uden metaltråde :blink:

Ja........ ?????? Og.....?????? Jeg skriver stopfløjt, fordi jeg bruger fløjte til alt, undtaget ros. Jeg kunne ligesågodt have skrevet stopsignal, hvis du mener det var bedre? :blink: Men jeg læste lige tilbage idag, og jeg faldt over en anden ting: Hunden rendte efter råvildt, og var døv for alt. Dvs. hjemkaldet fungerede ikke, er det korrekt? Hvis det er hvad der skete, så vil jeg ikke engang gå igang med noget nyt, men derimod arbejde på at få hjemkaldet til at fungere. Årsagen kan være mange, heraf har Ascha skrevet et par stykker. Groft skrevet vil jeg mene det "bare" drejer sig om at du ikke er sjov nok at adlyde, når der er vildt i nærheden. Men det er så svært at give et bud på over nettet uden at have set det i situationen

Kommer an på hvad der skydes med, vil jeg da lige tilføje. Og så er der skam også forskel for menneskeører. Jeg kan uden problemer (næsten) lytte mig til hvilken type våben der skydes med, og for militære våben ret ofte endda nøjagtig hvilket våben. (Om det nu er den ene elelr den anden type i kaliberen 5,56 f.eks.) Forskelligt sprængstof har også forskelligt brag, og område/placeringen af det spiller også ind, og så fremdeles. Så i bund og grund stemmer jeg i med de andre: Hunde kan høre forskel. Men har man lært hunden at ignorere en meget bred vifte af lyde fra våben, vil man efter min mening sjældent have et problem med at vænne dem til nytårskrudt også.

Velbekomme. Jeg tror du misforstår mig lidt. Et stopfløjt har ikke noget at gøre med at standse hunden i at samle noget op, men derimod at standse hunden mens den løber. Jeg graver lidt i hukommelsen for at få mit "dch'sk" frem igen Fremadsendelse kender du vel? Det svarer til "vores" dirigering, sådan cirka. Hunden får en retning, og skal hente det der er i den retning. (groft forenklet.) Det stopfløjtet bruges til, er hvis hunden er på vej ét sted hen, men du vil hellere have den et andet sted hen, så standser man hunden, og har derefter muligheden for at give den den nye retning at løbe i. Stopfløjtets eneste formål er at få hunden standset, og få dens fokus vendt mod føreren. "Vi" vil gerne have den sidder ned, dels fordi det får ro på, og dels fordi en "dæk" gør det umuligt for hunden at se os hvis vi er ude i terrænet på praktisk jagt. Vi roser selvfølgelig for enkeltdelene i indlæringen, men så snart vi gå ud og får noget afstand på, roser vi ikke "bare fordi" hunden har formået at slå røven i jorden. Det er en komamndo den kender "tæt på", og det kan få hunden til at bryde sittet. Altså ingen ros på afstand. Rosen får den når den efter en succesfuld dirigering har formået at bringe apportemnet hjem og afleveret til hånd. IKKE under udførslen af enkeltøvelserne, som den burde have lært inden de kobles sammen styk for styk. Eksemplerne jeg gav med dummyerne: Grunden til vi fjerner dummyen hvis ikke hunden standser, er for at fjerne succesen ved en forkert handling. Hvis ikek den får fat i dummyen som den jo blev sendt på, så har den ikke succes med en forkert handling, og dermed bliver den forkerte handling ikke forstærket. Hvis det lykkedes at få hunden til at standse inden den når dummyen, så sendes den igen på apport på samme dummy, derfra hvor den nu sidder, og den skal herefter aflevere ordentligt til hånd = ros = succes = forstærkning.

Nej. Et stopfløjt er for at få hunden til at stoppe og afvente ydeligere ordrer. (I retrieverterminologi betyder "stopfløjt" ikke andet end: "Slå røven i sædet med front mod mig NU!!!" Hvis den skal komme tilbage er det jo et hjemkald :blink:

Så vil jeg da lige tilføje lidt. Det nærmeste jeg kan komme en hvalp og træning er pt. en 1 årig lab-tæve. Den har været trænet siden den kun kunne kravle (og ja. Jeg betegner kravlen rundt på alle fire mens man siger mærkelige lyde for at få hunden til at tænke: Han er sgi sjov at gå ved siden af/være sammen med, som træning) Stopfløjtet trænes allerede fra man kan begynde at betinge en reaktion til en kommando, dvs rimeligt tidligt. Den har endnu kun været afprøvet på stopfløjt sådan "rigtigt" en enkelt eller 2 gange, og det var for ganske nyligt. Indtil da har det heddet træning "tæt på". Egentlig kan det sammenlignes med "sit" og "bliv" i en kombination, som først når det sidder 100 føres ud på afstand. Indledningsvis ville jeg lave træningen på afstand med en dummy. Sæt hunden af på en "bliv", gå 5 meter fra den og smid dummyen på jorden. Gå 2 meter fra dummyen. Send hunden på en apport (imod dig), og giv den stopfløjtet sammen med signalet (hævet arm, flad hånd). Slår den ikek røven i sædet øjeblikkeligt kan man "presse den ned" ved at tage et energisk skridt fremad og "trykke" den med håndsignalet. Virker det heller ikke, tager man dummyen INDEN hunden når den. Det gøres lettere med en hjælper således: Hunden er ved din side, hjælperen går en 10 meter fa dig, smider dummyen, og træder til side. Hunden sendes, og fløjtes stop. Standser hunden ikke, skynder hjælperen sig at fjerne dummyen. HUSK: Ved stopfløjt er det særdeles ønsket at hunden sætter sig med front imod dig. Ellers kan den jo ikke skidegodt se dirigeringerne du vil give den. (én af årsagerne til stopfløjtet) Og endnu en reminder: Det jeg beskrev hér, kommer først til i træningen, når hunden kender og kan udføre kommandoen tæt på. Men jeg tror det er nemmere at vise end at beskrive. :blink:

et godt råd: Lær den stopfløjt. Det lærer alle jagthunde der trænes bare nogenlunde seriøst, ikke blot for at standse dem i at forfølge, men også for at kunne dirigere dem. (stop kommer før retningsangivelse til hunden) Men det kan tage tid at lære en hund stopfløjt så den sidder 100.

Første jul blev der strintet op af juletræet kan jeg huske. Ellers ikke nogen skandaler som sådan :blink: Normalt render hundene med rundt om træet, og appoterer gaver osv. (Lidt problematisk med en collie, for sådan én går der altså ild i, hvis den gnider sig op af de levende lys) Nåh ja. Så så min sidste hund sådan ud til jul:

I vil avle på dem, altså er det avlshunde. Avlsgodkendelsen er der givet links til. I grove træk drejer det sig om at hunden skal hjerteundersøges. Ligeledes skal hunden have opnået mindst en 2. præmie på udstilling. Begge dele er hurtigt klaret, og kræver blot at i får meldt jer til begge dele, og får lavet papirerne. hundene er angste Ok. Spørgsmålet om hvad og hvordan med avl er herefter irrelevant. Man avler ikke på angste hunde punktum. i er 16 Altså siger loven at det for det første ikke kan være jeres hunde, og dermed ikke jeres valg, og at i for det andet ikke kan indgå nogen bindene forpligtelser overhovedet, hvilket igen betyder at al avlsgodkendelse og salg af hvalpe heller ikke er en mulighed. Jeres forældre derimod kan. vent med at spekulere i avl på hunde før om en 10 års tid. Med andre hunde der er noget "værd" i avlshenseende. :blink:

Så har du (næsten) tabt. Sagtens, kan det ikke forekomme. Ikke i en sammenligning med anden avl. KUN i sammenligning med udgangsmaterialet. (Hvad "folk" har en tendens til at glemme) Reglerne for brug af ordet hybryd, siger soleklart at hybrid dækker over krydsninger af 2 forskellige arter. (Af selv samme årsag har man giet dispensation til x-ende generation af ulv/hund krydsninger, som jf. reglerne IKKE er hybrider) Jeg er udmærket klar over at man bruger betegnelsen om alt muligt andet også. Men det er stadig forkert. Ganske som det er forkert at navngive en klon som en art. Alligevel gør man det, da det i daglig tale ifm. handel og generel forståelse er lettere. Navngivningen af krydsninger kan også have mere end ét navn, selvom også dette jf. reglerne er forkert. Det tjener igen kun ét formål: Det sælger bedre i landets "eget" navn, end i et andet lands navn. Man "kender" det. Det er rigtigt hvad du skriver, men der mangler lige den del som "folk" har en tendens til at glemme) :blink:

Hvor meget vil du vædde på jeg har ret? Jeg arbejder med avl, og mere specifik krydsninger, krydsningsfrodighed og forædling til daglig. Og nej. Hybrider er krydsninger af 2 forskellige ARTER. Eksempelvis er hundehybrider (ulv/hund) kun på grundlag af en dispensation navngivet som hybrider. Efter 5. generation (mener det var 5. men er ikke helt sikker) må man ikke kalde dem hybrider længere, fordi det er samme art. Hest/æsel er en hybrid. Indenfor katte har man også hybrider, med samme dispensation som for ulv/hund. Og indenfor planteverdenen er en stor del af de almindelige haveplanter også hybrider. Indenfor frugtavl kan man næsten ikke undvære hybrider. Og det er rigtigt at forskellige arter i naturen kun sjældent kan få afkom. Hybrider opstår ikke i naturen, men gennem kontrolleret selektion af avlsmateriale der for det første giver et bedre afkom end udgangsmaterialet, og for det andet overhovedet er istand til at levere afkom. Dvs. krydsningsfrodighed opnås ikke engang "bare" ved at man tager 2 forskellige arter og blander dem. Der skal endda en ekstrem stor portion kontrol og selektion til for at opnå den ønskede frodighed, og det ønskede afkom. Som eksempel kan nævnes at man indenfor haveplanter ret ofte har en kasseringsprocent på tæt på 100%. Kan sagtens ske at man ahr krydset og renavlet i 5-10 år, på 100.000 planter. Når man når til den endelige udvælgelse, så er der 2 tilbage som herefter formeres vegetativt (kloning = stiklinger = meristemformering = rodskud osv. osv.) for at bibeholde denne frodighed og de egenskaber man har avlet mod. Lige så snart vi ryger ind i 2. generation af kønnet formeret materiale, eksisterer frodigheden nemlig ikke mere. Og så skal vi ikke glemme at vegetativt formeret materiale også bliver ældre, på grund af måden man formerer det på. Det betyder ligeledes en forringelse (ældning) af materialet, som dog er noget mere langtrukken end ved kønnet formering. Frodigheden er også KUN at finde i forhold til udgangsmaterialet. IKKE i forhold til alt andet. Edit: Dvs. Hvis ikke de har ændret navngivningsregler og erfaringer indenfor bevidst og konrolleret krydsningsavl,indenfor de sidste 2 år, havde jeg lige glemt at skrive.