DKWiechert

Blue merle. Der var den. Tak :blink: AT gå for hurtigt frem er ikke ensbetydende med at man render programmet igennem på nul komma fem. Min erfaring med Collier er at de er særdeles læredygtige og villige, og de kan sagtens håndtere hurtige fremskridt. Men de har behov for konstant at få succesoplevelser under indlæring, og det kan være nødvendigt at tage et par skridt bagud engang imellem, for lige at repetere det hele. De har brug for udfordringer, men "tåler" ikke udfordringer de ikke kan håndtere, ligeså godt som mange andre racer. Ligeledes tåler de ikke en "grov" omgangsform. Det ER bløde hunde. Og det må man indse inden man går igang. Dét er til gengæld helt normalt. Det var vidst hvad jeg havde at byde ind med :blink:

Forskellen mellem DKK og DJR har steen meget fint beskrevet. Faktisk er DJR ét af de steder jeg har under luppen for min nye hund engang. (Lab) Forudsat DKK vil lade mig overføre den. Der er en enorm vilje til at avle gode og velegnede brugshunde. Desværre (og her ser jeg et stort problem) er der ingen egentlige regelrette krav til avl. Ejheller registrering af sundhed. Du kan sagtens få dine bilelder og så videre bedømt og noteret ned til dig. Det bliver bare ikke registreret nogen steder. Positivt er dog at alle prøver foregår efter den "gamle model", i den forstand at de ting der kræves af hundene, rent faktisk er de ting hundene siden racernes start har været avlet mod. Med ganske få undtagelser, for selv DJR har taget spring over forhindring af markprøveprogrammet for retrieverne pga. den akutte skadesrisiko forbundet dermed. (iøvrigt en del af programmet der om noget sorterede de overtypede ekstremavlede udstillingshunde fra!) I England er det stadig en del af programmet, hvorfor man typisk vil se at de engelske hunde er noget mere højbenede og slanke end de danske hunde, uanset om vi snakker udstillingshunde eller ej. (Som jeg ser det. kan ske andre har andre observationer)

Det er almindeligt kendt at collier (og jeg går ud fra du snakker de store langhårede "lassie'er" i rød, tricolour eller brindle tror jeg den sidste hedder) har let ved at "knække" og gå over til at lave alt andet end man egentlig vil have. Stress og alt hvad der nu hører med dér, er ret almindeligt i den forstand at folk der har sprunget et eller flere led over i træningen, vil få det at se. Ofte endda ret hurtigt ved Collier. Er man uheldig viser det sig ikke tydeligt, men vil så til gengæld vise sig enormt tydeligt når hunden bliver ældre. Og så må man ikke glemme at Collier, og efter mine observationer særligt hanhundene ved collier, er særdeles "egne" hunde efterhånden som alderen sniger sig på. Som skrevet ovenfor, tror jeg, uden at kende baggrunden, at du har sprunget et par led over, eller er gået for hurtigt frem i træningen. Skulle det holde stik, så er der kun én vej: tilbage til start, og gerne med et helt andet (og nyt) program, med andre mål og arbejdsområder, og læg denne gang en plan for hvad du vil, og hvordan. (Mål og delmål) Og lad endelig være med at gå hurtigere frem end at hunden kan følge med. Bare mit bud.

Noget jeg burde have gjort allerede efter første indlæg. Fortolket og forvansket bliver mine indlæg om dette emne altid. Jeg burde have lært det efterhånden, men nej.....

hvorfor skal jeg begynde at diskutere ninjamor herinde? Jeg diskuterer det lighedstegn mellem kvalitet og adfærdsbehandler i er så enormt glade for at sætte herinde. Og ja. Jeg er tarvelig Pissehamrende tarvelig og uretfærdig........ Vil du prøve med den grove version istedet?

Nollikke. Og du læser som vinden blæser. :roll::roll::roll::roll: (dem er du jo så glad for) Jeg har hele tiden skrevet at man skal søge hjælp der hvor hjælpen er bedst. Jeg sætter bare ikke lighedstegn mellem god hjælp, og adfærdsbehandler-prædikatet som i er så glade for. Så kan vi jo så diskutere hvem af os to der er snævertsynede......

læs Z-erne :blink: Forvirret tøzzzebarn uden sans for realiteterne, er det der menes med Z-erne

Har skam læst om PAFF-halløjet første gang vi havde en diskussion om det. og netop det du skriver dér, er en, i mine øjne, særdeles positiv ting, i sammenligning med andre. Af samme årsag har jeg på intet tidspunkt nævnt uddannelsessteder eller andet hér i tråden.

Igenigenigen. Jeg har ikke noget mod titlen men derimod at man fremlægger det som om at adfærdsbehandlere er de eneste der du'r, og iøvrigt er noget helt særligt med deres særlige ekspertise og særlige uddannelsesbaggrund og særlige erfaringsgrundlag. For dét er noget pladder. Uddannelsen er intet værd, hvis ikke personen kan overføre det til praksis. Og ifølge MIN erfaring, som jo må være ligesågod som alle andres, omend en smule anderledes og baseret på andre ting, så ser jeg bedre og dygtigere folk indenfor "amatørerne" end jeg gør andre steder. Kan være det er fordi jeg omgiver mig med lutter bundsolide og kompetente folk med erfaring til det står ud af deres ører. OGSÅ som "behandlerwannabes" indenfor egne rækker. Kan være det er fordi langt de fleste adfærdsbehandlere jeg møder og hører om, enten er under uddannelse elelr lige er færdiguddannet. Og iøvrigt har taget adfærdsbehandleruddannelse i en alder af 20-21 år, første hund som erfaring, og fordi de zzzzimpelthen ææææælzzzker hunde................ Ja. Jeg er fordomsfuld. Og jeg trives fint med det, men sålænge der ikke føres registreringer og statistikker over behandlernes behandlinger og kunder, så ser jeg ingen forskel på dém og alle os andre.

Man opsøger den hjælp der er bedst kvalificeret til at hjælpe. Ikke fordi der står en titel på et visitkort. Det er DET jeg stormer frem over. Titlen "Adfærdsbehandler" siger absolut intet om indholdet og erfaringsgrundlaget for personen, og jeg har til dato mødt flere kompetente personer i "amatørrækken" end jeg har mødt af professionelle, forholdsmæssigt set. Thomas TBO beskrev det meget fint.

Når du siger at adfærdsbehandlere ikraft af deres uddannelse gerne skulle have mere viden og erfaring end hundetrænere og hundeførere. Viden vil jeg sige måske til. Men erfaring får man af arbejdet med hundene, ikke af uddannelsen og "titlen" adfærdsbehandler. irl. 1. Ganske kompetent person, som dog hverken kalder sig træner eller adfærdsbehandler. Gider iøvrigt kun træne med folk der har helt klare målsætninger med træningen. online ganske mange. Nogen lyder fornuftige og kompetente, andre symptomatiserer og diagnosticerer til højre og venstre, og andre igen kan jeg slet ikek bruge til noget da de henvender sig til helt andre målgrupper end den jeg befinder mig i. Og så er der de sædvanlige kendisser. Nej da. Fuldtidsbeskæftigelse skal aflønnes. Men lad være med at tro at amatører ikke i dén grad kan have noget at byde ind med. De personer jeg kender der har fortjent mest respekt for deres arbejde er blot simple "amatører", hvis vi skal bruge det ord om dem. Men deres resultater og formåen rækker langt ud over hvad man vil give dem kredit for.

men nogen garanti giver du heller ikke......altså en "prøveklud". Så har hundeejerens sunde fornuft ikke fået skilt skidt og kanel fra hinanden. Måske (!!!) For nogen garanti gav du jo ikke. Og havde det været en kompetent hundetræner elelr hundefører, så havde resultatet været det samme. (og garantierne, eller manglen på samme, ligeledes det samme)

:lol: Godt bud, men nej. nåda. Erfaring er hands-on experience er vi vel enige om. Dén får man ikke af en titel eller en uddannelse. Tjaaa. Eller måske er "amatørerne" generelt bare mere entusiastiske og offervillige. (dem jeg kender)

På hvilken måde? I hvilken sammenhæng? Ok. så er jeg det. Giver du, eller nogen anden adfærdsbehandler behandlingsgaranti da? Får jeg penge og ny hund hvis behandlingen slår fejl? Er der en forsikringsordning ved adfærdsbehandlerne elelr en lektionsplan, som ville gøre det til en vaskeægte uddannelse, siden du ikke mener en hund vilel være ligesåmeget prøveklud for en adfærdsbehandler, som for en "alm." hundefører? Hvad man også kan ved "alm" trænere, og hundeførere og andre folk man tager mod råd fra.... Det er bl.a. hér den sunde fornuft kommer ind i billedet. en sund fornuft flere her i tråden er så forhippet på ikke er "god nok". Måske. Men det er ihvertfald det eneste jeg vil undskylde for. :blink:

Ja. :blink: .Jo da. På samme sæt kan man søge viden og erfaring ved trænere og andre hundefolk. Igen: Søg hjælp ved dem man føler sig tryg ved, og som man mener har den "rette" holdning til tingene. Ikke fordi de er/kalder sig adfærdsbehandlere. Nøøhhh. tjøøø... Hvad jeg kan se, både hér og på andre fora, så er det som om at alt er "godt nok", når bare det er en adfærdsbehandler. Går det så galt, så kan man give adfærdsbehandleren skylden. Går man til en hundetræner, så er man lidt mere skeptisk, skyder stadig skylden over på denne, når det går galt, men ved at man jo kunne have fulgt sin egen mavefornemmelse istedet. Går man til en erfaren hundefører, så ved man at personen kun taler af egen erfaring, og ikek står inde for noget, og derfor dunker man sig selv i hovedet når det går galt. Jeg mener stadig man burde råde folk til at søge hjælp enten specifikke steder, ved specifikke personer, eller blot råde til at finde hjælp ved erfarne og dygtige hundefolk der måske kan hjælpe, istedet for at sige "adfærdsbehandler" som det første og eneste. Også selvom man siger "dygtig" foran.

Har jeg heller ikke gjort i denne tråd.....før man gik mig på klingen. Og selv dér har jeg skrevet om det at råbe adfærdsbehandler, som om det pr. definition er den bedste hjælp, kontra alle de andre muligheder. Ikke om at være det. Ting som kan hjælpe mig i træningen af min hund hvordan?Vil jeg kunne nå bedre resultater af det? Vil min hund have glæde af det? Jeg tror: aner det ikke nej. næppe. Hvor har jeg skrevet at holdtræning er ligegyldigt? Vær venlig at citere det ind.

Det siger jeg ikke jeg ikke kunne. Men skulle det ske, så var det ikke pga. adfærdsuddannelsen, men derimod fordi jeg kender personen og ved at denne kan sit kram. Hvad skulle det "ekstra" være? Ja. hvis man kender målene man arbejder mod. Det eneste en træningsplads er til, er at teste det indlærte, få eksterne inputs og kommentarer (man ser sig jo ofte blind på tingene når man står med dem), og at få vist næste skridt man så skal hjem at træne på.

Erfaring får du ikke via bøger og deslige. Erfaring får du ved at arbejde emd det praktisk. Siger jeg der er noget i vejen med det? Jeg siger blot at der altså er folk derude der IKKE er adfærdsbehandlere, der kan akkurat ligesåmeget. Har man problemer, så hiv fat i ens kontaktflade og få hjælp til at løse problemerne af erfarne folk. Tankegangen er ellers simpel nok. Kobl hjernen til og få skabt en kontaktflade der også inkluderer folk med erfaring og resultaterne til at bevise det. VElbekomme :blink:

Velfungerende som i uden nævneværdige problemer. Kan ikke se hvordan det ellers skulle tolkes. Ok. SÅ hakker jeg. Der er vi så uenige. Mit ordvalg, og den kendsgerning at der råbes adfærdsbehandler hver gang lille Fido har fundet på noget der er sjovere end at blive hjemme, Det var skam også meningen at det skulle være noget vrøvl. Det har jeg skam set. Mener stadig det er reklamering for sit hverv og overkill at tillægge dygtige adfærdsbehandlere evner som dygtige trænere eller dygtige hundeførere jo så åbenbart ikke har.

Dén del har jeg vist overset. Det handler ikke om viden. Viden kan man google sig til. Det hjælper dog ikke med udførelsen eller tolkningen af hvad man ser. Erfaring har/får alle der arbejder med hunde. Man kan sagtens have gennemgået en uddannelse, og stadig være både teoretisk og praktisk dum. beviserne herfor ser vi hver eneste dag i alle mulige sammenhænge og erhverv. Vi har på et engelsksproget forum haft en lille debat omkring stamtavleklubber (primært den engelske), stamtavleføring, hundeavl med og uden tavle, registrering af hunde og statistisk registrering af sygdomme, problemer og behandlinger. Jeg vil da tillade mig at hive et uddrag af det herind, da det faktisk også har med adfærdsbehandling at gøre, og det er sågar undertegnede der har skrevet det : beklager at det er engelsk, for dem der ikke er stive i dét sprog. essensen er, at "man" som det er idag, ikke aner om det gavner eller ej at råbe: "adfærdsbehandler" hver gang lille Fido har haft en tosset idé. Og så tror jeg helt ærligt og oprigtigt at hele "fidusen" med adfærdsbehandling er som at kaste et ansvar fra sig. Et ansvar for selv at søge og erhverve sig viden og erfaring. (men så får jeg på puklen, fordi det da er synd at en hund skal agere "prøveklud" for en uden erfaring og viden.....tjaaa. Jeg ville jo så også betegne det som at agere prøveklud at sende en hund til adfærdsbehandling....Særligt hvis behandleren er under uddannelse, og iøvrigt ikke har ret megen erfaring hverken fra livet elelr fra træningen med hunden ) :blink: (Laaaangt svar denne gang, undskyld )

Pot[æi]to/pot[ar]to Hvis du træner din hund, så arbejder du med den. Igen: Jeg erkender der kan lægge andet bag at den hund er "døv" omkring tæver i løb. Og har iøvrigt heller ikke anbefalet en kastrering, da effekten af en sådan, som skrevet, er lidt så som så. Har jeg heller ikke læst. Jeg læser dog at du stiller et par problemer op, som jeg betragter som ganske usandsynlige i henhold til hvad jeg har skrevet flere gange, mange steder: En velfungerende hund, i en velfungerende hundeførers hænder, får ikke problemer med en kastration. Nu skriver du "vi"... Tolk det som du vil, men jeg kan ikke se hvorfor og hvordan en adfærdsbehandler på nogen måde skulle være bedre og mere egnet til at håndtere et problem som det hér i tråden, end alle andre. Men pengene tager adfærdsbehandlerne jo alligevel imod. (hvor "alle andre" gør det ganske gratis) Ikke plus noget. Det du nævner som plus, hører med til. Hakker? Nej. Men jeg stiller gerne adfærdsbehandlere op som en fælelsbetegnelse for en samling folk der tager penge for noget sund fornuft kan klare ganske gratis. Jovist har i en uddanelse af en art, nogen mere end andre. Enkelte har enddog erfaring at byde på i forskellige henseender. Men ærligt talt, så er der akkurat ligesåmeget skrammel indenfor adfærdsbehandlerne, som der er indenfor os normale dødelige, og normale frivillige trænere. Det ville give ligesåmeget mening at brøle: DKK! hvergang nogen har problemer med deres hund, som det gør at brøle: Adfærdsbehandler! :blink:

Hvis du kastrerer en velfungerende hund, og du selv er en velfungerende hundefører, så opstår der ikke problemer. Hverken med hundens selvtillid, eller andet adfærdsrelateret. At tage det for givet at man erstatter et problem med et andet, er lidt som at reklamere for fortræffelighederne ved at vælge en adfærdsbehandler fremfor almindelig sund fornuft i sin omgang med hunden. Det gjorde den nemlig :blink: I et tilfælde hvor det "blot" drejer sig om at hunden er fuldstændig "døv" for kommandoer når der er løbske hunde i nærheden, så jo. Og det jeg skrev var endda den pæne udgave, for jeg ville oprindeligt have skrevet: "enhver med blot glimt af hjerneaktivitet....." Men igen: Adfærdsbehandling og behandlere er jo oppe i tiden. Så anturligvis er det dem der skal have fornøjelsen (og pengene!) Hvis hunden løber væk fordi der er løbske tæver, så snakker vi lydighedstræning, og en erkendelse af at man har fejlet et sted i håndteringen af hunden. Jeg erkender at der kan ligge andet bagved, men jeg personligt ser ikke rigtigt at en adfærdsbehandler kunne bidrage med mere end så mange andre. (har jeg nogensinde gjort det? )

Omplacering og internatshunde for mit vedkommende :blink: Hverken dobbeltmoralsk eller støttende for noget andet end dyrene og internatsarbejdet. Men aldrig (7-9-13) igen. Har haft min del af sådanne hunde, og helt oprigtigt talt, så har jeg haft mange glæder af de hunde, og lært meget. Men jeg gider det ganske simpelt ikke mere. NU vil jeg have hund jeg med rimelig sikkerhed kan forudsige egenskaberne på, og planlægge træningen lidt mere på. En "nem" hund, så at sige. (Og så har sygdom og skavanker i dén grad haft en indflydelse også. Ikke blot på stamtavleløse jeg har haft omgang med, men så sandelig også på lorteavlede hunde med tavle)

Jeg forstår så ikke modstanden mod kastrering. At det er så som så med en effekt, er en anden sag, som vi jo nok ved allesammen. Men skade gør det kun sjældent. Alle de hanhunde vi har haft i familien, har det heddet: "Schnipp, schnapp, Eier ab." Og det vil jeg fortsætte med, ligesålænge jeg har hanhunde der ikke skal bruges i avl. Udover dét, så vil jeg anbefale at træne stoplydighed på hunden. Kan den ikke stoppes uanset situationen, så er det ikke trænet ordentligt. (Og liige hvorfor det partout skal være en adfærdsdims der skal hjælpe med basel træning, når snart sagt en hvilken som helst træner kunne fortælle det samme, forstår jeg så heller ikke helt) Der er så meget jeg ikke forstår :blink:

Jeg omtaler hunde som kræ (og det der er værre) og er passioneret jæger :blink: Ej. Jeg ved godt det ikke er mig. I såfald har jeg ihvertfald ikke opdaget det endnu